Velfærdsfag
Læsetid: 9 min.

Fagbevægelsen til regeringen: Indkald til trepartsforhandlinger om mangel på hænder i velfærdsfag

Formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter for fremtidens velfærdsstat og opfordrer derfor regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger. KL er klar, og regeringen afviser ikke at åbne for forhandlinger
Lizette Risgaard, formand for FH, vil have trepartsforhandlinger nu, selv om det tyder på, et valg er nært forestående. Kommer der en ny regering til, er det stadig en bunden opgave, siger hun.

Lizette Risgaard, formand for FH, vil have trepartsforhandlinger nu, selv om det tyder på, et valg er nært forestående. Kommer der en ny regering til, er det stadig en bunden opgave, siger hun.

Sigrid Nygaard

Indland
12. august 2022

Manglen på sygeplejersker, lærere og pædagoger i den offentlige sektor truer med at undergrave det danske velfærdssamfund. Truslen er så alvorlig, mener formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, at hun nu opfordrer regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger hurtigst muligt.

»Det er hamrende vigtigt, at manglen på medarbejdere, der kan tage hånd om vores børn, syge og ældre, ikke bliver endnu større. Det kræver langsigtede løsninger og en national handlingsplan. Derfor bør regeringen indkalde arbejdsmarkedets parter til forhandlinger,« siger hun og slår fast:

»Det er en bunden opgave og bør være en af regeringens højeste prioriteter.«

Selv om rekrutteringskrisen i den offentlige sektor langtfra er ny, er der igen kommet fokus på den, efter de nye optag til videregående uddannelser blev offentliggjort i slutningen af juli. I år er der knap 2.000 færre optagede på uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer sammenlignet med 2019. Det svarer til et fald på 14 procent, viser tallene fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Det samfund, vi har bygget op igennem mange årtier, vil skride, hvis ikke vi får flere ind på uddannelserne, lyder det fra Lizette Risgaard.

»Det er selvsagt meget alvorligt, og det lave optag er en alarm, som viser mig, at vi må rykke sammen og få løst den udfordring.«

Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm deler Lizette Risgaards bekymring og er klar til trepartsforhandlinger. Han skriver i en mail til Information:

»Rekruttering af medarbejdere er en kæmpestor samfundsudfordring på tværs af både den offentlige og private sektor, og i kommunerne sætter det vores muligheder for at levere den velfærd, borgerne forventer, under et voldsomt pres.«

Velkendt udfordring

Det lave optag skal ses i lyset af, at kommuner og regioner allerede nu har svært ved at finde hænder nok til job i vores daginstitutioner og skoler, på vores sygehuse og plejehjem.

For eksempel er der 4.700 ubesatte sygeplejerskestillinger lige nu ifølge en rundspørge fra Dansk Sygeplejeråd. Og tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste tidligere i år, at daginstitutioner og SFO’er 4.800 gange på et halvt år har måttet opgive at finde en kvalificeret pædagog til en ledig stilling.

– Lizette Risgaard, hvorfor er trepartsforhandlinger måden at tage ordentligt fat om udfordringen på?

»Det er jo, fordi vi skal sikre, at der er total og fuld opbakning til det. Det er en gigantisk opgave, som ingen kan løse alene. Alle forslag skal på bordet, og de skal diskuteres fordomsfrit.«

– Meget tyder på, at der kommer et folketingsvalg lige om lidt. Er det ikke et mærkeligt tidspunkt at opfordre regeringen til trepartsforhandlinger?

»Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at der har været valg inden næste sommer. Vi har simpelthen ikke råd til at vente med at gå i gang med at løse den her opgave. Så må den regering, der er nu, starte forhandlingerne op. Hvem ved, om den ikke fortsætter, og kommer der en ny til, er det stadig en bunden opgave.«

Manglen på medarbejdere i den offentlige sektor er ikke en ny udfordring. Faktisk har man talt om problemet – også i fagbevægelsen – i snart 30 år. Fremskrivninger har længe vist, at der vil komme flere ældre og færre unge til at tage vare på dem. Alligevel er det ikke lykkes at tage fat på udfordringen med gennemgribende løsninger.

Lizette Risgaard peger på besparelserne på to procent på uddannelserne som en af grundene til, at det er blevet svært for velfærdsuddannelserne at rekruttere nye studerende.

Lizette Risgaard peger på besparelserne på to procent på uddannelserne som en af grundene til, at det er blevet svært for velfærdsuddannelserne at rekruttere nye studerende.

