Indland
25. juli 2022
Jeg kunne have tænkt på det allerede, da Tadej Pogacar efter sit styrt på sidste nedkørsel før Hautacam rakte næven ud til Jonas Vingegaard med tak for det ventende frihjul, indtil Pogacar igen fik kontakt. Men i hvert fald var det ved Vingegaards demonstrativt passive kørsel på de sidste 200 meter af den sidste enkeltstart, der sikrede holdkammeraten Wout van Aerts sejr, at jeg huskede på den store britiske sportsjournalist Simon Barnes’ definition af sport: af puritanere »oplevet som socialt og moralsk opdragende, men i realiteten en ’monstrøs trivialitet’, hvis sandhed findes i den fortælling, aktøren leverer«.
Sport – og i særlig grad ekstrem sport som et landevejsløb – eksponerer altså først og sidst karakter.
Ret flot, synes jeg... :)
Ja, det var da ok.
Incredible
Flot Tour og dejlige anekdoter fra Ellegaard.
Suk... det er så naivt, det pressen skriver nu, og Information er åbenbart hoppet med på vognen. Vent til den dag Vingegaard:
1) Flytter til Monaco for at beholde flere af sine surt tjente penge selv.
2) Skrider fra kæreste og børn og får sig en mere lækker dame - som Riis i sin tid.
3) Og navnlig til den dag han holder op med at vinde.
Jeg under ham hjertensgerne alle tre ting, men gør offentligheden også det? Riis'eksempel fra halvfemserne skræmmer. Han gik fra folkehelt til skvadderhovede på to sæsoner, og så var hans karriere og popularitet slut.
Ja, virkelig EPOnerende...
Det er rart at se de mere menneskelige sider af vinderne i sporten/forretningen, de små kollegiale smil og anerkendende klap, kys til partnerne og de mange små børn på podierne. Familien DK på Tour, osv. Jeg tænker at tv-stationerne også kender deres besøgelsestid.
Jah.. Jonas Vingegaard var dygtig. Der er jo snart folketingsvalg, så nogle af iglerne sprang i et fly og susede til Paris for at suge til sig.
Øehh, hvad blev der egentlig af 'TAB OG VIND MED SAMME SIND'???