En bombe under et i forvejen sønderskudt sygehusvæsen …
Så alarmerende var reaktionen fra Dansk Sygeplejeråd, da Undervisnings- og Forskningsministeriet tirsdag kunne oplyse, at 28 procent færre end forrige år har søgt ind på uddannelsen som sygeplejerske. Kun 3.373 unge havde sygeplejerskeuddannelsen som førsteprioritet. I forhold til ansøgertallet for to år siden er der tale om et fald på 34 procent.
I forvejen lider en række sygehuse under mangel på sygeplejersker. Således meddelte Rigshospitalet for tre uger siden, at man var nødt til at lukke hver tiende hospitalsseng. Lignende udmeldinger er ifølge Ritzau tidligere kommet fra blandt andre Herlev-Gentofte og Bispebjerg Hospital.
»Det er katastrofalt. Vi har i forvejen et meget presset sundhedssystem, der lider under akut mangel på sygeplejersker. Forestillingen om, at det med et snuptag kunne løses ved at få flere unge til at uddanne sig som sygeplejerske, den har lidt skibbrud, fordi de unge vil noget andet,« siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Der er nedsat en ”Kommission for robusthed i sundhedsvæsnet”. Måske kommer der lignende kommissioner på det pædagogiske område og det sociale, men nu er det så klargjort, at regeringen mener, at problemerne på velfærdsområderne handler om robusthed.
Min hypotese er, at problemerne i velfærdsprofessionerne startede med, at man adskilte ledelse fra professionsudøvelse. Forvaltningsledelser, herunder sygehusledelser, har overtaget produktions- og servicevirksomhedernes styringsværktøjer; borgerne startede med at være kunder, der skulle serviceres, men er for manges vedkommende endt med at være ofre for den grundlæggende misforståelse, at velfærd og sundhed er produkter eller servicer. Samtidig er den politiske ledelse gået fra at forvalte rammemuligheder for professionernes udøvelse til at blande sig i fagligheder, de ikke selv besidder; de er så at sige kravlet helt ind i klasseværelset og operationsstuen. Mange indsatser i professionerne har af samme årsag skiftet karakter fra at være professionelt funderede og borgertilpassede til at være noget-for-noget-ellers-sanktionerer-vi eller take-it-or-leave-it-tilbud. Før var det indsatsen, der var noget galt med, hvis den ikke virkede efter hensigten, nu er det borgeren, der er noget galt med og ikke vil hjælpes. Når fagligheder på denne måde udvandes og ikke værdsættes, hvem har så lyst til at professionsuddanne sig og arbejde med mennesker?
Som svar på velfærdsstatens rekrutteringsproblemer nedsætter man så en kommission, der skal finde ud af, hvordan man kan gøre velfærdsinstitutionerne mere robuste: ”modstandsdygtig(e) over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes” (ordnet.dk). Hvordan, man er nået frem til at omdrejningspunktet skal være ”robusthed”, er uklart, for hvordan hænger det sammen med, at skoler, institutioner, hospitaler osv. har holdt sammen på samfundet under en langvarig epidemi? Men det er måske ikke at være robust? Og hvad med medarbejderne, skal de også være mere robuste: ”tåler fysisk eller psykisk modgang” (ordnet.dk)? Problemet er ikke mangel på robusthed, men snarere at undgå nedbrydende processer, især organisering og ledelse. For erfaringerne viser, at hver gang der er problemer med velfærdsinstitutionernes kerneydelser, søges de løst ved omorganiseringer og styrkelse af ledelser; det svarer til at bygge en ekstra etage på et hus for at forstærke et vaklende fundament. Og erfaringerne viser også, at det ikke virker. Fundamentet, altså mulighederne for at udøve professionernes kerneydelser, skal styrkes – faglighed og saglighed skal tilbage til velfærdsinstitutionernes medarbejdere, som i årevis er blevet styret og ledet, så de ikke længere er i stand til at bruge deres viden, færdigheder og kompetencer til gavn for deres målgrupper. Mistrivsel blandt børn, patienter, brugere, borgere, klienter og medarbejdere er udtryk for en stor afstand mellem det, vi ved, faglighed, og det, vi gør, ikke-faglig styring.
Vi har ikke brug for en robusthedskommission; vi har brug for, at de, som kan finde på at etablere en sådan, spørger sig selv: Hvordan er vi havnet i denne situation? Jeg mener, det var Ramus Willig, der citerede en politibetjent, som videregav erfaringer fra 20 år som offentlig ansat: Først fik vi medbestemmelse, så kom vi på medhør, og nu skal vi bare være medgørlige (robuste?).
Vi skal have fagligheden og sagligheden tilbage i velfærdsstatens institutioner. Politikere skal levere rammerne for og lederne skal facilitere professionsudøvernes muligheder for at udvikle sig og anvende deres viden, færdigheder og kompetencer. Når faglighederne får lov at udfolde sig, stiger kvaliteten i kerneydelserne til gavn for borgere og samfund; værdsættelsen vender tilbage til professionsudøverne, lønner bliver retfærdig, og søgningen til uddannelserne stiger.
