Offentlighedsloven
Læsetid: 4 min.

Notat fra Justitsministeriet indeholder kun få eksempler på chikane opstået som følge af aktindsigt

Flere myndigheder melder om chikane af offentligt ansatte, og derfor vil regeringen stramme offentlighedsloven. Men efter at have hørt alle ministerierne har Justitsministeriet kun modtaget få konkrete eksempler, hvor chikanen er opstået som følge af aktindsigt
Chikane af offentligt ansatte opleves som et voksende problem – især for dem, der har såkaldt borgernære funktioner som eksempelvis ansatte i politiet, fængselsbetjente, psykiatrien eller på det sociale område.

Chikane af offentligt ansatte opleves som et voksende problem – især for dem, der har såkaldt borgernære funktioner som eksempelvis ansatte i politiet, fængselsbetjente, psykiatrien eller på det sociale område.

Sigrid Nygaard

Indland
23. august 2022

Mange offentligt ansatte udsættes for chikane fra utilfredse borgere, og derfor har Justitsministeriet netop haft et lovudkast i høring, som blandt andet skal stramme offentlighedsloven. Men et høringsnotat fra ministeriet tyder på, at der ikke er mange konkrete eksempler på den type chikane, som stramningen af offentlighedsloven skal adressere.

I bemærkningerne til lovudkastet skriver Justitsministeriet, at når først navnet på en offentligt ansat er oplyst via en aktindsigt, kan der fra sociale medier skaffes yderligere oplysninger, for eksempel om den ansattes bopæl, familie eller fritidsinteresser, som kan bruges til chikane. Derfor skal det ifølge lovudkastet være muligt i fremtiden helt at undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, hvis en myndighed vurderer, at formålet er chikanøst.

Forud for at lovudkastet blev sendt i høring, havde Justitsministeriet bedt samtlige ministerier med underliggende myndigheder samt KL og Danske Regioner om at komme med »konkrete eksempler« på, at medarbejdere var blevet udsat for chikane, hvor der samtidig var en formodning om, at der »var en forbindelse til, at den pågældende har fået udleveret sit navn som led i aktindsigt«, som ministeriet skrev. Der er kommet svar fra 24 forskellige myndigheder.

Information har nu fået aktindsigt i Justitsministeriets høringsnotat. Og en gennemgang viser, at der tilsyneladende er indrapporteret ganske få konkrete tilfælde, hvor baggrunden for chikanen kan siges at være en aktindsigt i medarbejderes navne.

Der omtales således kun seks eksempler, hvor det ud fra notatet står klart, at navnet på en offentligt ansat, der er blevet udsat for chikane, i første omgang er blevet udleveret via aktindsigt: Et drejer sig om en politibetjent, et andet om en ansat i Udlændingestyrelsen, en tredje om ansatte og ledere i Administrations- og Servicestyrelsen, et fjerde og femte om togpersonale ansat i DSB og endelig et sjette om medarbejdere på et plejehjem.

Derudover har enkelte myndigheder rapporteret om et par eksempler på chikane, hvor det ud fra ministeriets notat er uklart, om den offentligt ansattes navn i første omgang kan være blevet udleveret via aktindsigt.

Professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller kender godt Justitsministeriets notat.

»Jeg har også hæftet mig ved, at der kun er nævnt ganske få konkrete eksempler,« siger han.

Han understreger, at der i notatet fremgår mange eksempler på chikane af offentligt ansatte, selv om det kun er i få tilfælde, at vedkommendes navne er blevet udleveret via aktindsigt i første omgang.

»Det får mig til at konkludere to ting: For det første er der god grund til at beskytte identiteten af visse offentligt ansatte, som er meget udsatte. Det er et helt reelt problem, som man må gøre noget ved. For det andet viser de få eksempler, at problemet ikke løses ved at begrænse mulighederne for aktindsigt,« siger han.

»Selv om formålet – at beskytte de offentligt ansatte – er ædelt, så burde man i stedet for at udsende et meget dårligt gennemtænkt lovudkast som det, der nu har været i høring, tænke hele problemstillingen nøjere igennem og få fagfolk, der har kendskab til problemerne, komme med nogle løsningsforslag,« fortsætter professoren.

Får kendskab til navne på anden vis

Det fremgår af notatet, at mange offentlige myndigheder oplever et stigende antal aktindsigter, hvor borgere søger aktindsigt for eksempel i navngivne ansattes personalemapper. Det fremgår også, at chikane af offentligt ansatte er udbredt og opleves som et voksende problem – især for dem, der har såkaldt borgernære funktioner som eksempelvis fængselsbetjente, ansatte i politiet, psykiatrien eller på det sociale område. Notatet nævner adskillige eksempler på chikane af offentligt ansatte lige fra tilsendte blomsterbuketter eller anmeldelse af demonstrationer foran den ansattes bopæl, digital chikane til direkte dødstrusler, hærværk og ildspåsættelse.

Men det er altså kun i få tilfælde, hvor det ud fra Justitsministeriets notat står klart, at de offentligt ansattes navne i første omgang er udleveret via aktindsigt. En række myndigheder har da også svaret Justitsministeriet, at de ikke kender til konkrete eksempler.

Det gælder eksempelvis Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Styrelsen for Integration og Rekruttering, Hjemrejsestyrelsen og Center for Menneskehandel. Men de fleste af de myndigheder, der har svaret Justitsministeriet, udtrykker under alle omstændigheder ønske om strammere regler og større beskyttelse af de offentligt ansatte, også selv om de ikke selv kender til eksempler, hvor chikanen oprindeligt er foranlediget af aktindsigt i et navn på en offentligt ansat.

I stedet har de chikanerende borgere fået kendskab til navnene på offentligt ansatte på andre måder, og det er der adskillige muligheder for. Når eksempelvis Fødevarestyrelsen eller Familieretshuset afgør en sag, underskrives afgørelsen af en medarbejder, og dermed er navnet kendt. Tilsvarende skal en fiskerikontrollør, der ønsker at gennemføre en fysisk kontrol af en fiskefangst, forinden legitimere sig. For sundhedsområdet gælder det, at der via digitale platforme som for eksempel sundhed.dk eller MinSP er mange muligheder for at fremskaffe navne på ansatte i sundhedssystemet, hvis ikke de chikanerende borgere simpelthen har noteret sig navnet på det skilt, som mange sundhedsarbejdere bærer som en del af deres arbejdstøj.

Information har bedt justitsminister Mattias Tesfaye om en kommentar til, at der kun er indrapporteret ganske få konkrete tilfælde. Han svarer i en skriftlig kommentar, at han ikke mener, der er tale om en meget markant ændring af offentlighedsloven.

»Hovedreglen er stadig den samme, nemlig, at der skal være offentlighed og åbenhed i det offentlige. Men jeg synes, at det er nødvendigt at passe bedre på de offentligt ansatte i sager om aktindsigt, som bliver brugt chikanøst. Vi kan se, at der er en kraftig stigning i antallet af sager om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte, og vi har set eksempler på, at reglerne om aktindsigt bliver udnyttet til at chikanere offentligt ansatte. Vi hører også fra Fængselsforbundet og Politiforbundet, at aktindsigt i navne på deres medlemmer er en del af problemet. Det gør indtryk på mig,« lyder det i det skriftlige svar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er i straffelovens kapitel 14 strafsanktioner ved forbrydelser mod offentlige myndigheder.
Hvis der er øget behov for at hindre chikane mod embedsfolk, kan disse bestemmelser justeres.

Regler om begrænsning af aktindsigt kan misbruges, da det jo er et helt subjektivt skøn, om en begæring om aktindsigt har et chikanøst formål.

uffe hellum, Per Klüver, Lene Basballe, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Med de mange overgreb mod borgere fra offentligt ansatte for eksempel fra firmaer ansat til at disciplinere ledige er det ikke underligt at der fra tid til anden kommer en modreaktion.

