Siden begyndelsen af 2021 har priserne været på himmelflugt. Inflationen over det seneste år nærmer sig de ti procent. Noget lignende har vi ikke set i mere end 30 år.
For at kunne dosere medicinen i form af strammere pengepolitik og inflationshjælp bedst muligt er det vigtigt at forstå baggrunden for denne historiske udvikling, der så at sige er endt i den perfekte storm:
Efterspørgslen er trukket op af udskudt forbrug fra coronakrisen, de store internationale finanspolitiske coronahjælpepakker og de vedvarende lave pengepolitiske renter. Udbuddet er presset ned af flaskehalse i de globale forsyningskæder og internationale spændinger i forbindelse med krigen i Ukraine. Et betydeligt skift i forbruget fra services til varer i USA bidrager ligeledes.
Dansk inflation fremstår i hovedsagen som en konsekvens af udenlandsk inflation. For det første direkte gennem de højere verdensmarkedspriser på fødevarer, råstoffer og energi. For det andet gennem højere importpriser generelt. Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har således regnet sig frem til, at inflationen kun ville være omkring 1,5 procent, hvis der korrigeres for begge faktorer.
At flytte penge fra en gruppe til en anden er nogenlunde udgiftsneutral. Derfor kan vi omfordele lige så meget som vi vil, faktisk er det en fordel. Dem med for mange penge køber en smartphone fra udlandet til over titusinder kroner eller sender pengene til udlande ved luksusrejser. Derimod, i bunden af samfundet, får vi i øjeblikket meget mindre for de samme penge i supermarkedet. En omfordeling ville bare bevirke at vi kunne købe lige så meget mad som før.
Lad dem betale krisen denne gang, som har deltaget i spekulationen, som har presset huspriserne op over hvad de var op til finanskrisen. Dette er den rette tid til at omfordele, for at rette op på prisstigningernes konsekvenser, overfor dem uden formuer.
Det er milliardærerne som presser priserne op i en hidtil uset hypergriskhed. Men for politikerne, og især økonomerne med deres lukrative portfolier, er det vigtigste, at deres egne formuer stadigt bliver større. Det er det som de kalder vækst, og vækst er det vigtigste i verden, for dem.
Det er ikke hensigten der presser regeringen, men en ufattelig mangel på vilje til at tilbagerulle fattiglovene igen, de henved 62 såkaldte reformer, gennem tyve år, som holder underklassen nede. Hvad med de mange milliarder til erhvervslivet? Hvor mange mia. fik SAS for nyligt? Der kommer kun promiller af hvad erhvervslivet får til at forbedre de sociale vilkår ved en finanslov for 2023.
Der er et overskud på statsfinanserne på ikke mindre end 91 milliarder kr. indtil nu for 2022. Der blev brugt langt over 300 mia. for at holde virksomhederne kørende under corona krisens første år. Ikke mindst bankerne, storsvindlerne og milliardærerne blev der holdt hånd under. Hvert år giver staten 42 mia. kr. til kontanthjælp til virksomhederne. Under corona pumpede alle stater mere end 96.000 mia. kroner ud til erhvervslivet. Dette kommer efter over 20 års systematisk økonomisk nedskæringer af den offentlige sektor.
Lær af Danske Bank katastrofen: Start med at fjerne lænken fra Skats venstre fod. Drop gælden til det offentlige. Det er matadorpenge som aldrig kan inddrages alligevel, men som tynger en pæn del af befolkningen nede. Hvem gavner det egentligt? Er der advokater som lukrerer på borgernes ulykke? Der er alligevel ingen der seriøst tror på, at situationen nogensinde bliver bedre? Så, hvis man har en årsindtægt på under 150.000 kr., men ikke har en formue på over 100.000, så hjælp Skat på vej mod en bedre fremtid og drop gælden til det offentlige. Heller ikke dette tiltag vil påvirke inflationen.
Vinteren 23 vil gå over i historien hvor vi igen slipper for underlødige bolig programmer i tv. Med et bolig prisfald på 20 % skal der nok blive luget ud. Sommerhuse købt på friværdi går samme vej.
God dag derude!
Danmark har aldrig nogensinde været så rig som nu. Så der er ikke bare nok at dele ud. Der er enormt meget at dele ud. Mega meget. Men den går ikke, da der prioriteres skattelettelser til de rigeste og privatisering, som de fattigste skal betale. I stedet for at have et effektivt og velfungerende samfund, som vi havde det før Ander Fogh Rasmussen begyndte at ødelægge det, skal der nu prioriteres flere Bugatti Veyron'er i gaderne, privatfly i lufthavnen og mega yachter i havnen. Det har Danmark jo alt for lidt af må det forstås.
Dansk Industri sidder på utallige milliarder af kroner.
Nogle af dem går til partistøtte ved det kommende folketingsvalg til de partier, der lover guld og grønne skove til erhvervslivet, samt er fortalere for EU, nemlig K, V, RV og LA; højere arbejdsudbud, (læs: flere arbejdsløse), topskattelettelser, skattelettelser til erhvervslivet, fjernelse af arveafgiften, nedsættelse af SU og andre offentlige ydelser, rabat på CO2 afgifter, kort sagt, mere ulighed og mindre klima.
"Noget, der ikke er kendt i offentligheden, men som i en politisk sammenhæng er afgørende, er at DI – med længder – er den mest velhavende erhvervsorganisation. Rent organisatorisk er DI en forening af foreninger og en række af de store foreninger i DI, hvoraf flere er langt over 100 år gamle, sidder på formuer i milliardklassen.
Politiske tilskud i millionklassen kan derfor knapt ses i regnskaberne på Rådhuspladsen, men de kan gøre en stor forskel politisk."
https://www.altinget.dk/artikel/benny-damsgaard-dansk-industri-finansier...
Samtidig får erhvervslivet 42 milliarder i årlig støtte.
https://ida.dk/om-ida/ida-mener/debatindlaeg-fra-ida/klog-reduktion-af-e...
Så ja, man kunne da godt overveje at omfordele en lille smule..!
Kære Jeppe
Interessant artikel, men jeg foreslår at du træner i at skrive mindre indforstået økonomisk- akademisk. Du skulle gerne åbne dit felt for flere og for ikke-økonomer. Og det er næppe tilfældet,når du som her fx tager for givet, at alle læsere ved hvad 'overfinansiering ' eller 'inflationsdæmpende' konkret betyder i denne sammenhæng. Skriv med illustrationer og konkretiseringer. Det giver læring .
@ ingemaje lange
Godt sagt! :)