Fristaden
Læsetid: 6 min.

Christianias fremtid: Vil den nye aftale klemme nerven og særpræget ud af fristaden?

Beboerne på Christiania har taget en historisk beslutning og sagt ja til, at der skal opføres 15.000 kvadratmeter almene boliger. Aftalen er vigtig for at løse boligkrisen i København, men den er også voldsom og kan ændre fristadens karakter, vurderer ekspert
Det ventes at blive den forreste del af Christiania ud mod Christianshavn, som skal bære boligbyggeriet, vurderer Anne Tietjen, lektor i landskabsarkitektur og bydesign ved Københavns Universitet.

Det ventes at blive den forreste del af Christiania ud mod Christianshavn, som skal bære boligbyggeriet, vurderer Anne Tietjen, lektor i landskabsarkitektur og bydesign ved Københavns Universitet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
31. august 2022

Søndag nat blev historisk for Christiania. Beboere på fristaden havde samlet sig i Den Grå Hal for at diskutere, hvorvidt man skulle takke ja eller nej til, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden i København frem mod 2031. 

Stemningen var både trykket og håbefuld undervejs, og flere var bekymrede for, om det var den rigtige vej at gå, fortæller Mette Prag, der er talsperson for christianitterne. 

Efter syv timers diskussion blev det omkring klokken 01.30 meldt ud, at man var nået til enighed. Det blev et ja til regeringens tilbud, og dermed blev der føjet et nyt kapitel til Christianias historie. 

Men selv om der nu er indgået en aftale, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Hvor skal boligerne ligge? Hvem skal bo der? Hvordan skal bygningerne se ud? Og hvordan vil det forme Christiania i fremtiden? 

Det var også de spørgsmål, der fyldte under søndagens møde.

»Der er mange, der er reelt bekymrede og føler, at de har været presset ud i et valg mellem almene boliger eller store økonomiske problemer,« siger Mette Prag og fortsætter:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peder Bjerring

I iveren efter st normalisere Christiania har man tilsyneladende set bort fra den rekreative funktion og værdi, fristaden har for det omkringliggende samfund. Efter min opfattelse er det ikke bedre at bygge disse almene boliger på Christiania end at bebygge for eksempel Østre Anlæg yderligere eller Kløvermarken.
Argumentet om at der skal bygges billige boliger til middelklassen er spin og valgflæsk. Man har tilladt byggeri i massevis med tårnhøje huslejer i byen, hvor der kunne have været bygget almene boliger.
En normalisering af Christiania gør København og Danmark kedeligere at leve i.

Maia Aarskov, Flemming Kjeldstrup, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Kim Houmøller, Alan Frederiksen, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, jesper jacobsen, Ervin Lazar, Rasmus Kristiansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Middlelklassen, er det børnefamiler - og hvor skal parkeringpladserne så være?

Marie-Christine Poncelet

Vi ved at de borgerlige har altid hade Christiania og hvad Christiania står for, symbol for oprøre og det kreativitet der følger med.
Socialdemokrater elsker pligt, ret og normalitet, så normalisering af ungdomsoprøret har været på deres dagsorden siden 1969.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jesper Jørgensen

Skal vi forestille os hvordan gentrificeringen af Christiania kommer til at foregå: Først bygges en mindre del lejligheder som middelklassen flytter ind i ' for at være del af det spændende alternative miljø', så begynder de at klage: utryghedsskabende typer færdes i kvarteret, hunde uden snor, børn uden voksenopsyn, underlig eksotisk og utryg lugt. Så kommer de smarte økokrejlere som Søren Eilersen og laver 'økocafeer og spisehuse' som udkonkurrerer Christianias egne på smart design, høje priser og en talen ind i middelklassens selvforståelse. Så bliver der murren fra de nye beboere, som ikke forstår Christianias palaverdemokrati (det er den tekniske term), men vil have bestyrelse hvor flertallet kan trumfe beslutninger igennem, oftest til egen fordel. Så bygges der lidt mere igen, og snart har middelklassen overvægt og kan presse den del af Christiania ud som ikke tilpasser sig deres normer.
Vesterbro er en velkendt model for processen.

Maia Aarskov, Ole Bach, Peter Wulff, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Peder Bjerring, Marianne Jespersen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Helle Degnbol

God artikel, tak.

Skønne Christiania.

Jeg spørger dumt og har nok overset noget - henvis mig gerne til en tekst, hvis det her er noget, som alle ved!

Jeg ville gerne med større sikkerhed vide noget om disse tal & begreber, som nok også er mere præcist nedprentet - men hvor? Kan teksten bringes (eller er den allerede bragt) i Information?

(Jeg er klar over, at meget endnu ikke er fastlagt; men altså det som christianitterne har sagt ja til).

. 15.000 m² = boligareal?
. 15.000 m² = boliger netto eller inkl. fælles faciliteter: vaskehus, spisehus, cykelhus, bilparkering, butik, udearealer - you name it - ?
. 300 mennesker = 300 mennesker? ikke kun voksne og ikke noget med husstande ?
. i løbet af hvor lang tid?
. Er der allerede nu foreslået eller fastlagt en ramme med milepæle og frister?
. Hvad betyder 'billige boliger' ?
. Hvilke regler gælder (her) for fx huses højde & materialer - ?

Venlig hilsen, h.

olivier goulin

Jeg tror ikke mange 'normale middelklasse-danskere har lyst til at bosætte sig på Christiania. Det vil formentlig primært være dem, der i flere år har forsøgt at komme ind på Christiania - men er blevet afvist pgr.a Christinias interne politik og pladsmangel - som vil søge ind i de nye boliger.

Men så længe disse boliger er udenfor Christianias administration - er der naturligvis plantet en potentiel kile for fremtiden i Fristaden. Man kan sagtens forestille sig et forløb på sigt, som Jesper Jørgensen beskriver

/O

Svend Jespersen

Jyllands-Posten skriver således om Christiania anno 2022: ”Tiden, da Christiania fremstod som et positivt og farverigt eksempel på det danske frisind og frikultur, er for længst passé. Alligevel forsøger christianitterne krampagtigt at holde fast i den og fremstå som noget helt særligt.” Og senere i lederen 30.8. 2022: ”En del af Christiania er på godt og ondt blevet et frilandsmuseum”.

JP’s leder sammenligner nogle menneskers lovprisning af Christiania med nutidens debat om Simon Spies og hans bolledamer. Temaet er: Det var en anden tid.

Som Bob Dylan sang: ”The Times They Are a-Changin'. Nostalgi er ikke en følelse, som udelukkende kan tilskrives højrefløjen.

15.000 kvadratmeter. Mand - hvor højt skal det være? Tegninger. Vi vil se tegninger!!!

Svend Jespersen, mener du, at det sandt, fordi det står i en leder i JP? Det er ikke et argument, der overbeviser mig. Jeg antager, at den avis aldrig har været begejstret for Christiania.