Miljø
Læsetid: 6 min.

Efter 35 år og et halvt dusin vandmiljøplaner: Iltsvind hærger danske farvande

Nyt danmarkskort fra Miljøstyrelsen er fyldt med prikker, der fortæller om intet eller meget lavt iltindhold i mange indre farvande. Dybt bekymrede fagfolk efterlyser politikere med mod til at handle over for landbrugets kvælstofudvaskning
»Mågerne lever af de døde dyr og har et kæmpegilde, men det sker på en meget trist baggrund,« siger Thorsten Møller Olesen Riis, biolog og projektleder i Limfjordsrådet.

»Mågerne lever af de døde dyr og har et kæmpegilde, men det sker på en meget trist baggrund,« siger Thorsten Møller Olesen Riis, biolog og projektleder i Limfjordsrådet.

Limfjordsrådet

Indland
31. august 2022

»Det lugter af svovlbrinte hele dagen, men om natten er stanken ulidelig,« fortæller Hans Heidemann Lassen. Han er pensioneret biolog og bor i den lille by Sebber i Himmerland, et par hundrede meter fra Sebbersund og Halkær Bredning. Farvandet, der munder ud i Nibe Bredning og Limfjorden, er stort set tømt for ilt – en dronevideo viser den grågrumsede, lyserøde fane af vand fyldt af svovlbakterier, der strømmer fra Halkær Bredning og ud i Sebbersund.

»Iltsvind er et tilbagevendende problem her, men jeg har aldrig set eller lugtet noget så slemt som i år,« siger Hans Heidemann Lassen.

Farvandet modtager vand fra Halkær Å og Sønderup Å, der tilsammen afvander en stor del af Himmerland og fører kvælstof fra det åbne land med sig.

Hans Heidemann Lassen beretter, hvordan farvandet tidligere i sommer var dækket af grøn søsalat, der nyder godt af de store mængder udvaskede næringsstoffer og laver ilt i processen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Theo Lindemann

Landbrugets lobbyister har været effektive og været alle pengene værd...

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Fam. Tejsner, Carsten Wienholtz, Lone Hansen, John Andersen, Lillian Larsen, Henrik Madsen, Dan Jensen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, erik jensen, Andreas Lykke Jensen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Signe Hansen, uffe hellum og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Besynderligt at den dræning, der bortleder 70% af al overfladevand ikke nævnes med et ord. Dræning betegnes ellers i officielle redegørelser som underjordiske motorveje for det forurenede drænvand, som uden form for rensning ender i vores fjorde.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Lone Hansen, Lillian Larsen, Raido Rafn, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, erik jensen, Jette Bach, Thomas Helbo Hansen, Holger Nielsen, Signe Hansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Ved Kalø Djursland er man ved at plante ålegræs. Et af problemerne for ålegræs (en af de bedste planter til at opsuge CO2) er at udledningen fra by og land ikke rigtigt falder. Der er ellers gode grunde til at sænke udledningen; jord, toiletvand, næringsstoffer og kemi ødelægger vandkvaliteten. Landbruget forsøger at forbedre sin udledning, og især de pløjefri landbrug ser ud til at holde uønskede stoffer ude af vandløbene. Forklaringen er enkel: Når jordbehandling mindskes kraftigt, så hjælpes muldlaget og der holdes mere nedbør tilbage i jorden. Sammen med nedbøren tilbageholdes flere skadelige stoffer. Stoffer der delvis er værdier for landmanden; vand, gødning og muld. Se permakultur eller www.conservationagriculture.dk

Rasmus Kristiansen, Lone Hansen, Lillian Larsen, erik pedersen, Raido Rafn, Søren Kramer, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, erik jensen, Jette Bach, Holger Nielsen, David Breuer og Signe Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvorfor får landbruget lov til at ødelægge fiskeriet? Og hvorfor får fiskeriet lov til at ødelægge havbunden?
På forsiden står der, at voldtægtsmænd af udenlandsk herkomst kan hjemsendes. Hvad med vores egne landsmænd, der voldtager jorden og vandet, hvorfor bliver de ikke dømt? Der tales om, at politikerne er svage dvs billiger forbrydelserne. Vi burde straffe dem til næste valg.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Dan Jensen, Thomas Tanghus, Fam. Tejsner, Carsten Wienholtz, Lone Hansen, John Andersen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Jesper Kloppenborg, John Damm Sørensen, erik jensen, Andreas Lykke Jensen, erik pedersen, Morten Bo Johansen, jens christian jacobsen, Torben Skov, Ask Emil Skovgaard, Carsten Munk, Holger Nielsen, Steen Ole Rasmussen, Pernille Elholm, Hans Larsen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bliver vandet fra markerne ledt igennem et vådområde afgiver vandet en god del af sine næringsstoffer i området istedet for i vandløb (og derefter havet).
Det giver rigtig god mening,
men det har været overordentligt svært at lave den aftale med landmændene om at tage lavbundsjorde, altså arealer som ville tjene bedre som vådområde end som marker, ud af drift. Det handler om penge. Kompensation.

