Folkeskolen
Læsetid: 5 min.

Ny analyse: Næsten hver anden nyuddannet lærer vælger folkeskolen fra

Kun 55 procent af de nyuddannede lærere fra årgang 2020 blev ansat i offentlige skoler det år, viser ny analyse. Det er en foruroligende udvikling, som skal ændres, siger lærerforeningen og skoleeksperter
»Der er noget galt med overgangen fra læreruddannelsen, for det er jo et kæmpe problem, at så mange læreruddannede søger væk fra folkeskolen, når der mangler uddannede lærere,« siger docent på Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt.

»Der er noget galt med overgangen fra læreruddannelsen, for det er jo et kæmpe problem, at så mange læreruddannede søger væk fra folkeskolen, når der mangler uddannede lærere,« siger docent på Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt.

Peter Nygaard Christensen

Indland
30. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Selv om der mangler lærere, blev kun 55 procent af de nyuddannede lærere fra årgang 2020 ansat på folkeskoler og offentlige specialskoler samme år, som de blev færdige. Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka.

Andelen af nyuddannede lærere, der søger væk fra folkeskolen, er dermed steget de seneste 20 år. Blandt de lidt ældre årgange af nyuddannede lærere fra 2014 og 2017 begyndte omkring 60 procent med arbejde på offentlige skoler, mens andelen på de ældre årgange var helt oppe over 70 procent.

Kraka har ikke tal på lærernes ansættelsesforhold længere frem end til 2020, og derfor kan der være blevet ansat flere nyuddannede i folkeskolen i 2021, men ser man på de tidligere årgange, er tendensen, at andelen af lærere ansat i folkeskolen typisk falder i årene efter, at de er blevet færdiguddannede.

At kun lidt over halvdelen af de nyuddannede lærere i dag får job i folkeskolen er foruroligende i en tid med voksende lærermangel og faldende optag på læreruddannelsen, mener Andreas Rasch-Christensen, der forsker i folkeskolen på professionshøjskolen VIA University College.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

1. Gør læreruddannelsen 5 årig og forskningsbaseret.
2. Lad de studerende vælge 2-3 fagområder, som er ansættelsesbindende
3. Lad didaktik blive et fagområde der læses gennem hele uddannelsen og som afsluttes med en praksiseksamen i skolen
4. 2 x 1/2 års praktik

... så er vi på vej..

Ja jens christian jacobsen
Og så vil det også hjælpe gevaldigt hvis underviserne på læreuddannelsen faktisk havde viden (gerne erfaring) om hvad lærejobbet indebærer.

Ps Iøvrigt - mon ikke læreuddannelsen ikke allerede er oppe på 5 årsværk, da jeg gik på læreudannelsen i slutningen af forrige årtusinde, var den på 4,5 årsværk

Mathias Kvolsgaard

2 ting gennemsyrer læreruddannelsen.

-Nærmest ingen kontakt med børn (18 uger over 4 år)

-100% gruppearbejde.

Det står i voldsom kontrast til lærerarbejdet.

Merete Stephens, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Christel Gruner-Olesen, Dan Jensen, Rolf Andersen, Niels Christian Sauer, Inger Pedersen, Inge Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mon ikke det ville hjælpe, hvis de lærerstuderende fik en længere og bedre praktiktid ude i en "rigtig" folkeskole. Her kunne de også støtte den lærer de var i praktik hos med at give en "hånd" med som hjælpelærer til eleverne i klasserne.

Men det største problem er nok at lærerne ikke har tid til forberedelse af timerne og for mange og for forskellige elver i hver klasse samt ikke mindst efter skolereformens ledernes ret til at bestemme tilrettelæggelsen af klasseundervisningen og hvornår forberedelsen skal foretages.

uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Dan Jensen, Rolf Andersen, Niels Christian Sauer, Svend-Erik Runberg og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg glæder mig til en undersøgelse blandt frafaldne lærere om, hvad de anser for årsagen til fravalget. Man kunne også lave undersøgelsen blandt de lærerstuderende.

uffe hellum, Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Rolf Andersen, Niels Christian Sauer, Carsten Bjerre, Svend-Erik Runberg og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
dorte eggersen

lidt hurtig opklaring ifht foregående kommentarer:
Læreruddannelsen varer 4 år
Undervisere på læreruddannelsen er en blanding af:
- cand. pæd. - uddannede, dvs. fagfolk som først har taget en læreruddannelse, hvorefter de typisk har arbejdet nogle år i skolen, før de har taget en kandidatuddannelse på universitetet. På læreruddannelsen gennemgår de i den første ansættelsesperiode et tre-årigt lektorkvalificeringsforløb.
- cand mag´er som har læst et eller to fag på universitetet. De ansættes direkte i læreruddannelsen, hvor de ligesom cand pæd´erne gennemgår et treårigt lektorkvalificeringsforløb blandt andet med udviklingsarbejde i skolen
- phd- uddannede med enten baggrund 1 eller baggrund 2.

De er utroligt mange meninger om skolen og læreruddannelsen på baggrund af gætterier, desværre.

bedste hilsner

uffe hellum, Mogens Holme, Jette Steensen, Carsten Munk, jens peter hansen, Jesper Kloppenborg, Hans Struwe, Ove Junne og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

På et eller andet tidspunkt vandt benovelsen over det store udland over gode, danske erfaringer på skoleområdet.
Vi har ellers haft aldeles mange pionerer, der har løftet uddannelsen og dannelsen i befolkningen, fra Reventlow over Grundtvig/Kold og videre til mange generationer af reformpædagoger som Gunnar Jørgensen, hvis Flemming-bøger stadig kan læses som den bedste indførelse i progressiv skolepolitik, sine steder en A. S. Neill før Neill selv.
Den danske folkeskoles succes baserer sig på at være af og for folket, og den kører af sporet, når den ophører med at være det, som det løbende er sket siden 1992.

Jeppe Lyngsø Bundgaard og Niels Bønding anbefalede denne kommentar

Mange "erfarne" lærere falder også fra faget pga. udbrændtehed og nedtur med stress. Hermed opfordring til at undersøge stressfrekvesen blandt lærerne i en opfølgende artikel

Steffen Gliese, Theresa Knudsen, Jesper Kloppenborg og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Respekt for lærere og lærerfaget!
Det kræver "hår på brystet" at styre og undervise nutidens børn - og forældre som synes alt mulig.
Det er også så synd at specialklasser/skoler er nedlagt .....synd for alle.
.....og børns indimellem disrespekt for deres lærere, kommer et sted fra! Det kan udmatte enhver lærer!

Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Erik Fuglsang og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

Læreruddannelsen spiller naturligvis en rolle her, men det kan på ingen måde forklare, hvorfor selve jobbet fravælges, når man er færdiguddannet.

Forklaringen er så enkel, at det gør ondt, men der er INGEN vej udenom: Lærerarbejdet er blevet for hårdt. Så enkelt kan det siges. Og indtil man indser dette, vil problemet kun blive større og større.

Inge Nielsen, Steffen Gliese, Mette Bulloch, Bo Klindt Poulsen , Theresa Knudsen, Niels Bønding og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Et statsligt indgreb i lærekonflikten, hvor "den danske model" sættes ud af kraft, ligesom det også skete for sygeplejerskerne.
Hvis man som offentlig ansat ikke kan kæmpe forbedre løn- og arbejdsforhold, er det ikke underligt, at nyuddannede søger over i det private.

Mogens Holme, Inge Nielsen, Steffen Gliese, Niels Bønding og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Der er lavet mange undersøgelser af frafald på læreruddannelsen. I al beskedenhed har jeg selv været med til at lave flere af dem. Se fx hos EVA, UVM, m.fl.
Her går det igen, at de studerende ikke føler sig fagligt klædt på til skolens mangfoldige faglige opgaver.
Når de så holder op med at være lærer, angiver de frafaldne tid som væsentligste udfordring. Det interessante er, at det er tid til såkaldt relationsarbejde som lærerne mener de mangler. Ikke tid til at formidle fagenes indhold.

'...Hvor lærerne førblev betalt med tid (de fik timer for bestemte opgaver), bliver de nu (2016) betalt for tid og kan i princippet forventes at stå til rådighed i den fulde arbejdstid..[...] ..lærerne peger særligt på manglende tid til at tage sig af det, de kalder ”relationsarbejdet” som bl.a. indbefatter at tage sig af konflikter, uforudsete problemer og af at skabe gode sociale dynamikker mellem børnene og i det hele taget tid til at hjælpe børnene med de problemstillinger, der løbende kommer, men ikke kan planlægges. Denne del af arbejdet opleves af lærerne som
en meget central del af det at være lærer, men samtidig er dette arbejde ikke noget, der kan skemalægges...'
og
'..Lærernes arbejde er nu defineret ved sin udstrækning og ikke ved sit indhold. Tid er dermed blevet en abstrakt og tom kategori, løsrevet fra konkret indhold...'
Pia Böwadt m.fl. (2016): Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? UCC
https://www.035.dk/media/9282687/hvorfor_stopper_laererne.pdf

Når lærere hverken bliver tilstrækkelig fagligt eller pædagogisk/psykologisk uddannet er een løsning selvfølgelig at fjerne diagnosebørnene og sende hærskarer af psykologer ind på skolen, segregere og isolere. En anden og endnu uprøvet vej er at gøre uddannelsen sammenlignelig med en kandidatuddannelse og gerne bruge det ekstra studieår til undersøgende og afprøvende lange praktikker, som kendes fra pædagoguddannelsen. Det vil give de studerende et realistisk blik på skolens vilkår og de børn der findes, og samtidig give dem muligheder for at gennemføre gedigen faglig formidling og omsorg indenfor de tidsrammer, som man kan forhandle sig frem til. Måske det ikke fjerner al lærerfrafald - det er under alle omstændigheder hårdt at være lærer - men det giver dem en mere mangfoldig baggrund at gøre det fra.

Inge Nielsen, Steffen Gliese og Niels Bønding anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I betragtning af at der stort set er frit optag og et stort frafald på sprogfagene på Universitetet har den 5 årige kandidatuddannelse vist heller ikke den store interesse for eventuelle kommende gymnasielærere.
Når klasserne er store, inklusionsbørnene er mange og hjælpen er fraværende er det da helt forståeligt at så mange ikke ønsker at arbejde i en folkeskole, de studerende alt for godt kender og som ligger få år bagud i deres hukommelse. Lige nu udbygger fx Københavns Kommune skoler så de bliver mega store. Langt de fleste ønsker små enheder til deres børn. Hårdt belastede skoler kan naturligvis ikke holde på deres lærere og lærernes arbejdsvilkår er jo siden 2014 omgjort til en industriarbejders akkordansættelse med prøvetagning, tilstedeværelse og test. Hvem pokker gider at placere sig på øretævernes holdeplads ?

Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Inge Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jens Peter Hansen - det drejer sig ikke om studerende er 'interesserede' i en kandidatuddananelse, men om hvordan samfundet og staten forholder sig til stort frafald på både uddannelse og job, hvor årsagerne er kendte.
En længere uddannelse giver større og bredere kunnen, højere løn, status i verden og øget selvværd. Det er ingredienser, der skaber grundlag for at blive i erhvervet.
Det er naturligvis ikke eneste baggrund for, at lærere kan se arbejdet som interessant og overkommeligt. Mindre klassestørrelser, rettidig faglig og psykologisk hjælp til udsatte børn og mere selvforvaltning er velkendte positive forstærkere.

jens peter hansen

jens christian jacobsen,
jeg tror vi er enige om det meste og derfor skrev jeg:
"Når klasserne er store, inklusionsbørnene er mange og hjælpen er fraværende er det da helt forståeligt at så mange ikke ønsker at arbejde i en folkeskole, de studerende alt for godt kender og som ligger få år bagud i deres hukommelse."
.
Det er da helt fint at man gør læreruddannelsen til en kandidatgrad, men det flytter ikke ved at det er arbejdsforholdene der afskrækker de studerende.
Jeg har for mange år siden plæderet for at lærerne skulle undervises på universitetet. Det kunne man såmænd gøre over night ved at kalde uddannelses- institutionerne for universiteter. Jeg har selv i en høj alder gået på universitetet og jeg må sige at de studerende der fik sidefag i fx dansk, hvis de blev ansat, ville få nogle meget hårde år i på gymnasiet. Så vidtspændende og dybdeundersøgende var undervisningen heller ikke.
En lærer i folkeskolen skal tage stilling til langt flere ting i skolens hverdag end en gymnasielærer, som dog i de sidste år også er blevet konfronteret med problemer de var lykkelig fri for for efterhånden en del år siden.
Man kan undre sig over at man fra politisk hold holder sig for ørerne og ikke vil indse at man er ved at gøre folkets skole til skraldespanden, som ikke får de midler der er livsvigtige for dens overlevelse. På min gamle skole sygemeldes de unge lærere på ofte eller siger op. De kan ikke klare mosten og venter på at få en stilling på en privatskole eller en skole i et parcelhusområde. Nok så megen uddannelse på et højt niveau hjælper ikke meget når betingelserne er så dårlige. Det er lærerne der sidder ved fronten, men politikerne vil ikke give de værktøjer ,som man nu i meget lang tid har råbt op om. Måske skal de i fremtiden også hive hovedtøjet af Ayse, før hun kommer ind i klassen. Jeg græmmes.

Lise Lotte Rahbek, Christel Gruner-Olesen, dorte eggersen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det samfundsøkonomiske formål med folkeskolen er børnepasning nu, såvel som for hundrede år siden. Så kan mor tage slavearbejde ligesom far, og BNP kan forøges.

Men det faglige niveau i samfundet er eksploderet. Nu hvor ingen længere behøver leve i uvidenhed og hage sig til 20 år gamle forkerte forklaringer, så kan man simpelthen ikke sætte en børne-passer til at undervise i faglige områder.

En hygge-tante eller lege-onkel, som kunne fornøje og skræmme børnene i sidste århundrede, bliver fuldkommen til grin, hvis han/hun har et lavere fagligt niveau, end fem minutters internetsøgning giver de kvikkeste unger.

De fleste skoler i USA forventer en master-udannelse i noget relevant, hvis du skal underholde børnene med fagligt indhold. Og lønnen herovre er en hel del lavere end for eksempel en sygeplejerske.

Hvis der skal genetableres en slags faglig tilfredshed, skal det nok være et krav med en master-uddannelse i faget for alle fag-lærere, udover naturligvis en omfattende pædagogisk praktikperiode. Det giver de potentielle nye lærere en fair chance for at vurderere, om de kan lide arbejdet på en folkeskole, om de kan klare de faglige krav, og om de måske hellere vil noget andet med deres faglige studier.

Det er vanvid at tro, man kan holde til 40 år som børnepasser. Nogle helt fantastiske personer kan måske klare det, men realistisk set skal de fleste kunne skifte arbejdsform eller karriere efter de første 15-25 år. For nogle er det måske bedst at være støtte-lærer på nedsat tid, imens de forfølger deres private interesser, eller bare skruer ned for tempoet.

For andre er en efteruddannelse på et par år måske tilstrækkeligt til at kunne klare ti år mere, uden at blive vanvittige. Det er muligvis også løsningen for de fremragende faglærere, der i sin tid blev ansat uden en master i faget, og som for personlig tilfredshed (og meget højere løn) måske lige skulle tage et par år fri, til at studere færdigt.

I stedet for at begræde, at 45% får en bedre ide, og vil noget helt andet, så skal vi tværtimod give friheden til at skifte både til og fra arbejdet som lærer. Hvis der er en veluddannet børnepasser i lokalet til at tage sig af det pædagogiske, er der måske endda mulighed for en rent faglig person, som (for en lavere løn) kan lave en fag-plan, fortælle om dybere baggrundsviden, sikre at eksamenspensum er i orden, og generelt højne ungernes respekt for den faglige side af arbejdet.

Naturligvis kan man kun score den højeste løn, hvis man både har en master, og også har pædagogisk og psykologisk baggrund, og har en robust erfaring med begge dele i et klasselokale. er skal være plads til de dygtige mennesker, som IKKE ønsker begge sider af arbejdet, og som er fint tilfreds med en mere beskeden løn for et mere beskedent ansvar.

Steffen Gliese

Uffe Hellum, princippet i al lærdom er, at man skal kravle, før man kan gå. Derfor er lærere, der år efter år kan tage det lange stræk med at lære eleverne tålmodigt at tilegne sig færdigheder stadig helt nødvendigt.
Derfor er det heller ikke en god idé også at akademisere læreruddannelsen - sådan som så mange andre erhverv over de seneste årtier simpelthen har mistet et reelt indhold.
Der har bredt sig en tro på videnskab som en almindelig form for teknologi, man bare kan tage i brug; men sådan fungerer det altså ikke med den eksperimenterende undersøgelse af forhold, vi er underkastet: først må man vide, hvad vi tror er tilfældet i dag, så kan denne viden anfægtes fagligt systematisk. Men de hypoteser, videnskaben opererer med, kan man ikke leve efter, og man kan ikke danne samfund på dem. Videnskaben finder også sine genstande i det liv, der leves, og den verden, der afdækkes. Men videnskab handler ikke om svar, den handler om spørgsmål, og derfor er den et nødvendigt korrektiv til den oplevede virkelighed, der som de tektoniske plader, jordens overflade muligvis består af, over tid flytter betingelserne for liv og samfund.

Steffen Gliese

- for det, man glemmer i din på mange måder i detaljerne godt tænkte skitse, er, at den teknologiske og videnskabelige indsigt uproblematisk har baseret sig på den helt almindelige, grundige skolegang med nødvendig og grundig træning i at opbygge viden og færdigheder til bygge videre på.
For det handler jo ikke om at kunne bruge andres viden, det handler om at have et grundigt fagligt beredskab, så man selv kan skabe en ny.

jens christian jacobsen

Steffen Gliese - det er lige præcis grunden til at mange lærere forlader folkeskolen nemlig troen på at 'man skal kravle før man kan gå.' Kravler man, bliver man løbet over ende, for det går stærkt i folkeskolen.
Man skal lære, før man kan undervise. Det viser alle undersøgelser, at lærere ikke gør under de nuværende forhold.

@ Steffen Gliese
Jeg vil insistere på, at med samfundets nuværende høje akademiske niveau, så SKAL mange lærere akademiseres, for at kunne undervise i tekniske fag.
Din ide om at man skal kravle, før man kan gå, er godt set. Læger og sygeplejersker starter jo heller ikke som faglige verdensmestre, men som yngre læger eller yngre sygeplejersker, før de kommer til deres foretrukne speciale.
Der er sikkert mange, der kan starte som lærere (børnepassere med meget høj IQ) med mere praktik, og uden at have deres egen masters i et fagområde endnu. Og så tage deres masters, enten ved siden af, eller i en sabbat.
Der er sikkert også mange, som har en masters, og som hurtigt kan få en pædagogisk overbygning med masser af praktik, så de bliver klar til virkelighedens klasselokale.
Uden selv at have været igennem det medicinske, så tror jeg det tager 5-10 år på gulvet fra "færdiguddannet" til speciallæge eller specialsygeplejerske. Det er næsten fjollet at tro, man ikke har brug for noget tilsvarende, før man er fuldt udrustet som faglærer.