Jeg er ikke glad for at indrømme det. Men jeg er blevet sådan en lidt sur type. Jeg tysser på selv små børn, der larmer og råber. Jeg beder folk i toget skrue ned for musikken, også selv som de har headset på. Jeg brokker mig højlydt over folk, der snyder i køen eller kører råddent på cykel. Og så er jeg blevet affaldssorteringsfacist, som belærende fortæller folk, der er ved at putte restaffald i madaffaldscontaieren, at det er forkert, mens jeg peger på det ikke specielt kommunikative piktogram af et æbleskrog på affaldsbeholderen.
Jeg er kort sagt ved at blive sådan en af de der sure gamle damer og mænd, som jeg altid har svoret, at jeg aldrig ville blive. Så hvad er der sket? Jeg er hverken ramt af åreknuder, kronisk sygdom eller specielt træt af livet. Selv om jeg lige har rundet de 50, så føler jeg mig ikke gammel og trist. Jeg har også spekuleret på, om det er overgangsalderen, der rumsterer, men jeg har hverken svedeture, søvnløse nætter eller særligt store humørsvingninger.
Denne klumme blev jeg simpelthen i godt humør af at læse! Mange tak for den, Lise. Det må være fordi, det er dejligt at føle, at man ikke er alene om den udvikling :-)
Jeg bliver selv aggressiv over mødet med positiv psykologi, corporate bullshit og andet letkøbt og pågående bavl. Det virker simpelthen så irriterende og provokerende.
Hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad? Det er også irriterende :-)
Du kunne jo starte med at bestemme dig...
VIL du gerne være et surt ribs - eller hellere et sødt jordbær?
Der er absolut intet i vejen med at være sur og gammel.
Det handler kun om serveringen, markedsføringen, måden altså.. eller hvad det hedder nutildags.
Gør det underholdende. Informativt. erfaringsbaseret, anekdotisk, flabet, arrogant eller pusserløjerligt . MÅDEN er svaret, bare det ikke er KEDELIGT, ynkeligt og gammelsurt.
;-)
Lise Richter.
Du er erfaringsramt og trænger til et job med nye yngre kollegaer. Få et nyt liv ellers bliver det bare værre. Du skal/vil arbejde mange år mere, så skift livsbane.
En kommentar til:
"Men det er gået op for mig, fordi jeg er vokset op med at hylde punkens, Strunges, Camus’ og Kafkas sortsyn, at det faktisk er noget ret positivt for mig at være lidt negativ".
Jeg har de samme erfaringer, selv om jeg er noget ældre, og de fleste af de teorier, jeg blev præsenteret for og tog til mig, tog udgangspunkt i en kritik af det eksisterende kapitalistiske samfund, de eksisterende virksomheder i samfundet og i det hele taget en kritik af den vestlige civilisation og den kultur, som jeg var en del af.
Problemet med mange af de nyere positive teorier om ledelse og organisation er, at de vil have os til at tænke på en helt anden måde og en bestemt måde at bruge sproget på.
Til gengæld bliver vi så ude af stand til at forholde os kritisk til de systemer (ideologier og holdninger), som vi er underkastet.
Mange af de nye teorier om organisation og ledelse er i høj grad styret af religiøse former for tænkning. Ville det ikke være rart at føle sig som en del af et fællesskab, en virksomhed og et samfund, der havde religiøs karakter?
Eller hvad? Denne måde at tænke på er i høj grad udtryk for en import af amerikansk tænkning, der i langt højere grad end traditionel centraleuropæisk er religiøst præget.
Et problem bliver, som ved de fleste religioner, hvordan vi skal forhindre, at dem, der tænker negativt, overhovedet kan få lov til at komme til orde. Hvad med lidt cancel culture? I den gode sags tjeneste
Forslag til videre læsning:
https://www.lederweb.dk/artikler/introduktion-til-appreciative-inquiry/
https://www.lederweb.dk/artikler/7-gode-raad-til-en-mere-positiv-arbejds...
https://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/filosof...
@ Lise Richter
Meget morsomt sagt, tak for det.
Enhver kan blive flintrende rasende over 'positiv psykologi' og girafsprog (som ofte benyttes til at tryne andre på en mere subtil og nedladende facon), og den famøse "ja-hat", man har lyst til at bede andre æde råt.
Men, men..
Bitterhed duer ikke!
Prøv at komme i tanker om de sure damer og herrer, du garanteret er stødt på i din barndom, og husk, hvordan de forskrækkede dig, gjorde dig afmægtigt vred..
Og surmulende!
Det er måske dem, der har taget ophold i dig, nu hvor du har magten til at gøre andres liv surt?
Held og lykke med at komme de bitre gespenster tillivs ;)
Du er blevet en Karen. Karen Richter.
Tak, Lise Richter, for en morsom klumme om det, jeg mener retteligt, burde omtales som den aldersbetingede og erfaringsbaserede indsigtsfuldhed!
Jeg vil til min dødsdag kæmpe for retten til at påpege det idiotiske, ureflekterede, ukritiske og humorforladte i min omverden. Men enig, det skal gøres med “charme, selvtillid og lækkert hår”, ikke med besserwisserattitude.
