Energikrisen
Læsetid: 7 min.

Danmark har allerede nået nyt EU-krav om reduktion af naturgas

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skrev i sidste uge under på en ny aftale med sine europæiske kolleger, som forpligter medlemslande som Danmark til at reducere naturgasforbruget med 15 procent. Dette mål nåede Danmark dog allerede i 2020, viser beregning
Som led i den grønne omstilling har Danmark i flere år haft held til at få danskerne til at udskifte deres gasfyr til fordel for mere vedvarende energikilder.

Som led i den grønne omstilling har Danmark i flere år haft held til at få danskerne til at udskifte deres gasfyr til fordel for mere vedvarende energikilder.

Morten Stricker

Indland
2. august 2022

Et nyt EU-krav, der blev vedtaget i sidste uge, skal få EU-landene til at reducere deres naturgasforbrug med 15 procent på et halvt år. Det fik flere til at gå ud at sige, at danskerne nu skal til at ændre vaner.

Men nu viser en beregning fra Greenpeace, at Danmark allerede har nået det nye reduktionsmål. Aftalen indebærer, at medlemslandenes forbrug skal være reduceret med 15 procent set i forhold til det gennemsnitlige forbrug de seneste fem år, og det nåede danskerne allerede i 2020.

»Vores beregning viser, at det i hvert fald ikke har været noget problem for Danmark at sige ja til den her aftale,« lyder det fra Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, som har lavet beregningen på baggrund af tal fra Energistyrelsen.

Den nye EU-aftale kom som reaktion på, at Rusland har meldt ud, at man vil skære ned på leverancen af gas til Europa, hvilket gør vinterens gasforsyning yderst usikker for EU-landene. Som klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde i sidste uge, er aftalen et udtryk for, at EU-landene står »skulder ved skulder« mod Putin og er »solidariske« med hinanden.

Men selv om Danmark er en del af aftalen, behøver vi altså ikke selv at handle yderligere for at leve op til den. Og sådan bør det ikke være, siger Tarjei Haaland. For hvis vi vil være »solidariske« med de øverige EU-lande, bør Danmark i stedet tage udgangspunkt i sit nuværende naturgasforbrug og forsøge at reducere med yderligere 15 procent det næste halve år.

»Det gælder jo stadig om at få naturgasforbruget mest muligt ned og hurtigst muligt – også af hensyn til klimaet – så det taler for, at Danmark skal forpligte sig på et mere ambitiøst mål end de 15 procent, som er gratis at leve op til,« siger Tarjei Haaland.

Længere fremme

Professor ved DTU Marie Münster er ikke overrasket over, at Danmark allerede er i mål med de 15 procent reduktion af vores naturgasforbrug.

Hun påpeger, at selv om det først for alvor kom på radaren, at Danmark skal gøre sig fri af naturgas, efter krigen i Ukraine brød ud, har vi herhjemme længe været i gang med en grøn omstilling af energiforsyningen. Det betyder blandt andet, at en del naturgas er blevet erstattet af biogas, forklarer hun.

 

Hun peger på, at selv om vi ikke er bundet til at handle på grund af det krav, EU-landene netop har vedtaget, er der gode grunde til at blive ved med at nedbringe forbruget af naturgas.

»Vi er bundet af, at vi stadig skal have 70 procents reduktion af vores klimagasudledning i 2030, og det kan sagtens være, at naturgaspriserne bliver ved med at være høje, og ovenikøbet kan vi risikere, at de bliver endnu højere. Så vi har mange grunde til, at vi selvfølgelig skal blive ved med at spare på gassen og reducere forbruget,« siger hun.

Marie Münster er dog ikke sikker på, at det for Danmark er realistisk at kunne reducere forbruget yderligere 15 procent frem til den 31. marts 2023 i forhold til det nuværende niveau, som Greenpeaces klima- og energipolitiske rådgiver lægger op til.

Det skyldes, at mange af de lavthængende frugter er plukket, forklarer hun.

»De lavesthængende frugter starter ved energieffektiviseringer, hvor vi har taget fat de senere år og nok har højere standarder end andre europæiske lande. Det andet er, at vi udbyggede fjernvarmen for mange år siden og er fortsat med det. Samtidig er vi i gang med varmepumperne,« siger hun.

Det sidste, som både er dyrere og ikke en lavthængende frugt, er, som allerede nævnt, at Danmark har fået udbygget sin biogasproduktion, som har kunnet erstatte en del af naturgassen.

Det oplagte sted at reducere yderligere er ifølge Marie Münster at få nogle af de 400.000 husholdninger, som bruger naturgas til opvarmning, til at skifte til fjernvarme eller varmepumpe. Hendes vurdering er, at det er svært at nå på et halvt år.

»Det tager tid at udvide fjernvarmeområderne, og lige nu er der syv måneders ventetid på en varmepumpe,« påpeger hun.

Hun fremhæver, at der også er noget at hente ved at forbedre isoleringen af vores huse. Her har danskerne et incitament til at fremrykke nogle investeringer, der kan spare på varmen, fordi priserne er så høje.

»Hvis vi hver især kunne nå op på at spare 10-15 procent på vores energiforbrug, ville det selvfølgelig give noget. Men jeg ved ikke, hvor nemt det er lige at sige, at vi tager 15 procent på et halvt år,« siger hun.

Reducering af naturgas 

Greenpeace har ud fra tal fra Energistyrelsen lavet en beregning, der viser, at Danmark allerede har nået det nye reduktionsmål af naturgas på 15 procent, som EU-landene er blevet enige om. 

Danmarks gennemsnitsforbrug af naturgas var i perioden 2017 til 2021 på 99,3 PJ. En 15 procents reduktion af dette svarer til et forbrug på 84,49 PJ. Som fremskrivningerne viser, nåede Danmark allerede ned på 84,02 i 2020.

 

Hjælp med varmeregninger 

Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er ligesom Marie Münster ikke overrasket over Danmarks reducering af gasforbruget.

Han påpeger, at Danmark på nuværende tidspunkt i år allerede er 23 procent under det normale gennemsnitsforbrug af gas ifølge tal fra Energistyrelsen. Det skyldes ikke mindst de høje priser, som har fået danskernes energiforbrug til at falde yderligere, forklarer han.

Selv om det kan nå at ændre sig de resterende måneder af året, vurderer Frede Hvelplund, at tendensen vil fortsætte.

»Det viser også, at Danmark kan og bør gøre mere i forhold til at reducere sit gasforbrug. Og hvis vi når vores mål, skal vi hjælpe andre lande, som der også lægges op til i EU-aftalen,« siger han.

Der bør ifølge Frede Hvelplund ikke bare gøres noget for at nedbringe forbruget af naturgas, men også være fokus på at hjælpe de forbrugere, der er udfordret af de stigende energipriser.

»Problemet er ikke, hvorvidt vi kan reducere gasforbruget, for det kommer vi til at gøre, hvis priserne er så høje. Problemet er, at de økonomisk pressede forbrugere får problemer med at betale deres regninger, og der skal man være klar til at gribe dem,« siger han.

Han mener blandt andet, at man bør sætte flere penge af til at sætte skub i udvidelsen af fjernvarmenettet. Ifølge Politiken er fjernvarmepuljen på omkring 260 millioner kroner, som selskaber kan søge tilskud fra, brugt op, og det bør være et område, hvor der prioriteres flere penge, vurderer Frede Hvelplund.

»Det er vigtigt at tage krisen alvorligt, og et konkret punkt er at udvide den pulje, så omstillingen kan gå hurtigere,« siger han.

I 2022 er fjernvarmepuljen på 264,9 millioner kroner. I den seneste opgørelse fra Energistyrelsen fremgår det, at der er søgt om over 274 millioner kroner.

Fjernvarme i flere lande 

For at få alle EU-landene med på den nye aftale har man indlagt en høj grad af frivillighed, og ikke alle er tvunget til at overholde kravet. For eksempel er medlemsstater, hvis elnet ikke er synkroniseret med det europæiske elsystem, og som er stærkt afhængige af naturgas, undtaget.

Det har man gjort for at undgå en elforsyningskrise i lande som Portugal og Spanien.

Uanset om aftalen er frivillig eller ej, mener Marie Münster, at mange EU-lande med fordel kan se mod Danmark og lære noget.