Hold nu op med at tro på at der kommer flere ansøgere til de uddannelser, bare fordi ungerne i gymnasiet kommer forbi og ser hvad det er.
De læser også aviser eller nyheder. De ved lige så godt som alle os andre at man pt nærmest bliver lige så stresset og nedslidt som sygeplejerske, som hvis man er murer.
Christiansborg bliver ved med at sige at flere penge ikke er løsningen, men i mine øjne er det lige præcis løsningen.
Løn der afspejler ansvar og uddannelse, og flere kolleger til at udføre arbejdet.
En aktieanalytiker scorer en formue på at lave flere teoretiske penge til folk der allerede har rigeligt, men han gør sgu ikke den store forskel i verdenen.
Der er ingen der dør eller andet i den dur, hvis han laver et par dårlige valg/handlinger. Hans ansvar på et samfundsmæssigt plan er meget lille.
Så, mere løn til dem der får systemet til at køre og får folk til at leve og overleve.
"Ifølge DSR er grundlønnen for en nyansat sygeplejerske godt 25.000 kroner. Efter ti år er den steget til godt 31.000 kroner."
Det er til at dø af grin over.
Nu må Folketinget se at få ændret den gamle lønramme-inddeling, så de udpræget kvindefag kommer op på samme niveau, som de udpræget mandefag.
Kommissioner, udvalg, undersøgelser?
Vil man have unge til at søge de uddannelser til de jobs som passer livet efter 6:00, skal man gøre op med den generelle opfattelse i samfundet af at alt arbejde foregår mellem 08:00 og 16:00. At intet arbejde er fysisk udfordrende. At man kan gå gennem et arbejdsliv uden at blive slidt og at arbejde udført med sine hænder er et taber arbejde.
15% af danskerne passer de jobs der gør at ”otte til sekstenerne” kan hygge sig når de er færdige med at arbejde. Sjovt nok viser ”otte til seksterne” ingen respekt for de der arbejder efter 16.00. De mener ikke at de skal betales bedre og ikke mindst synes de at ”efter 16 jobs” taber-jobs de ikke selv ville røre med en glødende ildtang.
Det er en meget hård kamp at få ændret den holdning, som bliver indlært allerede i skoletiden.
Bo Jacobsen, frafalden akademiker (Gud ske lov), kok gennem 42 år
Og tak til Ulrik Dahlin, for en supervigtig og relevant artikel!
Freddie Vindberg
07. juli, 2022 - 06:22
Ifølge denne artikel på dr.dk tjener en sygeplejerske med 1. års anciennitet i gennemsnit 36.494 kr.
Med 10 års anciennitet i gennemsnit 42.838 kr.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/tjener-en-sygeplejerske-25000-eller-4200...
Alan Frederiksen, og hvad er nyt, i forhold til min kommentar?
"Kigger man altså kun på grundlønnen, så er en løn på de omkring 25.000 kroner korrekt.
En stor del af sygeplejerskers løn består af tillæg for skæve vagter om aftenen og natten og i weekenden."
Ja, til Johnny Wernbergs glimrende gennemgang - og så er der lige det problem med at have spenderet stigningerne i lønpuljerne på tillæg i stedet for generelle stigninger, der kommer alle til gode.
Det er en af de store fejl i liberalismen - lige fra toppens resultatkontrakter og ned - at man vil have folk til at udføre ubehagelige opgaver for penge, i stedet for at blande sig udenom og lade det være op til institutionen og dens fagligt indsigtsfulde ledelse og medarbejdere. Hvis arbejdet er fyldestgørende, er det meget sjældent, løn betyder så meget.
At det bliver meget svært at tiltrække studerende til sygeplejerskeuddannelsen i fremtiden kan ikke komme som nogen overraskelse. Al den megen fokus der har været på de dårlige løn- og arbejdsforhold, der er i branchen betyder selvfølgelig, at der er mange unge mennesker, der på forhånd har valgt sygeplejerskeuddannelsen fra og det uanset om sygeplejerskerne skulle få nogle tusind kroners lønforhøjelse. Problemet med de dårlige arbejdsforhold er tæt knyttet til manglen på sygeplejersker. Det er en gordisk knude, der for mig at at se, det bliver næsten umuligt at løse op for.
En elementær bommert af de helt store at regeringen ikke for længst har løst problemerne i denne sektor.
Freddie Vindberg
07. juli, 2022 - 11:49
En stor del af min løn som offentligt ansat var en masse forskellige tillæg, som fagforeningerne på et tidspunkt har forhandlet sig frem til. Kun at kigge på grundlønnen giver efter min bedste overbevisning ingen mening. Grundlønnen er kun en del af ens samlede løn.
@ AL
Venstre (og kons) brugte hele deres regerings perioder på at nedbyde velfærdsamfundets institutioner .. Det tager nok dersværre ligeså lang til (20 år) at komme tilbage til noget, der virker igen ..... Indtil da må vi så leve med konsekvenserne af Foghs minimalsstat...
