Flygtninge fra Ukraine
Læsetid: 12 min.

De danske og ukrainske børn prøver forsigtigt at nærme sig hinanden: ’Would you like to play kongens efterfølger?’

Mange af de ukrainske børn i Rude er nu begyndt på den lokale landsbyskole. Her er sproget for alvor blevet en udfordring, når de skal lære alt fra dansk og matematik til broderi og nye lege. Det vigtigste er dog, at de får et smil på læben hver dag, mener skolelederen
De danske børn på Kirkeskovskolen i Rude vil gerne lære de ukrainske flygtningebørn bedre at kende. Det er svært, når man ikke taler samme sprog, men de er begyndt at gynge sammen. Der behøver man ikke kunne andre ord end »gyng, stop og næste«, siger Emma, der går i klasse med ukrainske Margarita og Leonid, der gynger på billedet.

De danske børn på Kirkeskovskolen i Rude vil gerne lære de ukrainske flygtningebørn bedre at kende. Det er svært, når man ikke taler samme sprog, men de er begyndt at gynge sammen. Der behøver man ikke kunne andre ord end »gyng, stop og næste«, siger Emma, der går i klasse med ukrainske Margarita og Leonid, der gynger på billedet.

Magnus Hove Johansson

Indland
26. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Av!« udbryder Emma.

Margarita kigger op fra sit broderi.

»Se,« siger hun og viser, hvor nålen stak. Hun presser om fingeren, så en lillebitte bloddråbe kommer frem på spidsen.

Margarita siger ikke noget, men hun forstår det godt. Hun løfter øjenbrynene og laver et lille nik.

4. klasse har håndværk og design i dag, og de to piger på 11 år og 12 år er blevet sat til at brodere små dyr, der skal limes på tændstikæsker. Det er snart sommerferie, men udenfor er et skybrud trukket ind over skolegården. Det øser ned.

»I like your butterfly,« siger Emma og peger på broderiet.

Margarita kigger forvirret på sit eget broderi og så på Emmas, som om hun har lavet en fejl.

»No no, it’s beautiful. Den er smuk!«

Flere af de ukrainske børn fra Rude er begyndt i skole nu, og de yngste af dem går på den lokale folkeskole, Kirkeskovskolen, lige uden for byen. Her kan de gå til og med sjette klasse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

.. og hvad spørger danske skolebørn så deres andre ikke-danske skolekammerater om? Fx de børn der bør på asylcentre og går i nærmeste folkeskole? De findes! Men er det godt, rimeligt?

Her kunne Information tage fat i et virkelig vigtigt emne - men mindre velegnet til ren sommerunderholdning.

Michael Schneider

. og hvad spørger danske skolebørn så de 45 mio. børn om der sulter (se annonce), for ikke at tale om børnene i fangelejrene eller alle børnene i slumkvarterene i Sydamerika. Hvordan kan børn overhovedet møde i skole om morgenen. Jeg forstår det ikke.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Ete
Vær glad for det du får.

Anders Hüttel

Mens jeg læste tænkte jeg hele tiden på alle de andre børn i Danmark af udenlansk herkomst. Det er så tydeligt at racismen og forskelsbehandlingen i Danmark er mere udbredt end i de lande vi sammenligner os med.

Modermålsundervisningen forsvandt mens jeg læste til lærer i 95-99.
Det var en dyr nøgle til at blive intigreret på - men den absolut bedste.

Mest skønt at læse om normale menneskers kommunikation - noget som jeg selv har mistet siden mine blodpropper. Jeg har mistet talens gave.

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birte Bune Smith

Forstår politikerne da ikke, at den måde vi optager ukrainerne på, er at gå Putins ærinde? De skal ikke integreres, og børnene skal ikke forsøge at lære dansk. De er ukrainere, og børnene skal lære det, man lærer i deres hjemland, så de ikke kommer bagud, når det er muligt at vende hjem. For det er vel meningen - eller er det? Her er endelig en stor gruppe mennesker, der har mulighed for at vende tilbage i modsætning til mange andre. Har myndighederne overhovedet diskuteret dette problem med den ukrainske ambassadør?

Skal der undervisning af de voksne til, bør det ske på i engelsk, så de kan klare sig bedre, både mens de er i Danmark, hvor vi jo skriger på arbejdskraft og når de kommer tilbage.

Det giver jo ingen mening at tale engelsk til eleverne? De forstår det alligevel ikke, og det bidrager blot til sprogforvirringen.

Ete Forchhammer

Michael Schneider, hvordan kommer danske skolebørn til at møde, endsige dele klasselokale med børn fra sydamerikanske slumkvarterer, eller med 45 millioner andre børn? Du har vist ikke opdaget at mit spørgsmål handlede om nogle danske skoler.
Ole Kresten Finnemann Juhl, er det en opfordring til ligegyldighed med omverdenen eller til nøjsomhed med forventninger til lødighed og krav om kvalitet?

Inger Pedersen

Vil I godt forklare mig, hvorfor, det er BØRNENES spørgsmål til ANDRE børn, der skal ses som problemet?

Og ikke vi VOKSNES forholden os til de vilkår, børnene lever under?

Willy Johannsen

Jeg har efterhånden klikket ind på denne her artikel mange gange - og hver gang bliver jeg trist til mode, når jeg ser de melankolske ansigter på de ukrainske børn på billederne.
Det må være svært for dem, ikke mindst fordi de i deres alder sandsynligvis har en far i Ukraine, der måske gør krigstjeneste. Eller er faldet.
Jeg er glad for, at de danske børn gør hvad de kan for deres ukrainske klassekammerater.
Og jeg synes det er fint, at de forsøger at kommunikere så godt de kan, og så er det lige meget, hvad sprog det foregår på.
Det er børnenes situation her og nu, det drejer sig om.
Og så er al snak om integration og fremtidig arbejdskraft og jeg ved ikke hvad, noget der ligger langt ude i en fremtid, hvor børnene er blevet store nok til selv at tage stilling.
Lige nu ønsker jeg børnene alt godt.

d

Tina Peirano, Natalie Barrington Rosendahl og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar