Rekruttering
Læsetid: 5 min.

Knap hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er forgæves

46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling er mislykket, viser ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tallet er 26 procent for pædagogerne. De lave optagelsestal på velfærdsuddannelserne gør et allerede stort problem værre, lyder det fra flere
Når eksempelvis sygehus slår nye job op til sygeplejersker, er der tusinder, der ikke bliver besat. Sammenholdt med de lave optagelsestal på velfærdsuddannelserne ser det dystert ud for velfærdsstaten, som vi kender den.

Når eksempelvis sygehus slår nye job op til sygeplejersker, er der tusinder, der ikke bliver besat. Sammenholdt med de lave optagelsestal på velfærdsuddannelserne ser det dystert ud for velfærdsstaten, som vi kender den.

Sille Veilmark

Indland
29. juli 2022

Tusindvis af stillinger bliver ikke besat, når sygehuse, institutioner, skoler og plejehjem slår job op til sygeplejersker, pædagoger, lærere og sosu’er.

Sådan har det været et stykke tid, og problemerne er ikke blevet løst. Det viser den seneste rapport på området fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som udkom i juni. Tallene dækker over en periode fra september 2021 til februar 2022 og er baseret på 11.100 svar for jobopslag. 

Her fremgår det, at 46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves, svarende til 4.930 stillinger. Det samme gælder for 26 procent af pædagogstillingerne – 4.360 i alt – og for 11 procent af lærerne. 

Årets optagelsestal, som udkom onsdag, viste også et markant fald i antallet af studerende, der skal læse til de tre fag. Værst ser det ud for sygeplejerskeuddannelsen, hvor 18 procent færre er optaget sammenlignet med 2019. Det svarer til 711 studerende. På pædagoguddannelsen er faldet 15 procent.

De udbredte rekrutteringsproblemer inden for de store velfærdsfag kommer ikke bag på professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd VIVE.

»Det er rigtig skidt. Og problemet bliver kun værre med de små studieoptag,« konstaterer han.

»Her og nu skal manglen på ansatte nok kunne løses med vikarer og ved at rykke rundt internt. Men det lange perspektiv i det her er bekymrende. Især fordi udviklingen i demografien betyder, at vi får brug for flere, ikke færre, ansatte i den offentlige sektor.«

Også blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er der fortsat mange ubesatte stillinger. Andelen af forgæves rekrutteringsforsøg er 42 procent for assistenterne og 44 procent for hjælperne. Det svarer til henholdvis 10.310 og 5.860 stillinger.

Den politiske handling er udeblevet

Kristian Heunicke, som er direktør i Kommunernes Landsforening, siger, at kombinationen af lavt optag på velfærdsuddannelserne og de eksisterende »massive« rekrutteringsproblemer skaber stor bekymring ude i kommunerne.

»Det sætter vores muligheder for at levere den velfærd, borgerne forventer, under et voldsomt pres. Alene i 2030 skal vi bruge over 40.000 ekstra medarbejdere i den offentlige sektor, hvis vi skal levere en velfærd på niveau med i dag, i takt med at der bliver flere ældre og børn.«

I fagforeningen FOA fortæller Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedsområdet, at man længe har haft øje for de store rekrutteringsproblemer for sosu’er, men at den politiske handling er udeblevet.

»Vi er stærkt bekymrede, for det betyder jo, at mange af dem, der skal passe på de ældre og syge, ikke er der. Og at de ansatte skal løbe hurtigere og måske ikke kan udføre deres arbejde lige så godt. Det skræmmer nye kandidater væk. Vi kan ikke blive ved under det pres. Det er virkelig en ond spiral,« siger han.

Elisa Rimpler, som er formand for pædagogernes fagforening BUPL, ser også på problemet med stor alvor.

»Sammenholdt med at vi kigger ind i stigende børnetal, så er det her ret katastrofalt. Og det er en ond spiral. Det er jo ikke attraktivt at søge et job som pædagog, hvis man er den eneste uddannede på to stuer og skal bruge al sin tid og energi på at instruere ufaglærte. Så pædagogmanglen holder endnu flere væk,« siger hun og henviser til en rapport, AE-rådet har lavet for BUPL, som viser, at 11.000 pædagoger arbejder uden for faget. 

Regionale forskelle

Selv om rekrutteringsproblemerne er udtalte i hele Danmark, viser rapporten fra STAR også, at der er regionale forskelle.

For sygeplejerskerne ser det værst ud i Region Sjælland, hvor 64 procent eller 1.580 af rekrutteringsforsøgene har været forgæves. Den tilsvarende andel er kun fem procent i Region Nordjylland.

Anne Møller Ronex, som er formand for sygehusudvalget i Region Sjælland, fortæller, at man i regionen er særligt udfordret med personalemangel. Hun understreger, at manglen for sygeplejerskernes vedkommende varierer på tværs af forskellige områder. Problemet er størst inden for det akutte og medicinske speciale.

Regionen har været nødt til at lægge nogle afdelinger sammen og uddelegere nogle af sygeplejerskernes opgaver for at få det til at gå op, fortæller hun. Og den situation risikerer at blive forlænget, hvis ikke udviklingen vender.

»Det er ikke god musik i mine ører. Vi er simpelthen nødt til at arbejde med at kigge på, hvordan vi generelt skaber bedre vilkår for sygeplejersker, så de får bedre tid til deres kerneopgave og dermed bliver lettere at fastholde,« siger hun.

For pædagoger er udfordringen størst i Region Hovedstaden, hvor den forgæves rekrutteringsrate er 39 procent, svarende til 2.540 stillinger. Også her er billedet bedst i Region Nordjylland, hvor andelen er 13 procent. På grund af sommerferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra regionen.

Det er ikke første gang, at en rapport fra STAR viser store problemer med at rekruttere ansatte til velfærdsstillingerne. I oktober sidste år skrev DR om, hvordan 47 procent af rekrutteringsforsøgene på sygeplejersker dengang var forgæves.

Jakob Kjellberg minder om, at udfordringerne også skal ses i lyset af, at vi generelt har høj beskæftigelse, og at der altså mangler hænder i mange brancher. Det ændrer dog ikke ved, at rekrutteringsproblemerne er særligt udtalte for velfærdsfagene, siger han. Og efterhånden har været det længe.

»Det er desværre den nye normal. Vi står med en personaleafgang fra velfærdsfagene, samtidig med at færre nye studerende søger ind på dem,« siger Jakob Kjellberg.

Lavere forventninger

Det markante fald i årets optagelsestal på de store velfærdsuddannelser er blevet mødt med dramatiske reaktioner.

»Det er vores samfundsmodel, som er på spil, hvis ikke vi kan få de dygtige medarbejdere, som vi har behov for,« har Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, eksempelvis udtalt i Information.

Og når man sammenholder det med, at der allerede i dag er stor personalemangel, så ser det dystert ud for velfærdsstaten, som vi kender den. Jakob Kjellberg mener, at vi som borgere er nødt til at sænke vores forventninger lidt til fremtidens velfærd.

»Hvor fint skal sikkerhedsnettet være? Dem, der kan selv, bliver i højere grad nødt til at klare sig selv. Serviceniveauet, eksempelvis på ældreområdet, er allerede anderledes i dag, end det var for 10-20 år siden,« siger han.

»Den bedrestillede del af middelklassen skal nok få, hvad de vil have. Men det vil ramme socialt skævt for dem, som ikke evner at råbe op. Det er bekymrende.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Andersen

Mette Frederiksen lovede i den seneste valgkamp, at hun ville skaffe 1000 flere sygeplejersker. Så hvis I mangler sygeplersker, skal I jo bare ringe til hende ... gerne mens huns stadig er statminister og har magten til at opfylde sit løfte.

https://www.information.dk/debat/2020/11/sygeplejersker-venter-stadig-pa...

erik pedersen, Torben Skov, Erik Karlsen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Gitte Loeyche, Flemming Sørensen, John Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Læs også:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-gaar-til-valg-paa-an...

.... ok, nu skal vi snart have valg igen ... skulle vi ikke vælge en anden statsminister? ... men hvem ?

Jeppe Theodor Lindholm

Hvad SOSU angår har kommunerne ikke villet ansætte elever over 25 år som voksenelev. Og SOSU hjælpere, som ønskede at videre uddanne sig til SOSU assistenter fik et nej. Og vil du som SOSU have en fuldtidsstilling kan du søge meget meget meget længe. De findes stort set ikke. 30 timer om ugen. Det er hvad der er.

Og hvem kan lige leve af et 30 timers job, hvor lønnen er lav i forvejen? Dertil kommer en betydelig mindre pensionsopsparing til alderdommen. At det oven i er et hårdt arbejde gør det heller ikke bedre.

Bent Larsen, erik pedersen, Rolf Andersen, Jane Jensen, erik lund sørensen, Ole Olesen, Inge Lehmann, Ruth Sørensen, Lillian Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Mange der søger ind på vælfærduddannelserne er lidt ældre. Så indfør en voksen SU på dagpengeniveau for 25 år plus på de uddannelser, så 25 år plus får råd til at tage de her uddannelser.

fin egenfeldt, Ole Olesen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Så set dog de lønninger op for fanden. Det ville være sket hvis det hade været på det private arbejdsmarked.

Bent Larsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, erik lund sørensen, fin egenfeldt, Gitte Loeyche, Flemming Sørensen, John Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

30 timer er sikkert meget fornuftigt, for opslidende, fysisk arbejde. Det er nok lønnen, der skal skrues op, så de rigtige personer bliver tiltrukket.

Og måske skal der være en efteruddannelses-garanti, så SOSU-arbejdere har ret til at fylde skemaet med studier, så de kan skifte funktion, før de er nedslidt.

For mange år siden var min ven uddannet børnehavepædagog, men træt i livet, og han kunne ikke motivere sig selv til mere end 30 timer om ugen. Det lyder for mig, som om ansættelsen måske bare som standard skal være 30 timers slavearbejde, og 10 timers studier.

