Der findes en bestemt vælger i dansk politik, som er ombejlet og attraktiv. Personen bor typisk i en af Danmarks stationsbyer og har enten en klassisk arbejderprofil eller er en af de små selvstændige erhvervsdrivende. Vælgeren har følt sig hægtet af samfundsudviklingen, ikke mindst på grund af globaliseringen, og ønsker i store træk en socialdemokratisk fordelingspolitik og stram udlændingepolitik.
Den store interesse for vælgergruppen skyldes, at den samtidig er illoyal over for ét parti og kan finde på at svinge mellem blå og rød blok. Den, der vinder dens gunst, kan afgøre et folketingsvalg.
Når Socialdemokratiet i disse dage kan holde sommergruppemøde som regeringsparti for tredje år i træk, skyldes det ikke mindst, at det lykkes partiet at vinde flere i denne vælgergruppe tilbage fra blå blok – særligt DF – ved valget i 2019.
Nej, det gør de ikke. Det er en overfladisk betragtning.
Jo, det gør de.
Som Lars Olsen, af nogle kaldet Socialdemokraternes chefideolog, formulerer det i et interview på JP: "Man fornemmer et opbrud i dansk politik. Der har aldrig været så mange nye partier, og det er helt tydeligt, at dét nye parti med mest fremdrift er Inger Støjbergs. Det er grundet dagsordenen om det perifere Danmark kontra København. Du skal ikke mere end 20 kilometer den vej, så er den der".
Han begrunder det bl.a. med, at han "...frygter, at man er ved at lave et catch all-parti. Men hvis man vil være et parti for alle, ender man ved at være et parti for ingen."
Måske skulle Lars Olsen hellere bekende sig som chefideolog for DD-Inger Støjberg?
"..selv om der ikke er kommet et egentligt valgprogram fra Danmarksdemokraterne, er der flere indikationer på, at partiet har ladet sig inspirere af socialdemokratisk politik", skriver Laura Friis Wang.
Og det er jo unægteligt korrekt, at DD's hjemmeside på overfladen ligner Socialdemokratiets til forveksling.
Det ville heller ikke være spor overraskende, såfremt der i den kommende tid efter Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense ville fremkomme endnu flere detaljer, der minder utroligt meget om S-politik, nu hvor man har siddet i baghånd og hørt med på fremlæggelsen af de nye visioner for samfundet.
Men hvor længe kan Støjberg & co få lov til at dukke sig for de skarpe spørgsmål, medierne naturligvis stiller..?
Eller gør medierne nu egentlig også det?
Foreløbigt ser vi mest af alt benovelse over meningsmålinger af et parti uden selvstændig politik, mikrofonholderi og pressefotos, der kunne være designet af Støjberg herself..
Hvis DD på nogen måde skulle 'storme' ind i Folketinget, handler det så i grunden mest om en selvopfyldende profeti?
Ved valget i 2019 er det blevet en myte, at vælgerne flyttede sig fra DF til S på grund af udlændingepolitikken.
Men det viser adskillige vælgerstudier er en eklatant fejlslutning.
Det, der gav Socialdemokratiet og støttepartierne medvind var fremfor alt klima og velfærd:
"Velfærdspolitikken førte til Socialdemokratiets sejr, ikke stram udlændingepolitik"
https://www.information.dk/debat/2022/04/velfaerdspolitikken-foerte-soci...
"I den nye bog "Klimavalget" ser valgforskere tilbage på folketingsvalget i 2019. Forskerne konkluderer blandt andet, at klimadagsordenen var afgørende for valgets udfald. Også socialdemokratiets forslag om tidligere pension til nedslidte spillede en væsentlig rolle."
https://jv.dk/artikel/ny-bog-s%C3%A5dan-havnede-regeringsmagten-hos-soci...
Støjberg har endnu ikke kaldt nogen for klimatosser eller afsløret, at hun går ind for skattelettelser til de rigeste og erhvervslivet, men det er jo op til medierne at afsløre, om det faktisk forholder sig således.
Det har været en vedholdende løgn at S vandt det sidste valg på grund af udlændingepolitiken.
S gik procentvis tilbage mens det var støttepartierne der tog sejren hjem samlet.
Mange partier er stormet ind i folketinget og er forsvundet igen. Det samme vil ske for Inger ingenting. Det kræver bare endnu et folketingsvalg om et par år. Men hellere et job på Christiansborg end et i Netto!
@ Kim Houmøller:
"Hellere et job på Christiansborg end et i Netto".
Så rigtigt, så rigtigt.
Det skal jo kunne 'betale sig at arbejde', ikke..? ;)
Det eneste, der for alvor vinder og taber valg for Socialdemokraiet, er tryghed i alderdommen. Det er så kraftig en faktor, at efterlønsreformen i 1998 medførte tab af tre valg efterfølgende.
