Feature
Læsetid: 9 min.

»De var bange for, at vi skulle dø. De sagde: ’Hvis I overhovedet kan, så rejs væk’«

De ukrainske kvinder lever et liv i kontraster, når de jonglerer mellem at gennemleve deres livs tragedie og forsøge at falde til i den sydsjællandske landidyl. I denne serie følger Information den lille landsby Rude, som har modtaget knap 50 ukrainske flygtninge
Ukrainske flygtninge på Kastanjegården holder grillaften og introducerer deres danske naboer for traditionel ukrainsk mad.

Ukrainske flygtninge på Kastanjegården holder grillaften og introducerer deres danske naboer for traditionel ukrainsk mad.

Magnus Hove Johansson

Indland
16. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Anna Nosulych går udenfor og sætter sig i en havestol. Hun trækker en lighter op af lommen og tænder en cigaret.

»Jeg begyndte at ryge to dage efter, at krigen startede. Nu kan jeg ikke stoppe igen,« siger hun.

»Det var der mange ukrainere, der gjorde.«

Nataliia Zharnovska kommer ud og sætter sig ved siden af hende. Hun lyner sin jakke op og trækker ærmerne ned over hænderne. Hun har ikke vænnet sig til det danske vejr endnu.

I baggrunden kan man høre, hvad der lyder som en landbrugsmaskine starte op. Den giver en hylelyd fra sig.

»Hvad var det?« spørger Anna Nosulych og peger i retning af lyden. Hele hendes krop fryser, og hun bliver pludselig alvorlig i ansigtet.

»Var det en sirene?«

Nataliia Zharnovska spærrer øjnene op. Hun går hen til hegnet for at se, om hun kan få øje på noget. Der er ingenting at se.

Først da lyden stopper igen, falder de to kvinder til ro. De er blevet vant til, at sirener betyder, at bomberne er på vej, siger Anna Nosulych. Og reflekserne sidder stadig i kroppen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ole Kresten Finnemann Juhl

God idé. Interessant fortælling.

Jeg glæder mig til at læse mange flere features om ukrainernes møde med os og vise verca

Ete Forchhammer

Jamen, hvor er det bare godt at læse at det sagtens kan lade sig gøre at behandle og modtage flygtninge ordentligt, endda flygtninge i et antal mange gange tusinde.

Nu forventer jeg så at Information kommer hele vejen rundt og besøger flygtninge fra mange andre lande hvor krigen nok begyndte klokken fem - ikke i år, men for adskillige år siden, lande hvorfra flugten først foregik til fods

Information behøver ikke rejse så langt som til Sydsjælland for at møde grupper af flygtninge samlede et sted….
Adskillige vil kunne hjælpe avisen med at finde passende emner for flere følelsesfulde artikelserier, fx Refugees Welcome, Bedstforældre for Asyl…

Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Ete
Lad os nu bare nyde læsningen med skildringer af ukrainernes vilkår i DK uden straks at bruge det til udskamning for alt det andet "man" kunne ønske sig.
Der har såmænd i tidens løb været talrige skildringer af fremmede kulturers indtogog modtagelse i fædrelandet.
Alsidighed er ikke det samme som det hele på én gang.