uddannelse
Læsetid: 6 min.

Ny forskning taler imod myte om lidende 12-talspiger. De har det ikke værre end alle andre

Vi har skabt en fortælling om unge 12-talspiger, der presser sig selv så hårdt til at få gode karakterer, at de knækker psykisk. Men der er ingen sammenhæng mellem karakterer i gymnasiet og kontakt med psykiatrien, viser en ny undersøgelse
Forskning fra Rockwool Fonden peger på, at karakterer i skolen ikke er den afgørende faktor i forhold til unges mentale helbred. Andre faktorer kan være en bedre indikator for, om unge ender i stolen hos en psykolog eller psykiater.

Forskning fra Rockwool Fonden peger på, at karakterer i skolen ikke er den afgørende faktor i forhold til unges mentale helbred. Andre faktorer kan være en bedre indikator for, om unge ender i stolen hos en psykolog eller psykiater.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Indland
11. juli 2022

Vi kender hende alle sammen. Den unge, perfektionistiske kvinde, der slider sig selv op i skolen og bliver ked af det, hvis hun ikke får 12 i alle fag. Hun vil så gerne efterleve alle samfundets forventninger, at hun ender med at knække sammen psykisk.

Men noget tyder på, at vi selv har opdigtet hende. Ny forskning fra Rockwool Fonden viser i hvert fald, at hun slet ikke er så udbredt, som man skulle tro.

»Ideen om, at 12-talspigerne lider under det nuværende skolesystem, er ikke reflekteret i tallene. Det er altså ikke der, man skal sætte ind, hvis man skal gøre noget ved de unges mentale helbred,« siger forskningsprofessor i Rockwool Fonden Signe Hald Andersen, der står bag studiet.

I en undersøgelse på baggrund af tal fra alle unge, der bestod en ungdomsuddannelse i årene 2012-2016, har hun sammenlignet karaktergennemsnit med brugen af psykolog, psykiater eller psykiatriske hospitaler. Og her er konklusionen, at der ikke ser ud til at være nogen sammenhæng.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Den nye forstander på Silkeborg højskole, Claus Staal, er kommet med et - for mig at se - fornuftigt bud.
Desværre kan jeg ikke finde et link at henvise til.

Men, som jeg husker det, var hovedessensen den generelle overskrift, at den generelle forventning er: Du kan altid gøre det bedre - bliv den bedste udgave af dig selv - og hvad kan du forbedre???

OG dermed!
At denne tilgang som grundprincip har: Du kan - og bør - blive og gøre det bedre end nu! Du er principielt ikke god nok!!

Jeg kan genkende mønstret fra nogen af mine børnebørns (ikke alle) beskrivelser af tilbagemeldinger på skoleopgaver - og deres forældres referater af skole-hjemsamtaler.
Som pædagoger er DE sgu osse faldet i gryden!

I "gamle dage" var det "godt nok" og generel tilfredshed, når et vist niveau var klaret - men når man som barn i dag allerede fra børnehaven bliver konfronteret med "udviklingsmuligheder"...

... SÅ ER DET SGU FRA OG MED I DAG OP AD BAKKE!!!

Og det er altså det, vi gør, skulle jeg hilse og sige!

Kim Petersen, Leif Høybye, Lillian Larsen, lars søgaard-jensen, Herdis Weins, Inge Lehmann, Kim Morten Nissen, Svend Jespersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Anders Budde Christensen, Majken Skov og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke udelukket, at karakterræset skaber dårligt psykisk miljø, selv om der ikke er signifikant forskel på brugen af psykologer hos unge, når de grupperes efter deres karakterer. Der kan jo helt oplagt være forskellige årsager til at opsøge psykologer i forskellige socioøkonomiske grupper. Hvis undersøgelsen skulle “punktere myten om 12-talspigen” så var den nødt til at rense for baggrundsvariable såsom (blandt andre) familiære omstændigheder og andre diagnoser end angst/ stress. Måske yder artiklen ikke undersøgelsen retfærdighed, men umiddelbart lyder det som om, der ikke kan findes en korrelation og derfra er der sluttet til en manglende årsagssammenhæng. Det kan man ikke.

Inge Lehmann, Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Mads Horn og Anders Budde Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Leidersdorff

For mig ser det ud som om, at data til undersøgelsen, er indsamlet mellem 2012 - 2016. Altså data der er mellem 6 og 10 år gamle.. Hvis det er tilfældet, giver det jo på ingen måde et retvisende billlede af "nutiden"....

Son Majken Skov påpeger halter enten artiklen eller rapporten: Man kan af det beskrevne konkludere at karakterer ikke rammer dem i den høje ende hårdere, men man kan ikke konkludere at karakterræset ikke skaber mistrivsel.

Det Signe Hald Andersen er citeret for, gælder kun hvis karakterer udelukkende afspejler arbejdsindsats, og hvis det udelukkende er mængden af udført arbejde der kan stresse.
Begge præmisser er forkerte.

@Inger Pedersen
Vi kan alle blive bedre.
Altid.
Det er ikke et negativt budskab.
Det er et frigørende og positivt budskab: Vi kan alle lære spændende nye ting hver dag og få en bedre forståelse af os selv og det univers vil lever i.

Men kodeordet er KAN.
Hvis det glider til et SKAL, har du ret i at det bliver et urimeligt pres.

Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Nielsen og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
Line Palle Andersen

Er der nogen, der har overvejet betydningen af, at dannelsesidealet har ændret sig de sidste 20 år?
Undervisere på gymnasiet og videregående uddannelser er for de flestes vedkommende et produkt af det system, hvor uddannelse også drejede sig om at danne det hele menneske ud. Vi skulle lære at være demokratiske samfundsborgere, hvor det var vigtigt at bidrage til fællesskabet.
Med Bologna overtog de europæiske uddannelsessystemer det angelsaksiske dannelsesideal, hvor individet var i centrum og skulle blive en produktionsenhed og en forbruger. Dannelsesidealet handler nu især om at være selvforsørgende og ikke ligge samfundet/fællesskabet til last.
Undervisere idag skal altså danne studerende til et ideal, der for de fleste ikke rigtigt giver mening, da de selv lærte at vægte fællesskabet. Nu står de overfor selvbevidste individer, der alligevel kan have svært ved at orientere sig, for de lærte måske en ting derhjemme fra forældre, der selv var dannet til fællesskabet, og nu skal de finde ud af at navigere i en verden, hvor individer konstant skal iscenesætte sig selv, deres forbrug og præstationer. Det undrer mig ikke, at de finder det svært. Det bliver formentlig nemmere for den næste generation, hvor alle er dannet til det angelsaksiske ideal, men er det den verden vi ønsker? Og kan kloden bære det konstante og kontante krav om lykken ved at øge forbruget?

Kim Petersen, Morten Balling, John Johansen, Lillian Larsen, erik pedersen, lars søgaard-jensen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Ole Henriksen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Line Palle Andersen
" Dannelsesidealet handler nu især om at være selvforsørgende og ikke ligge samfundet/fællesskabet til last.
Undervisere idag skal altså danne studerende til et ideal, der for de fleste ikke rigtigt giver mening, da de selv lærte at vægte fællesskabet."

Jeg undrer mig over den modsætning, du opstiller her. Man vægter da netop fællesskabet ved at klare sig selv bedst muligt; alternativt er der nogle andre, der skal pålægges en byrde for dig. Kunne du ikke uddybe?

Hvad forbrug angår, mener jeg netop, at det er de unge, der er mest bevidste omkring at redde kloden; det er os gamle, der overdrager en ødelagt klode til dem - det er vores skyld. Måske er der noget galt med den måde, vi opstiller sandheder på.

Inge Lehmann

Når psykiatrien afviser mange henvisninger kan man så overhovedet korrelere karakterer med psykiatrisk kontakt?

Inger Pedersen

Mads Horn

"Men kodeordet er KAN.
Hvis det glider til et SKAL, har du ret i at det bliver et urimeligt pres"

Midt imellem KAN og SKAL ligger BØR.
Og det er det, der bliver serveret hele vejen igennem.
For børn og forældre .
Fra dag 1.

Fordi:
Vuggestue og dagpleje er blevet defineret som nødvendig forberedelse til børnehaven
Børnehaven er blevet defineret som nødvendig forberedelse til folkeskolen
Folkeskolen er blevet defineret som nødvendig forberedelse til gymnasiet - dog nu under omrokering til nødvendig forberedelse til livet som de håndværkere, vi NU kan se, vi mangler...
Gymnasiet er blevet defineret som forberedelse til universitet
Erhvervsskolerne er blevet derfineret som forberedelse til erhvervslivet
Universitetet er blevet defineret som forberedelse til ...? ??En mellemting mellem embedsmand, spindoktor og politiker

IGEN:

Intet tidspunkt i et barns eller et ungt menneskes liv er anerkendt i sin egen ret.
Leg bør have et fremadrettet formål i et vdtaget system - det er ikke mere nok bare at have det sjovt og lave det, man lige nu har lyst til.

Det er heller ikke mere ok at læse, lære eller forske i noget, bare fordi det er interessant eller spændende - det skal have et formål - og allerhelst: fra forskning til faktura!

Forstår du, hvad jeg mener?

Jeg er seriøst bekymret!

@Inge Pedersen
Jeg er helt med på hvad du mener og enig i at vi kollektivt skal tage en slapper, men igen: det er ikke tanken om at man kan blive bedre, der er problemet :-)

Sat på spidsen: Vi skal blive bedre til at blive bedre ;-)
Det skal tage udgangspunkt i lyst, ikke "bør" og "skal".

Myten om evig vækst er baggrunden for at kravene hele tiden må skrues op, så det er her vil skal sætte ind.
At skrue ned for forbruget og bygge ting der holder, vil også bidrage til at bæredygtighed på andre områder :-)

Frederik Schwane

Jeg tror i virkeligheden det her handler om, at det gamle 13-talssystem blev lavet om til det nuværende 12-talssystem. Den helt store forskel mellem disse 2 systemer er, at det kun er i 13-talssystemet, at den helt exceptionelle vurdering (13) findes. En tilsvarende karakter findes ikke i 12-talssystemet, hvorfor det er nemmere at få max karakter. Og derfor også sværere at argumentere for ikke at få 12.

Karakteren 12 repræsenterer "Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler".

Måske vi mangler det gamle 13-tal, der kunne bidrage til at sætte barren lidt højere på maksimal præstation.

Kim Petersen

Jfr. https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/anvendelse-af-7-t... forventes det,
“at af de eksaminander, der på landsplan og over tid består en given prøve, får:

10 procent karakteren 12”

Jer erindrer fra egen skolegang IKKE samme procentsats for tildeling af karakteren 13, hverken formelt beskrevet og ej heller faktisk tildelt.

Kim Petersen

Dølgende citat kan måske fortolkes som understøttende for mit tidligere postulat:
“ På et sent tidspunkt i perioden bestemte ministeriet, at karaktererne 13 og 00 var undtagelseskarakterer.”

Kilde: https://kub.ku.dk/biblioteker/frederiksberg/landbohoejskolens-historie/l...

Frederik Schwane

Kim Petersen, ja, det er netop min pointe. Karakteren 12 kan fås selvom der er fejl i præstationen, mens karakteren 13 skulle være exceptionel. Og når der er en forventning om, at 10% modtager denne karakter, er den pludselig noget andet end det gamle 13-tal.

Og derfor tror jeg ikke, at nogle skal have så ondt af "12-tals pigerne". Det er ikke 13-taller de kæmper for, og der er sagtens tid til at hygge sig også.