»Noget af det, vi gør, er at dække vores varmeforbrug ved hjælp af fjernvarme og i højere og højere grad ved hjælp af varmepumper. Det er løsninger, som andre lande også kunne tage til sig,« siger hun.

Hun påpeger, at der ikke er så stor tradition for fjernvarme i andre lande, hvilket er en skam. Fjernvarme er nemlig smart, fordi man kan bruge forskellige energikilder, forklarer hun.

»Så man kan opsamle overskudsvarme fra forskellige processer. Det er klart, at det kan andre lande også have gavn af,« siger Marie Münster.

Energistyrelsen skriver i en mail til Information, at gasforbruget »allerede er reduceret en del som konsekvens af de høje gaspriser kombineret med oplysningskampagner og politiske initiativer, der giver incitament til omstilling til vedvarende energikilder i både husholdninger, industri og i el- og varmeproduktionen«.

Det har ikke været muligt at få et interview med klimaminister Dan Jørgensen. Ministeriet oplyser, at klimaministeren i sidste uge ikke har lagt skjul på, at Danmark ikke forventer, at der skal gøres yderligere for at indfri målet om de 15 procents reduktion.

Klimaministeren udtaler i et skriftligt svar, at niveauet for samlede besparelser af gas i EU er lagt efter, hvad EU-Kommissionen vurderer, er nødvendigt for, at EU kan klare sig gennem næste vinter.

»I Danmark er vi allerede godt på vej med reduktionen af vores gasforbrug. Det er vi, fordi vi i Danmark er så langt i den grønne omstilling. Og når vi får implementeret tiltagene i den politiske aftale fra juni, så vil gasforbruget falde yderligere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Rettidig omhu. Det er altid godt at være på forkant med udviklingen. Hvem ved, måske kan vi med den nye EU aftale endog øge vores gasforbrug med 15%? Vi har jo netop de seneste måneder idrifttaget flere store biogas anlæg, som udleder metangas fra grise og ko pis.

Jeppe Theodor Lindholm

I øvrigt. Hvis naturgas priserne afspejles i biogas priserne bør det genererede kunstige ekstra overskud fra biogas ledes videre til de husstande, som lige nu uforskyldt må slås med enorme gasregninger til varmt vand og opvarmning af deres boliger. Det er ikke rimeligt de ender som gidsler i denne her situation. Det kræver også solidaritet i vores egen baghave og ikke kun overfor EU - Som vi selvfølgelig også skal bidrage til som et EU land.

Eva Schwanenflügel

15 procent af Danmarks CO2-udledning er uregistreret, skriver Jyllands-posten.

Officielt udleder Danmark mindre og mindre CO2, men nye tal fra Energistyrelsen viser, at op mod 15 procent af vores udledning der stammer fra biomasse, slet ikke bliver registreret. 

"Danmark udleder langt mere CO2 end de officielle tal viser"
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14119705/danmark-udleder-langt-mer...

Eva. Jeg tror, det er denne rapport (2020) fra ENS, som JP har kastet sig over. Som alt andet i klimasammenhæng er emnet komplekst. Udover det, så tæller vores vareimport fra fx Kina heller ikke med i vores indenlandske CO2e-regnskab. Læs, hvis du orker: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf

Eva Schwanenflügel

Mange tak, Steen.

Steen Voigt så spørger jeg rent retorisk, tæller det CO2 af hele griseproduktionen, der eksporteres til Kina, med i Danmark eller Kina?

Ja vi skal uomtvisteligt skære ned i vores forbrug, hvis vi vil have et civilisationsbærende klima.
Ligeledes er fysikken ligeglad med om vi reelt skærer ned på CO2 eller har politikere, der bare gør som om.

Og både af ressourceforbrugs og endda sikkerhedsmæssige grunde burde vi hente noget af vores udflagede produktion tilbage, hvorved det tæller på vores konto.

Men for at kunne få et overblik over produktionen af CO2, er man nødt til kun at tælle det engang og det er nemmest i forhold til produktionsstedet.

Jens Thaarup Nyberg

Jamen, hvorfor standse ved målet - gi’ den en tand til !