Byudvikling
Læsetid: 9 min.

Flere almene boliger i hovedstaden: »Hvis man ikke bidrager til den blandede by, kan man godt tage hjem igen«

Flere nye politiske aftaler søger at øge andelen af almene boliger i både København og på Frederiksberg. Aftalerne er en udmøntning af valgløfter givet under efterårets kommunalvalgkamp, men der er stadig lang vej til en realisering af projekterne
Det er endnu uvist, om det bliver muligt at øge antallet af almene boliger i Jernbanebyen (på billedet), sådan som det foreslås forsøgt i en samarbejdsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune.

Det er endnu uvist, om det bliver muligt at øge antallet af almene boliger i Jernbanebyen (på billedet), sådan som det foreslås forsøgt i en samarbejdsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune.

Astrid Maria Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
8. juli 2022

Venstrefløjen i København var enig om diagnosen under efterårets kommunalvalgkamp:

Hovedstaden er blevet de riges domæne, hvor den kulturelle og økonomiske overklasse boltrer sig, mens pædagogen, sygeplejersken og politibetjenten presses til forstæderne. Boligerne er blevet så dyre, at den blandede by er i fare – og det truer hele sammenhængskraften i byen.

Venstrefløjen fik magten i både København og for første gang i 112 år også på Frederiksberg, men i løbet af det første halve år er offentligheden ikke for alvor blevet klogere på, hvordan kommunalpolitikerne vil rette op på situationen.

Det har ændret sig i løbet af de seneste par uger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

Er der tale om en Ritt Bjerregaard 2?

Steffen Gliese

Ja. hvordan ruller man den katastrofale liberalisering tilbage - uden samtidig at løbe ind i det, der foranledigede den: manglende lyst til at bygge eller blot renovere, hvis man ikke kunne hente en profit.
Der er ikke bare brug for alment byggeri, der er brug for kommunalt og måske endog regionalt byggeri til at sikre alle en bolig - og til at tvinge priserne på markedet ned. Det første skridt ud i misæren var, da kommunerne afhændede deres eget udlejningsbyggeri.
Senere er det jo gået galt på mange områder, bl.a. som følge af det og den i den forbindelse opfundne ret for kommuner til at disponere over boligforeningernes boliger, fordi man ikke længere selv rådede over nogen.

Rasmus Kristiansen, susanne christensen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, Inger Pedersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En anden nødvendig ting er at løfte kvaliteten i det almene (og offentlige) boligbyggeri, og det bør gøres ved at give anderledes fordelagtige lån til boliger, der ikke er privatejede og derfor har en meget længere, for ikke at sige uendelig, horisont at betale af på. Her kunne man sagtens tale om 50-, 70- og 100-årige, lavtforrentede lån til byggeri af høj kvalitet, hvilket burde have den sidegevinst, at det vil øge interessen og respekten for håndværksfagene igen.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Marianne Jespersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Boligerne er blevet så dyre, at den blandede by er i fare – og det truer hele sammenhængskraften i byen.

Igår i et debatindlæg blev begrebet "sammenhængskraft" pillet fra hinanden så eftertrykkeligt her i avisen.
Kunne man få en nærmere forklaring på, hvad det er for en sammenhængskraft der er tale om hos hovedstadens vidt forskellige beboere?

Rasmus Kristiansen, Steffen Gliese, Søren Kristensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Lasse Glavind og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg går personligt ind for det almene og har tordnet mod ghettoloven så nok om det.
Men vi taler så meget om mennesker som har det svært og at de der ikke har det svært har rigeligt. (lidt tendiøs) Men reelt så er hele det spil med ejerskab og udbud og efterspørgsel og hermed prisernes himmelflugt vel i sig selv et bevis for vores usunde system og grundlovssikrede ejendomsret. Nå ja ejerne ejer måske kun i princippet en lille del, da det er banker og kreditforeninger og udenlandsk kapital der har kapitalen
Undskyld for et måske analt indlæg, men vi har selv valgt det "syge" system..

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Christian Mondrup og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

I firserne med tårnhøjt renteniveau blev der lavet en Lov om støttede andelsboliger, bl.a. den, jeg selv bor i.:

- Stat og kommune betalte renterne i et ca. 30-årigt kreditforeningslåns løbetid
- Jeg husker ikke, om der var en eller anden form for lånegaranti.
- Den til enhver tid værende gæld var indeksreguleret i forhold til pristallet.
- Der var krav om en vis grad af handicap-brugervenlighed, bl.a. ved adgang til boligen og badeværelse

- OG ikke mindst: Hvis andelsboligforeningen blev opløst, skulle hele det udbetalte støtteløb betales tilbage til statskassen.

Det gav en hel del boliger af rimelig kvalitet og uden mulighed for spekulation - indtil valuarvurderinger blev indført...

Rasmus Kristiansen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Inge Lehmann, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Det er ganske enkelt men sørgeligt: Når man slipper markedet frit på boligområdet, skaber de spekulation og ulighed. Mange steder er priserne på ejerboliger ti gange så høje, som i andre dele af landet.

Hvis man tillader banker, fonde og storspekulanter, som råder over milliarder, at komme ind på det almindelige boligområde for familier, her ikke omtalt erhvervsboliger, så skævvrider man landet i den boligapartheid som medierne først nu indser. Det påvirker det almene boligsystem, hvor det i årtier næsten har været umuligt at bygge alment, uanset at loven påbyder at 25 % skal være alment.

Med andre ord er landet nødt til at gå udenom de privatiserings- og udliciteringslove som EU har indført, samt dispensere fra de sædvanlige konkurrenceregler. Derved kan der skabes et helt nyt og alment system, hvor de tyve procent, som har mindst i samfundet, har en chance for at få en bolig, der er til at betale.

I øjeblikket tvinges mange til at flytte, fordi boligudgifterne er blevet for høje, og med de energipriser der er opstået, har de intet valg. Det er en flytning væk fra den egn som de er født i og ud til de fattigere kommuner. Disse mennesker er usynlige for medlemmerne af folketinget, som lever blandt overklassen. Politikerne forhøjer ikke overførselsindkomsterne samtidigt med at priserne går op.

I supermarkederne får vi ti procent mindre mad, for de samme penge som før. Men dem fra middelklassen tager stadigvæk på ferier som før, de tærer bare på formuerne. Uligheden øges på grund af de riges hyperspekulation, og ingen standser dem.

Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Inge Lehmann, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Rettelse:

- den til enhver tid eksisterende RESTgæld...

Eva Schwanenflügel

Der er stadig et kontanthjælpsloft, selvom det med den nye lov bliver kaldt en 'trappemodel'.
Desuden består den ugennemsige 225-timers regel stadig.

Det vil sige, at boligstøtten stadig er begrænset, og derfor kan mange ikke flytte i dyrere boliger.

På den anden side begrænser den såkaldte ghettolov adgangen til billigere almene boliger, der nu ovenikøbet frasælges til private eller nedrives.

Boligpolitikken om 'parallelsamfund' går kun den ene vej, nemlig gentrificeringens; udflytningen af de fattigste til de fattigste kommuner, alt imens de attraktive almene boligområder skal omdannes til mere velhavende borgere, så skatteindtægten stiger i de store byer, værst i København.

https://www.a4beskaeftigelse.dk/artikel/kontanthjaelpsreform-eller-blot-...

Merete Pedersen, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Per Klüver, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Inge Lehmann og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvor har vi dog hørt denne historie mange gange.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar