Lønninger
Læsetid: 4 min.

Kritiske Aktionærer: Direktørlønningerne stormer afsted, og det giver større ulighed

Direktørlønningerne i de store virksomheder vokser hurtigt, viser analyse fra foreningen Kritiske Aktionærer. »Det er med til at øge uligheden i samfundet,« siger formand Frank Aaen. Stigningerne afspejler, at coronakrisen ikke blev så dyb, vurderer ekspert
Ifølge Kritiske Aktionærers analyse tjener Carlsbergs direktør, Cees ’t Hart, 175 gange gennemsnitslønnen i virksomheden.

Ifølge Kritiske Aktionærers analyse tjener Carlsbergs direktør, Cees ’t Hart, 175 gange gennemsnitslønnen i virksomheden.

Olivia Holm-Møller

Indland
12. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Når Carlsbergs direktør på årets tredje arbejdsdag kan tage formiddagens første kaffepause, så har han tjent, hvad der svarer til en gennemsnitsårsløn for samtlige ansatte i virksomheden.

Det er for voldsomt, mener Frank Aaen, der ud over at være medlem af Enhedslisten også er formand for foreningen Kritiske Aktionærer.

»Topchefernes lønninger stormer afsted, og det skal stoppe. Carlsbergs direktør får 175 gange gennemsnitslønnen for de ansatte. Jeg synes, det er for meget,« siger Frank Aaen.

For andet år i træk har Kritiske Aktionærer undersøgt lønudviklingen for direktionen i de største, danske virksomheder. Carlsberg ligger i top med det største spænd mellem direktørlønnen og gennemsnitslønnen for de ansatte.

»Det, vi gerne vil med undersøgelsen, er at sætte lys på de enorme lønninger, nogle direktører får. I toppen er de alle sammen mindre end en uge om at tjene en ansats gennemsnitsårsløn, og det, vi kan se, er, at det ovenikøbet stiger voldsomt. De skal arbejde kortere og kortere tid sammenlignet med de ansatte.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Ordentlighed! Er der en øvre grænse for toplønninger? i det private eller i det offentlige? Næppe. Det kaldes et tag-selv-bord; stærke direktører kontra svage bestyrelser.
Danske politikkere sørgede for at Corona-krisen ikke ødelagde omsætningen i dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser blev holdt i gang, til glæde for lønmodtagerne. Denne omsætning betød også indtægter til staten, så den reelle Corona-udgift for staten forblev lille. Det var ikke erhvervs-direktørernes fortjeneste. Så BL's argumentation for høje direktørlønninger holder ikke! Politikkerne tænkte for en gangs skyld nationaløkonomiske tanker, modsat EU's/Mutti Merkels "køkkenbords-økonomi"!

Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, P.G. Olsen, erik lund sørensen, Viggo Okholm, Morten Schunck, Ole Olesen, Rikke Petersen, Ervin Lazar, Mogens Holme, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Grådighed er meget populært.
Direktørerne er dygtigere til det end alle andre og de er blevet dygtigere og dygtigere.