Et eksempel fra virkelighedens verden: vi er til udendørs Verdensballet, kvinden foran mig bruger mere tid på at filme med sin mobiltelefon end på sit eget tilstedevær - og blokerer samtidig for mit udsyn. Da jeg foreslår hende (venligt) at forbedre filmoptagelsen ved at løfte mobilen lidt højere op, bliver hun sur og fnyser, at det skal jeg fandme ikke bestemme! Åh, hvor er det dejligt at vide man har ret, selv om det er i modvind!
Vi skal huske at glemme os selv...
dejligt at stå ved sin surhed og måske få gode idéer om, hvad den mon kan bruges til?
Jeg tænker at skepsis og negativitet er blandt de bedre værktøjer i kassen til kamp for retten til at kritisere. Kritisk bevidsthed fordrer ganske meget af os selv. Viden, undersøgelse, afvejning, argument, analyse. Måske ikke når det drejer sig om vedtagen affaldssortering, men når det kommer til større, måske globale problemer. Hvis du ikke har noget at være sur på, har jeg masser af gode forslag til opbydelse af maximal surhed - surhed forbi grænsen til forargelse, raseri og i fuld vigør med viljen til modstand. Bare spørg mig. Jeg er prof. Venlig hilsen og på med vanten.
Det er surhed, irritation og indignation der forandrer verdenen og giver udvikling. Det kan dog anbefales at bruge den tilsat lidt humor og ironi, så er er den ekstra personlig tilfredsstillende. Den er bæredygtig energi hvis den bruges effektivt og konstruktivt - og medfører ind i mellem en fantastisk grum glæde og selvtilfredshed, som utvivlsomt giver masser af mental sundhed til den sure. Positiv psykologi skal man forbeholde til omgang med mindre børn som alligevel ikke forstår værdien af bidende ironi.
Marianne Jespersen, du har ret.
"FREMAD MISSE!!!"
Er den sure, gamle kone (eller mand) andet end en rimelig, resonabel og ret forståelig reaktion på mængden af irriterende, uvidende, uhøflige, obsternasige, uvidende besserwissere og andet "godtfolk", der dagligt krydser ens vej? Jeg må endda sige, at jeg finder fru Richters reaktion overordentlig afdæmpet. For så vidt angår den "positive" psykologi, skal man ikke undervurdere den lille stille glæde, der kan opstå, når psykologens korthus falder, og samme psykolog under gråd og tænders gnidsel ikke kan se redning nogetsteds på www., og man blot kan sige: "Hvad sagde jeg."
Kære Alle.
Her er et læserbrev til Information vedr. denne artikel, som netop er blevet afvist af Informations redaktion pga. pladsmangel. Håber der er plads her.
CITAT BEGYNDT
Rædselsslagen journalist i mødet med positiv psykologi
På Aarhus Universitet kan man nu på 12. år blive Master of Positive Psychology. Uddannelsen hedder på dansk Master i trivsels- og ressourcepsykologi og er baseret på både traditionel positiv psykologi og beslægtet videnskab.
Journalist Lise Richter (LR) fortæller i sin artikel ”Jeg vil ikke blive en sur gammel dame”, i Information den 6. august 2022, hvordan hun begyndte på denne uddannelse, for derefter til sin ”store rædsel” at opdage, at uddannelsen var fyldt med positiv psykologi. Det turde ellers fremgå af titlen, og det forekommer lettere kryptisk, at en garvet journalist betaler mange tusinde kroner for noget, hun derefter er rædselsslagen over at modtage. Måske er der en forklaring.
LR beskriver levende, hvordan hendes pensum vedrørende hvad der er godt for humøret, virkede modsat på hende. Og så var hun efter eget udsagn ”ved at springe i luften”, da hun af sin underviser blev bedt om at tage en karakterstyrketest. Som LR så fint formulerer det – vel at mærke inden hun havde studeret testen: »Jeg vil kraftedeme ikke tage en eller anden halvstuderet positiv psykologtest,«. Sidenhen gør hun det så åbenbart alligevel, men udelukkende for ”at kunne kritisere den sønder og sammen.”
Det skal siges, at der er tale om en test, som er baseret på mere end 500 fagfællebedømte videnskabelige undersøgelser, og som mere end 21 millioner personer fra samtlige verdens 195 lande til dato har taget, men det er selvfølgelig ikke LR’s problem.
Det er næsten befriende at opleve så rent et eksempel på blind fordomsfuldhed og aktiv fortrængning af videnskabelig indsigt, som LR her giver udtryk for. Alle kan lære af det!
Man får i dag næsten 400.000 hits, hvis man søger efter ”positive psychology” på den åbne, videnskabelige søgemaskine Google Scholar, og det er viden, som er relevant for mange af tidens mest presserende problemer.
Vi har brug for positiv psykologi, som vi har brug for al anden videnskab, og forsøg på tabuisering, endsige fortrængning, af videnskabelig indsigt hører ganske enkelt ikke hjemme i et demokratisk samfund - uanset politisk ståsted.
CITAT SLUT