Trækker du i træningstøjet og trasker alene op i fitnesscentret? Eller bruger du din fritid på at løbe ensom om på stierne? I så fald kan det være, at du skulle finde en anden hobby, for noget tyder på, at det kan skabe glæde og trivsel at være aktiv sammen med andre – og helst om noget, der giver mening, forklarer Bjarne Ibsen, der er professor på Syddansk Universitet og civilsamfunds- og idrætsforsker, i denne artikel.
Vi har samlet en række eksempler på studerende, der har fundet et frirum fra studierne ved at bruge deres fritid på alt fra ølbrygning til brevduesport og politisk aktivisme.