Sigrid Nygaard

– Hvorfor har fagbevægelsen og politikerne ikke formået at tage hul på langsigtede løsninger på det her rekrutterings- og uddannelsesproblem noget før?

»Det er der flere forskellige forklaringer på. Men hovedforklaringen er, at det er rigtigt svært, og det kræver, at vi laver en samlet plan. Der er blevet talt meget om det hen over årene – om vigtigheden af dygtige medarbejdere, men i mange år har politikerne valgt at spare på uddannelsesområdet og i stedet givet skattelettelser. Derfor skal vi have en langsigtet strategi,« siger hun.

Lizette Risgaard peger på besparelserne på to procent på uddannelserne som en af grundene til, at det er blevet svært for velfærdsuddannelserne at rekruttere nye studerende. Besparelserne er afskaffet af denne regering, men ifølge Lizette Risgaard skal der mere til.

FH har hverken leveret eller har alle svarene, indrømmer hun. Men nu fremlægger den en national handlingsplan, som indeholder forslag til at styrke professionsuddannelserne. For eksempel peger fagbevægelsen på, at pengene skal følge de studerende, så de praktiksteder, der løfter uddannelsesansvaret, også får de nødvendige ressourcer til det. Der skal også bruges flere penge på undervisningstimer, og så vil FH forbedre Statens Voksenuddannelsesstøtte, så flere borgere kan blive omskolet senere i livet. 

»Der er ingen enkle snuptagsløsninger, men der er ingen tvivl om, at det skal gøres mere attraktivt at læse til for eksempel sygeplejerske og pædagog,« siger hun. 

Forhandlinger kan ikke vente

Før i tiden har det lydt fra dele af fagbevægelsen, at en måde at løse udfordringen på er ved at hente arbejdskraft fra udlandet. For eksempel sagde Dennis Kristensen, tidligere formand for FOA, allerede i 2006, at det kunne være en løsning i forhold til mangel på hænder i ældresektoren.

Lizette Risgaard er åben over for udenlandsk arbejdskraft som en måde at løse problemet på. Men hun tror ikke på, at det nemt.

»Vi har en tendens til at tale om udenlandsk arbejdskraft, som om der står horder klar – men der er en global mangel på sundhedspersonale. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen, så længe de bliver ansat på ordentlige danske arbejdsvilkår. Men vi er nødt til selv at trække i arbejdstøjet,« siger hun.

– Hvor meget tror du, det også handler om at forbedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor? 

»Løn og rekruttering hænger selvfølgelig også sammen,« siger Lizette Risgaard, som peger på, at regeringen har nedsat en lønstrukturkomité, som fagbevægelsen sidder med i. Arbejdet blev sat i gang i forlængelse af de offentlige overenskomstforhandlinger sidste år, hvor sygeplejerskerne endte i konflikt.

Komiteen skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor og se på mulighederne for at ændre de offentlige lønstrukturer. Resultaterne ventes at blive fremlagt senest ved slutningen af året.

»Så får vi fakta på bordet og kan handle ud fra det,« siger Lizette Risgaard.

Men hun mener ikke, at man skal vente med trepartsforhandlinger, til Lønstrukturkomiteen har færdiggjort sit arbejde. 

»Jeg tror også, at det er vigtigt at sige, at vi er privilegerede i Danmark, og vi vælger både med hjerne og hjerte, når vi vælger uddannelse. Derfor er løn et parameter, men interesse driver det i mindst lige så høj grad, og det er vigtigt at tage fat hele vejen rundt om problemet,« siger hun og uddyber: 

»Det handler også om, at man skal have gode arbejdsvilkår, så jobtilfredsheden er høj.« 

Afskaffelse af efterløn

Onsdag i denne uge kom De Radikale med en 2030-plan, som også adresserer udfordringen med at skaffe nok hænder i den offentlige sektor. Partiet betegner det »velfærdskrisen«.

Som et svar på, hvordan man skaffer flere varme hænder, foreslår De Radikale at afvikle efterlønnen frem mod 2030, hvor den skal være helt afskaffet. Det vil ifølge partiet øge arbejdsudbuddet med 18.000 personer om otte år.

Der er nemlig ikke plads til efterlønnen i fremtiden, hvis den offentlige sektor skal hænge sammen, lyder det fra De Radikale.

»Vi har ubesatte stillinger på sygehusene, plejehjemmene, Forsvaret, børnehaverne, skolerne. De mennesker kommer ikke af sig selv. Hvis vi gerne vil have, at de folk, der har været længe på arbejdsmarkedet – som med Arne-pensionen – skal kunne gå fra tidligere. Så tror vi, at der er nogle, der er nødt til at blive,« sagde Martin Lidegaard, partiets udenrigsordfører, til Information.

Lizette Risgaard mener ikke, at afviklingen af efterlønnen er den rette måde at løse problemet på. 

»Jeg kan være enig med Sofie Carsten Nielsens udmelding om, at velfærdssamfundet er på vej mod en skrant. Derfor er jeg glad for, at De Radikale vil gøre voksen- og efteruddannelse gratis for alle,« siger hun med henvisning til et af de mindre forslag i De Radikales 2030-plan.

Hun fortsætter: 

»Men de vigtigste dele af De Radikales 2030-plan må jeg tage skarpt afstand fra. Det er direkte uretfærdigt at afskaffe efterlønnen og finansiere det med topskatten. Det vil øge uligheden i vores samfund, som jeg ser det,« siger hun.

– Hvad vil du sige til, hvis Socialdemokratiet går med til det?

»Jeg ser det fra et lønmodtagerperspektiv. Efterlønnen er udhulet og beskåret og lad os kalde den ødelagt langt hen ad vejen. Der er langt færre, der kan benytte sig af efterlønsordningen i dag, og dem, der gør, har brug for den. Det skal man ikke pille ved for at give skattelettelser til de rigeste,« siger hun.

Ifølge De Radikales plan vil det koste fem milliarder kroner at give skattelettelser i indkomst i både bunden og toppen, mens afskaffelsen af efterlønnen vil give en besparelse på syv milliarder kroner. Til gengæld vil De Radikale også tilføre seks en halv milliarder kroner til vores børn, unge og uddannelser og fem milliarder kroner til at få flere mennesker i den offentlige sektor – særligt i sundheds- og plejesektoren.

– Pengene fra efterlønnen vil også blive investeret i uddannelser og institutioner, så det er ikke kun skattelettelser?

»Jeg er sikker på, at der vil komme mange 2030-planer den kommende tid, men vi er nødt til at kigge på helhederne og se, hvad der skal til. Det er derfor, jeg vil opfordre regeringen til trepartsforhandlinger.«

KL er klar 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Men han skriver i en mail til Information, at han gerne vil »kvittere for, at FH gerne vil bidrage til at løse de udfordringer, som vi står overfor«. 

»Der er ingen tvivl om, at vi står med en udfordring, når det gælder om at skaffe de nødvendige hænder til at sikre, at vi også i fremtiden kan levere en velfærd, som vi kan være stolte af. Regeringen har sat gang i flere tiltag for både at fastholde medarbejdere og få flere til at søge den vej, når de vælger uddannelse, men vi er ikke i mål.«

Ministeren aviser dermed ikke opfordringen fra fagbevægelsen om at indkalde til forhandlinger med arbejdsmarkedet parter. 

Formand for KL Martin Damm hilser trepartsforhandlinger velkommen, »hvis regeringen vel at mærke er klar til at gå ambitiøst til værks og øge arbejdsudbuddet markant«.

»Det er helt nødvendigt, at man er villig til det, for ellers risikerer vi bare at øge lønkonkurrencen mellem det offentlige og det private, og det gør kun den samlede samfundsudfordring endnu sværere at løse.«

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau skriver i en mail til Information, at trepartsforhandlinger lyder »interessant«, og at regionerne naturligvis gerne vil deltage, hvis de bliver inviteret.

»Vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen, så danskerne kan være trygge ved, at vi også om 10 og 20 år har et sundhedsvæsen af høj kvalitet, der stiller op, når man har brug for det. Derfor er det nødvendigt med løsninger på både den korte og den lange bane. Dem vil vi rigtig gerne arbejde sammen med fagforeningerne om at finde,« siger Anders Kühnau i et skriftligt svar.

»Vi genkender det billede af, at der er rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor, og her er vi meget lydhøre over for løsningsforslag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Hvor mange sygeplejesker, pædagoger, lærer og SOSU'er går der til de private sygehus, børnehaver, skoler og ældrepleje? Det er vel efterhånden en pæn del - Der er nok flere sygeplejesker der finder ind i det private i Danmark frem for at rejse til Norge på en oplevelsestur.

Privatisering af offentlige serviceydelser kombineret med systematiske besparelser på de offentlige budgetter gennem snart 20 år gennem blå politik for at give skattelettelser til særligt de højeste indkomster er den direkte årsag til de her udfordringer. Intet andet.

Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Peter Wulff, Ruth Sørensen, Mogens Kjær, Inge Lehmann, Alan Frederiksen, Eva Kjeldsen, Poul Erik Pedersen, P.G. Olsen, johnny volke, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, Helle Brøcker, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Alvin Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Trepartsforhandlinger!
Vor herre bevares.
Forslaget er udelukkende et forsøg på at redde "fagforsteningen", som spiller en mindre og mindre rolle i de mennesker liv, som de foregiver at repræsenterer.
Blot for at de kan fortsætte med at opkræve de kontingenter, der skal finansiere pampernes eget luksusliv.
Tjek engang, hvad pamperne rager til sig.
Og husk at tage ALLE frynsegoderne med.
Det topper mange gange lønningerne ude i det private erhvervsliv.
Lønninger til personer, som ikke er en almindelig SOSU løn værd.
Og som slet ikke vil kunne klare et SOSU job - efter alle de års pamperliv.

Jeg kender lidt til et såkaldt "kursuscenter" for fagbevægelsens under-pampere.
Det er mest druk. Og så hor. Det er typer, som overgår det meste i egen indbildskhed. Når jeg ind imellem har lejlighed til at lytte til, hvad de siger.

Det er dem, der retter de andre ind. Alle de dumme, som ikke har indset, at fagbevægelsen tager røven på dem under foregivende af, at de ikke kan klare sig uden et medlemskab.
For de menneskers bedste: Privatiser, privatiser, privatiser....
Det er trist at måtte sige det.
Fagbevægelsen har for længst udspillet sin rolle. Den har ødelagt sig selv.
Og flere og flere indser det.
Heldigvis!

Kai Birk Nielsen

Nedladende at bruge ordet hænder, ingen ønsker tilsyneladende det kreative, tænkende og skabende menneske.
Vi er kun hænder

Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Ruth Sørensen, Carsten Munk, Inger Pedersen, Lasse Glavind, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Holger Nielsen, Martin Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det eneste de skal sætte sig ned og gøre er at finde ud af hvor temmelig stort et lønhop velfærdspersonalet skal have. 20, 25, 30 %...
For uden et seriøst boost til lønnen kan de få nok så mange ind på uddannelserne, men det giver ikke flere i stillingerne.
Når de er i gang kan de også lige finde pengene til at der kommer X% flere ansatte på alle områderne, så de ansatte ikke løber livet af sig selv og går ned med stress.

Det koster en mindre bondegård, men kvalitet er dyrt.

nils valla, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Holger Nielsen og Peter Bryde Poulsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det var en mega bommert, at man i sin tid stoppede sygeplejerskernes strejke, bare fordi man kunne.

Ned på knæ og start forfra.

Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Kjeldsen, Inger Pedersen, Lasse Glavind, Kim Houmøller, Mogens Holme og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Troels Jensen

Jeg hilser Risgaards forslag velkomment. Moderniseringsstyrelsens grønthøster har gjort vigtige arbejdspladser mindre attraktive.
I forhold til Johansens ovenstående kommentars ønske om privatisering af velfærd og mindskning af fagforeningers indflydelse vil jeg hellere se eksempler på steder, hvor det har givet bedre vilkår, velfærd og trivsel end løse ævlebævleanekdoter om druk og hor.

Holger Nielsen

Efter min mening så er den bedste løsning at give de ansatte betydelig lettelser af deres arbejdsmiljø, og så mere i løn. Det er AFR vi kan "takke" for det velfærdssamfund vi har i dag. Besparelser, effektivisering med mere. Husk hvad der skete omkring 2007, hvor der blev sammenlagt sygehuse for at effektivisere, og de mindre sygehuse blev lukket. Personalet kunne ikke følge med og de skulle spare 2 %. Politiet blev behandlet på samme måde. Det hele for at give skattelettelser til de velhavende, og det skulle ikke være dyrere at være dansker, er det blevet gennem besparelser. Nuværende regering har forsøgt, at rette på det, men man se, med de De Ret så Gale har i tankerne, så bliver det værre endnu. Skattelettelser i toppen, og forringelser for de lavtlønnede, og modtager offentlig støtte bliver straffet, fordi vi er blevet ældre, og vi kan ikke få ordentlig hjælp, når vi skal bruge hjælp. Sagt med alvor, så vil jeg hellere dø, end at komme på plejehjem.

