Ekstremisme
Læsetid: 7 min.

Nyt studie: Disse fem arketyper er tiltrukket af voldelige ekstremistiske grupper

Et nyt studie undersøger psykologiske træk ved voldelig ekstremisme ved hjælp af et nyt forskningsværktøj. Det er vigtigt i arbejdet med afradikalisering, forebyggelse af radikalisering og til at forstå det enkelte individ, mener en af forskerne bag
Milan Obaidi står bag en række forskningsartikler om radikalisering. Senest om fem forskellige arketyper inden for ekstremisme.

Milan Obaidi står bag en række forskningsartikler om radikalisering. Senest om fem forskellige arketyper inden for ekstremisme.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
27. juli 2022

Personer, der tilslutter sig voldelige ekstremistiske grupper, kan have meget forskellige motivationer og personligheder, men det er ofte ikke et fokus i forskning om voldelig ekstremisme, mener den danske radikaliseringsforsker Milan Obaidi, der er adjunkt ved Center for Research on Extremism ved Oslo Universitet. 

Derfor har han sammen med tre andre forskere udviklet et nyt forskningsværktøj, som de kalder Extremist Archetypes Scale, der skal hjælpe med at skelne mellem forskellige psykologiske træk fundet hos mennesker involveret i voldelig ekstremisme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Erik Vittrup

Virkeligt spændende! Og helt sikkert en interesant indgang til resocialisering af potentielt værdifulde ressourcer for samfundet. Jeg ledte for FN et projekt i Centralamerika for femogtyve år siden der netop havde som fokus i slumområder, for afradikalisering af bandevold, en erkendelse af de kriminelle banders potentiale som ledere af nyttige lokalsamfunds initiativer. V fandt blandt andet at netop udvikling af aktiviteter hvor anerkendelsen i deres lokalsamfund af deres positive potentialer. Det var alt muligt fra træplantning til ledere af sportsaktiviteter og de unge puge/mødre som undervisere og vejleder i skolerne for at forebygge gentagelser af deres egne fejl.

I Rio de Janeiro inviterede kommunen de unge i favelaerne til at bytte deres maskinpistoler ud med en kost, en uniform og en arbejdsbog (cartera de trabalho). De fik anerkendelse, respekt, fast løn og muligheden for at blive en del af det etablerede samfund.

Jeg glæder mig til næste kapitel i den artikel som taler mere om hvordan den viden af typer afføder specifkke strategier til at se udfordringerne i øjnene.

Erik Vittrup Christensen

Flemming Berger, Raido Rafn, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Ruba Altawil, Steffen Gliese, Karen Grue, Claus Nielsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, David Zennaro, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, erik pedersen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Uden sammenhæng - og så måske alligevel...

Jeg får kraftige associationer til DR's genudsendelse om normannerne og deres hærgen/udvikling af Europa - det er sådan set de samme typer, der illustreres der.
Piet van Deurs undres gang på gang undervejs, men ender alligevel med at konkludere stort set det samme som denne artikel...

https://www.dr.dk/drtv/serie/normannerne_327207

jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

En algoritme kan vel nemt finde potentielle personer for radikalisering. De kan nemlig alt. Nazi tyskerne havde lignende forsøg, hvor de forskede i ansigtstræk som var typisk for mulige kriminelle. Det var noget med flade pander og brede næser og lignende.

Thjaaa. Måske ny forskning kan tilføje mere. Ny forskning af gammel viden bliver i hvert fald ofte nævnt som løsning på mange af nutidens udfordringer.

Steffen Gliese

Det er ekstremt interessant, fordi det er en kvalificering af åbenlyse iagttagelser, man igennem tiderne har kunnet gøre sig - indenfor stort set alle samfundsstrata.
Det siger noget sørgeligt om akademia i vor tid, at man ikke længere almindeligvis kaster sig ud fra ti-metervippen for at undersøge forhold som disse, men at man for tit møder en manglende lyst til at smudse fingrene til, når man forventes at ælte bolledejen og fordomsfrit kaste sig over fænomenerne i virkeligheden for at søge holdbare hypoteser.
Det nye skridt her er at udvikle en metode til at afkode graden af radikalitet. Umiddelbart ser jeg dog den mangel, at der også er en tærskel, der skal overskrides, for de fleste vil formodentlig på vidt forskellige timer, dage, år i deres liv kunne finde elementer i deres egen personlighed, der matcher hver af de fem typer - men i en så svag version, at det ikke er i nærheden af at føre til handling. Måske fordi det fremstår anderledes modsætningsfyldt og blandet op med nogle andre ting i de fleste individer, uden at en bestemt type får primaritet?