Rolf Andersen, fin egenfeldt og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Vi trænger generelt til en diskussion om lønninger og hvem der rent faktisk producerer noget vitalt for samfundet. Vi så under Covid pandemien, at hvis lønninger og arbejdsindhold er attraktive, så skal de unge nok tilvælge det.

Og så tænker jeg nogengange, at vi har skabt et monster i andre brancher, som stjæler menneskeressourcer fra vitale samfundsfunktioner. Er det virkelig nødvendigt med så mange jurister og økonomer?

Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Er politikernes forfærdelse egentlig reel?

Kan vi ikke allerede høre, hvor de vil hen, med deres vi skal indstille os på et lavere velfærdsniveau i fremtiden?

Hvor meget lavere, end du skal ligge i din ble hele dagen forventer de det skal blive?

Hvor meget hører vi egentlig om rekrutteringsproblemer til de offentlige direktørstillinger med millionlønninger og gyldne faldskærmen?

Jeg vil sige, det fint viser, der findes løsninger på problemet, hæv lønnen til et rimelig niveau og sænk direktørelønningerne til et rimeligt niveau igen.

Det andet, der skal løses er politikernes forkærlighed til overbureauekratisering, hvor de spytter nye love og regler ud hvert år for at synes effektive.

Love og regler, der sendes i høring fredag eftermiddag og skal svares mandag kl 12.00 og som røver tid fordi de skaber problemer og kræver tid fra kerneopgaverne til omstilling.

Der er ikke plads til den slags tidsrøvere, når vi står overfor mindre årgange.

Men deres strategi har jo succesfuldt kanaliseret borgernes værdier over i bl.a. privatskoler og privatsygehuse til fri afbenyttelse for de ressourcestærke.

Qui bono?

Bent Larsen, Martin Mortensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben Skov og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Det er ikke kun den dårlige løn som er problemet. Det er også hvad den dårlige løn signalere.

uffe hellum, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Hvad SOSU angår har kommunerne ikke villet ansætte elever over 25 år som voksenelev. Og SOSU hjælpere, som ønskede at videre uddanne sig til SOSU assistenter fik et nej".

Jeg blev færdiguddannet SOSU i 2019, som 42 årig efter at have beskæftiget mig med mange andre ting i mit liv.
ALLE i min klasse, 28 styks, var "voksne" over 25 år ansat af Aarhus kommune på voksenelevløn.
I mit virke som SOSU hjælper, har jeg oplevet mange kolleger, der ville læse videre til SOSU assistent. Det var aldrig et problem at på "lov", da der er stor mangel på assistenter.

Jeg er lidt i tvivl, Jeppe Theodor Lindholm, hvor du har den oplevelse fra, da den bestemt ikke flugter med mine oplevelser derude?

Jeppe Theodor Lindholm

Jeppe Lyngsø Bundgaard, ved godt det er blevet bedre de sidste par år. Men mange kommuner har ikke villet betale det ekstra det koster med begrundelse i de ikke har råd. Hvis ikke det var tilfældet ville problemet ikke være blevet så stort, som det er blevet det i dag. Men sådan ses det hele tiden. Der ventes med handling indtil det helt åbenlys er nødvendig efter politikerne i årevis har hevet frem og tilbage i pengekassen. De offentlige udgifter har været under permanent krav om besparelser i årtier for at skabe råderum til skattelettelser.

Resultatet af den øvelse er efterhånden mere end tydelig.

Thomas Jørgensen

Det er ikke noget man kan klandre en enkelt regering for, VK med deres 2 procent årlige trimning af kommunerne og skatte lettelser, det blev desværre ikke bedre under S der ikke tilførte flere penge eller stoppede trimning af kommunen . Der blev ikke lyttede til sygeplejernes krav under forhandlingerne tværtimod og nu blev det endnu mindre attraktivt valg for de unge. At afskrive problemet til en SOSU ordning der ikke vil betale voksen SU er ikke fyldestgørende. S kunne jo have stoppet sparekravet til kommunerne, som de sagde de ville, de kunne havde lyttede til deres fagforening og sygeplejernes rædsel historier om hvordan de ikke kan se sig selv i øjne når de gik arbejde. Glæder mig til at høre hvordan det går med lære uddannelsen og deres optagelse procent efter de fik samme tur

Jeppe Theodor Lindholm

De seneste dage har medierne trukket Danske-Sygeplejesker-Strømmer-Til-Norge kortet grundet meget højere løn og langt bedre arbejdsforhold må det forstås. Endnu et eksempel, hvordan problematikker og virkeligheden forskrues og forvrides til ukendelighed.

For danske sygeplejesker har altid rejst til Norge for at arbejde. Sjovt nok oftest til Tromsø i det yderste nord Norge. De fleste gør det som en oplevelse og vender efter et kortvarigt vikariat tilbage til Danmark - Den side af historien fortælles selvfølgelig ikke. For det ruinere jo nyhedssensationen i det. Thjaaa, tra la la.

En halv sandhed er også en løgn.