Klimakrav
Læsetid: 8 min.

Er et dansk bondeoprør på trapperne? Måske et stille et af slagsen

Det bliver næppe med samme intensitet som i Holland, og høsten skal også lige i hus først. Men de danske landmænd kommer til at demonstrere mod det, de opfatter som urimelige klimakrav, fortæller to landbrugsorganisationer til Information
Danske landmænd er utilfredse med statens krav til dem om at reducere CO₂-udledning fra deres marker. De planlægger demonstrationer, men i en langt mere rolig udgave end dem, der har fundet sted i Holland de seneste uger, hvor de hollandske landmænd blandt andet dumpede hø på motorveje.

Danske landmænd er utilfredse med statens krav til dem om at reducere CO₂-udledning fra deres marker. De planlægger demonstrationer, men i en langt mere rolig udgave end dem, der har fundet sted i Holland de seneste uger, hvor de hollandske landmænd blandt andet dumpede hø på motorveje.

Sem Van Der Wal/Ritzau Scanpix

Indland
2. august 2022

Med traktorblokader af trafikken, afbrænding af halmballer og dumpning af gylle og affald indeholdende asbest langs motorvejene har de seneste uger i Holland vist, at civil ulydighed ikke kun er et redskab, unge klimaaktivister tager i brug. Her har godt 40.000 landmænd gjort oprør som en reaktion på krav fra den hollandske regering om omfattende reduktioner af miljøpåvirkningen fra landbruget.

Nu vil også de danske landmænd rulle traktorerne ud. Det fortæller Jens Peter Aggesen, formand for den sønderjyske landmandsforening Agerskovgruppen, der blandt andet afholdt demonstrationer i forbindelse med minksagen i 2020. 

Først skal høsten lige overstås, men derefter bliver demonstrationerne sat i værk. Det vil dog være fredelige demonstrationer, der er anmeldt på forhånd, siger han.

»Så kører vi 400-500 traktorer til København eller Aarhus, og nok også Agerskov. Det regner vi med,« siger Jens Peter Aggesen.

Også Peter Kiær, der er formand i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, siger, at der er demonstrationer fra danske landmænd på vej.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Vil æde min gamle hat på at IS kommer på barrikaderne .

Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Flemming Kjeldstrup, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Erik Karlsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Er der ikke lige en, som kan forklare mig, hvad rimelige klimakrav er?

Holger Nielsen, Inge Nielsen, Caroline Lillelund, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Kristian Knudsen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Flemming Berger og erik jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

0,2% af befolkningen har besat 60% af Danmark. Hvor ligger lige det rimelige i det? De får samlet set i EU knap 2.000 milliarder kr. årligt i offentlig støtte til driften. Hvor ligger lige det rimelige i det? De hælder 10.000 vis af tons kemikalier i den danske jord med store miljøbelastninger til følge. Hver år må utallige drikkevandsboringer lukke grundet forurening af sprøjte rester. Hvor er lige det rimelige i det? Der er stort set ingen fisk tilbage i de indre danske farvande grundet iltmangel forårsaget af udledning af sprøjterester til de indre farvande. En tilstand, som har stået på i årtier. Hvor rimelig er det lige? Tørvemoser er blevet drænet for at skaffe et par tønder land mere med EU landbrugsstøtte med udledning af enorme mængder kulstof til følge for stor skade på klimaet. Hvor rimelig er det så?

Så kære landmænd og koner. Er det overhovedet rimeligt at stille krav til Jer? Eller er det kun os andre der kan stilles krav til?

26% af drivhusgas udledningen i Danmark kan afledes fra dansk landbrug. Det er ikke kun rimeligt at stille krav. Det er absolut nødvendig, hvis vores klimamål bare skal have en lille chance for at komme i hus.

