De fleste af os har et særkende i form af en instinktiv bevægelse i ansigtet eller kroppen, som vi ubevidst foretager, og som over for vores nærmeste kan virke som en fasttømret del af os. Ofte kender vi det ikke selv, men det gør folk omkring os.
Den 22-årige mand, der nu er sigtet for masseskyderiet i Field’s, har en bestemt måde at bevæge sin ene arm på. Når han står stille, tager han venstre hånd op mod maven og holder armen vinkelret, fortæller en nær ven.
Den samme bevægelse så vennen på videooptagelserne fra den brutale hændelse, hvor den 22-årige med en kraftig riffel i hænderne og ud over en mennesketom etage råber: »Det er ikke ægte, det er ikke ægte«.
Blikket er en andens, fortæller vennen, og stemmen knækker på en helt forkert måde. Men armbevægelsen afslører, at det er ham – hans gamle skolekammerat – som går dér i storcentret med lange skridt, nu sigtet for at have dræbt tre personer og såret syv med skud.
Hvor er det dog trist
Motiverne er fortsat ukendt, indtil vi véd, hvem gerningsmanden fik våbnene af.
Riflen bruges til målskydning i skytteforeninger, men også af finskytter og som angrebsvåben i krig. Pistolen bruges ikke i skytteforeninger og tillades ikke for civile borgere.
Jeg skal ikke gøre mig klog omkring tragedien og altid efter en sådan trist handling, kommer tømmermændene omkring fejl og om der gøres nok for psykisk sårbare.
Jeg ved ikke om det er typisk dansk med alle de halve retssager og protester om ansvar og skyld?
Men unde ralle omstændigheder synes jeg denne artikel her er det tætteste på sandheden vi kan komme. Og ja stor medfølelse til ofre ,fyren forældre og alle de faglige eksperter, som nu skal ransage deres initiativer eller mangel på samme.
Jeg tror virkelig ikke der er særlig smart at skrive en sådan artikel. Jeg forstår sagtens vigtigheden i at afdække en ung persons færdsel igennem et utilstrækkeligt sundhedssystem, men det her lægger op til den heltedyrkelse som er så farligt og så stort et problem i USA - måske dét der forsager masseskyderier lige så meget som psykiske lidelser.
Weekendavisen skriver i dag om "Columbine-effekten": https://www.weekendavisen.dk/2022-27/samfund/columbine-effekten
En stærk gennemgang af et ungt nenneskes tragiske livsforløb. Nu venter jeg bare på at de to unge og den midaldrende mands livsforløb bliver lige så sobert gennemgået.
Meget enig, jens peter hansen, de mange ofre for den unge mands gerninger fortjener en lige som stor opmærksomhed - og ikke mindst medlidenhed.
Jeg mener ikke det er heltedyrkelse, men, endnu, en beskrivelse af hvor galt det kan gå når det faglige sikkerhedsnet trækkes væk ved det fyldte 18 år.
Vedrørende de viste våben, som blev benyttet ved skydningen i Fields.
Riflen, en Sauer STR 200, er en civil baneriffel og bliver ikke brugt militært nogen steder.
STR står for: Scandinavian Target Rifle.
Pistolen; en Walther P1, er en moderne replica af den gamle Walther P38, fra anden verdenskrig.
Den bliver lavet til 9mm ammunition og bliver brugt i mindre omfang i skytteforeningerne herhjemme.
Og derfor kan begge våben godt været i ejerens helt legale besiddelse.
Jeg kan kun opfordre Information til at give lige så gode beskrivelser af ofrene, så vi også får det perspektiv med. Dermed kommer Information også til at dække problemstillingen mere neutralt.
Hvis der er navne- og indetifikationsforbud i sagen, hvordan er Information så kommet i kontakt med vennerne?
Hvad kan man gøre for at forhindre lignende tragedier i fremtiden? Det er et godt spørgsmål, men man kan se på USA, hvor den slags har været almindeligt i årevis. Måden de håndterer problemet på derovre er altså IKKE den rigtige. Gør noget andet.
Og pas på med at det ikke bliver en sovepude at give sundhedsvæsenet skylden; i sidste ende var det en mand med våben, der dræbte og sårede en masse mennesker. Det er skræmmende og jeg kan godt forstå, at det gøres mere begribeligt, at give samfundet skylden for det.
Sukk! Hvor har vi dog lidet forstand på psykisk sygdom her i landet!
Tak for et behjertet forsøg på at skildre, hvordan et psykiske sygt ungt menneskes liv kan have set ud.
Der er ikke tale om en helteskildring. Ingen ønsker sig sådan et liv. Hvordan tror man, han har det, når det en dag går op for ham, hvilken udåd han har udført??
(Henrik: Et navne- og identifikationsforbud gælder kun offentlig omtale, ikke pressens research. Som journalist kan du fx blot møde op i byretten og bede om at se retslisterne, hvis du mod al forventning ikke allerede skulle kende navnet på gerningsmanden.)
Jeg kan godt forstå at mange vægrer sig ved at udvise sympati over for en gerningsmand der myrdede tre uskyldige mennesker. Det er, uanset psykiske problemer, en utilgivelig handling. Men en gerning som denne sker ikke i et vakuum, og rummer en advarsel om dybere problemer i vores land – hvad end det er i psykiatrien eller våbenloven. Og vi skylder ofrene at tage ved lære, og gøre hvad gøres kan for at forhindre gentagelser i fremtiden.
Husk også, at for hver psykisk syg person der ender med at begå drab er der hundredvis af personer i samme elendige situation, der blot lider i stilhed. At forstå "Simon" handler derfor også om at forstå disse mange andre skæbner, der ellers ofte står ubeskrevne hen. De har alle fortjent bedre.
Vi vil ikke længere vide af ondskaben, den er blevet umoderne, Fanden og arvesynden hører en bedaget kristendomsopfattelse til. Onde handlinger og ond karakter, kan nu videnskabeligt forklares enten medicinsk som udslag af psykisk sygdom eller sociologisk ud fra individets interaktioner med samfundet - fejlen ligger i en manglende opmærksomhed eller stigmatiserende adfærd fra miljøets side. Ingen mennesker er født onde , og der er guldkorn på bunden af alle drenge for nu at citere den gamle rektor Halling fra Flemming bøgerne. Vi er forelskede i årsagsforklaringer og "videnskabeligheden" og Fields - gerningsmandens objektivt set modbydelige handlinger skyldes naturligvis hans diverse psykiske diagnoser og/eller samfundets svigt.
Men kunne det tænkes, at han simpelthen var ond udover også at være psykisk syg? Hele handlingsforløbet tyder på en betydelig målbevidsthed og vilje og evne til at planlægge. Uden en våbentilladelse er det ikke bare en smal sag at få fat i den pågældende riffel - våben ligger ikke og flyder på gadehjørnerne som i USA. Endvidere har han lagt billeder af sig selv med våbenet ud på de sociale medier flere dage forinden. Og så må han forinden have planlagt at tage Fields, netop fordi der var fuldt af mennesker på en begrænset plads og dermed flere potentielle ofre. En person med et psykotisk realitetstab, som hverken vidste hvor, hvad , hvordan eller hvem, ville næppe have kunnet tilrettelægge og gennemføre denne udåd.