Da Mette Frederiksen (S) efter ugelange forhandlinger i sommeren 2019 kunne indtage Statsministeriet, var det blandt andet med ambitionen om at være »blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne«.
Den ambition, sagde statsministeren på Socialdemokratiets pressemøde tidligere på ugen, er regeringen kommet »længere med, end vi selv havde turdet håbe på«.
Men som flere analyser og opgørelser har vist de seneste måneder, har regeringen og støttepartierne efter tre år ved magten fortsat ikke anskueliggjort, hvordan de vil indfri deres to fundamentale målsætninger. For selv om der i den nuværende regeringsperiode er taget historiske grønne skridt, har det rød-grønne flertal forsømt at vise, hvordan de vil opnå 50-54 procent CO₂-reduktion i 2025 samt det lovfæstede mål om 70 procent i 2030.
Med et folketingsvalg om hjørnet risikerer opgaven og ansvaret derfor at blive overladt til et andet politisk flertal. Det selv om partierne i forståelsespapiret lovede at tage »lederskab for den grønne omstilling«.
Det nytter ikke at blive ved med at ævle om det forståelsespapir. Det har Mette forlængst tørret røv i.
Enhedslisten har tabt mig for længst. Hvis man, som støtteparti, ikke er villig til at bruge sine mandater til at tvinge regeringen til at gennemføre ordentlig rød/grøn politik, så er man efter min mening uduelig, og har helt misforsatået sin opgave.
Sådan går det nok, når man har en politisk ordfører, der som 30 årig og uuddannet, skal hamle op med de professionelle inde på borgen. Man bliver sat til vægs, tørret bag i.
Måske det var på tide, at finde en voksen, der ikke går mere op i woke identitetspolitik, end klodens fremtid, og reelle forbedringer for de svageste i samfundet.
Hvad har i gjort de sidste 3 år? Intet!
Bilerne på Ærø har ikke hævet foden på speederen siden regeringen trådte til.
De kører også for stærk som om fanden er efter dem!
Intet absolut intet er kommet ind I deres hoveder og sker det nogensinde?
Jeg lavede gulerødder og kartofler med en 92 årig frue i formiddags. Det var vores "fattige" frokost mens vi talte om stigende priser på det hele. Selv hunden Karla spiste 10 gulerødder som havde fået en tur på panden med æg og rasp, for aller første gang i sit 6 årige hundeliv. Vi skal vænne os til at dette samfund ikke kan blive ved.
Jeg har mistes følelserne når man ser en på tv nærmest græde over hvor dyrt det er at lade deres øse. Jeg har været uden kørerret i 9 år og kommer aldrig til at køre mere. Slip styringen og kræv at vores offentlige trafik ikke smuldrer som jeg er vidne til at den gør.
Det er blevet bilernes rige - og I stemmer nok alle borgerligt så forandringerne kan stilles på pause.
Der er en grund til at jeres børn mister motivationen og flere mister stemmen og bliver nervevrag i en ung alder. Det er sgu da fordi der intet sker og det kan de for helvede godt opfatte.
Som dem før mig skriver kan jeg heller ikke føle den eneste forandrig i 3 år ud over at alle mine sygedagpenge går til at støtte de forkerte firmaer for de konventionelle vandholdige grøntsager er jo billigst. For to måneder siden var der råd til lidt økologi - nu er vi mange som er tvunget til at støtte noget vi ikke kan stå indenfor.
Jeg er kun blevet fattigere og fattigere og frygter vinteren og det uvejr som ramte forleden nat.
Jeg kender en som var i det kongelige i går aftes. Jeg har ikke været fra øen (Ærø) i snart et år. Hun for mig at livet i byerne er fuldstændig anderledes. Det vidste jeg godt for jeg født i hovedstanden. Sjoveren fra DKs demokraterne har fat i den lange ende så længe dansken sjofler det hele for ikke at tage ansvar.
Jeg frygter for reel ballade. Kan i huske hendes sortklædte corona modstadere. Hendes dræn sumpen. Hendes lagkage. Hendes læggen i med "bæredygtigt" landbrug og kvotekonger.
Stakkels, stakkels unge.
Enhedslisten kan takke sig selv.
Man skal nok passe på med at forvente et snarligt valg.
Måske burde man allerede i forståelsespapiret have fastslået at målene ikke kan nåes, simpelthen fordi de er for ambitiøse og dermed urealistiske. Eller omvendt om du vil.
Ehl. og SF forbliver småborgerligt 'normkritiske', der galper op for deres vælgersegment af forkælede unge fra storbyerne. Hvor vi dog savner et socialistisk parti i Danmark!
