Internationale forbrydelser
Læsetid: 7 min.

Modsat størstedelen af Europa har Danmark ikke særskilt kriminaliseret krigsforbrydelser

Flygter en krigsforbryder til Danmark, vil domstolene kun kunne retsforfølge ham efter de almindelige paragraffer i straffeloven. Det ville imidlertid sende et vigtigt signal til det internationale samfund at have selvstændige bestemmelser for de internationale forbrydelser, mener Institut for Menneskerettigheder
Mette Frederiksen kaldte det »indlysende«, at der var begået krigsforbrydelser i Ukraine, da hun i foråret besøgte hovedstaden, Kyiv. Men den danske straffelov nævner ikke ordet krigsforbrydelser.

Mette Frederiksen kaldte det »indlysende«, at der var begået krigsforbrydelser i Ukraine, da hun i foråret besøgte hovedstaden, Kyiv. Men den danske straffelov nævner ikke ordet krigsforbrydelser.

Borja Puig De La Bellacasa/AFP/Ritzau Scanpix

Indland
29. august 2022

Krigen i Ukraine havde ikke varet længe, før det vrimlede med beskyldninger om krigsforbrydelser begået af russerne. Ført an af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har flere af verdens ledere adskillige gange gentaget beskyldningen, og da statsminister Mette Frederiksen (S) i april besøgte Kyiv, sagde hun også, at det da var »indlysende«, at der var tale om krigsforbrydelser.

»Det skal dokumenteres, og der skal være et juridisk spor, men det kan ikke være andet end krigsforbrydelser,« sagde hun til de fremmødte journalister.

Men skulle en soldat, der har begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine, flygte til Danmark, ville man ikke kunne retsforfølge vedkommende for netop det i det danske retssystem. Det er ikke særskilt kriminaliseret i dansk lov, og krigsforbrydere kan således blot straffes for mere almindelige lovovertrædelser som vold, overgreb og mord.

Signalværdi

Og det er et problem, mener Institut for Menneskerettigheder, der i et nyt såkaldt policy brief anbefaler Justitsministeriet at sikre, »at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser selvstændigt kriminaliseres i dansk ret«.

»Det er først og fremmest vigtigt, fordi der kan være enkelte ting, man har svært ved at straffe efter almindelig dansk straffelov,« siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved instituttet og tidligere medlem af FN’s torturkomité:

»Og så er der en vigtig signalværdi i, at vi straffer det, for hvad det er: meget, meget grove internationale forbrydelser.«

For nylig opfordrede justitsminister Mattias Tesfaye (S) ukrainske flygtninge, der har været ofre for eller vidner til krigsforbrydelser i Ukraine, til at rette henvendelse til politiet. Indtil videre har politiet ifølge ministeriet registreret to sager, der begge er blevet videresendt til Europol.

»Situationen i Ukraine er frygtelig, og mange ukrainere er blevet tvunget til at flygte fra krigen. Vi skal som retssamfund sikre, at personer, der har begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt,« udtalte Tesfaye i pressemeddelelsen.

Kritik fra FN

I løbet af Ukrainekrigen er Rusland også blevet beskyldt for folkemord, blandt andre af præsident Zelenskyj og af USA’s præsident, Joe Biden. Og det findes der en særskilt lov for i Danmark.

Da Danmark i 2001 skulle ratificere Statutten for Den Internationale Straffedomstol, vurderede den daværende regering, at folkedrab meget nærliggende ville kunne straffes efter folkedrabsloven fra 1955. Men samtidig vurderede man også for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, at det må anses som værende »dækket af straffelovens almindelige bestemmelser om blandt andet drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk«.

Med medlemsskabet af Den Internationale Straffedomstol forpligtede Danmark sig til at retsforfølge krigsforbrydere, der måtte komme til landet. Selve domstolen tager sig kun af de højestrangerede forbrydere – præsidenter og hærchefer for eksempel – mens medlemslandene altså skal retsforfølge almindelige soldater, generaler og så videre nationalt.