Ole Eivind Hansen, Anders Bentsen, Inger Hørup, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Flemming Kjeldstrup, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Finn Holmager, Karen Grue, Per Kortegaard, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Kristian Knudsen, Kristian Spangsbo, Peter Krogh, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Tina Peirano, Mikkel Frimer-Rasmussen, erik lund sørensen, Helene Kristensen, Svend-Erik Runberg, Christine Michelsen, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Jonathan Jules Strange Kjeldsen, Erik Nielsen, Daniel Jensen, Niels Bønding, Kai Birk Nielsen, Preben Bollerup Jensen, erik jensen, Ingelise Heide-Jørgensen, Inger Pedersen, Merete Andersen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Kirsten Toft Mortensen, Mads Troest, Jesper Sano Højdal, Lars Jensen, Frederik Schwane, Uffe Juul, Ole Henriksen, jens christian jacobsen, Carsten Munk, Thomas Jørgensen, P.G. Olsen, David Zennaro, Carl S. Rasmussen, Søren Brunsholt Andersen, Mogens Holme, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Inge ambrosius, Sune Keller, Annelise Ebbesen, Niels Bent Johansen, Karsten Nielsen, Espen Torgersen, Morten Schunck, Egon Stich, Torkil Forman, Henrik Clausen, Eric Mård, Jørgen Tryggestad, John Johansen, Keld Sandkvist, Hans Larsen, Ove Junne, Peter Aarslev, Niels Makholm, Kim Houmøller, erik pedersen og Simon Ross Stenger anbefalede denne kommentar

Der er absolut ingen undskyldning for landbrugets andel i forurening og klimabelastningen. Det skal naturligvis begrænses, og sker det ikke af frivillighedens vej, må lovgivningen træde til.

MEN – vi som forbrugere må altså også påtage os vores del af ansvaret. Landbruget dækker en efterspørgsel fra os forbrugere, og så længe vores efterspørgsel efter fødevarer med høj CO2 belastning – dvs. kødbaserede varer – er blandt verdens højeste, så hjælper det ikke at rette kritikken alene mod landbruget.
Hvis efterspørgslen i stedet rettes imod plantebaserede fødevarer, vil landbruget også omstille deres produktion og dermed medvirke til et bedre miljø.

Det er en fælles opgave vi som forbrugere har i samarbejde med landbruget – det er for let bare at rette kritikken mod producenten.

Inger Hørup, Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Kurt Wissendorf Møller, Magnus Fischer, gorm petersen, Karen Grue, Inger Pedersen, lars søgaard-jensen, Viggo Okholm, Svend-Erik Runberg, erik pedersen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar

@Uffe Madsen skriver det er for let bare at rette kritikken mod producenten.
Det går nu ellers meget godt med at kritisere producenter af klyng- og fosforbomber, kokain, Amfetamin o.s.v. o.s.v.
Når der opstilles en byge af inderligt naive argumenter er det sværere at føre en fornuftig dialog.
Hvis der er et forbrugerkrav ude i verden for et eller andet produkt, hvor store statstilskud og hvor meget forurening skal borgerne i producentlandene acceptere?

Måske skulle vi lade os inspirere af påstandene om hvor fantastisk miljørigtig den danske animalske produktion er og bruge en del af statsstøtten til at undervise producenter i andre lande for som vi kan forstå på danske producenter gør de det ikke lige så miljøvenligt som konventionelt landbrug tror om sig selv.

Hvad forkert er der i at lade forbrugere af voldsomt forurenende produkter betale for at gøre rent efter deres forbrug?

Trods klynkende påstande om at landbruget ikke kan betale så er der ingen hindring for at lægger enhver fordyrelse af et produkt på salgsprisen! Den metode har være holdbar i mere en 1000 år.

Der er flere uafhængige sundhedseksperter der hævder at en fordyrelse af de mest forurenende landbrugsprodukter vil betyde en voldsom besparelse på vores store sundhedsudgifter.

Natasja Oerlemans, leder af The food team WWF Holland siger til The Guardian:
“We export 70%, keep all the rubbish, and the gains are all for private companies. It’s a system that’s not sustainable and can’t go on. We [the Netherlands] can be considered as a wake-up call for what happens with very intensive farming systems that don’t take into account the environmental conditions they have to operate in.”

https://www.theguardian.com/environment/2022/jul/21/emotion-and-pain-as-...

Inger Hørup, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Mikkel Frimer-Rasmussen, Helene Kristensen, Flemming Berger, erik jensen, Inger Pedersen, Torben Arendal og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

.... og udtag 1/3 af landbrugsjorden og udlæg den som naturområder. Det gik de RADIKALE til valg på sidste gang.
Kommer det til at ske? Nej. Kommer der reduktioner i dansk landbrugs overforbrug af kvælstof og pesticider? Nej. Forlanger landbrugets organisationer frivillige ordninger? Ja. Truer landbruget med at flytte til udlandet? Ja. Mener landbruget at de ikke kan klare sig i en int. konkurrence hvis de pålægges grønne afgifter? Ja.
Har vi alt det her før? Ja.