Er forståelsespapiret en hensigtserklæring, som Ritts 5000 til 5000, eller en garanti?
Det hjælper jo ikke en hujende fis at klandre Enhedslisten for regeringens mildt sagt træge tilgang til klimaforandringerne.
Hvad vil I så gøre?
Blive hjemme på sofaen, når der skal stemmes, stemme blankt- eller stemme blåt???
Hvad skal det hjælpe klimaet og miljøet, at de blå kommer til taburetterne med al deres indædte modstand mod den grønne omstilling, samt deres kæmpe lyst til at gøre livet endnu mere uretfærdigt, usolidarisk og ulige i dette land..?
Gå ned og stem, helst ægte rødt.
PS. I er vist ikke nået til denne artikel endnu i dagens avis..?
Lærke Cramon skriver blandt andet:
"Hvis Søren Pape var et supermarked, skulle man helt ned til pantautomaten for at finde det grønne.
Da De Konservatives leder i denne uge annoncerede sit statsministerkandidatur, nævnte han ikke klimaet med et ord. Spørgsmålet er, hvem der egentlig er ’blå bloks grønne stemme’ i dag."
https://www.information.dk/moti/2022/08/soeren-pape-supermarked-helt-pan...
Som artiklen peger på, har vi brug for brede politiske aftaler vedr. klima hvis vi skal have gang i den grønne omstilling. Ellers vil investorerne ikke satse deres penge. Og det kan man godt forstå. Sådan er spillereglerne i en markedsøkonomi.
Så den helt store opgave for politikerne er at lave et fælles strategi der kan føre til de vedtagne mål. Det bliver svært men er helt nødvendigt. Et bredt flertal skal gå sammen og garantere at strategiens hovedelementer vil blive fastholdt uanset hvem der danner regering.
Utopi? Men hvad ellers?
Det starter med at de mest højrøstede skruer temperaturen ned til 15C i deres bolig, udelukkende cykler eller går til arbejde og smider deres fjernsyn ud.
"Hvad vil I så gøre?
Blive hjemme på sofaen, når der skal stemmes, stemme blankt- eller stemme blåt"???
Svaret bliver nok at stemme blankt.
Jeg gider ikke nares af Endehdslistens "vi trækker dem til venstre" mantra, der gang på gang er modbevist.
Jeg husker Johanne Schmidt-Nielsens " de pisser på os" øjeblik, uden at trække støtten til den daværende regering. Det var en katastrofal fejl, der lagde grobunden for det vattede enhedslisten, vi kender i dag.
Fortæl mig, er det blevet bedre at være fattig i DK under skiftende socialdemokratiske regeringer, selvom der har været røde støttepartier?
Ehm.. "skiftende socialdemokratiske regeringer" har der kun været to af i over 20 år..
Og Enhedslisten har aldrig fået mandater nok til for alvor at gøre en forskel.
Måske på grund af, at folk ikke kan beholde deres fokus, og flakker fra det ene parti til den andet, eller bliver hjemme for at surmule på valgdagen!
Men jeg giver dig og andre ret i, at de opfører sig for vattet.
Der skal helt andre boller på suppen, hvis de vil have ordentlig indflydelse.
Men det vil jo netop aldrig ske, hvis venstrefløjen bare bliver hjemme, for så render de borgerlige med stafetten!
Giv fuldt skattefradrag for energiforbedringer i boliger. Der kommer alligevel nedgang i bygggebranchen nu så vi kan starte med småprojekter som private energiforbedringer.
https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/byggeri-og-renovering
Vi mangler en generel plan for hvordan vi kan løse problemet. Det begynder med en forståelse af problemets årsag. Nu siger jeg det igen: hvorfor forurener vi? Hvis ikke vi stiller det spørgsmål kan vi ikke finde løsningen. I stedet sejler vi rundt i et hav af lappeløsninger der hver for sig er udmærkede men ikke angriber problemet ved dets rod.
Vi har trods alt vedtaget en skat på forurening. Det anser jeg for et skridt i den rigtige retning. Men for lidt (kun halvt så meget som Klimarådet anbefaler) og gennemhullet af dispensationer til de store forurenere. Så vi er stadig for sent ude og køerne i Kastrup er ikke blevet mindre.
I EU har man vedtaget den såkaldte CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) som er et vigtigt værktøj hvis vi skal kunne beskatte kulstof forurening effektivt og droppe dispensationerne. Ikke en politiker eller journalist (eller debattør) i Danmark synes at ane noget om det. Det viser debattens niveau. Man kan råbe og skrige men bliver mødt af en mur af tavshed.