Ete Forchhammer

Hvilket fremskridt, hvis arketypers arketypiske destruktive gerninger kunne afværges! Men hvem er kun en arketype? Og hvilken arketype skal den der afværger/fodrer robotten eller computeren, tilhøre?
O.k., en øget viden/opmærksomhed kan ikke skade, slet ikke hvis den formår at skelne mellem signaler og faresignaler.

Tino Brahmer Svendsen

En 'tynd kop te' med ovennævnte forskning - der ikke rigtigt kommer ind på noget essentielt. Et menneske som er i balance, vil aldrig blive radikaliseret. Denne hypotese skal der arbejdes ud fra, som jeg ser det. Det andet som er nævnt her i artiklen er en omgang overfladebehandling, der ikke rigtigt kan noget, i.f.t. at gøre en reel forskel i samfundet. Vi skal se på samfundstrukturer, kultur og opvækstbetingelser, hvis der skal gøres en forskel det til det bedre.

Flemming Berger, Knud Chr. Pedersen, Dorte Andersen, Lillian Larsen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Nu bruger artikelen sig af det anonyme personer når det handler om voldelig ekstremisme, hvorfor ikke være ærlig og snakke om mænd da det er sjælden at kvinder begår ekstemt vold i grupper eller som enlige.

"mener en af forskerne bag" - denne lille afslutning på sætningen i overskriftens 2. del fortæller hvor usikkert det hele vel er, det er vel at trække tæppet væk under sine egne løfter.

Steffen Gliese

Nej, Espen Bøgh, det er tværtimod en virkelig dårlig journalistisk skik at gå ud fra, at forskere 'mener' noget, eller 'siger' noget. De oplyser, de fortæller om resultater, meninger lader vi almindelige ubefæstede sjæle om. Holdninger lader vi politisk aktive om.

Kasper Pedersen

Nike
Øhh - Kan kvinder ikke blive radikaliseret?
Har vi aldrig hørt om kvindelige syrienskrigere?
Noget med nogle islamisk stat mødre i Al-Hol lejeren i Syrien - alene der sidder 20.000 radikaliserede kvinder.

Eller hvad med hende her fra Holbæk:

"Der er tale om to mænd og en kvinde. Mændene er sigtet for at forsøge at planlægge et terrorangreb med bomber og skydevåben i Danmark eller Tyskland.

Sagen begyndte at rulle, da betjente fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og det åbne politi fandt våben, ammunition, kemikalier og en mobiltelefon, der var ombygget til at fungere som en detonator, er det tidligere kommet frem."

Har vi også glemt Kundby-pigen?

" 17-årige Natascha Colding-Olsen fra Kundby blev idømt 8 års fængsel for at have planlagt et terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle Stationsby og jødiske Carolineskolen i København, samt at have udøvet grov vold mod en pædagog på en lukket institution, mens hun var varetægtsfængslet."

gorm petersen

"Skalaen kan hjælpe os med at identificere personer, der kan være i større risiko for at blive rekrutteret og slutte sig til voldelige ekstremistiske bevægelser ud fra deres personlige egenskaber."

GP: Hvad de tilsyneladende ikke har opfanget, er at de beskriver helt normale mennesketyper. Prøv at udsætte hver af dem for "ikke-prøven".

Vi genfinder dem alle i de mennesketyper, der gik ind i Modstandsbevægelsen under Besættelsen - OG hos dem der hjalp tyskerne.

Altså alle de, der ikke var flegmatikere/bange/gemte sig.

Ordet "Ekstremisme" er meningsløst medmindre man kan bevise, at visse ideologier er mere rigtige end andre.

Netop nu er verden fyldt med eksempler på, at den enes frihedskæmper er den andens terrorist.