For ungdommen er det så klima, der nu tæller mest. Men hele den importerede amerikanske arbejdsmoralisme skal de nok stikke skråt op, hvis de vil vinde. Det er en personlig ting for borgere i dette land at kunne få lov at gøre sit bedste på arbejdet, ikke noget, der skal føres drakoniske politiske indsatser for.
Derfor kan det meget vel være løftet om afskaffelse af Claus Hjort Frederiksens elendige jobcentre, der kan give Jakob Ellemann sejren.
Der er røre i dansk politik, men der er ikke noget rørende ved det.
Selv om socialdemokratiet i tiden frem til valget i grad forsøger at skabe et overdrevent idealiseret billede af sig selv, er sandheden, at partiet i den grad lider af en tung vedvarende inerti, som har varet i årtier efterånden.
Og når Venstre med et visionært snuptag, nu frisk og frejdig deklarerer , at de nu vil afskaffe jobcentrene, har de fuldstændig taget liste A på sengen.
Nu mangler vi bare , at Venstre tilbyder en realistisk løsning på krisen i sundhedssektoren med højere lønninger og bedre arbejdsforhold i hverdagen med langt mindre bureaukrati, plus at de forslår at vi helt dropper Lynetteholmen, hvilket samlet set vil anbringe Venstre i en klar førerposition.
Om de sidste 2 ting sker ved jeg ikke, men måske er det en mulighed.
Men manøvren mht. at modificerer socialdemokratiske kerneområder må siges at være genial.
Inden I jubler alt for højt vedrørende Jakob Ellemann Jensens 'løfte' om at skrotte jobcentrene, så burde man ihukomme, at der ingen gratis gaver gives fra Venstre til arbejder- og underklassen.
Det drejer sig primært om at skære 3 milliarder på jobcentrenes 'bureukrati', som Venstres svar på Dolph med baseballbattet Claus Hjort Frederiksen selv var primus motor for at indføre.
Det gøres ved at A-kasser og fagforeninger får deres hede drømme om at få de såkaldte stærke ledige tilbage.
For de tilbageværende i det kommunale står der skrappere sanktioner og mere kontrol med 'snyderne' på programmet, altså kontanthjælpsmodtagerne, som iøvrigt også skal have deres ydelser sænket endnu engang.
Det er fordi de borgerlige vælgere OGSÅ havner i jobcenteret, og dem skal der nu lefles for.
Og de sparede milliarder skal gå til skattelettelser.
Men det er da klart, Ellemann kan vinde valget, hvis ingen medier går i detaljer med konsekvenserne af det formidable udspil..
Det er en gratis omgang for Venstre!
Nu skal man ikke overse at Mette F. og socialdemokratiet sammen med et bredt flertal har fået klimapolitiken sikret indtil 2030 og med arbejdsmarkedsreformer 2.0 der bliver fremsat om kort tid har sikret en holdbar økonomi indtil 2030. Blå eller rød bliver der ikke lavet om på det - i øvrigt tror jeg ikke på et valg til efteråret dertil er meningsmålinger for dårlige for Mette F. der i følge grundloven har serveretten indtil grundlovsdag 2023. Nåh,ja- så er der de radikale med deres ultimatum og der lader Mette F. de radikale gå planken ud ved at de fremsætter det mistillidsvotum på folketingets talerstol der med resten af det blå slæng fremtvinger et valg i utide så spørgsmålet er - tør de det når man tænker på det radikale baglands uenighed med ledelsen på Cristansborg.
Man skal skærpe opmærksomheden, når blå partier lover at "afskaffe bureaukrati og bøvl."
Det betyder næsten altid, at private virksomheder skal overtage opgaver, der for tiden påhviler fællesskabet, altså at solidaritetskonceptet erstattes af et profitkoncept. Ofte betyder det også, at påpasselighed, tilsyn og kontrol med overholdelse af lovgivningen erstattes at lovløshed og fribytteri. Nogle år senere "opdager" man så, at der opstod svindel og korruption i kølvandet eller som en konsekvens af, at man opgav systematik og kontrol med tingene.
Venstre løfte om at fjerne "bøvl" i forbindelse med arbejdsformidling er blålys. Der argumenteres med, at der er "rekordmange" ansatte på landets jobcentre og at det er på trods af den "historisk lave ledighed". Det kunne måske netop tænkes, at effektive jobcenter bidrager til at ledigheden er lav. At der - som det har været nævnt .- er 7.000 personer, som gennem nogle år ikke er kommet i arbejde, er beklageligt, men næppe "bureaukratiets" skyld, og slet ingen begrundelse for at nedlægge jobcentrene.
