Forud for FE-sagen havde ikke mange hørt om straffelovens § 109. Paragraffen kriminaliserer læk af visse statshemmeligheder og har en strafferamme på fængsel indtil 12 år. Den danner nu grundlag for sigtelserne mod den hidtidige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og mod tidligere forsvarsminister og nuværende medlem af Folketinget Claus Hjort Frederiksen.
Fortolkningen af § 109 har givet anledning til tvivl og misforståelser, som kan være egnet til at lægge en dæmper på mediernes villighed til at publicere lækkede oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed. Paragraffen har følgende ordlyd:
»Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.«
Godt at blive informeret om denne sag, som efter min mening har stor betydning for vores demokrati.
Det er forståeligt at "underhandlinger" eller forhandlinger skal holdes mellem parterne men når forhandlingerne er afsluttet med en aftale skal denne kunne tåle godkendelse i Folketinget hvilket betyder offentlighed. For mig er der ikke tvivl om, at det er uetisk at berøve Folketinget/offentligheden indsigt i afgørende forhold. Derfor var Snowdons etik forbilledlig også fordi han afslørede PET og FE m.fl. som "snydetampe" af demokratier. Efter Snowdons afsløringer kan en debat om de oplysninger han kom med ikke være en debat om hemmeligheder og derfor kan § 109 ikke bringes i anvendelse. Sagens betydning beror derfor på at den afslører "snyd" af demokratiet af selvhævdende statslige instanser. De - fx. Finsen og Hjort og medierne - der bringer et sådant angreb på demokratiet frem i lyset skal belønnes ikke straffes.
Det var meget betegnende at en befalingsmand i hæren kom til at kalde det for "stikker-linien" - og efterfølgende undskylde det. Det var en intern "whistleblower" ordning der blev talt om i slipstrømmen af mee-too bølgen
.
Hvem kunne drømme om - nogensinde - at ansætte en person, der tidligere har vist sig som "whistleblower" ?
Hvis jeg var den, der skulle ansætte, ville jeg tænke: Jeg planlægger ikke at begå noget kriminelt - men jeg kan bare godt lide at have muligheden. Den ville jeg ikke have, hvis min nye medarbejder har vist, at hensynet til retsstaten vejer tungere end loyaliteten overfor nærmeste overordnede.
Så whistleblowere bliver kun ansat, hvis der overhovedet ikke er alternativer.
Og et problem ved FET/PET man sjældent omtaler: Når staten selv driver kriminel virksomhed, har vi ingen moralske argumenter overfor de kriminelle bander. De likviderer selv deres stikkere, og jeg ville ikke ane, hvilke argumenter jeg kunne bruge for at få dem til at neddrosle deres virksomhed.
Mange danskere fornærmede Trump. Når/hvis han genvinder magten kunne man forestille sig PET/FET blev bedt om at udlevere disse til retsforfølgelse i USA.
Vi skal gøre hvad vi kan for at beskytte whistleblowere - så længe vi kan slippe for at ansætte dem.
Vestergaards juristerier forvirrer mere end de oplyser. Teksten er fyldt med detaljerigt fagsprog og vendinger, som jeg som ikke-jurist skal gætte mig til betydningen af. Jeg er i al fald ikke blevet klogere på om Findsens og Hjort Frederiksens handlinger er rimelige at søge at få gjort strafbare.
Men en ting er jeg politisk blevet overbevist om: Den lov burde ikke gælde i fredstid, især ikke når paragraffen gør danske statsborgere ansvarlige for, at den fremmede magt (USA) pga videregivelse af offentligt tilgængelige oplysninger i Danmark kan anfægte Danmarks 'rettigheder' ift landet (USA) selv.
Konkret er paragraffen mere amerikansk end dansk og bør derfor udelukkende gælde i situationer, hvor Danmark som en del af en alliance (NATO) står foran at blive angrebet.
Godt at FT på denne baggrund har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet. Både han og Findsen bør naturligvis frifindes.