Men lappeløsninger går man op i. Bla bla bla (citat Greta)
Til reduktion af brændstofforbrug.
Forhøj den mulige betaling for samkørsel uden skattepligt så man kan betale sin egen del af omkostninger + 50%
Nu siger jeg det igen: hvorfor forurener vi?
Fordi vi eksisterer
Forleden læste jeg en undersøgelse blandt 10.000 unge i alderen 16-25 år fra 10 forskellige lande fordelt over hele Verden.
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3918955
56% (flertallet) af de adspurgte mener at klimaet vil resultere i menneskehedens undergang. 75% svarede at fremtiden var skræmmende. 39% var i tvivl om de skulle sætte børn i Verden.
De tal vidner om noget vi ikke snakker nok om. Prøv at nævne emnet ved et middagsbord eller blandt vennerne. Der vil hurtigt blive talt om noget andet, fordi død og dommedag lægger en dæmper på stemningen. Frem for alt er folk skræmte, og vælger ofte at fortrænge deres ellers berettigede frygt.
Næste gang du oplever noget sådant, så prøv at nævne at formentlig halvdelen af de tilstedeværende er bange, og dybest set frygter for deres liv på kortere eller længere sigt. Det kan i nogle tilfælde lokke nogen "ud af busken".
Lad mig slutte af med lidt ekstra motivation:
Stort set alle de modeller jeg har set eller været involveret i, tyder på en form for globalt systemkollaps omkring 2050 (om under 30 år). Ikke kun pga. klimaet, men fordi bæredygtigheden hænger i laser. Fælles for alle den slags modeller er en bias i retning af det optimistiske når man i modellerne tager forbehold. Hvis man fjerner denne bias, så taler vi om væsentligt kortere tid end 30 år. Tidlige indikatorer på et kollaps vil i så fald være stigende priser på energi og mad, så det kan jeg kun opfordre til at holde blikket stift rettet imod til vinter. Den kommende vinter bliver næppe Verdens undergang, men den bliver ikke særligt sjov for mange mennesker.
Hvis du selv vil gøre noget? Hver gang du bruger penge bruger du ressourcer. Selv frisøren bruger strøm, vand og alt muligt andet. Hvis du vil gøre Verden mere bæredygtig, så brug færre penge og dermed færre ressourcer. Hvis du her tænker at det ikke ville nytte noget at kun du gjorde det, så send beskeden videre. Tal med din pengepung. Hvis ikke der var forbrugere var der ingen industri.
En ting virker rimeligt sikkert: Hvis du satser på at politikerne skal løse problemerne, så taber du.
Det første og vigtigste er at indse problemets alvor og kompleksitet, dernæst skal man forholde sig til løsningernes utilstrækkelighed.
Vores civilisations evne til at fungere er bundet til et enormt energiforbrug. Fødevareproduktion, industri, transport, administration, sundhedssektor osv osv forudsætter alle et konstant flow af rigelig energi og det ser unægteligt vanskeligt ud, hvis alt denne energi skal være vedvarende elektricitet. Derfor vil vi fortsat være afhængige af fossil energi og dette ved beslutningstagerne godt. På denne baggrund har man opfundet det noget betændte begreb nettonul udledning, som reelt blot dækker over erkendelsen af, at vi fortsat vil belaste med udledning af klimagasser.
Når først man har erkendt, at problemet ikke kan løses uden at afmontere en ubæredygtig civilisation, vil en fremtidsstrategi kunne udtænkes og effektueres.
Det drejer sig om basale fornødenheder og insisteren på menneskelig værdighed.
Det civilisatoriske kollaps er allerede begyndt og de kommende årtier bliver barske.
Men Balling - hvordan leve i en moderne verden uden at bruge penge?
Husleje koster penge. Varme og strøm koster penge. Mad koster penge (også for de af os, der dyrker lidt mad som supplement) transport koster penge, medicin koster penge, vand og spildevand koster penge.. osv. Off grid er ikke en mulighed for hovedparten af vi pengeomsættende.
For mig at se har effektiviseringen af produktionen/services/funktionerne i aller højeste grad kostet værdier andre steder. For hver gang jeg kan købe en vare billigt, lyder der en lille og meget irriterende stemme bag øret som siger: Og hvem/hvad betaler så prisen for, at du kan købe en billig vare?" Prisen for effektiviteten betales oftest af 'billig' arbejdskraft leveret af mennesker med overlevelsesinstinkt til trods for at de ved, de bliver udnyttet og ødelagt, eller af naturen.