Lillian Larsen, Eva Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kim Houmøller og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

old så op. Velfærdsfag?
Velfærd er meget andet end de tre fag. Og hvornår er uddannelse blevet velfærd?
"Manglen på sygeplejersker, lærere og pædagoger i den offentlige sektor truer med at undergrave det danske velfærdssamfund."
*
velfærd : en persons eller gruppes sundhed, lykke og trivsel, især med hensyn til materielle goder og social tryghed
(Den Danske Ordbog).
Ordet velfærd er forklaret som noget med materiel velfærd hos lex.dk, så tricket med at slå de nævnte uddannelser sammen er mindre begavet.

Torben K L Jensen

Hvem var det der reddede tusindvis af arbejdspladser under corona-pandemien ?
Det foregik med trepartsforhandlinger og at strejke under en pandemi er i min optik totalt usolidarisk,så det aktuelle forslag er vel ikke andet end en fortsættelse af den succes der bragte Danmark helskindet i gennem krisen med økonomi og arbejspladser intakt. En god ting - det forslag fra Lizette Risgård.

Ja, naturligvis er nedsmeltningen af den offentlige sektor planlagt og effektivt udført

Det er jo ikke noget, der kun sker eller er sket i DK. Det er almen kendt, at vil man af med en offentlig skattefinansieret velfærdsstat, så skal man bare køre den i sænk - og det kan man gøre hurtigt eller langsomt. Lex Bernie Sanders eller læs Sahra Wagenknechts "De selvretfærdige" og Naomi Kleins "Chok-doktrinen".

Fx "Overnight-nedlukninger, som fx USA har gjort, når de "ville af med venstreorienterede ledere og systemer i Sydamerika" OG som IMF og Verdensbanken (med markedsliberale økonomer i spidsen) fx har excelleret i, når de som forudsætning for lån til fattige eller økonomisk plagede lande har tvangs-lukket landenes offentlige sektorer (+ frasolgt offentlige institutioner/virksomheder og pivåbnet landenes markeder, så store multinationale virksomheder billigt kunne opkøbe/overtage og udbytte landenes arbejdsstyrke og naturressourcer - og sende pengene ubeskattet ud af landet).

Eller man kan "gøre det langsomt" - a la DEN KOGTE FRØ - som formodentligt er den strategi, der er valgt og brugt her i landet, så vi ligesom ikke lagde mærke til, hvad der skete - og de ressourcestærke samtidig fik deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikinger, så de kunne/kan "fast-tracke" sig til hurtig og god hjælp - hos private aktører. Og dermed ikke råbte op, fordi de jo var sikret.

"Formand for KL Martin Damm hilser trepartsforhandlinger velkommen, »hvis regeringen vel at mærke er klar til at gå ambitiøst til værks og øge arbejdsudbuddet markant«.

»Det er helt nødvendigt, at man er villig til det, for ellers risikerer vi bare at øge lønkonkurrencen mellem det offentlige og det private, og det gør kun den samlede samfundsudfordring endnu sværere at løse."

DETTE er - igen-igen - sgu da også meningen - at ansatte og "kunder" til sidst flygter fra de totalt skrantende og dårlige offentlige velfærdsinstitutioner for i stedet at søge job og selv købe sig til velfærdsydelser hos private, profitdrevne og konkurrenceudsatte aktører. Hvor svært kan det være. Det har jo været åbenlyst LÆNGE, hvad de forskellige ændringer og tiltag på området naturligvis måtte føre til. HAVDE man villet sikre fornuftige offentlige, skattefinansierede velfærdsinstitutioner, så havde man "gjort noget andet", men det VALGTE man ikke at gøre. Og ikke mindst dels alle de mange mia. store bank-pakkerne og senest dels de mange mia. store corona-udgifter og -pakker, der har været betalt for med skattekroner OG nu en masse "krudt og kugler", hvor der "overnight" er brugt 3 mia. og flere kommer til - det viser jo, at det såkaldte økonomiske råderum ER DER!

Mht. løn- og arbejdsvilkår: JA, det betyder da noget, MEN det, der betyder noget for velfærdsprofessionerne, er ARBEJDSVILKÅR. SPØRG dog dem, på gulvet, hvad de mener og tænker. Mange orker og gider gerne faget, ja de/vi går gerne den ekstra halve eller hele mil, fordi de/vi ønsker og elsker at arbejde med mennesker, gerne vil strække sig for at give alt, de har, så de kan gøre en forskel. Men mange kan ikke leve med forholdene, det gør ondt langt ind i hjertet og de kan ikke længere leve med at skulle behandle folk, som de bliver pålagt. Forråelse - som fx Dorthe Birkmose har sagt og skrevet så meget om - folk bliver syge inden i af det.

