skoleforlig
Læsetid: 8 min.

Eksperter om SF’s opsigelse af skoleforlig: Mere frihed kan måske lokke flere lærere til folkeskolen

SF vil opsige bredt forlig efter et kommende valg for at sætte folkeskolen fri. Det kan være fornuftigt, fordi mindre kontrol kan give motivation hos lærerne og være en måde at løse rekrutteringsproblemer i skolerne, siger både eksperter og Danmarks Lærerforening. Det betyder dog ikke, at skolerne bør sættes helt fri
Hvis der bliver større frihed i folkeskolen, forudser eksperter og Danmarks Lærerforening, at lærerfaget vil blive mere populært.

Hvis der bliver større frihed i folkeskolen, forudser eksperter og Danmarks Lærerforening, at lærerfaget vil blive mere populært.

Sigrid Nygaard

Indland
6. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Folkeskolereformen fra 2013 har igennem årene været kilde til frustration og utilfredshed og medvirkende til, at lærere og fagprofessionelle er søgt væk fra folkeskolen. Og det kan være grund nok i sig selv til at opsige folkeskoleforliget. 

Sådan lyder det fra to eksperter og Lærerforeningen, efter SF har meldt ud, at partiet vil opsige det brede folkeskoleforlig bag reformen efter et valg for at give skolerne større frihed.

En af eksperterne er Tina Øllgaard Bentzen, som er lektor på Roskilde Universitet og forsker i tillid og kontrol i offentlige institutioner. Hun fremhæver, at der i skoleverdenen er mange, som opfatter folkeskolereformen som alt for styrende. Og når fagprofessionelle ikke kan se meningen med reformen, vil medarbejderne opleve styringen som mistillid og miste deres motivation.

»Fordi det på folkeskoleområdet er svært at rekruttere personale, er vi nødt til at tage det alvorligt. Der mangler simpelthen folk, der har lyst til at arbejde på det her område,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Før Digitaliseringen og før Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister var Danmark et trygt veldreven og velfungerende samfund, hvor vi havde tillid til hinanden. I dag...

Men sådan er det jo.

Susanne Kaspersen, Hans Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Martin Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Det kommer an på hvem der får friheden.
Hvis lærerne sættes fri, kan det sikkert lokke flere ind i faget.
Men hvis friheden bliver skoleledernes frihed til at skalte og valte efter deres forgodtbefindende, er det nok tvivlsomt om forslaget får en effekt på optaget på læreruddannelserne.

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Hans Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Jesper Kloppenborg, Josephine Kaldan og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Øhh, hvor mange år har Venstre siden 2013 været det ledende parti i regeringerne i Danmark?

Og hvem havde regeringsmagten, da der kom en ny folkeskolereform i 2014?

Torben Bruhn Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal faktisk langt tilbage med en ordning for skolen - helt tilbage før '92, hvor staten stod for at bakke folkeskolen op med tillid til lærerne og den metodefrihed, som lærerne med god ret mangler.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Hans Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Jesper Kloppenborg, Josephine Kaldan, Inger Pedersen og Peter Hertz anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Øhhh, hvornår blev Anders Fogh Rasmussen statsminister?

Jeppe Theodor Lindholm

Der var en reform, der var to reformer, der var tre reformer. Og så er der jo reformer for at ændre reformer. Og reformer for at ændre reformer for at ændre reformer. Ikke så sær embedsfolk har det lidt svært.

Før kunne man stole på årtier frem. Nu kan man ikke en gang stole på de næste 10 dage. For en del år tilbage udtalte politikere fremtiden ville går stærkt. Det fik de da ret i.

Hans Houmøller

Kommer Information med flere artikler om emnet, vil jeg håbe, at man henvender sig til lærere for at blive oplyst om arbejdsbetingelserne og ikke kun de sædvanlige eksperter, der befinder sig langt fra hverdagen i en folkeskole; man bør høre både dem, der er uddannet efter 2013, men ikke mindst dem, der har arbejdet i faget under de tidligere vilkår, hvor der blandt andet fandtes lærerråd, hvor lærerne var med til at bestemme, hvordan skolens dagligdag skulle være og dermed havde indflydelse på deres eget arbejde.

