Klumme
Læsetid: 4 min.

Min kamp for at lære at være sammen med andre mennesker igen

Coronaangst og stress fik filmredaktør Christian Monggaard ned med nakken i slutningen af 2020. Han har det bedre nu, men det er hårdt arbejde at holde både hypokondri og en fatalistisk og defaitistisk grundindstilling i ave
Coronaangst og stress fik filmredaktør Christian Monggaard ned med nakken i slutningen af 2020. Han har det bedre nu, men det er hårdt arbejde at holde både hypokondri og en fatalistisk og defaitistisk grundindstilling i ave

Jesse Jacob

Indland
10. august 2022

Jeg sad i en lejlighed i Harlem i New York, da coronapandemien for alvor ramte verden i marts 2020. Jeg havde lejet lejligheden i tre uger, og meningen var, at jeg skulle begynde at skrive på en bog – om Matador – og have besøg af min datter, der går på universitetet i USA. Jeg nåede ingen af delene. Da jeg havde været i New York en uges tid, kunne jeg i tv og online se, hvordan Donald Trump begyndte at lukke USA ned, mens Mette Frederiksen gjorde det samme i Danmark.

Jeg talte med min familie og med gode venner, og alle rådede mig til at komme hjem – og det kunne ikke gå hurtigt nok. Hvis grænserne blev lukket, og alle flyafgange aflyst, kunne jeg risikere at strande i USA, og det havde jeg heller ikke den store lyst til. Her er det måske på sin plads at fortælle – som jeg plejer at gøre lidt i sjov, men også i alvor – at jeg er fatalist, defaitist og hypokonder, og at det ikke er nogen god kombination med en pandemi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Fedt beskrevet Christian.
Og dejligt for os andre at du holdt dig produktiv

Christian Monggaard

Tak, Erik.