Som jeg forstår det, så gider fx mange pædagoger heller ikke de dårligere ledere, der er i branchen. De gider ikke den evige mangel på kolleger eller gider den evige mangel på kolleger, der faktisk er uddannet til at arbejde med mennesker. Det kan jo ikke være interessant kun at skulle samarbejde fagligt med nogle, der ikke har den rette faglige baggrund - og måske endda ikke har et dansk sprog.

Mange gider og orker heller ikke de 24/7-udviklingsprocesser, der pålægges top-down, gider ikke alle de medfølgende koncepter, der introduceres - helst på samme tid - og som kan opleves som en "manualisering" og ja, endda en "afprofessionalisering" af fx pædagog-faget, fordi den faglige dømmekraft "tilsiddesættes". Mange gider og orker ikke de mange akademiske pædagog-eksperter og kontrollanter, der efterhånden er ansat i daginstitutioner til i en fælles praktisk hverdag at skulle observere kollegerne og sikre, at kollegerne tænker og gør det, de skal - dvs. nøje følger særlige koncepter og metodikker. Jeg tænker, at de fleste velfærdsprofessionelle tænker, at det er godt at blive klogere, mange/de fleste vil gerne udvikle sig løbende, men det er ligeså meget måden, det foregår på.

Steen K Petersen, Jeppe Theodor Lindholm, Anders Reinholdt, Marianne Jespersen, Tony Thomsen, Ruth Sørensen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Eva Kjeldsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Troels Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Er det mig, der lader skepsissen styre,
eller er der ligesom lagt en tung organisatorisk dyne ned over de mennesker, som man ønsker skal arbejde indenfor undervisning og omsorg?

Organisationer og politikere render rundet og kalder det for velfærdskrise, når man har forringet fagligheden og menneskeligheden i bestemte fagområder. (forstået som at nu må man skue ned for velfærden og lade profitmagere tage over)
Men det er ikke organisationer eller politikere, det hele handler om.
Hvorfor spørger man ikke bare nogle af de mennesker, som forlader de offentlige arbejdspladser indenfor omsorg og undervisning, hvad der skal til for at få dem til at blive? Det er dem, som ved det.
Så kan organisationerne og politikerne tjene deres penge ved at løse problemerne, fremfor at bruge krudt på at diskutere om problemerne findes i den ene eller anden skuffe.
Skal der fortsat være et offentligt financieret omsorgs- og undervisningsområde, så gør dog noget! Eller indrøm for helvede at politikere ønsker hele lortet privatiseret, så Dk på omsorgsområdet og klassemæssigt kommer til at ligne Thailand. Eller USA. Så skal vi ikke betale så meget i skat. Juhu.

Carsten Bjerre, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Eva Kjeldsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Troels Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Gitte Holmen

Lige præcis!

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Tja folk med den logiske sans i orden ved, at dem der er tilbage, som stadig går på efterløn er dem, der har behov for det.

De ved at de pædagogiske fag og sundhedsfagene er fysisk og psykisk opslidende, dvs de kræver en god fysisk og mental robusthed.

De ved, at når man bliver ældre kan kroppen og psyken klare mindre, selv når man er i tip top sundhed. Alderdommen er ikke aflyst, bare fordi man beslutter det.

De ved også, at det grå guld over 50+år ikke bliver indkaldt til samtaler, selv indenfor områder, hvor deres specialviden ifølge arbejdsgiverne er mangelvare.

Så derfor er det selvfølgelig logik for burhøns, at ved at vinge fysisk nedslidte ældre i arbejdsløshed vil man fjerne manglen på uddannede medarbejdere i de fysisk hårde fag som sygeplejersker, pædagoger, lærere og sosuer.

Man kan vist placere de Radikale politisk i minimalstaten, hvor det er bydende nødvendigt for konkurrenceevnen, at svage grupper går for lud og vand.

Carsten Munk, Steen K Petersen, Jeppe Theodor Lindholm, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Marianne Jespersen, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Suk vinge=tvinge

Lise Lotte Rahbek gid det var så vel, med at vi skulle betale mindre i skat.

Der er jo stadig brug for skattekroner til landbruget, kongehuset, bankerne, fossilselskaberne, politikerne, motorveje, momskaruseller, aktierefusion til fiktive aktier, techselskaberne og it-firmaer (E!FI, tinglysningen, jagttegn, polsag, Amanda, jobcenterssgsbehandling, Epic, ejendomsskat osv).