Jeg tror ikke på politiske partier. De har allsammen en dagsorden, som tager udgangspunkt i deres eget bedste og dernæst det fælles bedste. (det der er godt for mig er også godt for partiet og samfundet-indstillingen) og jeg er såmænd ikke et hår bedre.
@Lise Lotte Rahbek
"Varme og strøm koster penge."
Jep! Koster penge = Forbrug af ressourcer. Så det er et godt sted at starte med at se på ens eget forbrug. Det samme gælder for mad. Her er man også nødt til at overveje etikken, og indse at f.eks. burhønseæg er "billigere", men at burhøns har et lorteliv. Det vil uden tvivl også få en del mennesker til at indse, hvor lidt de reelt er villige til at "ofre".
Til de sidstnævnte vil jeg komme med en anden opfordring jeg plejer at bruge: Hvis du ikke er villig til at skære dit forbrug ned, så kan det potentielt komme til at koste dig selv og dine børn livet på sigt. Hvor meget er dit liv værd? Er der overhovedet noget du værdsætter højere? Friværdi? Tilbygninger på huset? Nyt køkken? Ny bil som er bedre end naboens? Er nogen af de ting mere værd end dit barns og din fremtid? Kunne det tænkes at du ville blive lykkeligere, hvis du droppede at købe den nyeste iPhone, og i stedet for at stå og glo på Facebook nede på legepladsen brugte tiden på at være til stede ift. dine unger?
@Lise Lotte Rahbek
Jeg tror, at off grid (eller reduceret afhængighed) bliver en løsning, som mange vil blive tvunget ud i uanset det tilsyneladende umulige.
Når prisen på mad og energi (dybest set jo det samme) stiger tilstrækkeligt, vil disse goders tilgængelighed mindskes for den gennemsnitlige indkomst.
Indtil videre har det bedst kunne betale sig for mig at gå på arbejde for at købe energi og fødevarer for min løn. Den situation kan jo ændres, så jeg reelt får større værdi af at producere fornødenhederne selv.
Det er min forventning til fremtiden og derfor er jeg begyndt at forberede mig på det liv.
Alle offentlige institutioner skal reducere deres energiforbrug med 25% over de næste 5 år.
Balling - heh. Lige nu vil jeg så afholde en pause i mit strømforbrug til elektronikken. ;-)
Ja, vi kan alle gøre en indsats.
Nogle dog en del mere end andre:
"De 10 procent rigeste af verdens befolkning, som mange af os danskere er en del af, udleder omtrent halvdelen af verdens CO2 fra privatpersoner, mens de 50 procent fattigste kun udleder 10 procent.
Det skal der laves om på, hvis vi skal løse klimakrisen, lyder det fra en række forskere i en perspektivartikel i tidsskriftet Nature Energy.
Her har forskerne samlet op på, hvordan en lille del af verdens befolkning tegner sig for en stor del af CO2-udledningerne globalt:
- Den rigeste 1 procent af verdens befolkning var ansvarlig for udledningen af mere end dobbelt så meget CO2 som den fattigere halvdel af verden i årene 1990 til 2015.
- Ifølge en FN-rapport stod den øverste ene procent på kloden for omtrent 15 procent af al udledning i 2015.
- De 10 rigeste procent - hvor mange danskere befinder sig - står for godt halvdelen af verdens udledninger af CO2.
- Et studie estimerer, at kun omtrent 2-4 procent af den globale befolkning fløj internationalt i 2018."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-rige-del-af-verdensbefolkningen-...
Selv i det så rige Danmark er der efterhånden markante forskelle.
Det er som bekendt dyrt at være fattig- og fravælge buræggene og købe økologiske eller biodynamiske grøntsager.
Noget af det, der virkelig ville batte, var hvis folk kørte mindre i bil, lod være med at flyve så meget, undlod at rive udmærkede huse ned for at bygge deres egne vidundere, købte nyt tøj hele tiden, etcetera.
Hvorfor udbygges den kollektive trafik fx ikke massivt, mens motorveje droppes?
Hvorfor er der ikke genbrugsbutikker, reparationscafeer til elektronik og hårde hvidevarer alle vegne?
Movia har lige sat kontrolafgiften op fra 750 til 1000 kroner (!!!) midt i en galloperende inflation, det skal da nok få folk over i bybusserne, hø, hø..
Nå, jeg fabulerer vidst, det må være nok ;)
@Nils Lauritzen
Ift. varme og strøm kan man i princippet leve uden. Det samme gælder ikke for mad. Problemet her er at vi ikke alle blot kan producere mad selv. Den måde vi udnytter planeten på er hyper effektiviseret, og har f.eks. medført et arealudbytte (globalt) som i dag er mere end 3 gange højere end det var i 1960. I samme periode er vi blevet ca. 3 gange flere mennesker, og der er ikke mere uudnyttet jord tilbage. I dag brødfødes Jordens befolkning i gennemsnit af det du kan producere på 0,18 hektar (42x42 meter) pr. menneske (arable land per capita). Denne jord skal så også bruges, hvis du vil have bioetanol til din bil, eller hvis du vil finde plads til dine solpaneler.