Alan Frederiksen, regeringen og højrefløjen vil sikkert give dig ret.
De blå partier plus S har jo efterhånden i årtier talt den offentlige sektor ned. Igen og igen hører vi, at det er den private sektor, der skaber værdier, som den offentlige formøbler. Der var lige en kort periode i forbindelse med corona, hvor tonen var lidt mere nuanceret - men ellers har vi fået tudet ørene fulde om forkælede skolelærere og sygeplejersker Det er resultatet af den evige snak at 'køre mere på literen.'
Freddie Vindberg
07. juli, 2022 - 13:30
Jeg tør væde på at Vive ikke har benyttet grundløn som udgangspunkt, når de i en undersøgelse har fundet frem til at forskellen på mænds og kvinders løn i gennemsnit er 14,4 procent. Det skyldes især et kønsopdelt arbejdsmarked.
Det må være mere korrekt at se på bruttolønnen om man så er venstreorienteret eller højreorienteret.
Om Vive:
"VIVE er et forsknings- og analysecenter, der har nogle af landets førende eksperter og det stærkeste miljø for anvendt forskning og analyse på velfærdsområdet. Vi står på en stærk faglighed, er anerkendt både nationalt og internationalt, og vi går aldrig på kompromis med vores kerneværdier: uvildighed, kvalitet og anvendelighed."
Det er ikke mit indtryk, at det er anerkendelsen af medarbejderne, i den offentlige sundhedssektor, som mangler.
Jeg nærmer mig de 70 og har selv frekventeret sundhedsvæsnet ligesom flere ældre familiemedlemmer og venner har det.
Endnu har ingen haft andet med derfra end anerkendelse af medarbejderne.
Hvad lønnen skal være, kan jeg ikke forholde mig til. Dog er månedlig indkomst på 30- 35.000 kr./mdr. nok et minimum, for kunne tage del i de tilbud vi har i samfundet. Kost, bolig, fritid, beklædning, teknologi osv. osv.
Derimod blev jeg overrasket over, da jeg kom på hospitalet, hvordan der så ud!
Beskidte vinduer. Huller i væggene fra instrumenter der var nedtaget. For små borde til medarbejdernes måleudstyr. Slidt inventar. Vægge som ikke så ud til at være malet i mange år.
Det lignede ikke et sted i et samfund med overskud.
Hvordan i alverden må det være, at møde på arbejde, i omgivelser som ikke fremstår som prioriteret. Hvordan mon det er, hvis disse omgivelser udtrykker hele det fysiske arbejdsmiljø og midlerne til at udføre den faglige indsats overfor patienterne?
Jeg spurgte ikke og befandt mig godt med omsorgsfulde medarbejdere.
Nok vil højere løn tiltrække flere ansøgere til sygeplejeuddannelsen. Jeg er dog i tvivl om, højere løn i sig selv vil sikre sygeplejersker som, hvis jeg må sige det, har den faglige engagerede tilgang til faget.
Vigtigere er det måske, at hospitalerne bør anerkendes som et samfundsvitalt område og bugne af overskud.
Det som mangler er måske fuldt ud tilstrækkelige midler til rengøring ...til vedligeholdelse ...til behandling og til omsorg ...til forskning …investering.
Ikke mindst skal hospitalerne, som intet andet, skinne i en civilisation!
Mette Frederiksen lovede, da hun skulle vælges til statsminister, at hun ville skaffe 1000 sygeplejersker.
Mon hun når at opfylde det valgløfte, inden der skal være valg igen. Eller vil hun nu love 2000 nye sygeplersker for at blive valgt ?
Det er et globalt problem og indtil videre er der vel ikke fundet en løsning på det andre steder i den vestlige verden. Så problemet er mere komplekst end bare løn og arbejdsforhold. - lidt snæversynet at Information kun kigger på DK, vi er jo trods alt kun 6 mio.
USA
Researchers estimated that the US will have a 10 to 20 percent nursing gap by 2025 as the number of patients needing care exceeds the number of nurses. The RN supply could potentially see a low of 2.4 million, while the RN demand could be a low of 2.8 million nurses.
UK
The nursing workforce shortage in England is set to remain severe even though the NHS is on track to meet its recruitment target of 50,000 more nurses by 2024, according to a report from a health policy think tank.
Frankrig
One hospital bed in five is currently unavailable in French public hospitals, newspaper Libération revealed on Wednesday, referring to an inquiry earlier this month by the president of the scientific council, Jean-François Delfraissy. The government has promised to take action to tackle this labour shortage crisis.
Tyskland
The lack of qualified nurses has been a burden on the German health care system for many years. Due to the important role of nurses in health services, there are increasing attempts to address the shortage of staff by recruiting professionals from abroad. To alleviate the shortage of skilled labour in general, the German government passed a new law in 2020 on the immigration of skilled workers from outside the European Union to take up work in Germany
Stort set ingen mænd søger ind på sygeplejeske uddannelsen. De ved godt hvad der venter dem på en kvindedomineret arbejdsplads.