Interview
Læsetid: 3 min.

EU’s ønske om at producere flere fødevarer vil gå ud over biodiversiteten

For at bremse den globale fødevarekrise, som krigen i Ukraine har udløst, vil EU-Kommissionen opdyrke brakmarker for at producere flere fødevarer. Behovet for flere afgrøder er stort og til at forstå, men at tage brakmarker i brug vil gå hårdt ud over biodiversiteten, advarer miljøøkonom
Med et nyt forslag vil EU-Kommissionen give landmænd mulighed for at tage brakmarker i brug. Men der er stor biodiversitet på markerne, der ikke har været dyrket i mange år, og den vil gå tabt, hvis markerne igen pløjes og sås.

Med et nyt forslag vil EU-Kommissionen give landmænd mulighed for at tage brakmarker i brug. Men der er stor biodiversitet på markerne, der ikke har været dyrket i mange år, og den vil gå tabt, hvis markerne igen pløjes og sås.

Kenneth Nguyen/Ritzau Scanpix

Indland
26. juli 2022

Krigen i Ukraine har udløst fødevarepriser på himmelflugt i Europa og skabt stor fødevareusikkerhed i resten af verden. Det forsøger EU-Kommissionen nu at imødegå ved at foreslå, at europæiske landmænd midlertidigt skal have lov til at dyrke mere landbrugsjord og opdyrke ellers henlagte brakmarker, så de kan producere flere fødevarer. Forslaget vil nu blive sendt ud til EU's medlemslande, inden det formelt vedtages, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelse.

Konkret foreslår Kommissionen to ting, der skal gælde for i alt fire procent af landbrugsjorden, hvilket svarer til et areal på cirka halvanden million hektar. Dels skal landmændene midlertidigt have lov til at se bort fra kravet om afgrøderotation, hvilket ellers betyder, at de skal dyrke forskellige afgrøder på skift for at sikre jordens langsigtede frugtbarhed. Derudover skal landmændene have lov til at tage brakmarker i brug, som ellers er landbrugsjord, der får en pause og ikke bliver dyrket, så jorden ikke udpines.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

'midlertidigt'. Landbrugsavisen citerer fra Kommissionens pressemeddelse: 'Efter anmodning fra EU-medlemsstaterne har EU-Kommissionen foreslået en midlertidig og kortvarig undtagelse fra reglerne om sædskifte og fire procent brak til 2024.

Kravet skulle have trådt i kraft fra 2023.

Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.'
Hvorfor konkretiserer Information ikke, hvad forslaget går ud på?

erik pedersen

Den sidste sætning siger alt

Eva Schwanenflügel, John Andersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Biodiversiteten?!? Den er død for lang tid siden.

Der er intet som en global fødevarekrise, som kan afsløre, hvor håbløst et system vi har fået opbygget, og hvor sårbart det er. Det er det fordi systemet er spændt op til bristepunktet.

I det daglige tænker de færreste over, hvor de får deres mad fra. Ned i supermarkedet, frem med kurven eller vognen, og så swipe ved kassen.

Virkeligheden er at vi, specielt de sidste små 80 år siden 2. Verdenskrig er blevet over tre gange flere mennesker og da ethvert menneske spiser mad hver dag for at overleve, så skal der produceres ca. tre gange så meget mad.

Det ville være "nemt nok" hvis man siden dengang havde haft uendelige ressourcer, men det er hér problemet opstår. Vi har IKKE, jeg gentager IKKE, uendelige ressourcer, og det burde ikke komme som en overraskelse for nogen.

F.eks. kræver landbrug jord. Her var situationen efter 2. Verdenskrig, at vi stort set havde brugt halvdelen af planetens landjord til landbrug. Det tal er steget meget lidt siden da, fordi yderligere brug af jord til landbrug kræver at man rydder skov, og det kan vi ikke, bla. pga. klimaet.

I stedet har vi brugt olie og maskiner i stedet for manuelt arbejde, vi har brugt kunstgødning for at hæve jordens indhold af vital næring til planterne, og vi har prøvet at holde afgrøderne "for os selv" ved at bruge pesticider.

Alt dette har medført at vi nu globalt, på samme areal, kan brødføde over tre gange flere mennesker, men det har i dén grad også gjort systemet sårbart, og absolut ikke bæredygtigt.

F.eks. ved vi, at vi med stor sandsynlighed kommer til at mangle både energi og gødning i dette århundrede, begge dele noget som vil føre til mangel på fødevarer. Klimaet vil også reducere udbyttet. Endelig er der problemet med at industrielt landbrug belaster resten af biosfæren hårdt. F.eks. er 95% af alle pattedyr (målt i biomasse) nu husdyr.

Planeten er blevet én stor madindustri. Det tænker vi ikke så meget over nede i supermarkedet, men det burde vi. Det er ikke noget hemmeligt i at vi kommer til at mangle fødevarer i dette århundrede. Det tør f.eks. selv FAO melde ud. Der er blot ikke rigtigt nogen som lytter.

#Agemam

Rasmus Kristiansen, Christian Bruun, Carsten Munk og anne bach anbefalede denne kommentar

Er braklægning af landbrugsjord så vigtigt for biodiversiteten? Professor Rasmus Ejrnæs sagde f.eks. sådan her da EU sidst reducerede kravet til braklægning:

»Almindelige arter af planter, insekter og lidt større dyr har nok haft en vis gavn af braklægningen, men de arter, der kræver særlig beskyttelse, har den ikke hjulpet,« vurderer seniorforsker, ph.d. Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
»Formålet har jo ikke været at gavne naturen, men at sænke landbrugsproduktionen. F.eks. må brakmarker ikke afgræsses eller holdes slået, og en høj, tæt brakmark er lige så uinteressant for f.eks. harer som en stor kornmark. Haren har brug for friske grønne spirer i yngletiden.«
Fra Jyllandposten 9 September 2007.
Det gælder vel stadig væk.

Men ellers er jeg fuldstændig enig i at en stor del af problemet kunne løses, hvis vi alle sammen spiste mindre kød. Det gælder også klimaproblemet.

Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Behovet for braklægning blev i sin tid indført i EU fordi produktionen af fødevarer oversteg den lokale efterspørgsel. Det på trods af at mennesker sultede i f.eks. Afrika. Argumentet var at afrikanerne var for fattige til at betale, og man kunne jo ikke "bare forære" det væk.

Braklægning kan tilføre jorden næring forstået på den måde at de planter, som gror på en braklagt mark kan pløjes ned i jorden, og der fungerer som næringsstoffer for næste års afgrøder.

Det er dog en sandhed med modifikationer. Med mindre man tilfører jorden næring på andre måder, er de næringsstoffer planter på en brakmark optager, noget de suger op gennem deres rødder, og dermed næring som allerede eksisterede i jorden.

En plante består stort set af sukker, sat sammen i lange kæder af sukkermolekyler, kaldet cellulose. Derudover består enhver levende organisme (såsom planter eller mennesker) også af andre grundstoffer end dem som findes i luft eller vand. F.eks. består DNA, cellemembraner og stofskifte af bla. fosfor. Uden fosfor kan planten ikke eksistere.

Fosfor findes i jorden på marken, og optages af planten via det vand den suger op gennem rødderne. I planten bindes fosfor i organiske forbindelser, som næste hold planter ikke rigtigt kan optage. Planter optager fosfor i uorganisk form (et fosforsalt). Den største fordel ved braklægning i den sammenhæng er at man ikke fjerner fosfor fra jorden, hvis man pløjer planterne ned igen, men det havner som organisk fosfor. Dette omdannes så over (lang) tid af mikroorganismer i jorden.

Hvorfor er fosfor så vigtigt, ud over at levende organismer ikke kan eksistere uden? Fordi fosfor mange steder her på planeten er den dominerende begrænsende faktor for høstudbyttet. Alle de steder hvor jorden ikke er mættet med fosfor, er høstudbyttet stort set proportionalt med hvor meget fosfor man kan tilføre jorden på markerne.

Det ville ikke være noget problem, hvis vi havde uanede mængder fosfor. Det har vi absolut ikke, og vi vil opleve at produktionen af fosfatholdig klippe (vores ressource) kommer til at falde i dette århundrede. Når produktionen af fosfor falder, produceres der mindre gødning. Det er fint for "åer og vandløb", men det vil uvægerligt føre til mindre høstudbytte.

I stedet for kunstgødning kan man bruge gylle. Det synes forbrugerne er "ulækkert", men det recirkulerer den fosfor vi eller "spiser og skider ud i Verdenshavene". Samtidig er det nødvendigt med færre husdyr og vi skal spise mindre kød, så gylle er ikke nogen løsning på sigt. Ingen husdyr ingen gylle.

Jeg spurgte engang en ejer af en økologisk planteskole, hvordan de fik gødning. Svaret var selvfølgelig gylle (og det behøver iøvrigt ikke komme fra et "økologisk" landbrug). Derpå spurgte jeg, hvad de ville gøde med, hvis de ikke måtte bruge kunstgødning, og samtidig ikke kunne skaffe gylle. Svaret var at så ville de bruge fosfatholdig klippe. Det er den vi kommer til at mangle til produktionen af kunstgødningen...

Når jeg tidligere har udtalt at fosfor er et lige så stort problem som klimaet, så er det ikke for sjov. Bare omlægning af industrielt landbrug til økologisk landbrug, vil koste ca. halvdelen er produktionen. Det ville globalt betyde at vi dermed manglede mad til ca. fire milliarder mennesker. At det ikke er forsidestof og grund til seriøst nedbidte negle, skyldes klima, Covid-19, Ukraine, inflation, og alt det andet som vores opmærksomhed rettes imod.