Årsagen til det øgede arealudbytte er først og fremmest brug af fossil energi og kunstgødning (til dels også brug af pesticider). Hvis vi dropper industrielt landbrug, så vil der mangle mad til over halvdelen af Jordens befolkning. Det er et paradoks, men det gør det også tydeligt, hvor man (politisk) bør rette fokus hen. Ud over "dyrt smør", fører mangel på føde stort set altid til social uro, og den er ikke ligefrem befordrende for noget andet end at få befolkningstallet ned på den hårde måde.
Danmark ligger godt på kloden ift. landbrug. Selv klimaet kan måske lokalt medføre endnu større arealudbytte, men det er langt fra tilfældet længere sydpå. Så kan man overveje om de landmænd vi har givet skylden for alt muligt, men vi har ædt deres produkter for at overleve, vil sælge billig mad til danskerne, eller om de hellere vil sælge på det globale marked, hvor priserne før eller siden eksploderer, fordi mad er vitalt, og fordi der ikke findes noget "alternativt produkt man kan købe i stedet".
Derudover er det værd at overveje om krigen i Ukraine drejer som om russernes nationale stolthed eller om det reelt ikke bare er en dårlig undskyldning for at stjæle et nabolands ressourcer (i tilfældet Ukraine, energi og mad). Det er i så fald ikke første gang, og næppe heller sidste gang.
Ift. os som sidder her på Internettet og taster løs:
Det er virkeligt svært at finde data nok til at finde ud af hvad vi reelt bruger energi på. Der er relativt solide data, som tydeligt beskriver hvordan vi "producerer" energien, men ikke hvordan vi bruger den.
Dog ved vi at det koster energi at have computeren i stikkontakten, og at den ikke virker uden strøm. De nyeste grafikkort til næste generation computere kan komme til at bruge ca. 1000 watt kun til grafikkortet. Med en pris på 4,- for en kWt så løber det hurtigt op.
Globalt set bruger vi nu ca. 10% af al den strøm vi bruger på IT. Dvs. datacentre (ca. 1/3), transmission af data (ca 1/3) og alle de personlige enheder (laptops, smartphones, osv.) står for den sidste tredjedel.
Her kommer Moore's lov ind i billedet. Selvom man arbejder på at gøre computere mere energieffektive (watt pr flippet bit), så er det absolut primære mål at gøre dem hurtigere og dermed stiger energiforbruget i IT stadig eksponentielt, som det har gjort siden computerens barndom.
Hvis vi optimistisk forestiller os en fordoblingstid på 3 år, så vil vi i om 10 år bruge al den el vi producere i dag på Facebook og søde katte. Det kommer selvfølgelig næppe til at ske, midt i en global energikrise. Dog er det forbavsende lidt vi taler om problemet, i betragtning af dets omfang og tidshorisonten. Det skal vi nok komme til snart. Spørgsmålet er hvornår?
(Hvis du nu sidder med dårlig samvittighed og stirrer på din skærm, så sluk den eller prøv at google "undervolting". Så er du i gang ;)
@Morten Balling
Personligt er jeg overbevist om, at krigen i Ukraine handler mere om ressourcer og befolkningstal (den russiske befolkningsudvikling har længe været negativ mhp. tilgængelig arbejdskraft), end om historiske grænser eller fremtidige stormagtsdrømme.
Hvad angår fødevareproduktionen kommer vi ikke uden om en omlægning til betydeligt mindre animalsk produktion. Alene mangel på fosfor og vand vil tvinge til mere effektivitet.
DCA. AU har lavet en rapport om betydningen for arealforbruget ved omlægning til vegetabilsk baseret kost og KU lavede noget tilsvarende for nogle år siden. Anslået skal vi bruge ca 1200 kvadratmeter/person/år, hvilket vil reducere arealforbruget i Danmark fra ca 26.000 kvadratkilometer til ca 7000 kvadratkilometer. Alternativt kunne vi med samme arealforbrug brødføde ca 20 mio mennesker.
Men det berører jo kun selve arealforbruget. Energiforbruget til mekanisk forarbejdning af jorden udgør et væsentligt problem i sig selv og hvis energIen ikke er der, crasher systemet alligevel.
Bioethanol til persontransport opfatter jeg som en blindgyde, i særdeleshed hvis det produceres fra markafgrøder.
I foråret købte jeg 40 valske bønner. De er nu blevet til ca 800 uden brug af kunstgødning eller fossil energi.
Jeg gemmer bønnerne og sår dem næste forår. Af den kommende høst spiser jeg det halve og sår de resterende 8000.
Uanset hvad vi evt. gerne ville se ske, har planeten en bærerkapacitet, som vi nok gør klogt i at forholde os til.
@Eva S.
"Ehm.. "skiftende socialdemokratiske regeringer" har der kun været to af i over 20 år..
Og Enhedslisten har aldrig fået mandater nok til for alvor at gøre en forskel.
Måske på grund af, at folk ikke kan beholde deres fokus, og flakker fra det ene parti til den andet, eller bliver hjemme for at surmule på valgdagen"!
For det første, så har vi haft socialdemokratiske regeringer i næsten 8 af de tyve år, du påpeger. Rigelig tid til at lave sociale reformer, der kommer de svageste til gavn. Tid nok til at rette op på decimeringen af SKAT, en udsultet offentlig sektor og mange andre røde tiltag.
Det vi fik, var Corydonisme. Den ene blå reform efter den anden. Dengang skulle enhedslisten have sat foden ned. Det gjorde de ikke.
Det er bestemt ikke blevet bedre under Mette Frederiksen, der stadig hellere vil lege med de blå. Endnu engang skulle EL sætte foden ned. Men ak nej.
Man kan sige meget grimt om DF, men de fik meget af deres ideologi, gennemtrumfet for at støtte de blå regeringer unde Fogh og Løkke.
Enhedslistens mandater GØR en forskel. Uden dem, ingen socialdemokratisk regering. De skal lære at tage sig dyrere betalt.
Jeg surmuler ikke på valgdagen, men er meget indigneret over tingenes tilstand, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg uden videre skulle stemme på de rigtig røde, uden af få noget for min stemme.
Hvis vi bare stemmer på dem igen og igen, uden at få noget igen, har de vel ingen grund til at ændre sig, og arbejde for bedring, vel? Nej, de skal sgu arbejde for min stemme.
Jeg vil her smide et citat, du har brugt i en anden sammenhæng: Definitionen på sindsyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat. - Albert Einstein.
@ Jeppe
Touché ;)
Ja, det er helt rigtigt, Enhedslisten må tale et alvordsord med sig selv.
Men jeg stemmer sgu aldrig blankt, dertil er jeg for ræd..
Jeg læste engang en klog forsker:
"Klimakrisen? Den er da nem at løse.
1. Hold op med at hive fossile brændstoffer op af undergrunden.
2. Hold op med at få så mange børn.
... resten giver sig selv"
Jeg har desværre mistet referencen, men jeg synes, det var klogt sagt.
... mit 'personlige' bidrag er: Kun ét barn, og ...
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/business/30-under-30/6...
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/produktion-af-goedning-er-en-k...
OK, men man må vel godt prale lidt af sin datter, der rent faktisk GØR noget ved klimaet ?
@ Rolf
"Fire års hårdt arbejde kulminerede, da Suzanne Zamany Andersen tidligere i år modtog H. C. Ørsteds forskertalentpris for sin forskning i ammoniak."
Hvor er det flot og fantastisk!!!
Din datter er suveræn :)
På sigt er der nok ingen vej udenom at nedbringe energiforbruget, men det kræver en markant ændring af vore forestillinger om livskvalitet, sådan at økonomisk vækst ikke længere er et "helligt" mantra.
Sol-, vind- og vandkraft kan jo ikke alene tilfredsstille vi I-landes energibehov, men Sverige og Finland er ikke bange for kernekraft, og de har jo nok også bedre plads til det end Danmark.
Vi har allerede nu lidt af deres kernekraftstrøm i stikkontakterne.
Hvad om vi i samarbejde med de to lande skaffede os mere næsten CO2-fri kernekraftstrøm?
Svenske Vattenfall's atomkraft nær Gøteborg: Ringhals er jo - også bogstavelig talt - en nærliggende mulighed!
@Arne Thomsen - 20. august, 2022 - 16:51
Der er jo allerede mange (50+) firmaer verden over, der arbejder på a-kraft løsninger, der er langt mere 'affalds-venlige', sikre og meget mindre end de kendte, nuværende teknologier.
Èt af dem er dansk: https://www.seaborg.com/
.... men der er som sagt mange andre over hele verdenen. Og hvis bare en 3-4 stykker af dem når i mål, sååeehhh ....