Carsten Munk, Peter Knap, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Morten Schunck, Rikke Petersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Noget andet der viser at corona-krisen ikke blev så dyb som vi måske tror, er synet af alle de rejsende i lufthavnen og på motorvejene i sydgående retning. Selv i Venedig er de ved at komme på fode igen; krydstogtskibene forventes tilbage allerede i september. Nu mangler vi næsten bare at Kurt Thorsen genopstår. Til gengæld står vi med en anden krise, nemlig hvordan skaffer vi billig gas, når nu vi ikke længere kan få den fra det krigsplagede Rusland? Bare for at sige at det måske var dér bonusserne skulle lige, altså hos dem der løser de virkelige problemer. Jeg mener, om direktøren i SAS (bare for nu at tage dét eksempel) får et par hundrede tusinde mere eller mindre i løn, for ikke at kunne finde ud af at genansætte piloter der måtte gå under coronaen, betyder nok ikke så meget i det store regnskab. Det er mere hele idéen om at bliver betalt en tårnhøj gage og i nogle tilfælde et helt igennem ufortjent gyldent håndtryk, bare fordi man har gået på den rigtige businessskole og kender de rigtige typer. Håbet ligger selvfølgelig hos Nordnet, hvor antallet af aktionærer, som ikke nødvendigvis har gået i gymnasiet, har været stigende gennem de seneste ti år - forudsat selvfølgelig at de køber A-aktier og udnytter deres stemmeret. Ja ja, en noget langsigtet, hvis ikke ligefrem langhåret, forhåbning. I know. Men et eller andet skal man jo håbe på, ellers er det da helt håbløst.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Nielsen, Inge Lehmann, Morten Schunck, Rikke Petersen, Inge Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Jeg synes at kunne huske fra de økonomer og sociologer jeg læste i 90´ne, at en forskel på mere end 12 for den højestlønnede og den lavestlønnede ville være optakt til tumult. Der tog de fejl. Men, hvorfor er fagforeningerne ikke på banen? Det første kunne være afskaffelsen af %-satsen ved lønforhandlinger, selvom jeg godt er klar over, at chefernes løn ikke er omfattet af %-satser. Og så bør lovgivning tøjle de markedskræfter Birthe Larsen, CBS taler om.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Øzge Köprülü, Ole Olesen, Rikke Petersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Har netop læst en anmeldelse af "The Man Who Broke Capitalism". Titlen på en ny bog af erhvervsklummeskribent, David Gelles på New York Times.
Ifølge anmelderen, Anita Waters, er bogen et nærstudie af neoliberal politik fra 1970'erne og frem. Eksemplificeret af en mand: Jack Welch, formand og administrerende direktør for General Electric fra 1981 til 2001.
I løbet af de to årtier af hans embedsperiode gik General Electric fra en årlig omsætning på 14 milliarder dollar, kendt som "indbegrebet af den velvillige efterkrigstidens arbejdsgiver" til en gigant med en årlig omsætning på 600 milliarder dollar. Den mest værdifulde virksomhed i verden.
Jack Welch dukker op i dette tidsrum som en hæslig karikatur af alt det, anmelderen finder forkasteligt i kapitalismen: grådighed, berettigelse, menneskeforagt, giftig maskulinitet, lumske konspirationsteorier og profit foran mennesker. Welch personliggjorde periodens værste praksis: massive fyringer, kamp mod faglig organisering, off-shoring, aktionærer-først og yderligere forankring af finanskapital.
I 1980'erne gik mindre end halvdelen af ​​General Electrics overskud til aktionærerne. Nu er tallet 93%. Den administrerende direktørs løn er nu 320 gange, hvad virksomhedens gennemsnitlige arbejder tjener.
I sit næstsidste kapitel viser Gelles kontinuiteten mellem de praksisser, Welch var banebrydende for, og den moderne kapitalisme, idet han hævder, at Jeff Bezos er den nye Jack Welch.

Det er den form for drift der er forbilledet for det Kritiske Aktionærer i Danmark blandt andet rejser spørgsmålstegn ved.

Anmeldelse kan læses på:
https://cpusa.org/article/the-man-who-broke-capitalism-book-review/

Susanne Kaspersen, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Øzge Köprülü og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

På sin vis har jeg ikke noget imod høje lønninger til direktører, hvis deres medarbejdere er godt betalt.

Rolf Andersen, Gitte Loeyche og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Et dilemma, som hurtigt kommer til at handle om begær og misundelse.
Men uanset hvordan vi vender og drejer det både offentligt og i det private (den hellige ejendomsret og arbejdsgivernes ret til at ansætte. fyre og fordele) så er alt altså fra den fælles kasse og nu står dr fra blå blok en horde ,som vil sætte skatten ned for højtlønnede.
Jeg anerkender at det vil være dyrere for fællesskabet at give de dårligst lønnede 10% mindst i lønforhøjelse set i forhold til e dyre direktører. hvor lønnen kan trækkes ud af de samlede regnskaber, så fælleskassen får så lidt som muligt. Gad vide om direktøren i Carlsberg så er et godt menneske og dele ud af sit overskud til trængte mennesker i verden? Groft sagt er det nok lidt ulækkert ikke?

Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg er tilbudt 135,- kroner i timen, uden tillæg i 75 dage 25 timer i ugen. Derefter er jeg opsagt. Det er en forlængelse af et ressourceforløb hvor jeg har arbejdet gratis i 13 uger som loven forskriver når man er syg i udslutning.
I morgen møder jeg og op siger nej til tilbudet og forbliver 100% syg.
Hernede hvor mennesker lever på en sten er selv 1000,- kroner rigtig mange penge.

Det er mit klare indtryk at selv jobcenteret kun respekterer én ting: grænseløs udnyttelse og ublu respekt for at der sidder et mennesker som gerne vil, men bliver syg af deres metoder.

kjeld jensen, Susanne Kaspersen, Hans Schjørmann, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Troelsgaard, Viggo Okholm, Alan Frederiksen, Peter Beck-Lauritzen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Peter Beck-Lauritzen er problemet ikke, at de selvsamme direktører sider i hinandens bestyrelser?

Derved er kontrollen jo effektivt blevet kuppet.

Det gælder også de offentligt ejede selskaber, der ikke skal generere profit.

Susanne Kaspersen, Hans Schjørmann, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Viggo Okholm, Lillian Larsen, Troels Ken Pedersen, Rikke Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Forøvrigt har SAS flere gange skullet betale millondyre kartelbøder. Kriminel aktivitet begået af de med flere millioners årsløn direktører.

Hvergang skulle lønnen og arbejdsmiljø forringes for de andre ansatte i SAS.

Når lønnen vitterlig er stukket af fra normalbefolkningen, går det ud over virkelighedsopfattelsen og forståelsen samt empatien for resten af normalbefolkningen.

Disse lønninger til direktører, der også har bestemmende indflydelse på politik, er derfor et stort samfundsproblem.

Susanne Kaspersen, Martin Mortensen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, erik lund sørensen, Peter Beck-Lauritzen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

"Reglen" om at en faktor 12 mellem gennemsnits løn i en virksomhed og top løn har jeg ikke hørt. Omkr. 1900 tjente en top embedsmand i centraladministrationen omkr. 10 000 kr. årligt og en fuldtidsbeskæftiget faglært omkr. 2 000 kr. årligt. Vel en faktor 5 mellem gns. og top. En faktor som den der findes nu er den sikre vej mod samfunds sammenbrud. Samfunds kontrakten sættes ud af spil. Det var måske det vi så i Sri Lanka; måske det vi så i Ukraine; De "kritiske aktionærer" burde omdøbe sig til de "samfundsansvarlige aktionærer" . At Birthe Larsen Lkt. i økonomi ved CBS ikke forstår det samfunds- og fælleskabs nedbrydende ved den polarisering i samfundet disse lønforskelle skaber udtrykker ret præcist, at økonomer og økonomisk teori i sig selv er samfundsskadeligt fordi de fremmer den kapitalisme tænkning der reproducerer "feudale" og kolonialistiske/slave udnyttende undertrykkelses mekanismer i vore samfund. Den undertrykkelse og sygeliggørelse er Anders Hüttel offer for. Godt kæmpet Anders. Prøv at samle dine ligesindede til kamp mod dum-grådighed. Alle indkomster over en faktor 5 (næppe 12) nedbryder det danske samfund vi er glade for og som har en del tilflyttere som er glade for vores "ordentlighed": "få har for meget færre for lidt". (Grundtvig)

Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Viggo Okholm og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"»Topchefernes lønninger stormer afsted, og det skal stoppe. Carlsbergs direktør får 175 gange gennemsnitslønnen for de ansatte. Jeg synes, det er for meget,« siger Frank Aaen."

Jeg synes også, det er for meget - det burde kun være 170 gange gennemsnitslønnen.

Brian W. Andersen

@ Anders Hüttel

De fleste danskere vil nok anse 135,- kroner i timen, uden tillæg, som en ret sølle løn, så jeg vil lige lade dig vide at tilbuddet er bedre end de tilbud mange andre af ydelsesmodtagerne under jobcentrene får. 123,50 kroner i timen er et af de almindeligste tilbud og der er dem som er lavere, desværre. Dette kan man jo så sætte som kontrast til de absurd store direktørlønninger, som kritiseres ovenfor, men faktisk er Danmark i dag så ulige at 25 timer om ugen til 135 kroner i timen vil placere dig et lille stykke oppe i 3. indkomstdecil med mere end en million voksne borgere under dig, så jeg syntes at det er tid til et gensyn med dette: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0266-man-skal-tjene-660000-kr-for-at-v...

Dine frustrationer er dukket op i mange debattråde den seneste tid og af og til malplaceret ift. emne, hvilket jeg anser som et stresstegn, så pas på at du ikke overser hvis nogle prøver at hjælpe dig, fordi det kan faktisk godt være tilfældet med/bag det tilbud du har fået, selvom tilbuddet ikke føles godt nok. Det er ikke umuligt at der ligger et nyt og bedre tilbud gemt på bagkanten af de 75 dage, så hold dine øjne åbne. Og det er som regel bedre for ens helbred, hvis man kan holde sig væk fra jobcenteret, når man er ramt af sygdom. Nedtællingen til den næste ulønnede 13 ugers praktik starter i samme øjeblik du har sagt nej til et tilbud og arbejdsbelastninger er belastninger på krop og sind, uanset om man får løn for dem eller ej.

Og efter denne lille off topic detour sender jeg fokus over på en af de gode grunde til at de fleste af os ikke bør acceptere direktørlønningernes fortsatte raketfart opad. Denne er egentlig ret simpel, fordi vi lever i en markedsøkonomi baseret på vækst, så alle skal have mere hele tiden og samlet set kan virksomheder kun hente pengene til dette på forbruget.

Det er her pengene skal hentes, når de almindelige menige ansatte skal have et par procent mere lagt på timelønnen, det er her pengene skal hentes når aktionerne skal have afkast af sine aktier og det er også her at de ekstra millioner i årslønnen til hver af direktørerne skal hentes. Hver en krone kommer fra de varer og services vi køber og forbruger dagligt og ligegyldigt hvilken af disse tre grupper mennesker, der skal have flere penge, så stiger priserne på disse varer og services.

Set oppefra bliver det lidt dyrere for direktøren at betale el, vand, varme, mad, beklædning, osv., når de menige ansatte får en lønstigning, men set nedefra, så bliver det også dyrere for både alm. lønmodtagere og personer udenfor arbejdsmarkedet at betale el, vand, varme, mad, beklædning, osv., når direktørerne øger sine lønpakker med millionbeløb. Og set over hele dette brede felt af mennesker, så vil alle dem, der har overskud efter at have betalt for alt det de løbende har brug for fra Maslows pyramide, investere dette overskud i ejendom og aktier, så de kan få en større bid af samfundskagen.

Dette forhold er en af de mange "små" ulighedsmotorer i vores samfund og hvor mange vil egentlig betale mere for sine nødvendigheder i bytte for at glide et trin længere ned af ulighedens voksende stige? Det er nemlig kun dem, der står øverst på stigen, som ikke gør dette, når direktørerne skal have højere løn.

P.S.
Det er meget svært at se noget som helst klart, inklusiv evt. udveje, når man som syg er røget ned på en af aktivlovens ydelser og i jobcenterets hænder, fordi en af konsekvenserne ved kombinationen af økonomisk fattigdom og beskæftigelsesindsatsens konstante pres og sanktionstrusler, er at der sker dette med ens hjerne: https://mortenmunster.com/hvorfor-er-fattige-mennesker-egentlig-saa-dumme/

Man kan til en hvis grad kompensere for denne negative effekt ved at bruge lidt mere tid på de større beslutninger og ved at bruge ens nærmeste så meget man kan. Effekten er også en af grundende til at jeg generelt anbefaler at opsøge uvildig rådgivning, samt at bruge partsrepræsentant frem for bisidder ved møder på jobcenteret, hvis man har adgang til disse muligheder. Mig bekendt er du selv blandt de frivillige i Ældresagen, så du burde have nogle muligheder i dit netværk.

Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Hans Schjørmann, Ruth Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Jeg har svært ved at forstå:
De der tager de høje direktørlønninger i forsvar, er ofte de samme der finder sociale ydelser for høje.
Mener åbenbart at motivationsfaktorerne, er vidt forskellige for direktører og sociale klienter.
Jeg mangler at se dette synspunkt underbygget!

Brian W. Andersen

@ Hans Schjørmann

Begge dele bygger på gamle myter og fordomme om at de rige er rige, fordi de flittige og har arbejdet sig til rigdommen, imens de fattige er fattige, fordi de er for dovne til at arbejde sig til en indtægt, der løfter dem ud af fattigdommen. Den anden side af selvsamme fordomme og myter, er at rige mennesker stjæler ikke, fordi de har ikke brug for de flere penge/midler som tyveriet giver, imens fattige mennesker stjæler, fordi de har brug for flere penge. Evidensen har aldrig været andet end holdninger, anekdoter og socialt bevis, men tro er altid en stærk faktor, ligegyldigt hvad virkeligheden viser eller videnskaben beviser.

kjeld jensen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Hans Schjørmann anbefalede denne kommentar