Rolf Andersen, Klaus Brusgaard, Inge Nielsen, Dorte Andersen, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Så mangler vi bare at se, om 'rigtige' muslimske ekstremister opfører sig som personlighedskonstruktionerne tilsiger konstrueret ud fra en helt anden population. Og hvis der er match, hvad samfundet så kan bruge personlighedskonstruktionerne til for at forhindre muslimsk ekstremisme. Her kunne man frygte tiltag, der minder om kategoriseringer af befolkninger som autoritære regimer har foretaget og stadig foretager.

morten bech kristensen

Hvad er nytteværdien af den skala, som forskeren har udviklet og påvist som statistisk valid? Uanset hvilken videnskabelig skala eller teori, må man spørge, hvilket formål den tjener, og i hvor høj grad den indfrier det formål. Den refererede forskning hviler på en central præmis; faktoranalyse til udvikling af en skala, der er anvendelig til at udvælgelse af visse mennesker fremfor andre, men

"Our factors are mere figments of the imagination, interesting to the mathematician, not interesting to the social scientist." (A Criticism of Factor Analysis as a Technique of Social Research, Paul Hanly Furfey and Joseph F. Daly, American Sociological Review Vol. 2, No. 2 (Apr., 1937), pp. 178-186)

(Omtalte gamle artikel fra 1937 vil jeg stjæle fra i det følgende)

Ud fra et metodologisk syn er det interessant at undersøge ikke kun hvordan forskeren når frem til sine resultater, men også, hvad der *ikke* siges noget om, og tænke over *hvorfor*. Forskeren har tilsyneladende overtaget ideer om risikobetonede arketyper eller idealtyper, fra kvalitativ litteratur (som jeg ikke har adgang til). Arketyper forbindes jo tit med Carl Jung, hvor idealtypen især findes hos Max Weber. I praksis ligger nærværende forskning tættere på Jung end Weber, da sidstnævnte ikke anvendte dem så konkret, som forskeren her lægger op til, og i øvrigt skrev Weber angiveligt varierende om dem. Jung så sindet hos *den enkelte* som det styrende på linje med, hvordan forskeren arbejder på grundlag af individuel temperament, ideologi, kognitive egenskaber, personlig adfærd og tanker osv. Det er disse - også teoretiske konstruktioner - der antages at styre og regulere alle handlinger, bedømmelser og vurderinger. Det er i tråd med nordamerikansk typologi (fx. Myers-Briggs). Hvad Jung også troede var, at vi alle har nogle fælles *nedarvede* minder, der gemmer sig i vores kollektivt ubevidste. Ja, fint nok! Der er mange måder at ignorere samfundets indretning på, samt historie, materielle omstændigheder osv. i bestræbelsen på at *forklare* en person.

Problemet er, at der "læsses konstruktioner ovenpå konstruktioner" i bestræbelsen på at kunne lave statistik, der også reducerer 'virkelighed' til noget, der ikke længere findes. Analogien er den perfekte mønt, som alle andre mønter sammenlignes med. Men det perfekte eksisterer ikke. Alle har stor og små 'fejl'.

De sidste 25-30 år har dansk (nok også norsk) psykologi langt sig i kølvandet på den nordamerikansk ditto dvs. folkeligt sagt; været som 'besat' af personligheds-psykologiske tests og typologier i bestræbelsen på at hhv. selektere og fravælge den 'rette' og 'forkerte' person i snart sagt alle sociale sammenhænge, hvor der er noget på spil for nogen. Men ift. stressepidemien på arbejdsmarkedet har psykologi (stort set) spillet fallit. Jeg ved heller ikke om folk oplever, om de har fået så meget bedre ledere på de offentlige velfærdsarbejdspladser. Der testes og testes, men alligevel går folk ned på stribe, og flygter. Efter den 2. verdenskrig forsøgte man sig med en test, der skulle afsløre den Autoritære Personlighed, men den forhindrede ikke højreradikale regimer rundt om i Europa. I mellemkrigsårerne forsøgte man sig med en test baseret på en pacifisme-konstruktion, men opgav. En given persons pacifisme kan være intens den ene dag, og fraværende den næste.

Der kan siges meget mere her. Men menneskers livsverdener er uendeligt komplekse. Så en central kritik af forskningstypen her er, at den er materiel, historisk og kontekstuel blind, men statistisk (nok) korrekt inden for de regler, der gælder der. Problemet med faktorbaserede psykologiske studier er for stort her til at gå i dybden med, men kort sagt: Man antager, at mennesker fungerer som Newton tænkte om planeterne. Det giver store muligheder for nonsens :""For example, the Character Education Inquiry of Hartshorne and May showed quite clearly that there was no such trait as honesty. Perhaps there are such traits as honesty-in-the-school-room, or honesty-on-the-playground." (ibid.)

Refleksion: Det studium, som artiklen her henviser til, siger noget, som vi godt ved i forvejen: "The study, therefore, supports the notion that there is substantial within-group heterogeneity in extremism that can be quantitatively assessed and provides a measure to explore this heterogeneity in future research."

Ja, man behøver ikke at se ret mange af de konstant gentagne TV-udsendelser på DR om, hvordan nazisterne kom til magten i 1920-30erne, for at få en fornemmelse for (ikke evidensbaseret), at korporalmaler Hitler, kyllingefarmer Himmler, filosoffen Goebbels og den tykke ex-jagerpilot Göring var ret forskellige, som *typer* (hvis man køber præmissen om at sådanne), men det forklarer ikke, hvorfor de havde held med sagen - for en tid.

Polemisk kritik: Kunne man have nuppet korporalmaleren efter hans exit fra hæren, med denne skala, og sat ham til noget nyttigt og inkluderende, og dermed undgået Holocaust? Havde han stillet sig tilfreds med en lærlingeplads som maler, når så meget i Tyskland var i opløsning i øvrigt? Ville skalaen have fanget Jesper Langballe og Søren Krarup, hvis de sad på et folketingsflertal? Skal skalaen overhovedet anvendes til de der stiller op til Folketingsvalg? Eller er det noget man vil anvende i Folkeskolen til de, der lever under allerede prekære betingelser? Og f.eks. ikke får psykiatrisk hjælp?

En lille iagttagelse: For nogle år siden hjalp jeg til på det lokale universitet med nogle spørgeskemaer, som studerende i hundredvis skulle besvare mod betaling. Akkurat som i nærværende studium. Jeg havde fået lov til at tage et par studerende ind 'til siden', og snakke med dem om, hvordan de forstod spørgsmålene, som var formuleret på linje med nærværende studium. Jeg gik så åbent til sagen, som jeg kunne. Svarerne var overraskende. De 'veje', som deltagerne 'fulgte' for at vælge et svar på en Likert-skala varierede meget. Konklusion: Hvis man ikke ved, hvad spørgeskemadeltageren *selv mener* med sit svar (hvis noget overhovedet), så kan man ikke sige ret meget om, hvad svaret betyder. Men man kan sige det, som forskeren tror, der svares. Det behøver man ikke være akademiker for at se en risiko ved. Fordelen ved nærværende studium er åbenbar. Metoden er politisk korrekt. Den indfanger ikke en dominerende ideologi, retorik eller diskurs i samfundet, som kunne være for politisk at inddrage. Desuden er den *rigtig videnskab*. Ikke noget med subjektive fortællinger og aktivistiske skjulte dagsordner inden for rammerne af et universitet, men *clean* science :)

Kenn Hommelgaard, Flemming Berger, Torsten Jacobsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Bech Kristensen skriver:

[..] Konklusion: Hvis man ikke ved, hvad spørgeskemadeltageren *selv mener* med sit svar (hvis noget overhovedet), så kan man ikke sige ret meget om, hvad svaret betyder. Men man kan sige det, som forskeren tror, der svares. Det behøver man ikke være akademiker for at se en risiko ved. Fordelen ved nærværende studium er åbenbar. Metoden er politisk korrekt. Den indfanger ikke en dominerende ideologi, retorik eller diskurs i samfundet, som kunne være for politisk at inddrage. Desuden er den *rigtig videnskab*. Ikke noget med subjektive fortællinger og aktivistiske skjulte dagsordner inden for rammerne af et universitet, men *clean* science :)

--

Jeg fristes til at kvittere med et: Touché! :)

--

Hvor mange 'Fellow travellers' står i dag i nakken på hinanden i Tivoli og på Rådhuspladsen? Det er vist mere end blot et par tusinde ;)

’Fellow traveler’: Det er en type, der er sentimental, afhængig af andre og med tendens til at søge steder, hvor der er en klar organisering. Typen er drevet af et behov for tilhørsforhold, venskab og accept.

--

morten bech kristensen

Det her er nok lidt en gentagelse, men jeg kunne ikke dy mig!

Klassikeren blandt envejs-spørgsmål, der viser et grundlæggende problem ved spørgeskemaformen som videnskabelig metode til at skabe viden om mennesker (der som regel befinder sig i sociale kontekster og indgår i dialoger):

Den ældre, mandlige praktiserende læge stiller sin unge patient, der er kvinde, spørgsmålet: "Har du et aktivt sexliv?", hvortil kvinden svarer "Nej!", og den praktiserende læge studser lidt, og svarer "Nå", hvilket kvinden opfatter som en opfordring til uddybning, og siger "Jeg ligger der jo bare".
Et spørgeskema ville have skabt falsk viden.