Holger Nielsen, Hans Larsen, Inge Nielsen, Karen Grue, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Peter Krogh, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Erik Nielsen, erik jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, erik pedersen, Ole Henriksen og Peter Aarslev anbefalede denne kommentar
Preben Bollerup Jensen

Jeg har de seneste år købt et par nedslidte landbrug, selvfølgelig for at komme på landet efter 29 år i byhus i centrum af Odense. Men jeg er også konsekvent gået efter ejendomme med jord til, som tidligere har været dyrket konventionelt med sprøjtning og kunstødning mv. Nu står markerne mest brak og naturen og dyrelivet er blomstret op. Mit mål er er at give noget tilbage til naturen og så få gang i en økologisk bæredygtig produktion på dele af arealerne. Men det er også en livsstil, som har haft sine "omkostninger". Kæresten forstod intet af hvad jeg ville med det gamle bras og er bla.a derfor væk nu. Venner og familie nyder at komme her, men som de selv siger, det var ikke noget de ville havde gjort selv. Et par nærliggende ejendomme er ejet af storbonden som har en masse svinefarme i området og andre steder i nærheden. Hans marker har ikke meget dyreliv og de får vel alt den gylle og sprøjtning som de kan. Digerne mellem markerne er enten fjernet, hvis ikke de er fredet og med mellemrum kommer der nogle store maskiner og laver flis af det hele, på nær enkelte store gamle træer. Jeg får 0 kr. i tilskud fra EU eller andre steder fra. Jeg ved ikke hvad han får for sine marker og svinefarme, men det er sikkert ikke småpenge i tilskud. Når de danske landmænd nu om lidt efter høsten skal lidt ud og demonstrere og diverse politikere råbe op om minkskadalen og jeg skal komme efter dig, så er jeg sku ikke med i det optog i min gamle Fordson Super Major. For der er masser af viden at søge på bæredygtigt produktion, som ikke belaster naturen nævnværdigt og udbyttet er for de bedste i branchen også ved at være så godt, at argumentet om at produktionen af fødevarer ikke kan opretholdes uden de konvetionelle landmænd er noget sludder. Det er bare at komme igang og der er nok brug for at flere vælger en livsstil, hvor de deltager aktivt i dette. Jeg lever ikke af min jord, men er gået på deltid for at få enderne i livet til at hænge sammen og tænker jeg skal have involveret og mødt nogle flere i området med samme interesse.

Ole Eivind Hansen, Inger Hørup, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Karen Grue, Rasmus Kristiansen, Kristian Knudsen, Inger Pedersen, jens christian jacobsen, Tina Peirano, Mikkel Frimer-Rasmussen, Helene Kristensen, Ole Henriksen, Viggo Okholm, Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Steen Voigt, Uffe Madsen, Carsten Munk, Flemming Berger og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Agerskovgruppen (som er en satellit under Bæredygtigt Landbrug) og Bæredygtigt Landbrug (der finansieres primært af godsejere) er da velkomne til at køre landet rundt i deres traktorer. Det ændrer blot ikke en dyt ved hverken deres eller miljøets problemer. Og regeringen og stort set øvrige partier i Folketinget har ikke modet til at løse dem. Og heller ikke i Kommissionen tør man stadig væk ikke tage det nødvendige opgør med landbrugsstøtten, hovedparten af EU's budget. Argumentet lige nu er den globale fødevaresituation for ikke at gøre noget, men for dansk (ikke-økologisk) landbrug gælder fortsat den mest lukrative afsætning. Således opmuntrede!

Holger Nielsen, Hans Larsen, Inger Pedersen, Karen Grue, Rasmus Kristiansen, jens christian jacobsen, Ole Henriksen, Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

De fleste traktorer er 'godkendte', og må ikke benyttes til persontransport. Hvis disse traktorer bruges i demonstrationer, må det være ulovligt. Inden 1. februar 2019 var vægtafgiften for godkendte traktorer på under 70 kr. om året, men bortfaldt helt.