Syv år senere, i 2008, vurderede Straffelovrådet på anmodning fra Justitsministeriet, om man burde indføre en særlig bestemmelse i straffeloven for tortur – som også kan høre under krigsforbrydelser – blandt andet fordi FN’s torturkomité havde kritiseret Danmark for ikke at have en sådan paragraf. Og fordi Norge efter lignende kritik havde indført en selvstændig bestemmelse.

Rådets vurdering lød, at de torturhandlinger, Danmark var forpligtet til at kriminalisere, allerede er »strafbare efter straffelovens bestemmelser om for eksempel vold, frihedsberøvelse, ulovlig tvang, trusler og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv«, og at Danmark ikke i øvrigt »er folkeretligt forpligtet til at indføje en definition af torturhandlinger i dansk lovgivning« eller »til at indsætte en særlig torturbestemmelse i lovgivningen«.

Dobbeltkriminalisering

Et af argumenterne, der går igen fra både 2001 og 2008, og som seniorforsker Peter Vedel Kessing hæfter sig ved, er, at man gerne vil undgå såkaldt dobbeltkriminalisering, hvor en anklaget kan dømmes for den samme lovovertrædelse, men efter forskellige paragraffer.

Det er rigtigt, siger Kessing, at man ville opnå dobbeltkriminalisering ved at indføre selvstændige bestemmelser for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, men på den anden side er der »masser af det« på andre områder. For eksempel er tvangsomskæring, menneskehandel og terror særskilt kriminaliseret, selv om det også kan straffes efter straffelovens almindelige bestemmelser.

»Med terrorpakken i 2002 var der også nogen, der sagde, at det jo allerede var kriminaliseret. Men Justitsministeriet sagde så, at det er vigtigt, at vi sender et signal om, at det er en helt særlig og alvorlig forbrydelse, og det skal have en særlig bestemmelse i straffeloven,« siger Peter Vedel Kessing:

»Ligesom at terrorisme ikke ’bare’ er vold og drab, men vold og drab med et politisk formål, er krigsforbrydelser vold og drab begået i en væbnet konflikt i en særlig krigssituation, og derfor har det også en særlig karakter.«

Selv om Peter Vedel Kessing erkender, at det ikke vrimler med historiske eksempler på krigsforbrydere i Danmark, og vi nok heller ikke skal forvente, at det strømmer ind med flere af dem i fremtiden, mener han, at det blandt andet i lyset af Ukrainekrigen ville være »et vigtigt signal at sende, også til det internationale samfund, at sige, at det ønsker vi at straffe i Danmark«.

»Det er også derfor, statsministeren sagde, da hun var nede at besøge Ukraine, at der var blevet begået krigsforbrydelser. Det siger man, fordi der er et særligt signal i det. Hun sagde ikke bare, at der var blevet begået vold og drab. Nej, man siger krigsforbrydelser, fordi det har en særlig signalværdi.«

Vid straframme

Noget andet, der taler for at indføre særskilte bestemmelser for de internationale forbrydelser, er, at Danmark næsten er »det eneste land i Europa, som ikke har krigsforbrydelser i sin straffelov«, siger Peter Vedel Kessing.

Han henviser til en kronik i Politiken af specialanklager og forfatter til en bog om internationale forbrydelser i dansk ret Andreas Laursen, der konstaterer, at »blandt EU-landene er kun Italien i en tilsvarende situation, og her har netop Ruslands invasion af Ukraine fremskyndet processen mod en egentlig inkorporering af forbrydelserne«.

»Så der har altså været en erkendelse i de andre nordiske lande og rundt om i Europa om, at det er man nødt til at have,« siger Peter Vedel Kessing.

– Vil det ikke i langt de fleste tilfælde være af den staten, hvori forbrydelserne er begået, eller af Den Internationale Straffedomstol, at krigsforbryderne ville blive retsforfulgt?

