Baggrund
Læsetid: 5 min.

Hedebølger og brande hærger Europa: »Vi er vidner til fremtiden«

Den slags hedebølger, som nu raserer Europa, kan ifølge nyt studie kobles til klimaforandringer og menneskets CO₂-udledning. Men hvordan kan brandene i byer som Bordeaux, London og Rom forklares? Information forsøger at give et svar
I takt med klimaforandringerne skal vi forvente flere af den slags hedebølger, der de seneste uger har skabt nødsituationer i særligt det sydlige Europa. De vil blive styrket og endnu mere ekstreme, end vi er vant til.

I takt med klimaforandringerne skal vi forvente flere af den slags hedebølger, der de seneste uger har skabt nødsituationer i særligt det sydlige Europa. De vil blive styrket og endnu mere ekstreme, end vi er vant til.

Petros Giannakouris/AP/Ritzau Scanpix

Indland
22. juli 2022

Var man i tvivl om, hvorvidt hedebølgerne over Europa også handler om politik, efterlod FN-generalsekretær António Guterres’ retorik under ugens klimamøde i Berlin ingen uvished:

»Halvdelen af menneskeheden er i farezonen fra oversvømmelser, tørke, ekstreme storme og skovbrande. Ingen nation er immun, og alligevel fodrer vi fortsat vores afhængighed af fossile brændstoffer,« sagde han til ministrene fra 40 forskellige lande.

»Vi har et valg. Kollektiv handling eller kollektivt selvmord. Det er i vores hænder.«

Bagtæppet var selvsagt de hedebølger og skovbrande, som især hærger det sydlige Europa. Utallige europæiske hjem er blevet ædt op af flammerne, tusindvis er evakueret, og alene i Spanien og Portugal har over 1.700 personer ifølge lokale myndigheder mistet livet i forbindelse med hedebølgen. I det normalt så milde Storbritannien nåede temperaturerne onsdag op på 40,2 grader, det varmeste nogensinde målt, og London måtte erklære »major incident«. Nødsituation.

»Det er kritisk,« skrev London-borgmester Sadiq Khan på Twitter: »Londons brandvæsen er under massivt pres.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Ja, Martin Bahn, det er jo forfærdeligt, men hvad skal der gøres, når ingen rigtigt vil gøre det, der bør gøres: Ændre hele vores jordiske liv, så det ikke skader livsgrundlaget.

Mathias Sonne træder i karakter ved at skrue ned for hustemperaturen og andre af de ting, man kan gøre selv. Det er dog for lidt. Vi skal have fat om nælden, og det er ‘berigelse’. Vi skal ikke gå efter at blive rigere, for det kan naturen ikke tåle. Altså, flyt begunstigelsen af privatforbruget til det offentlige forbrug, gennemfør Doughnut-økonomi, udbyg demokratiet med borgerting og gør hele samfundet økologisk.

Eller er det mon sådan, at vi ikke er i stand til at lære, fordi der hele tiden er lande, der smutter udenom, og vi ikke kan gribe ind over for dem?
Din artikel er meget alvorlig, men alvoren skal føre til noget.

Rasmus Kristiansen, Anders Bentsen, Jørgen Tryggestad, Inger Pedersen, Rolf Andersen, Steffen Rahdoust Boeskov, fin egenfeldt, Torben Arendal, Carsten Munk, erik pedersen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Rosenkilde

Det er jo ikke et nyt problem, det bliver bare tydeligt når naturen viser sit alvorlige ansigt.
Vi har vidst dette siden ca. 1980 og det er kun blevet tydligere for hvert år. For os som er lidt ældre, i min barndom havde vi alle i familien skøjter, ski og kælke stående i garagen om sommeren fordi vi vidste de skulle bruges til vinter. De dage (her i DK) er ovre. Kunne drage mange andre sammenligninger men gider ikke spilde tiden med det.
Det hele ligger hos ( desværre) politikerne. De er stort set gået i stilstands mode, lige medens der er mest brug for dem.
Hvorfor forlanger man ikke at nye huse skal installeres med solceller.
Hvorfor forlanger man ikke at virksomheder, butikker m.m. som har enorme arealer af flade tage, at de skal montere solceller og lignende.
Hvorfor forlanger man ikke at der skal udbygges ladestationer mange flere steder i land og by (der er ikke mange hvor jeg bor, kender tre ladestationer, Brønderslev).

Ja man kan sikkert blive ved, men intet sker. Så må vi jo tage konsekvenserne. Og hvad bliver de??
Jeg gætter på hungersnød i store dele af verden og med det mange krige. Også i europa, sydeuropa bliver en ørken i den nærmeste fremtid. Mon de vil slås for føden ??? Det tror jeg.

Mennesket er det dummeste dyr på jorden, vi ved hvad der skal til men gør intet.

Rasmus Kristiansen, Anders Bentsen, Torben Skov, Jørgen Tryggestad, erik pedersen, Uffe Juul, fin egenfeldt, Niels-Simon Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Mon ikke pattedyrenes tid er ved at komme til en ende ? Uanset hvad vil det jo ende en dag, vi er bare en lille prut på naturens vej.Måske noget nyt og bedre opstår en dag ?

Klaus Brusgaard

#Bo;

I 1968 skrev Paul Ehrlich "The Population Bomb". I 1972 udkom "The Limits to Growth". 30 år senere kom "A Synopsis: Limits to Growth: The 30-Year Update" skrevet af bla. Donella Meadows. Igen i "Update to Limits to Growth: Comparing the World3 Model With Empirical Data"af Donella Meadows i 2020 bekræftes den oprindelige model. Det eneste der i væsentligthed har ændret sig er at hvor befolkningstallet forventedes at kolapse omkring 2040 i den oprindelige model forventes dette nu en anelse tidligere.

Fra;
American Petroleum lnstitute 18 marts, 1980;
"Likely Impacts:
1 C Rise (2005): Barely noticeable
2.5 C Rise (2038): Major Economic consequences. Strong regional dependence
5 C Rise (2067): Globally Catastrophic effects

At a 3% per annum growth rate of CO2, a 2.5 C rise brings world economic growth to a halt in about 2025."

Nogen har da vidst noget - og noget ret præcist. Der er talt om det men ingen har handlet.

Torben Skov, Bo Rosenkilde, Niels-Simon Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Enhver, der har gået fra en eng i bagende sol og ind i en skov, ved at der er et helt andet klima i en skov, fuld af liv i 20-30 meters højde. Temperaturen er lavere, luftfugtighed er højere og vinden bevæger sig langsomt, så fordampningen er lav. Hvis vi plantede nok skov ville vi lagre CO2, vi ville skabe et habitat for et utal af dyrearter, vi ville ændre vinndsystemer og temperaturen på kloden, samtidig med at en industri for skovbrug og bæredygtige byggematerialer af høj kvalitet til vore huse, ville blomstre op. Alle der har brugt bare 10 min i et træhus, ved at der er en himmelråbende forskel på indeklimaet i forhold til et betonhus, i træhusets favør og i CO2 regnskabet, er der slet ingen sammenligning ml. CO2 udgiften per kvadratmeter betonbolig sammenholdt med træhuset. Så hvorfor gør vi ikke bare det. Plant noget mere skov og nogle flere vindmøller.

Rasmus Kristiansen, Anders Bentsen, Torben Skov, Jens Jensen og Bo Rosenkilde anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Der er jo mange ting vi skal tage fat på. Skal virksomhedsejere automatisk have lov til at tjene ubegrænset? Er det vigtigt at alle har et arbejde, eller burde vi skabe et samfund, hvor det er billigt at leve?
Meget af årsagen til at det bliver varmere, er at vi bliver nødt til at tjene en formue allesammen blot for at betale afdrag på boliger, der repræsenterer en fiktiv værdi, og betale afgifter i dyre domme som vores regeringer har indført under påskud af at vi så bruger mindre energi - ja det lyder underligt når man ser på vores CO2 udledning, måske regeringen burde fjerne de afgifter og så reducere tilgængeligheden af CO2 udledning per person.
Nu er det sådan at man meget snart får mulighed for at inddrage nye tilgængelige opfindelser. Jeg tror man i 2023 kommer til at kunne købe en pasta af 100% rent protein der koster ca. 6dollar/kg at producere, til at blande i 4kg mel eller gryn, så svarer det til ca. 5kg køderstatning for 40lkr. (proteinen laves i en reaktor af luft og electricitet)
I Singapore er de på vej til at satse på mel og kød lavet i reaktorer, dog er det stadig for dyrt.
Og så er det altså i dag der starter en conference for LENR produkter, der fremvises gennem hele ugen. Jeg har læst en presse meddelelse der fortæller, at et firma vil præsentere verdens første fusionsbaserede energi generator, en såkaldt Hottube der vil udlede varme lavet af brint der fusionerer, varmen fra denne vil få en Sterling engine til at køre gennem hele ugen. De har tænkt sig at den skal produceres på licens, så alle kan vel byde ind. Den er beregnet til private husstande tror jeg.
Når vi kan producere ren energi billigt og vi kan lave mad af energi, så bør det vøre muligt at expropiere større arealer af landbrugsjorden, eller få bønder til at dyrke skov