En tidshorisont? I bedste fald kommer vi til at mangle fosfor (og dermed mad) i slutningen af dette århundrede. Dette er bedst case scenario, og bruges ofte til at gøre opmærksom på problemet, men grunden til at man vælger "best case" er at det er nemmere at argumentere med overfor alle dem som med blikket rettet stift mod diverse bundlinjer, fokuserer blindt på pengene. De vil ikke acceptere "worst case" som er at problemet allerede er startet. Dette underbygges af situationen pt.

En ting er sikkert. Prisen på mad afhænger af udbud og efterspørgsel. Efterspørgsel på mad afhænger i høj grad af befolkningstallet, og det kan ikke ændres. Udbuddet afgøres af efterspørgsel, så længe det kan lade sig gøre.

Når udbud ikke længere dækker efterspørgsel, så stiger prisen, men hvis ikke mad kan erstattes af noget andet (det kan det ikke), så ændrer efterspørgslen sig kun fordi folk dør af sult. Her kunne man tænke at det vil hjælpe at spise mindre kød, men det er en relativt lille del af Jorden befolkning som har råd til at købe bøffer og bacon. Resultatet vil være at priserne på mad vil stige i ekstrem grad (det er ikke som ofte antaget en lineær funktion), og så kommer dem som ikke har råd til at dø af sult. Her taler vi om milliarder af mennesker.

Dét er et problem. Et af dem vi overser. Der er flere, men dette er til at få øje på.

Rasmus Kristiansen, Christian Bruun, erik pedersen, Inger Pedersen, Alan Frederiksen, Carsten Munk og anne bach anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Anne Bach: Rasmus Ejrnæs kan måske med rette siges at have et snævert syn på biodiversitet og naturværdier i den forstand, at han vedvarende fokuserer på de udryddelsestruede arter. Det er bestemt vigtigt og fint nok at søge at redde de sidste hjertelæber, hedepletvinger og ensianblåfugle, men de er næppe som sådan vigtigere end at sikre et fortsat omfattende liv med store bestande af viber, lærker og landsvaler spredt ud over vores land. Samme skisme var fremme, da han "frikendte" round-up/glufosat, idet stoffet næppe truede de markante sjældenheder, som alligevel ikke lever i landbrugslandet. At pesticider så kan give dræbende kedelige miljøer med få arter og ringe liv ikke bare i men også langs agerlandet, var åbenbart mindre vigtigt.

erik pedersen

Jeg skal slå min brakmark minimum en gang årligt. Min ene brakmark ligger på andet år nu og her er varieret vækst. Højt og lavt . Her er ynglende lærker, ynglende harer og viber.
Diversitet i planter og insekter

Vi bruge 90% af vores marker til at fodre husdyr.
Der er alt for meget. 40% må være rigeligt.
Køer og grisse har ikke mere ret til jorden, end resten af Danmarks dyr og mennesker.

Karin Hansen

Landbrugets fokus bør ændres til at producere mad direkte til mennesker og ikke som foder til dyr før det ender på vores tallerken.
Og om nødvendigt en reduktion af produktion af bl.a. svin og kvæg som der  er fokus på  i landene omkring os.

Selvfølgelig skal man ikke braklægge landbrugsjord i en tid med rekordhøje priser på fødevarer. Som andre har skrevet, blev ordningen ikke indført for at fremme biodiversiteten, men fordi der var overproduktion af fødevarer i EU, og som bekendt er der landbrugsstøtte i EU og dermed en form for planøkonomi.

Anders Bentsen

Hvis der aslåes at komme mangel på mad i EU, så kunne Danmark da hjælpe pænt meget hvis vi stopper eksporten af 30mio svin årligt, primært til Kina og England. Så ville danskerne stadig kunne spise svinekød men vi kunne brødføde ca. 30 mio mennesker med det korn og soyaprotein som vi i dag fodrer grise med.

@ Anders Bentsen

Der er ikke mangel på fødevarer. Der er faktisk et så stort overskud, at vi tillader at anvende store mængder af majs or raps som biobrændstof. Problemet er, at de fattigste mennesker i Verden ikke har råd til at betale de tårnhøje priser, vi har set på det seneste. Forhåbentlig kommer der snart gang i eksporten fra Ukraine, så priserne kan finde tilbage til et mere normalt leje.

Anders Bentsen

Lars Hansen, der ER ikke mangel på mad i EU, men EU forbereder sig på at der KAN opstå mangel på mad i EU, pga stigende tørke i sydeuropa, der betyder tørlagte floder.
Derfor er det et ønske at vi der hvor vi kan, dyrker vore braklagte marker. Jeg siger blot at der er andre muligheder..