Holger Nielsen, Hans Larsen, Rasmus Kristiansen, Flemming Kjeldstrup, Inge Lehmann, Inger Pedersen, erik pedersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Uffe Madsen - det er nu ikke forbrugerne i Danmark, der aftager det meste af landbrugets produktion. Der fabrikeres f.eks. 30 mio.+ svin i Danmark om året. Af disse eksporteres 90% (landbrugets egne tal fundet i Landbrugsavisen) til bl.a. Tyskland, Kina og England. Trods denne kæmpeeksport fylder dansk landbrug kun knap 2% på bnp. Så vi er altså svinefabrik for den højere middelklasse i Tyskland, England og Kina - og det er os forbrugere/skatteydere/borgere, der betaler med skattekroner, forgiftet drikkevand, smadret miljø til lands og til vands, resistente bakterier og svampe. Oksekød og mælk eksporteres også, og ødelægger landbrugets muligheder i diverse u-lande. Landbruget sælger og kører også levende dyr til Rusland.
Så nej, det er ikke den danske forbruger der skal straffes og betale for landbrugets produktion. Det gør vi allerede, med skattekroner og helbred m.m.

Men ja, landbruget hyler, som de altid gør hvis der stilles krav til dem. Det kan såmænd godt være at BL, NB og Støjberg tror der er den store sympati for dansk landbrug i befolkningen - men demonstrer bare, og opdag at det giver alle tiders muligheder for at fortælle sandheden om dansk skatteyderbetalt landbrug.
Dansk landbrug har for længst distanceret sig fra det øvrige Danmark. Engang kendte alle nogle der arbejdede i landbruget - i dag taler landarbejderne ikke dansk. Engang kendte naboerne også landmanden, i dag er ejendommene så store, at landmanden ikke længere føler sig forpligtet til at vise hensyn i lokalsamfundene. Landbruget vil måske føle sig overrasket over, hvor lidt sympati der er i samfundet for dansk industrilandbrug.

Ole Eivind Hansen, Anders Bentsen, Inger Hørup, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Flemming Kjeldstrup, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Jørgen Tryggestad, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Preben Bollerup Jensen, jens christian jacobsen, Peter Krogh, Ole Henriksen, Erik Nielsen, Mikkel Frimer-Rasmussen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Frimer-Rasmussen

Tak Helene for at bruge udtrykket industrielt landbrug. Jeg synes det siger langt mere end begrebet konventionelt landbrug.
I mange tusind år var landbruget ikke "konventionelt", men i dag er det meste industrialiseret

Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Kristian Knudsen, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Lægger man en CO₂-afgift oven i den, fjerner man livsgrundlaget for mange landmænd, mener han."

Landmænd...???

Hvor stor en del af landbrug i Danmark (jeg nægter at betegne det som dansk landbrug...) er styret af finansverdenen eller ejet af kapitalfonde?

Hvis der stadig er en dansk landmand som ejer af egen bondegård tilbage, må han være en uddøende race med kort restlevetid.

Til trods for, at han igen-igen-igen... fremhæves som den jævne bonde, der ud fra sit hjertes godhed frem for alt har som højeste ønske at fremme "Alligevel er det lærkens sang
og kalvens bløde tunge
og kornets fine skær
og ræven med sin unge,
der holder mig i live
og får mig til at blive."

Men realiteterne er der, og det er er for længst - allerede ca. 1985 - gået op for nogen, der sidder i skismaet, og siden er det kun blevet værre:

https://festklaveret.dk/tekst/1316/jeg+ejer+baade+mark+og+eng.html

Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Inge Lehmann og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

hjælp landbruget: kom selv gift i dit drikkevand

Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Rasmus Kristiansen og johnny volke anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

En traktor er et afgiftfritaget produktionsredskab og må da vist ikke bruges til privatkørsel som f.eks demonstrationer og den slags.
SKAT må ud og hive nogle penge hjem.

Holger Nielsen, Hans Larsen, Ninna Maria Slott Andersen, Rasmus Kristiansen og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Wissendorf Møller

Vi lever i et krydspres af et økonomisk, udbyttende system og vores egen gerrighed.
Det presser naturgrundlaget langt ud over, hvad det kan bære, og vi bliver hele tiden mindet om det med de klimamæssige forandringer, der alle forstærker problemerne.
Af en eller anden grund reagerer vi som forbrugere ikke på det. Vi efterspørger de samme varer, vi sløser med dem, og hvis vi ikke gør det i de hjemlige husholdninger, så sørger distributørerne for det. Vi smider fødevarer for 17 mia. kroner på lossepladsen om året, og vi forbruger vores del af naturgrundlaget på 3 mdr. hvert år.
Det er sygt!
Et sådant system skaber uvenskab på alle leder og kanter. Hvad værre er, så er det ikke indrettet til at kunne håndtere sådanne konflikter, fordi konfliktløsningen ene og alene skal klares gennem vækst, der ydeligere smadrer naturgrundlaget. Kollektivt selvmord er konsekvensen.
Findes der løsninger?
Tjah… måske…
Dansk landbrug udgør en minimal del af den danske økonomi. Vi kunne uden de store problemer nationalisere landbruget, hvorefter det vil blive en del lettere at styre udviklingen i retning af en mere diversiteret produktion, der både økonomisk, klimamæssigt og sundhedsmæssigt vil forbedre mulighederne for vores overleven.
Enhver erfaring gennem de sidste 50 år har godtgjort, at den måde vi driver landbrug ikke virker. Vi har gennem lovgivning og løfter fra landbruget forsøgt at nå en konsensus om en miljømæssig og klimamæssig fremgang, men landmændene kan ikke leve op til deres løfter (vil måske heller ikke), og i værste fald er vi ofre for deres selvtægt.

Af uransagelige grunde bliver landmændene ved med at hævde, at den frie, selvstændige bonde er en naturskabt naturforvalter, der ved bedst, hvordan man producerer fødevarer. Den situation er forlængst forsvundet. Landmanden er blevet slave af sin egensindighed, der træller for langt stærkere kræfter. Set udefra kan man stille spørgsmålet om, hvorfor han gider blive ved, mens hans gæld hober sig op, og hans ry konstant forringes.

Vi kunne købe ham fri gennem ekspropriation, som vi gjorde med de store godser for hundrede år siden, og derefter indrette et landbrug, der passer til naturgrundlaget.

erik pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

De danske ”bønder” skal jo avle mange svin for at betale sin gæld – WHAT! Jeg ved ikke, hvor store milliard lån de har, men betale tilbage? De siger de er nødt til at udvide, så de kan tjene mere, og de avler så mange svin, af forskellige størrelser, at måske kan tjene, så de har råd til at, købe større maskiner, og udvide bedriften så de har råd til udvidelse. Problemet er at de sælger så mange svin til udlandet, at de selv kan køre i store dyre biler, men på hvilken betingelse? Har I læst i f.eks. Fagbladet hvordan de underbetaler deres udenlandske medarbejdere, jeg har læst, at nogle af toppersonerne i Landbrug og Fødevarer er blandt de værste. De byder deres ukrainske fodermestre helt ned til, 75 kr. i timen, og kræver sort betaling tilbage for husleje. Jeg har på billeder set et såkaldt værelse ovenpå et høloft, og toilet og bad var så møgbeskidte, at man ikke engang kunne tilbyde det logi til en rotte, den ville løbe skrigende væk. En anden storbonde havde sagt til en anden ansat, af udenlandsk oprindelse, at hvis jeg skal betale dig dansk løn så går jeg fallit.
Der bliver solgt, jeg ved ikke hvor meget svinekød til udlandet, og Danmark får lortet, men det er ikke rigtigt at svinefabrikkerne ikke skal betale for det lort, de lukker ud i samfundet. Hvordan vil de forklare overfor deres børnebørn, de har ødelagt det hele, både vand, jord og luft med alle mulige kemikalier for at tjene penge. Men I betaler prisen med sygdom med mere, og I dør måske før I fylder 50, fordi hele landet er så forurenet, og i skal koge drikkevand, og når I spiser svinekød, bliver I resistente over for penicillin og antibiotika, derfor dør I måske før alm. levealder. Bonden har et forklaringsproblem. Lad dem gå fallit, der kun avler til eksport, verdenen kan sagtens undvære med de flere tusind tons kød, der bliver smidt ud hvert år, kun her i landet. Lad falde, hvad ikke kan stå.

Ole Eivind Hansen, erik pedersen og Anders Bentsen anbefalede denne kommentar