tiårsplan
Læsetid: 9 min.

Onsdag starter de længe ventede psykiatriforhandlinger, men valgkampen kan komme i vejen

Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begynder forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Rekruttering og forholdene for børn, unge og de mest syge bør have højeste prioriteret, lyder ønsket fra både Sundhedsstyrelsen og Psykiatrialliancen
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ved flere lejligheder garanteret, at regeringen ville nå at indgå en aftale om entiårsplan for psykiatrien inden et valg.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ved flere lejligheder garanteret, at regeringen ville nå at indgå en aftale om entiårsplan for psykiatrien inden et valg.

Nils Meilvang

Indland
23. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Kritikken af regeringens manglende handling over for den nødlidende psykiatri har været hård.

»Forargeligt«, »amatøragtigt« og »en urimelig behandling af psykiatrien« har det lydt fra partier på tværs af det politiske skel.

Psykiatrien har været systematisk underfinansieret og -prioriteret i årtier. Det har sat sine spor. Der er store rekrutteringsproblemer, psykiatere og sygeplejersker forlader faget, ventelisterne vokser, mange patienter må udskrives før tid på grund af sengemangel, og undersøgelser står i kø for at vise et alt for presset arbejdsmiljø.

Men onsdag begynder forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien. Endelig, fristes man til at tilføje, for utålmodigheden fra nærmest alle Folketingets partier og en lang række faglige organisationer har været stor. Senest har mere end 1.000 psykologer underskrevet et åbent brev sendt til alle Folketingets medlemmer. Her lyder opråbet, at flere børn og unge mistrives, og at fagpersonalet ikke har ressourcer nok til at hjælpe dem. Det er problemer, der også kom massivt fokus på i kølvandet på angrebet i Field’s. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

fin egenfeldt

Indsatsen mod psykiske lidelser må ske fra primært tre vinkler:

1. ÅRSAGERNES AFDÆKKES OG ANGRIBES:

De omfattende samfundsændringer, der antageligvis er årsag til det stigende antal symptomer på u tilpassethed især blandt unge må indkredses og ændres. Meget af det der kaldes psykisk sygdom er sunde reaktioner på usunde tilstande. Ansvaret er alles dog især antropologernes (= menneskekenderne) Denne gruppe inkludere psykologer, psykiatere, psykoterapeuter samt et bredt spekter af humanistiske uddannelser fra filosofi, kriminologi og jura over litteratur til andre kultur studier. Det kræver en massiv opprioritering af midler til disse forskningsområde, som passende kunne tages fra de såkaldt positivistiske naturvidenskaber, der har fået rigeligt bl.a. via privat erhvervsfinansiering gennem rigtig mange år.

2. SYMPTOMERNE BEHANDLES: a. terapi; b. psykiatri/medicin c. omsorg;

De grupper der skal tage ansvar herfor er alle bevillingsmæssigt nødlidende. De midler der afsættes til dem er for få og der er for få professionelle. Psykiatere er ikke de eneste der skal/kan arbejde med de ramte grupper. Heller ikke hvis de, som en del har, har fået en passende terapeutisk efteruddannelse. Mange uden medicinsk/psykiatrisk grunduddannelse men med humanistiske mv. grunduddannelser kan med passende efteruddannelse indgå i de teams der skal arbejde med disse problemer.

3. REKRUTTERING AF PERSONALE. Markedsmekanismerne må her justeres således at de ønskede opgaver gøres tiltrækkende ved gode ansættelsesforhold. Meget kan læres af det private erhvervsliv, der klart argumentere for at høj løn, gode personlige udviklingsmuligheder, gode ansættelses- og fratrædelses vilkår mv. tiltrækker de højest kvalificerede. Der er overalt rigeligt med ansøgere til gode stillinger. Og evt. dårligere kvalificerede kan opkvalificeres i ansættelsesforholdet.

Tænk hvor mange midler vi ville få til oven nævnte opgaver, hvis vi indførte en reel progressiv skat og tænk hvor meget tættere vi var på målet for gode samfundsforandringer hvis vi gjorde det mindre attraktivt at tjene de sidste kroner. !!!Al den tid vi kunne få til at kysse på børn og kærester og gå ture eller lege!!!

Flemming Jensen

Højeste prioritet, det tror jeg ikke at Søren Pape er enig i, vi må alle huske hvad han har sagt om unge med angst og depression.