Men danske Seaborg regner ikke med at kunne sælge deres kommende produkt i Danmark på grund af den 70'er agtige politiske 'følelse' for a-kraft i Danmark.
Søg evt. på 4. generations a-kraft (atomic power). Der er mange artikler, der beskriver udviklingen på godt og ondt.
@Rolf Andersen - 20. august, 2022 - 17:08
Jeg er bestemt ikke uenig med dig, men jeg tror ikke, vi har tid til at vente på, at den danske atomskræk fortager sig.
Det er derfor jeg tror på en videreudvikling af det allerede eksisterende samarbejde med Vattenfall: https://group.vattenfall.com/dk
@ Rolf
Hvad sker der med affaldet, det står der ikke noget om?
Og kan der overhovedet ikke ske en ulykke under nogen omstændigheder?
Hvad hvis prammen forliser i en storm, fx?
"Hold op med at få så mange børn."
Så skal du bare lige indrette resten af verden (de ca 9 mia det indebærer) som ikke har en stat som understøttelse af gamle.
Ift. kernekraft:
Hvis vi skal være realistiske, og det skal vi, så er vi på den (meget alvorligt), hvis ikke vi holder op med at bruge fossil energi, og samtidig er vi virkeligt på den, hvis vi skulle prøve at få 8 milliarder mennesker til at overleve uden adgang til en stor del af den energi vi bruger i dag. Som jeg før har nævnt går 1/3 af vores globale brutto energiforbrug til produktion og distribution af fødevarer.
Vi kan ikke nå at bygge vindmøller eller solpaneler nok i den tid vi har til vi for alvor begynder at mangle olie. Det tager også relativt lang tid at bygge et kernekraftværk, og dem slipper vi næppe for, til at udfylde huller i "vedvarende" energi. Her er problemet dybest set hverken sikkerhed eller affald. Det kan man finde mere eller mindre uetiske løsninger på, men dog løsninger.
Problemet er at det er her og nu vi skal til at bygge kernekraft, hvis vi vil have den. Med nuværende teknologi, og et konstant årligt forbrug som det nuværende, så ville uran reserven holde i ca. 80-100 år, men kernekraft dækker i dag ca. 5% af vores energiforbrug, imod de 80% som kommer fra fossile kilder. Skulle kernekraft bruges som andet end noget man kunne lappe små huller med, så ville uran reserven være væk hurtigere end vi kunne nå at bygge værker.
Der findes ikke nogen forkromet snuptagsløsning på den manglende bæredygtighed, og en løsning er sikkert en form for komplekst patchwork af delløsninger, men iflg. fysikken kommer vi ikke udenom at skulle bruge energi, samtidig med at vi kommer til at spare på den, fordi den bliver meget dyr.
Min frygt er, at man i desparation vil ty til brug af mere afbrænding af plastik, af træ og af hvadsomhelst for at hive energien ud af det. ASfbrænding i sig selv udleder CO2.
Afbrænding af træ er problematisk, fordi træer opsamler og lagrer CO2. Og træer er fænomenale til at skabe skygge for solen, afsvaling for hede og gavne mikroklimaet under træerne. Og øge biodiversiteten. Og en helt masse andet bio-gavnligt. Men de kræver tid og vand for at vokse. Tid har vi ikke, og vand det fordamper, når der ikke er noget skygge og og klimaet bliver varmere. En virkelig ond cirkel - at fælde træer i megaomfang for at udnytte energien.
Atomkraft? Stadig nej tak - af de årsager som Balling nævner og sikkerheden, som bliver presset når man har SÅ travlt, som menneskeheden har nu.
Atomkraft? Stadig nej tak -
Så er tilbage at du skruer temperaturen ned til 15,C, Kun bevæger dig med menneskedrevne aggregater, stopper med at vaske tøj, smider alle elektrioniske dimser ud (inklusiv telefon og TV), stopper med at spise det der ikke er produceret inden for transport afstand på æsel eller cykel, og stopper med at bruge offentlige services som sygehuse og tandlæge (Og plejehjem, skoler, fritidshjem osv)
Mens vi er igang tog jeg forleden en status på olien, som vi er afhængige af for at overleve, indtil vi har et alternativ.
Vi havde ca. 3000 milliarder tønder olie da vi begyndte at bruge den for alvor for ca. 100 år siden. I dag har vi brugt ca. halvdelen. Siden oliekrisen i 70'erne har vores forbrug af olie korreleret med antallet af mennesker vi var. Flere mennesker bruger mere energi (olie).