Det er ikke utænkeligt, at en meget stor del af den danske befolkning vil 'bonne ud' på den skala, som forskeren har lavet. Nok mindre end i USA dog. Men er det så fordi spørgsmålene er lavet som de er, eller fordi de faktisk afdækker noget reelt hos befolkningen? Det er eet paradoks. Et andet paradoks er, hvis det virkeligt 'bonner ud', hvad er da hhv. ekstremt og normalt? Det er formentlig hos DF, LA, NB, og det nye 'IS'-parti det vil være mest tydeligt, og vil (formentlig) variere i styrke i takt med, hvad der lige er oppe i tiden, og eksponeres i medierne. Desuden er der endnu et aspekt: Man kan (nok) sagtens svare på en måde, der viser at man (måske) er 'ekstrem', ytre de mest beskidte synspunkter overfor naboer, kolleger og familie om de 'for anderledes anderledes', og *stadig gå på arbejde og passe sin familie*. Altså er man potentielt ekstrem men også 'ressource for samfundet'. Det er som om det antages, at de mennesker, som skalaen formodes at fange, er særligt anderledes skruet sammen i hovedet. Måske måles i realiteten blot periodiske udsving og ekstremer på det, der betrages som helt normalt, og ikke diskuteres, fordi 'sådan er det bare, det ved enhver da, fordi det står i Koranen, at sådan ER de...' osv.

Ift. de nævnte arketyper, så vil de (nok) kunne findes i alle sociale kontekster, der er hierarkisk organiserede, især partier, arbejdspladser, sportsklubber etc.

En stor del af den danske befolkning har så brug for resocialisering? Måske, ja. Det forudsætter, at man kan tale herom. Det er netop det, som forskeren i Norge ikke gør, men som f.eks. antropolog Peter Hervik godt tør tale om:

"Sådan er det bare" er Herviks nye bog fra 2021 (ingen affiliation) (find præsentationen på youtube, hvor nedenstående er fra)

Hervik påpeger, at vi lever i Uvidenhedens Tidsalder, og bogen introducerer et kernebegreb om Strategisk Uvidenhed; "der er en viden, som visse folk ikke vil have, du kender til, og så er der andre folk, der sår tvivl og usikkerhed både om det, du ved, og fjerner opmærksomheden fra det, du egentlig burde lære at kende". Han beskriver det, som en del af en større historisk drivkraft, der bl.a. kan henføres til naziideologen Carl Schmitt og ideen om at "du ikke ved hvem du er før du ved hvem du hader", som Hervik nævner dukkede op bl.a. i mediedækningen af Muhammedkarikaturtegningerne i 2005.

Man kan se samme ide dukke op i Støjbergs seneste kriminelle handling. Hun har INTET projekt, hvis hun ikke er istand til at udstille nogen, der især bør lægges for had, altså alt det 'ikke-danske' dvs. her helt præcis det 'gammel-jyske', som præsenteres som det elsk-værdige.

Forskeren i artiklen i Norge har et job. Hervik blev afskediget i 2019 fra et dansk universitet. Han nævnte selv, at “De tolker det sådan, at man fra politisk side ikke ønsker den slags forskning, som jeg udøver, i Danmark, fordi den ikke flugter med den førte politik. Jeg kan ikke lyve mig fra, at det unægtelig ser sådan ud, eller at det i hvert fald er et aspekt af det”. (http://www.forskeren.dk/profileret-aau-forsker-fyret-dig-vi-bedst-kan-un...)

Alle samfund har det - i større eller mindre grad - med at ekskludere nogle - fx. her forskeren - der i sin forskning ikke matcher den dominerende ideologi, som den tidligere - nu snart helt detroniserede - tidligere formand for Folketinget, Pia K. repræsenterede, og som benægtede, at en kollega kunne udtale ordet 'racisme' i Folketinget.

Det amerikanske valg i 2024 får sikkert indflydelse på dansk politik, når (hvis) Trump vælges. Akkurat som i 2016. Forskerens skala gør ikke nogen forskel her, da der vil være vendt op og ned på 'ekstrem' og 'normal'.