Reportage
Læsetid: 10 min.

Til valgfest på Christiansborg: »Følelseskampagnen har virket«

Onsdag aften var Folketingets gange både fyldt med gravøl og klapsalver. Information var med før, under og efter partiernes valgfester, da Danmark i går besluttede at afskaffe forsvarsforbeholdet
Jakob Ellemann-Jensen står som en af de helt store sejrsherrer efter valget.

Jakob Ellemann-Jensen står som en af de helt store sejrsherrer efter valget.

Magnus Hove Johansson

Indland
2. juni 2022

»Når Ellemann!«, gjalder en gruppe VU’ere. »Marcherer frem!«, svarer det fyldte lokale igen. »Så er han ikke til at stoppe. Når Ellemann marcherer frem!«

Han har ikke været bleg for at hævde sin militære baggrund under valgkampen, Jakob Ellemann-Jensen, Venstres formand. Men det behøver han ikke nu. Resultatet er klart, og han står på talerstolen som en af de helt store sejrherrer i afstemningen om forsvarsforbeholdet. Godt sunget på vej af et lokale fyldt til randen med Dannebrog- og Venstre-flag og en hær af begejstrede VU’ere.

Det er store ord, der tales med deroppefra. En sejr for sammenhold og frihed. En erkendelse af, at vi er del af et skæbnefællesskab i Europa, og at man skal kunne regne med Danmark, når det gælder.

»Med det her resultat sender vi et klart signal til Putin – og så stemmer vi ja,« siger han med tryk på det sidste ord og knyttet næve til store bifald.

Talen handler ikke kun om forsvarsforbeholdet. Ellemann bruger også sejren til at sende en appel til resten af de blå partier frem mod næste valgkamp.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Følelseskampagnen har bevirket, at valgdeltagelsen blev under 2/3 af samtlige vælgere, det kan så siges, at være en lav tilslutning til EU.

Følelseskampagnen har også bevirket, at ja'et blev forholdmæssigt stort blandt den lave valgdeltagelse, ærgerligt, da en nejstemme ikke var en stemme for Putin, forældet nationalisme eller imod solidaritet med Ukraine , en nejstemme er simpelthen et fornuftigt forbehold for den fejlslåede logik, at mere militarisering kan skabe mere fred.

Kim Petersen, Freddie Vindberg, Per Dørup, Karsten Nielsen, Lars Løfgren, Anne Schøtt, Ditlev Palm, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Anker Nielsen, Mogens Holme, Alan Frederiksen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Hvorfor den valg-retorik? Det var jo en folkeafstemning på tværs af partiskel.

Frederik Schwane

Det er da også noget af en tilsnigelse at antage, at alle, der ikke stemte, ville have stemt nej.

M. h. til valg-retorik - så blev det behændigt brugt til at holde Folkebevægelsen mod EU ude af alle 'officielle' debatter., da den jo 'kun' er en bevægelse.
Og de fleste valgtest på nettet endte med : 'De partier du er mest enig med . ..'
- Selvom det jo var en folkeafstemning på tværs af partiskel.

Steffen Gliese

Af en eller anden grund er vi endt i, at sund overvejelse og fornuft udlægges som 'følelse'. Det er en meget vulgærromantisk måde at betragte menneskelige beslutningsprocesser på, og denne gang har det afgjort været nej-siden, der har forsøgt sig mest med det, når man f.eks. har påstået, at en igangværende krig blev brugt til at presse folk ind i forsvarssamarbejde - i stedet for at se det som den udløber af omtanke og vurdering af de forhold, vi lever under netop nu.
Sandheden er jo, at der er krig ganske tæt på os, at der er trusler imod os og andre nærtliggende lande, og at det fornuftige er at søge samarbejde. Ruslands stadige aggressivitet er en demonstration af vores behov for beskyttelse sammen med vore naboer og alliancepartnere.
Derudover er det jo så også en milepæl i europæisk historie, at lande, der traditionelt har ført krige imod hinanden igennem hundreder af år, nu står i en sådan indbyrdes relation, at krig imellem dem ville være utænkelig.