I Danmark og f.eks. selv i USA har det private snablen godt nede i skattekisten.

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ruth Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Blå mennesker mener selvfølgelig privatisering er løsningen på alle strabadser. Men hvordan skal privatisering og markedskræfter skabe flere hænder??? Den eneste forskel på offentlige serviceydelser vs. private serviceydelser et at den private del skal skabe maksimalt afkast til ejere. Det vil sige personalet skal arbejde hårdere og for en mindst mulig løn ligesom prisen på serviceydelsen løbende vil blive dyrere år efter år. Og hvordan får du så folk til at arbejde hårdt for en lille løn? Ved ikke at give dem alternativer til livsunderholdet.

For borgerne betyder det, de kan ikke længere få den ydelse de har behov for, men den de har råd til. Og det vil får mange borgere betyde nærmest intet. Det løser selvfølgelig også problemet med manglende hænder. At borgere, som ikke er velhavende må nøjes med overlevelsesydelser eller er afhængige af villige naboer eller familier og uge bleer med spildetank, samt langtidsholdbar mad.

De velhavende får selvfølgelig den ydelse de har fortjent. Men massage pakker og toilet besøg on-demand.

Jeppe Theodor Lindholm

En helt anden ting, som arbejdsmarkedet slet slet ikke er forberedt på er Generation Z (født mellem 1995 og 2010), som er på vej ud på arbejdsmarkedet med en helt anden mentalitet end arbejdsgivere har været vant til - Offentlig eller privat er her et fedt. De vil ikke finde sig i at blive Fuckket Up. De stiller derimod krav og vil afregnes ved kasse et.

Her kommer det måske allermest til at være op ad bakke for arbejdsgivernes andel af arbejdsmarkedet.

Der er kun en vej.
Det er jer politikere som har ført Danmark ud på markeds-økonomisk vej. Det burde derfor ikke være ukendt for jer, markedskræfterne i sidste ende fører til spørgsmålet om betalingens størrelse.
Betyder Danmark må til lommerne.

Vi kan ikke undvære Sygeplejere, Soso, Pædagoger og lærere. De er et Must.

En fordobling af lønningerne kan være det der skal til, måske mindre.
Vær i hvertfald ikke nærige. Det forebyggende arbejde er lige så vigtigt som det senere arbejde der typisk udføres af lægen.
Hvis ikke der er nogen til at passe vore børn, må minimum den ene forælder selv klare pasningen hvilket giver mangel på arbejdskraft og et efterfølgende krav om Borgerløn.

PÅ den anden side, hvis ikke vor børn bliver undervist i samme materiale som os selv, kan der være en mulighed for det går dem bedre end det gik os :-)

Jeppe Theodor Lindholm

En anden ting :-) I hovedstadsområdet er 100.000 vis af boligejere gennem de seneste 15 år blevet så styrtende rige, at de slet slet ikke behøver at arbejde. Et eks. en en større villa på Amalievej på Frederiksberg. Den blev solgt i 1995 for knap 2.800.000 kr.. i 2020 blev den solgt for 51.000.000 kr.. Det giver en skattefri gevinst på intet mindre end 1.928.000 om året.

Den tidligere borgmester på Frederiksberg Simon Aggesen fra de ordentlige Det Konservative Folkeparti scorede omkring 9.000.000 kr. for et par år siden ved at eje en stor lejlighed på Frederiksberg et par år for herefter at sælge den med enorm skattefri gevinst til følge. Uden nogen sinde at have boet i den. Han behøver vist heller ikke nødvendigvis at se sig om efter et arbejde lige med det samme. Den blev solgt igen fordi Simon Aggesen og sin familie alligevel syntes den var for stor. Den begrundelse gjorde han undslap for at betale skat af de hurtigt og nemt indkasserede penge.

nils valla, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Kim Houmøller og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Erstat SU med voksenløn til alle over 25 år på uddannelserne til sygeplejeske, pædagog, lærer, socialrådgiver og SOSU medhjælper og assistent. Så bliver de ledige pladser lyn hurtigt fyldt op. Det er en økonomisk win/win situationen både for det danske samfund som dem der tager uddannelsen.

@ Jeppe Theodor Lindholm.

Jeg tror ikke dit forslag om voksenløn er nok.
Kommende generationer stiler højere op i hierakiet, op til de højere lønninger.
De fleste unge i dag går hele vejen gennem gymnasie og højere læreanstalter.
Og kan alle se frem til jobs.
Den grumme virkelighed er ingen gider mere de omtalte jobs, for der er en proportionel omvendt linje for, jo hårdere, jo mere slidsomt et job er, des mindre betales i løn.