"Private aktører" kan ifølge Ellemann gøre det bedre, og der skal nok være opfindsomme forretningsmænd i venstres bagland, der står på spring med indbringende ideer. Måske mest indbringende for dem selv.
Det store opbrud i dansk politik, der notorisk finder sted i disse år, sker primært indenfor den såkaldt blå blok. Mon ikke opbruddet allermest tydeliggør, at politikerleden er mere udbredt end nogensinde? Hvor længe endnu skal vi trækkes med visionsløse levebrødspolitikere, mange af dem mennesker, der for længst burde være passé i folketingssammenhæng?
Fortjener danskerne ikke noget bedre end i medierne at blive stopfodret fra morgen til aften med løse påhit, strøtanker (kaldet politikudvikling) og debatindlæg med politikere som for eksempel Støjberg Løkke, Kjærsgaard, og nu, minsandten, Søren Gade, der af politiske kommentatorer pludselig trækkes frem som det helt store trumfkort i dansk politik?
Kunne valgkampen dog ikke komme til at handle en lille smule om politiske emner? Socialisme contra kapitalisme, system og kontrol kontra laissez-faire og ligegyldighed, ulighed contra lighed. Hvordan skoleungdommen kan blive dygtigere, hvordan vi kan få uddannet de læger og sygeplejersker, der mangler, hvordan boligpolitikken kan rettes op, så alle får råd til en ok bolig. Hvordan vi kan stoppe pris- og avancestigninger, der ikke skyldes den inflationære udvikling, men "lægges oveni". Hvordan skatteunddragelser og svindel kan opspores og straffes. Hvordan samfundsskabte formuegevinster kan inddrages af fællesskabet. Hvordan vi bedst kan råde bod på Løkkes store centraliseringer (kommuner, politi, retskredse) og Corydons New Public Management. Hvordan vi afskaffe de verdensrekorder, som Danmark absolut ikke skal være stolt af: ungdomsdruk.
For slet ikke at tale om klima, som synes at være gledet mere eller mindre ud af vokabulariet.
I stedet for at handle om det, som vi allerede kan begynde at ane konturerne til, nemlig en valgkamp som en gigantisk og farvestrålende fætter-kusine-fest mellem Christiansborg-journalister med kontorer dør om dør med de politikere de klistrer sig op ad og taler med og skriver om fra morgen til aften. En fætter-kusine-fest, der mest handler om personerne, og ikke om de ændringer i samfundet, som danskerne har brug for.
Når jobcentrene er borte bliver der opstillet en vandhane istedet men det koster 10 kr. pr. liter. Nestle formanden sagde engang af han ville kommercialisere alt vand.
Det er allerede et faktum i Danmark. Mere end halvdelen af kongerigets boringerne står på landmændenes grunde og Støjberg er jo gift med dem.
Så hun bliver dronning over by-boernes drikkevand!
Om ikke andet må man sige at Inger Støjberg gør noget ved miljøet ved at samle politisk affald op og genbruge det!,
@ William Kern
Så glimrende, dit indlæg, meget enig.
Vil dog lige påpege, at når du siger, det er "beklageligt" at tusindvis af mennesker hænger fast i jobcenteret, så er det meget mere end det; katastrofalt.
Hovedparten af kontanthjælpsmodtagere er syge, og/eller har andre problemer end ledighed. De burde overhovedet ikke befinde sig i et jobcenter, men i sundhedssystemet.
Mange af de langtidsledige bliver fastholdt i årelange ressourceforløb, hvor de bliver mere og mere syge, både fysisk og psykisk, fordi enhver forestillet forbedring af arbejdsevnen skal afprøves i uendelighed.
Folk kan ikke få førtidspension selvom de for eksempel ligger i koma, har uhelbredelig kræft eller Alzheimers sygdom.
Ydelserne er fastfrosset, og har været det i mange år siden satspuljen blev skabt.
Og selvom folk er syge, lever de også under kontanthjælpsloftet stadigvæk, selvom det nu hedder en 'trappestige', og 225-timers reglen er heller ikke fjernet.
Så midt under denne inflation, hvor alle priser stiger hele tiden, skrumper den i forvejen yderst skrabede købekraft hos de syge kontanthjælpsmodtagere til nærmest ingenting.
Det er ikke kun jobcenteret, der burde omkalibreres komplet, det er også den fattigdom som genereres, der bør fjernes, samt kommunernes mulighed for at fastholde syge og handicappede mennesker på den lavest mulige ydelse i årevis, selvom alle politikere gentager til bevidsløshed, at kontanthjælp er en 'midlertidig ydelse'.
Men alt det ved du sikkert, det skulle bare lige siges højt.