I Tyskland ville man gå igang med at gen-opdyrke ellers hensatte arealer, nu hvor det går dårligt med fødevarepriserne og krigen og det hele. Om det er sat iværk ved jeg ikke. Men der kan man sandelig tale om at tisse i bukserne for at holde varmen.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Lone Hansen, John Andersen, Lillian Larsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, erik jensen, jens christian jacobsen, Jette Bach, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Holger Nielsen, Steen Ole Rasmussen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Øjensynligt ingen på borgen kan lave forandringer som er krævet.
Hvad er det som holder dem tilbage? Lutter griskhed mens vi syge, som jeg, ser på at skibet synker og demokratiet smuldret.

Det kommende valg er så uvirkeligt som i en horror-film.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Lone Hansen, John Andersen, Lillian Larsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Jette Bach og Ove Junne anbefalede denne kommentar

John Jørgensen:
Jeg er helt enig. Det er dyrkningsmetoderne, der skal ændres. Flere landmænd påpeger at det også økonomisk kan betale sig at dyrke jorden uden plov.
MEN
og der er et stort men i denne fortælling og den hedder gæld/finansiering.

Bankerne, som ikke har forstand på dyrkning i jord, har finansieret landbruget så voldsomt, at hvis en landmand kommer med en plan, som i bare 2 år nedsætter hans produktion marginalt, så kræver de (bankerne) kreditten indløst.
Den danske landbrugsjord indeholder i snit omkring 1,2 % humus. Hvis procenten falder til 0,8 kan vi betragte jorden som værende en petriskål, der kun er til for at holde på planterne.
Hvis landbruget eller blot halvdelen af den jord der dyrket pt. forøgede humus-laget til 3-5% ville udvaskningen til havmiljøet stort set være endt. Samtidig med det ville forsyningssikkerheden i form af fravær af kunstgødning og - i det hele taget - kemi, blive langt højere, så vi undgår kriser bare fordi der kommer en krig i vores kornkammer.
Ud over permakultur findes der et hav af enkeltstående landmænd og gartnere, samt forskellige foreninger, som - heldigvis - begynder at finde hinanden på kryds og tværs af de forskellige dyrkningsmetoder, som de nu anvender.
Jeg er Alternativist og som parti har vi ikke den store gennemslagskraft ift. at få vores politikker vedtaget, men det ændrer ikke på at vi besidder det politiske mod, som kræves fra flere i kommentarsporet.
Be the Future.
Flere ved mere.

Kurt Nielsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann og erik jensen anbefalede denne kommentar
Theo Lindemann

Hvorfor stoppe her? Der er da en masse at ødelægge endnu :-(

Kurt Nielsen, Inge Lehmann og erik jensen anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

What have they done to the earth?
What have they done to our fair sister?
Ravaged and plundered and ripped her and bit her
Stuck her with knives in the side of the dawn
And tied her with fences and dragged her down

When the Music's Over, Jim Morrison, 1968

Kurt Nielsen, Fam. Tejsner og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jette Bach - der skal en landmand til at søge banken om finansiering, og denne landmand har en plan med sin jord, som banken har tiltro til. Ingen af de to parter har hovedet under armen. De optimerer planer, muligheder og gælsstiftelse, hvis der er muligheder. Og det er der. Hvad vil Alternativet gøre med denne finansialisering af landbruget?
Og du mener, at landbruget skal forøge muldjorden 4-5 gange den tykkelse det har i dag? Hvordan skal de det indenfor en overskuelig årrække?
Så med frivillighed, gældssanering (-tilgivelse) og målinger af muldjord stopper iltsvindet?
Hørte i radioen forleden, at Alternativets grønne profil består i mindre-af-det-samme, håb og bønner.
Ja, så sandelig!

Mon samfundet har overskud på landbruget - jeg synes at de koster mange penge allerede og når (ikke hvis) sygdomme fra svin gør mennesker syge - ja så vil minksagen blive mikroskobisk !!

Ud med svinene

Anders Bentsen

Landmænd er ikke vores fjender, men de mangler at fornye deres sektor. Tidligere var det en super business at producere svin, men priserne internationalt ligger omkring 4-5 kr. per kilo. Danske landmænd kalder sig verdensmestre og opnår måske 7-8 kr. per kilo forarbejdet kød, men det er jo ikke overskud, det er omsætning efter at have brugt store mængder jord på at gro korn og købe soyabønner fra brasilien. Hvis bondens overskud er 50øre per kilo så betaler han max 10øre i skat per kilo produceret kød.
Husk landmænd lever i stor stil af EU tilskud, men skal vi bruge EU tilskud på landmænd der sælger billige varer til England og Kina? Senest har Arla sagt at de vil opkøbe 700millioner liter mælk dagligt i Tyskland som Arla siger fordi de er gode borgere der vil exportere mælkepulver til Kina for EUs glæde. Men som jeg siger, for at tømme markedet i central europa for overskudsmælk så priserne stiger over hele EU, specielt i Arlas nærområder.
Jeg har tidligere sagt, vi skal indstille al export af fersk kød og fisk. Er det produceret i Danmark skal det også forarbejdes i Danmark. Egentlig ikke fordi det skal gavne beskæftigelsen, men det vil det. Mere for at udlede mindre forurening fra landbruget og for at stoppe overfiskeri.
Det var med stor glæde jeg læste at 23 ud af 27 bornholmske fiskere har søgt ophugningsstøtte, desværre gætter jeg på at de sidste 4 er blandt de store skibe der tømmer Østersøen for 1600tons sild på hver tur, som sejles til Skagen og laves til fiskemel. Og så er det jo ikke kun Danmark der er problemet, det gælder jo også de øvrige lande ved Østersøen, så jeg håber da at de øvrige lande også giver ophugningsstøtte til deres fiskerflåde. Østersøens fisk har det virkeligt dårligt, vi skal ikke bare give fiskerne lov til at tømme havene for fisk. Og landmænd skal ikke være årsag til iltsvind, blot for ussel mammon....

@Niels-Simon
Det er jo ikke sådan, at en landmand lige pludselig beslutter sig for at smadre sin egen private egendom. Vi har gradvist forbedret udbyttet per hektar, og gradvist nedsat brugen af gift med samme udbytte, og langt de fleste landmænd vil gerne bruge så få kroner på gødning som muligt.

Sagen er, at med højere intensitet af penge (større lån, større bedrifter), så skal der helst være success hvert år.

Vi er nødt til gradvist at indfase en afgift på udledning, både til vandløb og til grundvand, så vi (gradvist) favoriserer de klogeste og mest ansvarlige landmænd, der enten holder på et tykkere muld-lag, eller bare accepterer mindre udbytte med mindre udledning.

Sagen er at udledning IKKE er gratis for samfundet, så på sigt skal regningen naturligvis ikke betales af de ansvarlige landmænd, der har helt ubetydelig udledning.

Alt andet lige, så skal vi fordele de samme penge, så det bliver mere rentabelt for de heldige (eller dygtige), der ikke udleder, og så de få uheldige (eller uansvarlige) enten omlægger produktionen eller holder helt op.

Niels-Simon Larsen

Uffe Hellum: Det er landbrugspolitik, vi diskuterer, og ikke om den enkelte landmand er god eller dårlig. Det samme gælder for fiskeriet.
Jorden skal være dyrkbar fremover, og på befolkningens sundhed kan man måle landbrugets egnethed til at være landbrug.. Der må ikke være en stærk landbrugslobby, der som i Stiig Markager tilfælde, trækker kritikere i retten. Landbruget må ikke baseres på import af fx soya, som igen ødelægger skovområder i Amazonas.
Vi skal have en bæredygtig fødevareproduktion, der givet sundhed til befolkningen uden at udpine jorden, og det koster, hvad det koster.
Befolkningen bliver infertil, og det kemiske landbrug har et stort ansvar her.