Der er under alle omstændigheder lang vej at gå, før tingene blive bedre ovenpå katastrofen med først loven om inklusion i 2012, samt den endegyldige ødelæggelse af Folkeskolen med den såkaldte reform finansieret af folkeskolelærerne gennem Lov 409.

Thomas Jørgensen, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, Kasper Pedersen, Tony Thomsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Ole Olesen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Hvor er Antorini i dag ? Hun lavede hele den her møg reform, på baggrund af 3 besøg på heldags skoler, men hun alene vidste bedst hvordan man driver skole. Det har kostet folkeskolen dyrt i masseflugt af lærere, og det er altid de lærere, som folkeskolen ikke kan undvære der fordufter først. Hun sidder vel i et velbetalt "ben" job i dag og skummer fløden, det er kun politikere det fungerer sådan for.... Ingen faktura..

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Når elitens hjerte ikke banker for folkeskolen, bliver resultatet der efter.

Eva Schwanenflügel

@ Morten Larsen

"Forhenværende undervisningsminister Christine Antorini bliver direktør for LIFE, et nyt stort nationalt og almennyttigt læringscenter inden for naturvidenskabelige fag, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden."
(2015)

https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/christine-antorini-bliver-direkt...

Nils Lauritzen

Måske skulle man stikke kniven en anelse dybere ind i velfærdssamfundets prioriteringer. Jeg kan sagtens tage fejl og tanken er helt umoden her lidt over 5 en søndag morgen.
Hvis vi nu betragtede samfundet som en lagkage med lag af forskellig nødvendighed, kunne man måske argumentere for, at finansieringen af de mest kritisk nødvendige uddannelser skulle være et fælles anliggende.
Vi vil nødigt undvære læger, sygeplejersker, lærere, politifolk, fødevareproducenter og lignende, der er forudsætningen for et basalt fungerende samfund.
Mens magistre med speciale i æstetiske læreprocesser, forskere i tillid og kontrol, reklametegnere, ravslibere, blomsterdekoratører, politologer, astronomer og flødeskumsekvilibrister måske mere er en slags krymmel.
Måske skulle uddannelser, der kvalificerer til at løse kritiske opgaver, være lønnede af samfundet, mens krymmel på kagen er en selvfinansieret luksus?

Steffen Gliese

Tja, Nils Lauritzen, dø skal vi jo allesammen, så hvis vi ikke lige så godt skulle kunne lægge os ned og gøre det fra begyndelsen, er det måske meget godt, at der er noget, der kan kvalificere menneskelivet og gøre det til mere end den blotte eksistens.
Det er vel meget sigende, at mennesker dengang, hvor livet var hårdt og kort, alligevel før noget andet forholdt sig til den verden, de beboede, og skildrede den visuelt.

Nils Lauritzen

@Steffen
Jeg nyder musik, billedkunst, fortællinger. Kage er dejligt, pynt fryder og krydderi løfter.
Men jeg er overbevist om, at vi er i en accelererende civilisatorisk kollaps og måske endda i en egentlig eksistentiel fare.
Så må man prioritere.

Peter Aarslev

Skam og skyld skulle klæbe til de politikere der med f...... vold og magt trak reformen ned over Folkeskolen. For at kunne nyorientere os og træffe kvalificerede beslutninger, har vi kollektivt brug for at kunne tale med de ansvarlige, der var bannerførere dengang. Men den dialog kan vi ikke have fordi ingen vil tage skylden på sig. Som det desværre alt for ofte er i politik, kan man bare lade være. Ellers venter vi bare på næste skandale uden klar adressat. Sejren har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst...

jens christian jacobsen

Større frihed på skolerne vil lokke marginalt flere lærere til. Mere frihed vil betyde mere kapos.
Lærere savner respekt for deres arbejde og respekt fra elevernes side. Den første respekt får de først, når læreruddannelsen kommer på kandidatniveau så der bliver tid til fordybelse i de fag de får undervisningskompetence i og samtyidig tid til at lære at omsætte fagviden, dvs didaktik i fagene og på tværs af fagene.
Den anden form for respekt skal komme fra forældrene, så skolen og lærerne slipper for små ego-individualister, der kræver konstant opmærksomhed og aldrig har lært at vente.
PS. Der er intet i vejen med fagmål. Det findes alle andre steder i uddannelsessystemet. Der skal bare være færre af dem i Folkeskolen.