Økonomi
Læsetid: 6 min.

Nyd sommeren – for økonomisk set kan det blive »et rigtig, rigtig skidt efterår«

Skyhøj inflation, rekordhøj beskæftigelse, stabilt forbrug og faldende råvarepriser. Økonomien er i opbrud, og ifølge flere økonomer lurer en sandsynlig recession rundt om hjørnet. Information forsøger at give en status
Skyhøj inflation, rekordhøj beskæftigelse, stabilt forbrug og faldende råvarepriser. Økonomien er i opbrud, og ifølge flere økonomer lurer en sandsynlig recession rundt om hjørnet. Information forsøger at give en status

Clara Bach

Indland
14. juli 2022

Økonomer bruger ofte mundheld til at beskrive en økonomis tilstand. Små indforståede sandheder, der mere eller mindre beviseligt kan fortælle noget om, hvilken vej de økonomiske vinde blæser.

Et af den slags mundheld er »Dr. Kobber«, som dækker over prisen på kobber og siges at være en af de bedste indikatorer for den økonomiske aktivitet. Specielt i byggebranchen er kobber et udbredt materiale, så hvis prisen på det røde metal eksploderer, er det tegn på fede tider i byggeriet.

Kobberprisen er altså økonomiens kanariefugl i kulminen. Det er den, vi ser mod for eventuelle advarsler om den globale økonomis sundhed. Den, som viser os, om vi har noget at frygte. Og »lige nu peger Dr. Kobber direkte mod en økonomisk recession,« som fagbladet Økonomisk Ugebrev skrev for nylig.

Efter markante stigninger siden 2020 er kobberprisen på kort tid faldet til det laveste niveau i 19 måneder. Prisen har i det seneste kvartal taget sit største dyk siden finanskrisen, og kobber handles nu billigere end før krigen i Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

fin egenfeldt

Er jeg "dum" eller er artiklen "dum"??? Som jeg forstår situationen er det nødvendigt at mindske forbruget, produktionen og naturudnyttelsen. Det betyder, at vi er på en rigtig vej med recension. Nu mangler vi bare 1. voldsomme konkurser i større råstof forbrugende produktioner, voldsomme fald i aktie - (helst især i de store) formuer; 2. kraftig stigning i arbejdsløshed så mennesker kan få tid til at beskæftige sig med sande værdier; 3. markant fald i enhver form for energiforbrug og 4. mere tid for alle til refleksion, meditation og opbygning af "lege-fællesskaber" så stress, mistrivsel og oplevelser af meningsløshed kan mindskes. Og mon ikke det mager sig sådan, at de som har meget mister meget medens de, der har lidt mister helst meget lidt.

Vi kan håbe på at den kollektive fornuft sejrer over økonomer, politikere og erhvervsinteresser og allervigtigst, at vi formår at styrke vores evne og muligheder for at hjælpe og støtte hinanden udenom de destruktive penge- og profit/vækst systemer.

erik pedersen, Niels-Simon Larsen, ingemaje lange, Kim Petersen, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen og Jens Simonsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Utroligt at I økonomer stadig kører i samme rille
Siden alt i bunden er statisk og fastfrosset beviser det at mange skraber umådeholdent til sig andre steder. Håber at I i det mindste betaler topskat.
Mon ikke dem der nede i "ingenting" en dag vågner op som Holger danske og forlanger retfærdighed.
Nej det mener jeg ikke alvorligt - men ærlig talt hvornår genopfinder i den dybe tallerken og skaber et retfærdigt økonomisk samfund. Forbrugeren - 3.0

Kasper Justesen, ingemaje lange, Kim Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Esmann, Inge Lehmann og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Priserne på "råstoffer", også kaldet ressourcer, er et udtryk for en af de få virkeligt sollide teorier i økonomi, værende udbud og efterspørgsel.