Nu kan vi alle lige tygge på hvilke faggrupper vi mindst kan undvære : Lærere, Pædagoger, Soso, Sygeplejere eller Designere, Plastic-kirurger, politikere og sportsstjerner. Den var ikke svær, vel :-)
For at hente unge ind til omtalte uddannelser tror jeg seriøst på der skal en klækkelig lønforhøjelse til før det bliver attraktivt nok.

Jeppe Theodor Lindholm

Gitte Holmen
12. august, 2022 - 09:21

Absolut enig i dine betragtninger.

Det værste er så, at de mennesker herhjemme, som taber på ødelæggelsen af velfærdsstaten selv har stemt så det overhovedet har været muligt. Først på Dansk Folkeparti op gennem 00'erne og indtil nu. Og så nu på DanmarksDemokraterne. Begge partier peger på en blå statsminister. Og begge partier er henholdsvis blevet brugt og vil blive brugt som politisk brækjern til at ødelægge den sidste del, som der er tilbage af velfærdsstaten. Enten vil de mennesker det eller også er de ikke de skarpeste knive i skuffen. Sikkert en blanding af begge dele.

Og som du hentyder til, så er omstillingen sket stille og roligt i al ubemærkethed for den almindelige offentlighed. Inde i det blå politiske maskinrum med nedrullede gardiner. Men til syvende og sidst er det ligegyldigt, hvordan det er foregået. For det som er tabt kommer aldrig tilbage. Hele samfundet er skredet stærkt mod højre og Socialdemokratiet er i dag nærmest en blanding af Venstre og Dansk Folkeparti. Det skred startede med karriere politikeren Helle Thorning Schmidt som formand for Socialdemokratiet. Hun har aldrig været Socialdemokrat, men så det som sin mulighed på vej mod toppen. Resten har hun været ligeglad med.

Når først den økonomiske magt elite har sat sig på politikken er det ordentlige liv slut for de på sigt 50% af befolkningen med de lave lønninger og korte uddannelser. De vil fremover kun have til livsopgave at skabe så meget økonomisk værdi for en smal økonomisk elite. Udskillelsen er i fuld gang og har stået på i en årerække efterhånden. Også dette i stille og rolig ubemærkethed for den brede offentlighed.

Og resultatet har sådan et "moderne" kapitalistisk ureguleret samfund kan man se i først og fremmest USA og UK, samt et land som Tyskland, hvor fattigdom på eksistensminimummet et udbredt. I Tyskland lever omkring 23% under sådanne miserable forhold.

Snart kommer det til Danmark. og så skal vi have hårdere straffe for at holde den fattige menneske skare under kontrol, samt mere politi for at dæmme op for den stigende urolighed. En djævlens cirkel af elendighed er ved at blive startet op.

nils valla, Inge Lehmann, Inger Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

...Og så er det jo en ægte blå løsning på klimaudfordringen. Lade bunden betale gennem afskæring fra forbrug, mens toppen fester videre.

Selvom det hjælper lige så lidt som illusionen el biler. Den del af virkeligheden har vi ikke kaperet.

@ Jeppe Theodor Lindholm.

Skredet du beskriver, væk fra velfærdsstaten kan vi ældre generationer takke os selv.

Hånden på hjertet, har du udført "sort arbejde", kopieret gratis, gået på toget uden billet, glemt aflevere bøgerne du lånte tilbage til biblioteket ?
Du har måske oven i købet pralet af skatten du betalte ikke modsvarede de mange penge du tjente ? (det er ikke beskylninger mod dig, bare noget vi forestiller os en stund)
Voksnes adfærd er samfundets mest magtfulde opdrager.
De små kopierer sine forældre.
Vores politikere og højt-rangerende embedesmænd kan således være de voksnes opdragere.
Hvor ofte hører man ikke politikere love, når de bliver valgt arbejder de for nedsætte skatten ? Og lægger således ind at skat er noget grimt.
Hvor ofte beskriver pressen ikke skatten som en straf ?

Vi, de voksne har banket ind i hovederne på vore børn at Skat er fy-fy og helt ok snyde for betale. ja ligefrem kan man rangere højere op i anseelse hvis man var rævesmart nok til snyde skattevæsnet.

I dette perspektiv er forgående to generationer vokset op.
Sku da virkeligt imponerende så mange af dem stadig holder fast i velfærdsstaten og betaler sin skat