PS. Og når Venstre frejdigt proklamerer, at de vil fjerne jobcentrene, kommer det til at handle om én eller anden overfladisk navneforandring, der skal signalere effektivitet og stramhed overfor de 'dovne snydere', som de mener kun er på kontanthjælp fordi de ikke gider arbejde.
Måske vil de kalde jobcenteret for erhvervscenteret, men det bliver samme melboller på den endnu mere vandede suppe; ligesom 'ressourceforløb' betyder tvangsaktivering, 'det skal kunne betale sig at arbejde' betyder mindre ydelser og lavere løn, (fordi løntrykkende virksomhedspraktikanter), og 'disruption' betyder tvangsdigitalisering, kontrol og overvågning.
Fortsæt selv, listen af newspeak er tragikomisk i al sin NPM-signalering..
Egoistpartierne (lyder det til?) stormer frem, på bekostning af solidariteten=basis for vort velfærdssamfund. Pengene har det bedst i borgernes lommer, topskat er urimelig/hvorfor skal de bredeste skuldre bære det største læs? Globalt er vi os selv nok (mon? overfor en dum russisk bjørn eller en "skævøjet kineser"?)=ophør af ulandshjælp!
Selvfølgelig skal vi have et gratis sundhedsvæsen, gode veje, gratis uddannelsessystem, plejehjem, varme hændé osv.
Solidaritet, fællesskab er en by i Rusland! Glæder mig ikke!
“Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet kæmper om de samme vælgere. Og de kan afgøre valget”
Jeg tror LFW tager fejl.
Valget bliver afgjort af, hvor mange der stemme på Det Radikale Venstre og Moderaterne.
Hvor troværdig er det at ville vælte en regering. man selv er støtte parti for, og efter et valg, gerne vil være minister i?
Hvor troværdigt er det at sige ”magtfuldkommen”, når man selv er del at det parlamentariske grundlag?
Hvor troværdigt er det at fremlægge en økonomisk politik, som giver topskat lettelser til de få,
samtidigt med at finansieringen af samme lettelser, bliver bredt ud over dem, der tjener langt fra top skat?
Lars Løkkes troværdighed og mangel på samme, er allerede på fortrinligvis gennemgået af andre.
Valget bliver afgjort af, hvor mange der har glemt SCNs og ledelsens løgne, fortielser, og holden hånd over Morten Østergårds opførsel i Det Radikale Venstre og hvilken rolle LLR har spillet i sundhedsvæsenets deroute og arbejdsformidlingens stokkemetoder og privatisering,
Det bliver den bysmarte ”kreative klasse”, der betaler for meget i top skat, der afgør valget.
”Sådan er det bare!”
@ William Mannicke
Selvom jeg er enig med dig i, at de Radikale opfører sig ubegribeligt dumt og magtbegærligt, ændrer det nok ikke ved, at Støjberg i dén grad går efter S-vælgere.
Hun har nu valgt at skifte opstilling fra Vestjylland til Nordjylland, hvor Mette Frederiksen sjovt nok også opstiller.
Det bliver da ikke den såkaldte kreative klasse, der afgør valget, det er den alligevel for lille til.
Den “kreative klasse” er jo et lidt flydende begreb, det væsentlige er om man kan se sig selv i den ”kreative klasse.
Det kan være studerende, akademikere, it-beskæftigede, journalister eller andre i kommunikation, reklame,, med mange flere, og ikke mindst selvstændige, der er ”passionerede” om deres forretning.
Ingers, Mettes og DFs vælgergruppe er forholdsvis stabile størrelser, mens både Moderaternes og de radikales vælgere er mere på ”trends” og ”tidsånd”, og det kan blive tungen på vægtskålen.
Jvf. Villy effekten. ;-)
Usædvanlig vellykket billede Mathias Svold har taget.
Når Støjberg stiller op i Nordjylland, er det jo nok for at hente minkstemmer - som alligevel ikke ville stemme på S. De stemmer vil komme fra DF og V.
Den store charme ved Danmark er, at vores velfærdssamfund svarer til vores engang berømteste bidrag til gastronomien: det store kolde bord. Her blev man budt det hele til en fornuftig pris, og kunne derfor tage for sig af de retter på bordet, man havde mest lyst til. Pointen er, at den model giver alle adgang, og at prisen derfor kan holdes utroligt lav, trods høj kvalitet.
Det markedssamfund, vi har fået, skaber det modsatte, det begrænser adgang og det indskrænker valget, selvom det påstår at gøre det modsatte. Hvorfor? Fordi den så højt besungne konkurrence betyder, at alle går i samme retning med deres udbud. De konkurrerer ikke på at være skabere af noget nyt, men af at kunne levere den bedste dusinvare, relativt til prisen.