Hvis der sidder økonomer og læser med her (og ja, det står på de første sider i Økonomiens ABC):

Normalt bruges udbud og efterspørgsel modellen (UE) til at beregne hvor meget man kan sælge af et givent produkt ved en given pris. Hvad sker der med omsætningen, hvis vi hæver prisen med f.eks. 10%?

Modellen man benytter er groft simplificeret. Det er en lineær model. Virkeligheden som modellen prøver at beskrive er dog langt fra lineær. Grunden til at man benytter en lineær model er at normalt fungerer en lineær tilnærmet model fint, til de små prisudsving i den daglige "mikroøkonomi". Udbuds- og efterspørgselskurverne er meget tæt på lineære indenfor små intervaller. Det er ligesom med Jorden. Den er rund, men nede på overfladen ser den ofte flad ud (ud mod horisonten).

MEN! Oprindeligt er modellen basseret på følgende forudsætninger:

Lad os sige at du har ti æbler du vil sælge. Lad os også sige at der er ti potentielle købere som gerne vil købe et æble, og de har en dollar hver. Den maksimale pris du kan få for dine æbler er derfor 10 dollar, eller en dollar pr æble.

Hvis du nu kun havde fem æbler du ville sælge til ti mennesker med en dollar hver, så ville du stadig kunne sælge æblerne for maksimalt ti dollar, men så ville prisen på æbler stige til to dollar pr. æble. Hvis du kun havde ét æble ville alle køberne kunne lægge deres dollars i en pulje og købe æblet for de ti dollar de havde, eller du kunne sælge 1/10 af et æble for en dollar.

Denne funktion er ikke lineær. Den ser i stedet således ud:

Maksimal pris = pengemængde til rådighed / antal produkter til salg

Eller

F(x) = 1/x

Hvis man plotter denne funktion får man noget som er langt fra en ret linje:

https://www.mathworks.com/matlabcentral/answers/218734-plotting-1-x-corr...

(X-aksen svarer her til udbud (Q) og Y-aksen til prisen)

Under "normale" tilstande befinder vi os på den del af kurven vi ser til højre. Derude er kurven meget flad, og den lineære tilnærmede funktion korrelerer fint med den rigtige funktion over små intervaller.

Ser man derimod på, hvad der sker med prisen, når udbuddet er lavt (den venstre del af kurven), så stikker den af, lidt på samme måde som en eksponentialfunktion, når udbuddet nærmer sig nul.

Sagt på en anden måde: Når forsyningssikkerheden er under press, og varens pris er uelastisk (varer som ikke kan erstattes af en anden, såsom sukker eller olie), så stiger prisen relativt pludseligt meget voldsomt.

For dem, som ikke er økonomer betyder det at æblerne som tidligere kostede en dollar hurtigt kommer til at koste så meget at det er slut med at spise hele æbler. Eller sagt på en anden måde: Mad kommer til at fylde i husholdningsbudgettet, specielt hvis man også skal have penge til opvarmning og transport.

Man kan se talrige eksempler på dette "fænomen" på de globale råvare markeder, og et (desværre) godt eksempel er grundstoffet fosfor. Grundstoffer kan ikke erstattes med "Pepsi Cola", så her er pris elasticiteten meget lav. Stort set al den fosfor der udvindes bruges til gødning, og arealudbyttet er stort set proportionalt med hvor meget man gøder (til en vis grænse), så i tider, hvor der er mangel på hvede grundet krigen i Ukraine, så vil man selvfølgelig gerne gøde mere på alle de marker, der ikke er ramt af krigen. Se hvad den stigende efterspørgsel gør ved ækvivalensprisen her:

https://www.indexmundi.com/commodities/?commodity=rock-phosphate&months=60

Jacob Nielsen, Eva Schwanenflügel, Tor Brandt, Inge Lehmann, Torben Kjeldsen, Nils Lauritzen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Vores (verdens) forbrug skal ned så recession er en god ting.
Det skal jo bare helst de andre det sker for, så vi stadig kan flyve på ferie 6 gange om året og køre i store biler.