»Jo. Men med Rusland og Ukraine bliver det jo svært at retsforfølge de to landes krigsforbrydere, hvis de er i deres eget land. Det kræver oftest et regimeskifte. Indtil da er det vigtigt, at vi i Danmark for eksempel kan retsforfølge en russisk soldat, der har begået krigsforbrydelser, som måtte flygte hertil. Det er der også meget fokus på i EU, som har lavet et samarbejde med anklagemyndigheden for at sikre beviserne.«

Dykker man ned i Straffelovrådets begrundelser fra 2008 for ikke at indføre en særskilt torturbestemmelse er en af dem, at forskellige internationale organer har forskellige fortolkninger af tortur. Men selv om man kunne forestille sig, at det også kunne være tilfældet for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og Peter Vedel Kessing anerkender, at det kan være et problem, siger han dog, at »der jo er nogle meget autoritative fortolkninger fra for eksempel Den Internationale Straffedomstol«.

»Der er alle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden defineret, definitionerne er internationalt anerkendt, og det er dem, mange lande i Europa har lavet lovgivning ud fra. Det er så rigtigt, at det kan fortolkes på forskellige måder. Men selve ordlyden af paragrafferne er ret præcise.«

Håber på genovervejelse

I sin begrundelse for ikke at anbefale en særskilt torturbestemmelse i dansk strafferet skriver Straffelovrådet også, at der kan være stor forskel på tilfælde af tortur, der kan omfatte alt fra drab og vold til ulovlig tvang, frihedsberøvelse og trusler. Og bestemmelsen vil derfor skulle »dække et meget omfattende område«, og strafferammen ville altså skulle spænde vidt for at få alle tilfælde med.

»Strafferammen i en sådan bestemmelse måtte omfatte straffelovens strengeste straf, livstidsstraffen, for at dække tilfælde, hvor torturhandlinger medfører døden. I forhold til de mindre grove tilfælde af tortur ville en sådan strafferamme – selv om der må ses med stor alvor på alle former for tortur – være for vid og uden rimelig sammenhæng med strafværdigheden af disse mindre grove forhold,« skrev rådet i 2008.

Selv om noget lignende formentligt ville gøre sig gældende ved krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, mener Peter Vedel Kessing ikke, at det er »et tungtvejende argument«:

»Jeg kan da godt se, at det spænder meget vidt. Men det er jo ret normalt, at man har en straframme, der hedder fængsel op til livstid. Eller op til ti år, hvor man jo stadig kan nøjes med at give en betinget dom. Det er normalt i strafferet,« siger seniorforskeren.

»Men vores håb er jo også bare, at Justitsministeriets Straffelovråd skal genoverveje det. Med Ukrainekrigen er der nu så meget fokus på området, og det er en anledning til at kigge på det igen og revidere holdningen. Det er over 20 år siden, og situationen har ændret sig meget. Vi synes, det er en god idé, men det kræver grundige overvejelser, og det er meget komplekst.«

Information har bedt Justitsministeriet om et interview med justitsminister Mattias Tesfaye, der er vendt tilbage med et skriftligt svar:

»Vi skal som retssamfund være med til at sikre, at personer, der har begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt,« indleder ministeren svaret og henviser til sin nylige opfordring til ukrainske flygtninge om at henvende sig til politiet, hvis de har været ofre for eller vidner til krigsforbrydelser i Ukraine.

Tesfaye bekræfter, at han har modtaget Institut for Menneskerettigheders policy brief, hvortil han skriver, at han »er åben over for at se på en selvstændig kriminalisering, men en endelig beslutning kræver grundige overvejelser«.

»Jeg har derfor bedt mit ministerium se på fordele og ulemper,« afslutter han det skriftlige svar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Damm Sørensen

Når Danmark ikke har særskilt lov om tortur , skyldes det vel, at vores anvendelse af lange varetægtsfængslinger vil kunne kriminalisere regeringen.

Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Vi trænger i dén grad til en forfatningsdomstol eller i det mindste et rådgivende juridisk råd til folketinget.

Etisk råd kan være udmærket, men et tilsvarende, uafhængigt 'juridisk råd' kunne være et godt skridt fremad.

John Damm Sørensen, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar