Krisen i SAS har udstillet strid mellem fagforeningerne

I SAS-krisen har der ikke kun været stridigheder ved forhandlingsbordet mellem SAS og Dansk Metal, der repræsenterer de 1.000 strejkende piloter.

Der har også udspillet sig en kamp mellem fagforeningerne, der hver især står for at varetage primært de yngre og ældre piloters interesser. På den ene side står Dansk Metal og forhandler for en gruppe piloter og kabinepersonale fra moderselskabet Scandinavian Airlines, og på den anden side Flyvebranchens Personale Union (FPU), der repræsenterer yngre medarbejdere i datterselskaberne SAS Connect og SAS Link.

Dansk Metal har kritiseret ledelsen i SAS for at oprette nye selskaber og ansætte folk på en anden overenskomst og i samme åndedrag været efter Flyvebranchens Personale Union for at lave aftalerne.

De seneste uger er løntal fra Flyvebranchens Personale Union blevet diskuteret, fordi lønningerne ikke er meget lavere end dem i moderselskabet Scandinavian Airlines. Arbejdsmarkedsforsker professor emeritus Flemming Ibsen var også overrasket, da han så, at lønforskellene i overenskomsterne ikke var større.

»Når man ser på startlønningerne, er der ikke særlig stor forskel. Da man oprettede datterselskaberne, var det ud fra en forestilling om, at man kunne få nogle helt andre løn- og arbejdsvilkår, som SAS kunne presse de andre pilotforeninger med. Men SAS har ikke opnået enormt store forringelser og besparelser,« siger han.

Professoren slår dog fast, at det ikke er nok at se på lønningerne, men også fleksibiliteten. I overenskomsten hos FPU kræves der mere fleksibilitet hos medarbejderne – altså længere arbejdstid, mindre ferie og mindre frihed.

Blandt andet kan piloterne ikke gøre krav på at afholde deres hovedferie midt på sommeren. Derudover har man fjernet de allerhøjeste løntrin, som i moderselskabets aftale ligger på lidt over 101.000 kroner og hos SAS Connect er på næsten 90.000 kroner.

Dette er dog også nogle af de punkter, der er blevet forhandlet om i den nye aftale, som SAS og de strejkende piloter nåede til enighed om mandag aften.

Svækker fagbevægelsen

Ifølge Flemming Ibsen ville det være langt bedre, hvis fagforeningerne stod sammen i en tid, hvor SAS står i en overlevelseskamp, der lægger et stort pres på fagbevægelsen i forhold til at ændre overenskomsterne.

»Det er uholdbart, når fagforeningerne arbejder mod hinanden. Det er altid langt bedre, jo flere man står sammen. Det svækker fagbevægelsen, at de konkurrerer indbyrdes,« siger han.

Selv om fagbevægelserne kunne stå stærkere, vurderer Flemming Ibsen, at det var fornuftigt, da en gruppe piloter og Cabin Attendants Union (CAU), som repræsenterer kabinepersonalet i SAS, sidste år meldte sig ind i Dansk Metal for at ruste sig til at komme igennem en konflikt med SAS med et rimeligt resultat.

»Det betyder, at der er større chance for at styrke forhandlingspositionen, og det giver mulighed for, at kabinepersonalet kan sympatistrejke med piloter og omvendt,« siger han.

Pilotstrejken i SAS har stået på i to uger, og Flemming Ibsen vurderer, at medarbejderne og Dansk Metal har givet en række indrømmelser i løbet af forhandlingerne i forhold til besparelser, lønnedgang og fleksibilitet på arbejdstiden og derudover tilbudt en lang overenskomstperiode, hvor man ikke må gå i konflikt.

»Der har hele vejen rundt været forringelser af løn- og arbejdsvilkår. Jeg synes, at de er gået langt og har ageret rimeligt rationelt. Medarbejderne ved godt, at hvis man ikke laver indrømmelser og giver besparelser til SAS, så kan SAS ikke overleve på langt sigt, og så står de uden arbejde,« siger han.

Ingen krise for dansk model

I lyset af krisen i SAS er der også opstået en diskussion om, hvorvidt den danske model står til at få dødsstødet. Dansk Metal mener, at SAS’ ageren med at oprette datterselskaber med andre overenskomster er i »direkte strid med den danske model«, og fagbevægelsen frygter, at det kan sprede sig til andre brancher.

Det ser Flemming Ibsen dog ikke for sig. Han mener ikke, at udviklingen i SAS underminerer den danske model.

»Jeg ser ikke krisen i SAS som et tegn på, at den danske aftalemodel er på vej ud. Hele luftfartsbranchen er jo exceptionel, fordi den er så kriseramt og konkurrencepræget.«

Dog er der brancher i Danmark, der kan opleve samme brydninger, som man ser mellem SAS og medarbejderne, vurderer professoren. Det kan være inden for hotel- og restaurationsbranchen, turisme og transportområdet, hvor der er lav overenskomstdækning og ringere løn- og arbejdsvilkår.

»Det vil være i brancher, hvor overskudsgraden er lav, og de økonomiske vilkår er meget udfordrede. Men generelt er vi et sted i Danmark lige nu, hvor virksomheder er i stand til at have gode løn- og arbejdsvilkår og samtidig have store overskud på betalingsbalancen. Så vores konkurrenceevne er i top mange steder,« siger han.

Intet SAS uden kapital

I disse uger er det konflikten med medarbejderne, der fylder meget. Ifølge Flemming Ibsen skal man huske på, at udgifter til løn kun er omkring seks procent af, hvad det koster at drive SAS. Det er blandt andet flyleje og benzin, der er de helt store udgifter. Derfor er der en lang række andre punkter ud over lønbesparelser, der skal på plads for at redde SAS.

»Det er ikke som andre virksomheder, hvor lønomkostningerne udgør en enormt stor del af de samlede udgifter. Selvfølgelig betyder det noget, men det er ikke kun de besparelser, der afgør, om SAS overlever,« siger han.

Tidligere på året fremlagde ledelsen i SAS en spareplan, hvor man vurderer, at fem milliarder kroner af flyselskabets årlige omkostninger skal skæres fra. I forhold til piloterne mener ledelsen, at der skal spares omkring 570 millioner kroner. Lige nu har piloterne tilbudt besparelser på 450 millioner svenske kroner – svarende til cirka 313 millioner danske kroner – i løn- og vilkårsnedgang.

Hvis der med en ny aftale opnås de nødvendige besparelser og effektivitet i arbejdsgangene, står SAS fortsat med den helt store udfordring: At forhandle gælden ned med kreditorerne, lave aftaler med flyudlejere og tiltrække mere kapital.

»Det er alt det, der skal på plads. SAS har en kæmpe gæld, og hvis kreditorerne lukker ned, og der ikke kommer ny kapital til, så lukker flyselskabet, og så står fagbevægelsen med et endnu større pres, fordi medarbejderne ikke har et arbejde,« siger Flemming Ibsen.

Artiklen er opdateret mandag aften, efter flere medier erfarede, at SAS og piloterne var nået frem til en aftale, og SAS derpå afviste, at der var indgået en aftale.