Lad os få et mere retfærdigt samfund selv om det vil gå ud over os på den korte bane.

Niels-Simon Larsen, Inger Pedersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jens Mose Pedersen

Hvis man googler "1929" og skifter Google over til at vise billeder, så er "recession er en god ting" en sandhed med modifikationer.

En helt reel risiko i disse dage er det globale finanskollaps mange "eksperter" har talt om længe (fra før pandemiens start). Det gør de fordi vækstøkonomi på mange måder er et pyramidespil. Uden konstant (eksponentiel) vækst kollapser det finansielle system.

Det kunne f.eks. ske i form af et såkaldt "bank run", hvor alle vil hæve deres indeståender samtidig. Så mange penge har ingen bank i dag (se "fractional banking"). I en sådan situation har banken få muligheder. De kan begære sig selv konkurs, eller de kan gøre som i Kina, hvor man sendte nogle bøller ud at tæske løs på bankkunderne som ville hæve deres penge.

https://www.bbc.com/news/business-62118301

For kunderne i banken betyder det at man ikke kan komme i nærheden af ens penge, og ofte vil de være fordampet som dug for Solen. Et andet eksempel er kryptovaluta, som over meget kort tid så værdien reduceret voldsomt. HVor blev den reelle værdi af? Den har aldrig eksisteret. en Bitcoin består af bits, og en global massepsykose om at den er noget værd. Det er en illusion, og illusioner har det med at blive tydelige med tiden.

Et globalt finanskollaps ville være en akut katastrofe for de fleste mennesker. Selv dem med mange penge på kontoen, ville ikke kunne hæve nogen penge, når bankerne faldt som brikker i et domino spil. Man ville heller ikke kunne bruge sit hævekort, så det ville meget hurtigt blive svært at købe mad til børnene og alt det andet som er livsnødvendigt. Her er det svært ikke at strejfe en tanke ala den postapokalyptiske film som "The Road".

I stedet er der kun bytteøkonomi tilbage, indtil man kunne få stablet et nyt system på benene. I det lange løb ville et sådant system sikkert være en ny vækstøkonomi, fordi vi er født grådige, men vækst kan kun fortsætte til en vis grænse, fordi planeten vi lever på er et lukket system, og dermed er mængden af ressourcer altid begrænset.

Af samme grund burde man have omlagt økonomien for lang tid siden, lidt som man burde have været gået i gang med at omstille fra fossil energi langt tidligere. Det har man ikke gjort, og så må man leve med konsekvenserne, med mindre man lærer at trylle. Mirakler er begivenheder som modsiger videnskaben. De er, lad os sige "sjældne".

Kim Petersen, Mikael Benzon, Inger Pedersen, erik pedersen, Jacob Nielsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Tor Brandt og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man skal se noget positivt i den nuværende situation, så er det at selv uden alle pengene, bitcoins, aktier, obligationer osv. så ville Verden dagen efter et globalt finanskrak i princippet være den samme. Markerne, husene, bilerne, olien, gødningen, skolerne, supermarkederne, vennerne og familien ville ikke have ændret sig noget som helst.

Det eneste som reelt ville ændre sig var forskellige menneskers "rettigheder til de ressourcer" der var. Hypotetisk kunne man så starte forfra, og denne gang tænke sig mere om ift. bæredygtigheden. På den måde kunne Verden vi lever i blive temmelig fantastisk. I hvert fald for arten Homo sapiens, og hvem ved, måske også for resten af biosfæren.

Niels-Simon Larsen, uffe hellum, Inger Pedersen, Jacob Nielsen, Katrine Damm og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Recessioner er en naturlig del af den økonomiske udvikling, og lige nu har vi brug for en for at dæmpe de galopperende råvarepriser, som har udhulet købekraften for almindelige mennesker kloden over.