Måske fordi undertegnede oplyste nogle af de ansatte i milliardforretningen med aktivering af ledige at professor i socialret Kirsten Ketscher havde udtalt at aktivering efter hendes mening var disciplinering.
Det kan have fornærmet dem, ikke at de sagde noget til mig, men de samarbejdede tilsyneladende eksemplarisk om en falsk anmeldelse mod mig for brud på Dagpengeloven. Hvilket for en ikke juridisk kyndig ligner et brud på straffeloven kapitel 17 omhandlende Falsk forklaring og falsk anklage. Det er den verdslige version af det 8. bud. Du må ikke vidne falsk mod din næste!
Alle anstrengte sig for at dække over deres niddingsdåd lige fra direktør og ejer af aktiverings aktieselskabet over Jobcenterchefen, Arbejdsmarkedsstyrelsens jurist, selv borgmesteren som var Jobcentrets tilsynsmyndighed og som jeg havde oplyst om at jobcenterchefen havde løjet for mig. I stedet satte han kommunens chefjurist til at skrive til mig at de ikke ville besvare henvendelser fra mig, hvilket ligner et brud på forvaltningsretten.
Nu er jeg ikke typen der lader min frustrationer gå ud over andre men jeg oplyser gerne ved given lejlighed hvor nederdrægtigt fastansatte kan finde på at behandle medborgere der er dårligere stillede end dem selv, og konstaterer samtidigt at ledige reelt er retsløse. Hvilket vi til dels kan takke blandt andre Claus Hjort Frederiksen for.
Få måneder før min sag havde han gentagne gange fortalt ondsindede usandheder om ledige hvilket vel må kvalificere til at blive kaldt hadetale mod ledige.

uffe hellum, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Ebbe Overbye, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Anders Hüttel, Peter Wulff og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Justitsministeren kunne konstatere, - en kraftig stigning -! Til 6 tilfælde?
Er den offentlige forvaltning ømskinnet?
Reaktioner fra borgere må kunne påregnes og tåles, når administrationen rammer udsatte borgere urimeligt.
Tror der er en anden dagsorden: "- fanden hytter sine"! Hvordan skal borgerne og "den fjerde magt"/pressen så følge med i den offentlige forvaltning af borgernes midler/skattekroner?

Maia Aarskov, uffe hellum, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Jeg er ikke så naiv at jeg tror, at alle ministerier/styrelser har overblik over de medarbejdere der har været udsat for chikane og dernæst har brugt tid og ressourcer på at sikre sig hvordan den chikanerende er kommet i besiddelse at de misbrugte oplysninger.
Det er vel strengt taget kun politiet der kan gennemføre en reel efterforskning af oplysningernes vej fra myndighed til den chikanerende.

Anders Hüttel

Jeg sidder for det meste og glor ud i luften stadig kronisk og på sygedagpenge.

Sidste "rapport" om mig - fra jobcenteret - var baseret på 4 møder på mine "ressource" forløb, hvor jeg fremstod glad og naiv. Ikke to ord i denne 6 siders rapport har fat i hvad der er i spil.

Min læge har ikke fulgt op siden jeg fik mine blodpropper den 21/1-2021.
Jeg bad og en psykologisk udredning og en opfølgning på mine personligheds-forandringer. Jeg har hørt nada!

Jeg er matematikuddannet så jeg kan godt regne ud, hvor meget jeg ligger væk fra et normalt liv. At tænke på det, gør bare en mere bedrøvet.

Civilstyrelsen åbnede mine øjne for, hvad der er forandret og den hjælp til mig og 170.000 andre er ikke eksisterende.

Tænk på at vi ikke er kommet længere. Tænk at vi stadig er et primitivt land som ikke en gang kan favne os.

Jeg sidder i limbo på fjerde uge - fordi jeg har fået jobcenteret og lægen til at tvivle på deres professionalitet. Hvorfor fanden kan de ikke acceptere at de ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når staten udøver chikane og magtmisbrug mod borgerne er der et væld af undskyldninger, smarte huller, undtagelser, slør, hemmeligholdelse m.m. til at forklare, hvorfor det er alt andet end chikane.

Men den anden vej - der er ingen enkeltsag for lille til at motivere systemet, tilsyneladende.

Lene Basballe, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Undersøgende journalist ved Danmarks Radio, Jesper Tynell, udgav for nogle år siden bogen: "Mørkelygten", der bl.a. beskriver, hvordan 'Offentlighedsloven' virker i virkeligheden.

Bogen kan stærkt anbefales !

https://da.wikipedia.org/wiki/Jesper_Tynell

uffe hellum, Maia Aarskov, William Kern og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar