Uddannelse
Læsetid: 4 min.

Ikkevestlige nydanskere uddanner sig i stadigt højere grad – men går uden om erhvervsuddannelserne

Uddannelsesgabet mellem ikkevestlige indvandrere og efterkommere og etnisk danske unge er blevet markant mindre de seneste ti år. Nydanskere uddanner sig i stadigt højere grad, men sjældent på erhvervsskolerne
Mange af de mekanismer, der gør, at etnisk danske kvinder uddanner sig mere end etnisk danske mænd, fremstår forstærket blandt nydanske grupper, siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE.

Mange af de mekanismer, der gør, at etnisk danske kvinder uddanner sig mere end etnisk danske mænd, fremstår forstærket blandt nydanske grupper, siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE.

Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Indland
6. juli 2022

Der er blevet sagt og skrevet meget om, at integrationen i Danmark halter. Men når det kommer til uddannelse, går det faktisk godt. Langt flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere får nemlig en videregående uddannelse i dag sammenlignet med for ti år siden.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Fra 2011 til 2021 er andelen af unge ikkevestlige indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika (MENAPT-landene), der har en videregående uddannelse, gået fra 20 procent til 36 procent. For efterkommere er der sket en stigning fra 26 procent til 41 procent.

 

 

 

Jens-Peter Thomsen, der er seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), kalder det en »markant og overraskende« udvikling.

»Det er en stigning på 15 procentpoint for de fleste grupper af nydanskere på bare ti år,« konstaterer han.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) ser udviklingen som et udtryk for, at det går bedre med integrationen.

»Og at vi de seneste ti år har fået bedre styr på, hvor mange der kommer hertil, så vi kan sørge for at integrere ordentligt og give dem mulighed for at tage en uddannelse,« siger han. »Det er jo dejligt, at folk med udenlandsk baggrund vælger lige så bredt og har de samme muligheder for at forfølge deres drømme.«

Især kvinder indhenter 

Det er især efterkommere, som i langt højere grad i dag end tidligere fuldfører en uddannelse. Ser man både på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt erhvervsuddannelserne, har 48 procent af mandlige efterkommere på 25-39 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 71 procent af kvinderne.

Der er stadig et gab i forhold til de unge med dansk oprindelse. Her gælder det, at 73 procent af mændene har en erhvervskompetencegivende uddannelse og 81 procent af kvinderne. Men på ti år har især nydanske kvinder hentet ind på unge med dansk oprindelse, hvor uddannelsesgabet er halveret, mens mændene altså fortsat sakker en del bagud.

 

 

 

Vibeke Jakobsen er seniorforsker i VIVE med særligt fokus på integration. Hun påpeger, at nydanske unge følger en generel trend i samfundet, hvor flere og flere uddanner sig. Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor de indhenter de etnisk danske unge, siger hun. Men med baggrund i tidligere undersøgelser, hun har været med til at lave, ser det ud til, at der i indvandrergrupper, som har boet mange år i Danmark, er kommet en øget bevidsthed om, at uddannelse er vigtig. 

»Hvorfor der er det her øgede fokus er igen svært at sige. Men en del af forklaringen kan være, at de har erfaret, at det er vigtigt for at komme ind på det danske arbejdsmarked. Noget, forældrene selv har haft svært ved,« siger hun.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at mændene halter bagefter, anfører Vibeke Jakobsen.

»Det forholder sig også generelt sådan i uddannelsessystemet i dag, at færre mænd i forhold til kvinder fuldfører en uddannelse. Det er så et større gab blandt nydanskere, og det er en restgruppe, man bør have fokus på,« siger hun.

Jens-Peter Thomsen peger på, at mange af de mekanismer, der gør, at etnisk danske kvinder uddanner sig mere end etnisk danske mænd, fremstår forstærket blandt nydanske grupper:

»Unge piger og kvinder opdrages til at skulle hjælpe til, opføre sig ansvarligt og være samvittighedsfulde og flittige. Der er egenskaber, der er rigtig gode i uddannelsessystemet.«

Når det kommer til at mindske uddannelsesgabet mellem etnisk danske og ikkevestlige unge, mener Kaare Dybvad, at det er vigtigt at sørge for, at skoler og gymnasier er blandede.

»Så de børn, der kommer fra familier med minoritetsbaggrund, får del i den klassekammerateffekt, vi ved, der er,« siger han.

»Der er stadig for mange skoler og gymnasier, som er opdelt både socialt og etnisk, og det er jo en uløst udfordring.«

Ministeren fremhæver, at regeringen netop har indgået en aftale med støttepartierne om en ny gymnasieordning, der skal forsøge at blande gymnasierne bedre end i dag.

»Men så er der også boligpolitikken, som handler om at skabe den her blanding.«

Han påpeger samtidig, at tallene ikke er renset for socioøkonomiske forhold, som også har en stor indvirkning på, om unge fuldfører en uddannelse.

»Det er i det hele taget sådan i vores uddannelsessystem, at hvis dine forældre har lange uddannelser, så er man mere tilbøjelig til selv at få det. Så det handler også om et mere generelt problem og ikke kun om udlændingepolitik.«

Erhvervsskolerne mister tilslutning 

Mens flere og flere nydanskere tager en videregående uddannelse, er der de seneste ti år også sket en udvikling, hvor færre ikkevestlige indvandrere og efterkommere fuldfører en erhvervsuddannelse. Den samme trend gør sig gældende blandt unge med dansk oprindelse.

 

 

 

Vibeke Jakobsen fremhæver, at det er en generel bekymring, at færre vælger en erhvervsfaglig uddannelse.

»Når vi taler om, hvilken type uddannelse unge med ikkevestlig baggrund tager, er der forskel på, hvad der er prestigefyldt i de forskellige lande, og hvilke uddannelser forældrene kender til og kan være med til at vejlede deres børn om,« siger hun.

Det er Jens-Peter Thomsen enig i. Han fremhæver, at der for mange nydanskere ikke er meget status i at tage en erhvervsuddannelse.

»De orienterer sig mod ret få uddannelser, som er professionsrettede, internationalt kendte og statusgivende – og det er oftest uddannelser på universiteterne,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Schjørmann

Læste for nogle år siden om en ung mand der havde påbegyndt flere uddannelser. Men ingen af disse måtte han fuldføre.
Det var fordi disse uddannelser krævede at han fandt en praktikplads, hvilket ikke var lykkedes for ham.
Ved nogen om en sådan regel fortsat eksisterer?
Det spørgsmål synes mig meget relevant, da reglen især rammer unge med anden etnisk baggrund.

Sine Jacobsen, Dorte Sørensen, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Inger Pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Inge Nielsen

Rigtig fint at mange unge kvinder uddanner sig men jeg undrer mig ofte over, manglende tal for, hvor mange der rent faktisk bruger deres uddannelse efter giftetmål og børnefødsler ..... det er vigtige tal til analyserne.
Traditionelle familiemønstre og forventninger, fylder stadig for mange.
Traditionelt ses at børnene ofte "kommer " ret hurtigt efter hinanden, så det bliver automatisk også mange barselsår.
Uanset etnisitet, så "straffer" arbejdsmarkedet langt fravær og manglende erhvervserfaring.
Med hensyn til fravalg af ikke-status-uddannelse for drengene, må fingeren pege på forældrenes ambitioner/kultur/realistisk erkendelse af evner (både boglige og andet).
Hvor er nældens rod? Berøringsangst hjælper ingen.
Alle skolebørn i DK får uddannelses vejledning .... og kan altid opsøge ekstra vejledning ved behov.

Inge Nielsen

Hans schjørmann. Manglende praktikpladser var et generelt problem - uanset etnisitet.
Mig bekendt, kunne pladsen erstattes af skolepraktik ...... ikke optimalt ..... men muligt.

Jeppe Theodor Lindholm

En Nye Borgerlige folketingskandidat, Jan Bigum Warming, skrev ikke bare en gang, men tre gange på de sociale medier, at tragedien i Field’s var terror, der skyldtes indvandring.

https://www.berlingske.dk/politik/tre-forskellige-steder-skrev-kandidat-...

Nu må det her stoppe. Det er ikke indvandre, som er problemet. Det er derimod sådan noget som Nye Borgerlige, som ikke har andet formål end at tjene de rigeste i landet ved at finde en syndebuk for... Ja for hvad?

Langt langt den største part af indvandre i Danmark fører et anstændigt liv som de fleste almindelige mennesker. Og det på trods af den ubegrundede hetz de udsættes for af populister, som forsøger at scorer billige point på deres bekostning.

Danmark har brug for indvandring. For fremtiden mere end nogen sinde før. Og de skal være velkommen. Uanset herkomst.

Dorte Sørensen, uffe hellum og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En ting der under mig i artiklen er bekymringen over at færre med indvandrere baggrund tager en erhvervsuddannelse - men af artiklens graf så er faldet her kun faldet med 2% , hvorimod faldet er 8% for gruppen dansk oprindelse.

Skal bekymringen ikke mere være over faldet i alle grupper. Ligeledes er det bekymrende at der igen og i højere grad er færre ansøgere til lærer, pædagog og sundhedsuddannelserne.

Dorte Sørensen

rettelse - overdrivelsens kunst , da jeg skrev 8% i stedet for 7% - beklager.

Michael Schneider

Det er da meget enkelt. Forbyd svinekød og alkohol og luk skolerne om fredagen