pædagoguddannelse
Læsetid: 4 min.

Trods stigende mangel på pædagogisk arbejdskraft: KL vil ikke uddanne flere pædagogiske assistenter

Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen falder, mens behovet for pædagogiske hænder stiger og stiger. Alligevel må erhvervsskolerne stadig afvise hundredvis af unge, der vil uddanne sig til pædagogisk assistent. Kommunerne fastholder, at der ikke bør uddannes flere, mens FOA ønsker at øge antallet
Selv om der er mangel på pædagogisk arbejdskraft, afviser KL at hæve loftet for optag på uddannelsen til pædagogisk assistent, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Foto fra daginstitutionen 7-Springeren.

Selv om der er mangel på pædagogisk arbejdskraft, afviser KL at hæve loftet for optag på uddannelsen til pædagogisk assistent, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Foto fra daginstitutionen 7-Springeren.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
27. juli 2022

Torsdag offentliggøres optagelsestallene til de videregående uddannelser, og allerede nu ved vi, at der igen i år er færre unge, der har søgt om at læse til pædagog. Det sker trods stigende mangel på arbejdskraft i børnehaver, fritidshjem og botilbud. Alligevel må erhvervsskolerne afvise mange unge, der vil uddanne sig til pædagogiske assistenter. Det viste tal fra landets sosu-skoler i foråret.

Men Kommunernes Landsforening (KL) holder fast i, at der ikke skal skrues op for antallet af pædagogiske assistenter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lillie Andersen

Spiller det ind, at pædagogerne er organiseret i BUPL og pædagogisk assistent i FOA? Hvilken fagforening er stærkest? Jeg spørger bare.

Kurt Wissendorf Møller

Interessant nok, men ikke egentlig en nyhed, når KL ikke vil bevilge flere uddannelsespladser til pædagogiske assistenter.
Det handler som altid om, hvem der skal betale gildet.
Når KL’s kommuner skal betale, er der ikke brug for flere assistenter. Behovet for pædagogisk arbejdskraft er statens opgave, så derfor skal behovet for mere pædagogisk arbejdskraft ske via pædagoguddannelsen.
Det giver sædvanligvis god mening, at forlange bedst (længst) uddannet arbejdskraft, ikke mindst når det drejer sig om børn, men i spillet om, hvor regningen skal ende, overses tilsyneladende, at behovet for pædagogisk arbejdskraft ikke løses gennem uuddannede studenter eller henviste arbejdsløse. Her må pædagogiske assistenter absolut være at foretrække, set i et fagligt perspektiv.
OG… en stor del af assistenterne vil sandsynligvis efterfølgende indfinde sig på pædagoguddannelserne senere, ikke mindst hvis efter/videreuddannelse bliver en institueret mulighed rent økonomisk.
Spørgsmålet er så: “hvem skal så betale”?
Måske er spørgsmålet så endnu engang:” hvem skal så betale”?

søren ploug, Per Klüver, Ole Olesen, Alvin Jensen, Else Mortensen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Lige nu er det et problem, da pædagogmanglen er stor, men denne uddannelse var så småt begyndt i min aktive tid for ca 15 år siden.
Det er en uddannelse mellem to stole og ja ,jeg ved også at BUPL ikke var varm på den. og ej heller kommunerne, da de der er assistenter er dyrere end almindelige pædagogmedhjælpere. Og her er der vist fejl på flere sider.
Men som der skrives i artiklen så er der en kæmpeforskel på at være uddannet medhjælper uden desværre ordentlig anerkendelse og så sosu assistent/hjælper.

søren ploug, Per Klüver, Alvin Jensen, Else Mortensen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Jamen selvfølgelig...
Godt nok er der katastrofal mangel på kompetent personale i daginstitutioner, og alle andre steder, og... og... og...

Men SÅ stor er mangelen da heller ikke, at KL vil betale for at få den afhjulpet... Desværre...

Staten har vedtaget minimumsnormeringer - men kan ud fra den aktuelle opgørelse af ansøgere til den "rigtige" pædagoguddannelse vaske hænder: Ups, desværre - der var ikke ansøgere nok...
SÅ stor er mangelen da heller ikke, at staten vil betale for ordentlige arbejdsvilkår for at få ansøgere nok...

Kan vi herudfra konkludere, at manglen på kvalificeret personale og børns hverdag og opvækstvilkår rager regering, folketing og KL en høstblomst?
- mens alle tre instanser lader som om, det er førsteprioritet, når samme børns forældre skal nudges/lokkes/tvinges til at arbejde for samme instansers opretholdelse...?

Jamen jeg spø'r bare!

Lene Basballe, Viggo Okholm, søren ploug, Ole Olesen, Jes Balle Hansen , Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Else Mortensen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er selvfølgelig uartigt, når man har en uddannelse, som mange godt vil tage, og som ville kunne afhjælpe en ret uhyggelig mangel på uddannet arbejdskraft.
Ydermere er assistentuddannelsen dér, hvor forudsætningerne svarer til, hvad lærere og pædagoger i gamle dage afkrævedes - folkeskolens afgangsprøve + 10. klasse. Her kræves ikke 10. klasse, men til gengæld er det en fornuftig hybriduddannelse med fag på gymnasieniveau, og mere i relevante fag, samt praktikforløb med elevløn.
Så dem bør man virkelig få langt flere af.

Viggo Okholm, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

KL bestemmer vist ikke mere, end kommunerne lader dem gøre?
En organisation af kommuner - skal den politisere?

Steffen Gliese

Sammenfattende kan man vel bare konstatere, at det er de samme grupper, som altid har ønsket at påtage sig dette arbejde, der stadig gør det - men at de er blevet frataget den mulighed, fordi man fejlagtigt har troet, at det ville tiltrække nogle flere, hvis de fik nogle teoretiske og faglige udfordringer.
Jeg ved ikke, hvordan bureaukrater, der nærmest tror, at alt kan ledes fra et indlært skema, får den idé, at folk uden videre ønsker et dagligt udfordrende arbejde udover, hvad de daglige skiftende opgaver byder den enkelte og dennes faglighed! Selvfølgelig ønsker man at udvikle sig i takt med sin erfaring og henad vejen måske også i kraft af efteruddannelse eller almindelige gode evner at avancere; men primært ønsker folk at kunne gøre deres bedste dér, hvor de er.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Dennis Tomsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ja, at gøre sit bedste håber jeg da, er menneskers primære mål i alt. Men det må så også gælde de personer der afviser at hæve den omtalte kvote… Her kunne åbenlyse som skjulte dagsordner nok spille en rolle og ha’ brug for offentlig interesse?

Steffen Gliese

Netop, Ete Forchhammer, jeg tænker også, at det måske var et fejlskud, da man lagde syge- og hjemmehjælperuddannelserne sammen - og iøvrigt gav efter for sygeplejerskernes ønske om at overtage mange af -hjælpernes opgaver dengang, hvor arbejdsløsheden hærgede.

en lille korrrektion:
Sygehjælper og hjemmehjælper blev ikke lagt sammen.
Sygehjælper, plejehjemsassisten og beskæftigelsesvejleder blev lagt sammen til social- og sundhedsaasistenuddannelsen, der siden er blevet en autoriseret uddannelse.
Hjemmehjælper, hvor man kunne starte i marken dag 1 og så senere komme på kurser blev til social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Og som der skrives søgte sygeeplejerskerne at tage meget arbejde ind under deres vinger.

Steffen Gliese

Tak, Lone Hansen, det er selvfølgelig rigtigt - og det betød jo, at man skabe en énstrenget struktur, hvor medhjælper bliver til assistent ad åre.
I praksis har det vel fjernet den arbejdskraft, der lå i uddannelsesforløbet næsten fra begyndelsen...?