Når man har brugt halvdelen af en begrænset reserve (såsom olie), så vil produktionen begynde at falde ned mod nul. Toppen af produktionen kan forsinkes nogle år, pga. efterspørgsel, men det ændrer ikke reservens størrelse. Grunden til at produktionen falder er både at det bliver dyrere og dyrere at udvinde, samt at produktionen altid havner på nul igen, når en reserve er opbrugt.
Shale oil mm. kan bruges til at fylde huller, men det er noget værre griseri og bruger enorme mængder vand og energi. For at udvinde en liter olie skal man typisk bruge næsten en liter olie, og begge dele udleder CO2.
@Morten Balling - 20. august, 2022 - 18:55.
De begrænsede uranmængder er ganske rigtigt - som du skriver - ikke langtidsløsningen, omend udnyttelsesgraden kan øges, men de giver os lidt mere tid til at overveje/forsøge:
1. mindre forbrug i en mindre materialistisk livsstil
samt
2. udvikling af nærmest uendelige mængder fusionsenergi (som jo er i gang).
Ønskedrømmen er vel så, at vi magter begge dele.
Alle råber og skriger om at vi skal sætte udledning ned. Det interessante er at det ville have langt større effekt hvis vi kunne forære Indien en dims eller model der ville nedsætte deres.
Så ulands støtte via erhversstøtte / forskningsstøtte i Danmark ville formodentlig have langt større effekt end hvis alle danskere skruede ned til 12C eller alle i Danmark levede af økologisk kål
@Arne Thomsen
Dybest set begynder vi alle at famle i mørket foran os, når situationens alvor går op for os. Det gør jeg også. Fusion er for meget fremtid til at det kan nå at blive brugbart.
Det mest optimistiske jeg har læst for nylig, er nogle forskere fra MIT, som ifm. med arbejde med plasma og fusion, fandt ud af at designe et lovende "bor" som kan bore ekstremt dybe huller.
Det lyder sikkert lidt skørt, men for at komme dybt nok ned i Jorden, og hente energi op ved temperaturer som kan drive en dampturbine, som dem på et kraftværk, skal man grave ca. dobbelt så dybt, som man hidtil har været i stand til, før boret brændte sammen. Dette problem kan iflg. forskerne løses med plasma teknologi.
I så fald kunne vi (relativt billigt!) bore huller tæt ved samtlige eksisterende kraftværker, ligemeget hvilken energiklide de kørte på nu, og vi kunne bygge flere turbiner. Det lød til at de regnede med at kunne demonstrere et proof of concept (et dybt nok hul) indenfor få år, og hvis succes så ville de være klar til "den store hulboring" om ca. 10 år.
Den strøm vi bruger i dag er langt fra det samme som den mængde energi vi bruger. El udgør ca. 1/6 af det samlede forbrug, men idéen er lidt af et Columbusæg, hvis det lykkes, og hvis vi skal bevare optimismen, er det den slags "mirakler" vi får brug for.
@Nils Bøjden
"Det interessante er at det ville have langt større effekt hvis vi kunne forære Indien en dims eller model der ville nedsætte deres."
Man kunne omskrive Kant lidt kreativt og sige at: Man kan kun forvente noget af andre, hvis man forventer samtidig det samme af en selv. Danskere bruger enorme mængder energi ift. til en inder , så selv om der er mange indere, så er det du taler for dybest set en form for egoisme. Den kan man argumentere for, hvis man er bedre til at argumentere end dem man vil overvise, men man er naiv, hvis man i den sammenhæng glemmer at ens omgivelser bliver sure, når man handler egoistisk.
forventer samtidig > samtidig forventer
Det er for sent at redde klimaet, vi har allerede udledt så meget CO2 at de selvforstærkende konsekvenser vil tage over og klimaet går amok.
Vi bor i et fladt land, så Danmark er oversvømmet om 300 år, men fuck det er jo bare vores tip-oldebørn der bliver flygtninge.
Vi har ikke forstået alvoren, snart er der valg og 97% af os stemmer på partier der lover evig eksponentiel vækst, det kan desværre ikke lade sig gøre på en klode af begrænset størrelse.
"Man kunne omskrive Kant lidt kreativt og sige at: Man kan kun forvente noget af andre, hvis man forventer samtidig det samme af en selv. "
Jeg siger heller ikke at vi ikke skal gøre noget. Min pointe er at uanset hvad vi gør er det 2 pointer vi skal holde øje med:
1. Det vi gør i udlandet hvor der bor 1000 x befolkningen i Danmark, formodentlig har langt større effekt end hvad vi gør i Danbmark
2. Det vi gør i Danmark er dansk feel good. Det minder lidt om Sherfigs beskrivelse af Oxford møderne. Måske også eksempel til efterfølgelse.
Sider