»Gå nu hjem, Barbara« stod der på det meget omtalte banner, som Ekstra Bladet først på måneden fik fløjet rundt over Christiansborg, hvor departementschef Barbara Bertelsen har sin arbejdsplads i Statsministeriet. I et interview forklarede avisens chefredaktør, at det »svækker tilliden til systemet«, at hun og de øvrige embedsmænd, der blev kritiseret i Minkkommissionens beretning, ikke var blevet sendt hjem. Og i et åbent brev adresseret til Barbara Bertelsen skrev han, at »du har svigtet dit land«.
Avisens kampagne imod departementschefen var enestående ubehagelig. Men selve kravet om, at hun skulle hjemsendes, er ikke enestående. Det er blevet fremsat af flere politikere og andre medier, blot i mindre tabloide termer, og mange af de samme argumenter er gået igen blandt kritikerne af statsminister Mette Frederiksens (S) beslutning om ikke at hjemsende sin departementschef.
Flyver over Christiansborg lige nu. pic.twitter.com/odUtv1FVRR
— Mads Korsholm (@Madskorsholm1) August 8, 2022
Samme politikere og medier kritiserer nu i hårde vendinger den personalemæssige opfølgning på beretningen fra Minkkommissionen. En opfølgning, der for Barbara Bertelsens vedkommende indebærer, at hun er blevet tildelt en advarsel for sin ageren i sagen og i øvrigt kan fortsætte som departementschef.
Men spørgsmålet er, om sagen nu også er så enkel – eller om nogle vigtige nuancer er gået tabt i den stærkt politiserede diskussion om den øverst placerede embedsmand i centraladministrationen.
De grove forseelser
Der synes at være opstået en vis enighed om, at Minkkommissionens kritik af Barbara Bertelsen og de øvrige kritiserede embedsmænd er »sønderlemmende«, som Ekstra Bladet formulerer det. Igen og igen er kommissionen blevet citeret for en passus om, at »Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar«.
Det er også en hård og opsigtsvækkende kritik, når kommissionen lægger op til, at der kan gøres et ansvar gældende over for departementschefen. Men det er nok værd at understrege, at formuleringen om forseelsernes »grovhed« så at sige er fast standard, når kommissioner vurderer, at embedsmænd på den ene eller anden måde vil kunne drages til ansvar for deres ageren i en given sag. Den bliver brugt, lige så snart tærsklen til tjenestemandslovens paragraf 24 vurderes at være overskredet, sådan at en embedsmand vil kunne straffes med alt fra advarsel over degradering til afskedigelse.
Senest skete det i Instrukskommissionens beretning, hvor kommissionen vurderede, at der kunne gøres et ansvar gældende over for i alt fem embedsmænd.
Som opfølgning på Instrukskommissionens beretning blev to af de fem embedsmænd, den forhenværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum og den forhenværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen, tildelt advarsler. To kontorchefer fra henholdsvis ministeriet og styrelsen slap til gengæld for sanktioner, mens endnu en afdelingschef fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, efter alt at dømme havde kunnet imødese en regulær disciplinærsag, hvis ikke hun havde fået nyt arbejde uden for staten.
Lovbrud med forsæt
Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen havde ifølge instrukskommissionen deltaget aktivt i at instruere Udlændingestyrelsen i at iværksætte en ordning, »som hun må have indset var ulovlig«.
Ifølge Instrukskommissionen havde vicedirektør Lene Vejrum blandt andet deltaget i at iværksætte og opretholde en klart ulovlig administration, mens afdelingschefen blandt andet havde forholdt sig for passivt i forhold til instruksen til den ulovlige administration. I begge tilfælde vurderede kommissionen deres ageren som groft uagtsom.
Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen fik en endnu hårdere kritik og blev hjemsendt som følge af Instrukskommissionens beretning, antageligt med henblik på, at der skulle føres en disciplinærsag imod hende. Hun havde ifølge kommissionen aktivt deltaget i at instruere Udlændingestyrelsen i at iværksætte en ordning, »som hun må have indset var ulovlig«. Det var, skrev kommissionen, en forseelse af »betydelig grovhed«, fordi hun havde forsæt – eller med andre ord, fordi hun altså måtte have været klar over, at hendes instruks til styrelsen var ulovlig.
I det lys forekommer advarslen til Barbara Bertelsen i Minksagen ikke som en påfaldende mild sanktion. Minkkommissionen lægger til grund, at hun ikke var bekendt med, at der manglende hjemmel til at aflive samtlige mink i landet. Hun havde altså ikke forsæt. Men hun burde have rejst spørgsmålet om hjemmel, vurderer kommissionen, som blandt andet også fremhæver, at hun selv havde tilrettelagt en »forceret proces«, og at beslutningen om aflivning var »af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde«.
Små og store fisk
Der kan være forskellige vurderinger af, hvor alvorlig en fejl det er, at det ikke faldt departementschefen ind, at der måske slet ikke var hjemmel til aflivningen af minkene, selv om ingen fra ressortministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, nævnte noget hjemmelsproblem ved det afgørende møde.
Det er under alle omstændigheder Minkkommissionens vurdering, at forseelsen var af en sådan grovhed, at den er ansvarspådragende. Men hvor ansvarspådragende tager kommissionen ikke stilling til.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nu nået frem til, at en advarsel er den rette sanktion, ligesom der blev givet advarsler til de to embedsmænd i Instrukssagen, som ifølge kommissionen havde handlet groft uagtsomt. Det er faldet mange for brystet, blandt andet Politikens chefredaktør. I en leder skriver han, at styrelsen er nået frem »til et noget andet resultat« end Minkkommissionen, som ifølge ham havde konkluderet, at der kunne rejses personalesager imod Barbara Bertelsen og departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth. Det er imidlertid forkert. Kommissionen vurderer, at der er grundlag for at søge at drage de to departementschefer til ansvar, og advarslen til den ene og irettesættelsen til den anden er en måde at drage dem til ansvar på og er helt i tråd med kommissionens beretning.
I samme leder bliver det omtalt som »stødende«, at de »små fisk må betale prisen, mens de store fisk går stort set ram og uplettet forbi«. For mens Barbara Bertelsen og Johan Legarth altså bliver tildelt en advarsel og en irettesættelse, er rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard blevet fritaget for tjeneste og kan se frem til en disciplinærsag.
Rigspolitichef Thorkild Fogde er blevet fritaget for tjeneste og kan se frem til en disciplinærsag.
Til det må man sige, at Minkkommissionens beretning objektivt set forekommer langt mere belastende for Thorkild Fogde og Henrik Studsgaard, som begge ifølge kommissionen undlod at reagere på deres viden om, at der manglende hjemmel – og som næppe heller kan betegnes som »små fisk«. Man kunne derfor også finde det stødende for retsfølelsen, hvis de ikke blev mødt med hårdere sanktioner end embedsmænd, der ikke kendte til den manglende hjemmel.
De hjemsendte fra FE
Ligesom flere medier er borgerlige politikere stærkt kritiske over for forløbet. Højst usædvanligt har eksempelvis Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, argumenteret for, at Barbara Bertelsen burde have været hjemsendt. Og der synes at have bredt sig en fortælling om, at det er en anomali ikke at hjemsende embedsmænd, som kommissioner vurderer kan drages til ansvar.
Igen er det værd at minde om Instrukskommissionen, hvor kun én ud af de omtalte fem embedsmænd blev hjemsendt, mens deres sager blev vurderet. Og det var vel at mærke den afdelingschef som med forsæt havde viderebragt en ulovlig instruks til Udlændingestyrelsen, og som efter alt at dømme ville være blevet idømt en hård sanktion efter en disciplinærsag, hvis ikke hun havde søgt arbejde i det private.
I stedet for Instrukssagen er det imidlertid FE-sagen, som i den aktuelle diskussion er blevet fremhævet gang på gang. Her blev fem medarbejdere hjemsendt – og hvordan kan det så være, at embedsmændene ikke er blevet hjemsendt i Minksagen, spørger kritikerne.
Anklager blev afvist
I FE-sagen var det ekstremt hårde anklager, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne rettede mod FE. Tilsynet vurderede blandt andet, at FE havde tilbageholdt »centrale og afgørende oplysninger for tilsynet« og givet tilsynet »urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.
I det hele taget vurderede tilsynet, at der i FE herskede en »uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol«.
Hvis anklagerne var korrekte, kan man argumentere for, at hjemsendelser var mere oplagte end i Minksagen, hvor det er vanskeligt at se, hvilken skade eksempelvis Barbara Bertelsen ville kunne anrette i Statsministeriet, mens hun afventede en afgørelse i sin sag. Men anklagerne var ikke korrekte, vurderede en kommission bestående af tre landsdommere efterfølgende – i en undersøgelse, hvis nærmere indhold dog blev hemmeligholdt for offentligheden af hensyn til sagens fortrolige karakter.
I det lys kritiserede især Venstres Claus Hjort Frederiksen hjemsendelsen af FE-medarbejderne. Alligevel omtaler hans parti nu den sag som et eksempel til efterlevelse.
Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at det er netop landsdommer Michael Kistrup, som er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis anklager altså blev fuldkommen afvist af FE-kommissionen. For det er også Michael Kistrup, der er formand for Minkkommissionen, hvis vurderinger nu ligger til grund for personalesagerne imod de kritiserede embedsmænd, og det er Michael Kistrup, som Venstre i denne sag tillægger ubestridt autoritet.
Kritik af navngivne embedsmænd
Ligesom Sophie Løhde har kritiseret Mette Frederiksen for ikke at hjemsende Barbara Bertelsen, har hun også kritiseret statsministeren for at sende sagerne om embedsmændene over i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
I første omgang bidrog den politiske ordfører til, hvad man kan fristes til at kalde en ikkehistorie:
Berlingske kunne en lørdag midt i juli fortælle, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skulle ansætte en ny øverste chef, og at en sådan ansættelse skal godkendes af regeringens ansættelsesudvalg. Her sidder statsministeren og finansministeren, som bliver rådgivet af deres departementschefer, og det fik en ekstern lektor i jura, som også er formand for den danske afdeling af Transparency International, til at slå alarm:
»Vi har altså en departementschef, som er dybt involveret i en proces, som hun selv er genstand for. Og det går altså ikke,« advarede han i Berlingske.
Men Barbara Bertelsen var ikke dybt involveret i processen. Enhver med kendskab til den slags forløb ville vide, at hun i overensstemmelse med reglerne om inhabilitet ikke ville skulle deltage i ansættelsen, så længe hendes egen sag blev behandlet i styrelsen. Og da Statsministeriet om mandagen kom til orde, oplyste det, at Barbara Bertelsen og andre embedsmænd i Statsministeriet ikke ville deltage, såfremt hendes sag fortsat blev behandlet i styrelsen. I mellemtiden havde Sophie Løhde dog nået at indskærpe i Berlingske, at departementschefen ikke kunne medvirke i processen, og at ingen skal »have hverken bedre eller dårligere behandling, fordi de er Mette Frederiksens tætte samarbejdspartnere, og fordi statsministeren ikke er i stand til at erkende egne fejl og ansvar for, at hun har brudt loven og groft vildledt befolkningen og Folketinget«.
Direktøren nåede ikke at blive udskiftet, før styrelsen havde færdiggjort behandlingen af Barbara Bertelsens sag.
Støder retsfølelsen
Senere på sommeren var Sophie Løhde igen ude med riven.
»Vi har altid haft den arbejdsdeling, at Folketinget behandler kritik af politikere, mens kritik af embedsmænd foregår i det ansættelsesretlige system i de enkelte ressortministerier, hvor embedsmændene er ansat. Det har Mette Frederiksen selv sat ud af kraft ved at bede styrelsen referere direkte til hende og ved at sætte den hidtidige præcedens i den slags sager ud af kraft,« udtalte ordføreren til Politiken, som selv på lederplads beskrev Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som et »forsinkende led« under overskriften »Minksagens mangel på konsekvens støder retsfølelsen«.
Involveringen af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er imidlertid ikke en nydannelse opfundet til lejligheden. Adspurgt af Information oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet således, at ministeriet i sin tid var »i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forbindelse med ministeriets overvejelser om, hvorvidt Instrukskommissionens anden delberetning skulle føre til indledning af disciplinære forløb – eller øvrige reaktioner – over for ansatte i ministeriet«.
Hvad var alternativet?
Nøgternt betragtet er det vanskeligt at se, hvad statsministeren skulle have gjort, andet end at involvere styrelsen. Eftersom der skulle foretages vurderinger af en række departementschefer, var embedsmændene i de pågældende ministerier inhabile til at rådgive deres ministre. Det fremstår derfor som et naturligt valg at sende sagerne over i en styrelse med kompetence på området, og det havde antageligt vakt endnu mere kritik, hvis Mette Frederiksen havde ladet Barbara Bertelsens underordnede rådgive hende om mulige sanktioner imod deres chef – eksempelvis fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh, som onsdag gjorde sig bemærket på Twitter med en umisforståelig antydning af, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skulle have ladet sig påvirke af Statsministeriet til at foreslå en mild sanktion i Barbara Bertelsens sag.
Barbara slipper med en advarsel. Det indstiller den super uafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har Barbara som chef og Mette F som minister. Monty Python-agtig farce det her. Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati.
— Alex Vanopslagh (@AlexVanopslagh) August 24, 2022
En oplagt skandale
Selvfølgelig savner det mening, når statsminister Mette Frederiksen sætter spørgsmålstegn ved, »om der er tale om en skandale«, som hun sagde onsdag. For naturligvis er det en skandale, når en så indgribende og vidtgående beslutning som en de facto nedlæggelse af et helt erhverv bliver truffet uden lovhjemmel – uanset at den fornødne hjemmel hurtigt blev tilvejebragt. Og naturligvis er det en skandale, når ti ledende embedsmænd af en kommission bliver vurderet til at spille en så problematisk rolle i sagen, at de kan drages til ansvar for det.
Det er især i den slags skandalesager, at den tillid til systemet, som Ekstra Bladets chefredaktør omtalte i sit åbne brev til Barbara Bertelsen, er på spil. Og netop derfor er det afgørende, at nuancerne ikke går tabt, så sagerne bliver fordrejet, når vi taler om dem i offentligheden.
Især i den aktuelle sag er der op til det snarlige valg tungtvejende politisk interesse for at inkriminere Barbara Bertelsen og dermed Mette Frederiksen. For det er velkendt, at de to har et tæt arbejdsfællesskab, og det er statsministeren, der kan bebrejdes, hvis der er noget at udsætte på beslutningerne i hendes departementschefs personalesag.
Omkostningen er imidlertid, at sagen kan gå endnu hårdere ud over tilliden til systemet, end den i forvejen berettiger til.
Det har den sgu da været i snart 2 år. Og ikke nok med det. Den bliver brugt som undskyldning fra blå blok til endegyldigt at smadre velfærdsstaten og den danske model til fordel for en lille luksus elite, som kan fortsætte deres overforbrug og CO2 udledning.
En forbrydelse mod det danske folk er under opsejling af den blå bedrager blok.
En horn mod demokratiet.
Anton Geist, du får min opbakning.
Først og fremmest skal vi huske på, at dette her ikke handler om, at det var en fejl at slå minkene ned. Det var det ikke. De blev slået ned pga. de kunne smitte mennesker, og specielt fordi, de kunne danne mutationer, der kunne smitte mennesker. Specielt det sidste er en rigtig farlig cocktail i en pandemi.
Det handler tværtimod om, at en mindre del af minkfarmene lå udenfor sikkerhedszonerne og at der angiveligt kun var lovhjemmel til at slå majoriteten ned, der lå indenfor sikkerhedszonerne.
Jeg fornemmer lidt, at den hetz, der er kommet i kølvandet på nedslagtningen italesætter, at hele nedslagtningen var ulovlig, ja, nærmest en overtrædelse af Grundloven. Heraf snakken om magtfuldkommenhed. Det er ikke korrekt. Måske af nogle, der ikke forstår, at en pandemi aktiverer Epidemiloven, og at sygdomsspredning blandt dyrehold reguleres i Lov om dyrehold.
At der i starten ikke var lovhjemmel til en mindre del af nedslagtningen handler mest om et turbulent og forceret proces omkring beslutningen. Det tænker jeg også fremgår ret tydeligt af afgørelsen for Barbara Bertelsen: https://www.stm.dk/media/11540/afgoerelse.pdf og jvf. kommissionens kritik af netop det forcerede i processen.
Og apropos det forcerede skal man huske på, at processen var forceret fordi vi var midt i en pandemi, hvor der kunne være liv på spil.
Der er ganske enkelt nogle mennesker, der er begyndt på en personlig forfølgelse af nogle ansatte i staten - på et noget misforstået grundlag. Derfor tror jeg, at nogle skal til at slappe af. Der er også nogle grænser for, hvor meget, det er tilladt at chikanere mennesker, før det er en overtrædelse af straffeloven. Og her skal man også bare huske på, at personlig forfølgelse af ansatte i staten er ammunition til en skærpelse af Offentlighedsloven.
Må Anton Geist være den første i rækken af modige journalister, der behandler minksagen sagligt.
Ingen på Christiansborg havde forsæt, alle ville redde menneskeliv og/eller sundhedsvæsenet.
En brand skulle slukkes, så der blev sagt action. Tænk hvad den her sag gør i forhold til hvad embedsfolk og politikkere tør gøre i kriser.
I den her sag er der ingen ofre. Jo, nogle link som døde to måneder tidligere end de ellers var blevet slagtet. Og de mini skulle aldrig have været opdrættet. Der er en grund til, at mange lande udfase erhvervet.
I Tamilsagen var der ofre, i de ulovlige krige i Afghanistan og Irak var der ofre, i adskillelsen af asylpar var der ofre, da Claus Hjort lavede sociale eksperimenter med syge kontanthjælpsmodtagere var der ofre.
I minksagen er ingen ofre, men medierne kører derudaf, som om nogen snød og løj for egen vinding. Det er usmageligt og vil sikkert give de borgerlige regeringsmagten.
Hvis Søren Pape havde fået magt, som han har agt ville rigtig mange ældre medborgere være afgået ved døde af Corona. Besparelsen som Pape ville give i skattelettelser er i live, og dermed er skattelettelserne et Fata Morgana!
Mette Frederiksen har gjort et fantastisk arbejde de seneste tre år. Hun vil gå over i historien. Ikke så sært det blå hold er ved at dø af misundelse og gør alt for at fornedre hende. Sådan er de menneskers metoder. At svine alt til de ikke kan nå.
Og oven i hatten kan Danmark nu, efter Mette Frederiksens formidable indsat, hvor der ALDRIG har været så mange i arbejde og mod ALLE ods udvise et overskud på statsfinanserne på ikke mindre end 91 milliarder kr. indtil nu for 2022. og det på trods af der blev brugt langt over 300 milliarder for at holde Danmark kørende under corona krisens første år. Ikke mindst de danske virksomheder blev der taget hånd om.
En fantastisk indsat af den bedste Statsminister Danmark har haft i nyere tid. Lederskab og handlekraft betegner Mette Frederiksen. Tak for det Mette.
Det blå hold vrider sig af misundelse og tager ALLE midler i brug for at ødelægge Mette Frederiksens omdømme. Og dem der kun lever af overskifter følger blå blok i deres ødelæggelser. Men demokrati, det er det ikke. Det er demagogi og folkeforførelse af værste skuffe.
Men igen. Tak til Mette Frederiksen for en formidabel indsat under en svær tid, hvor det danske folk kom først. Det vil du altid blive husket for.
Jeg glæder mig til Mette Frederiksen igen sætter sig i statsminister stolen de kommende fire år.
Og forløbet blev jo forceret, fordi Fødevarestyrelsen i måneder havde forsøgt at redde minkerhvervet, på trods af udbredt og delvis uforklarlig smitte.
"I Minksagen er ingen ofre", skriver Marianne Rosenkvist ganske rigtigt. MInkene, dem allesammen, ville være blevet aflivet alligevel, blot nok ca. 5 dage senere når der var skaffet lovgrundlag til veje. Beslutningen ville være blevet truffet under alle omstændigheder.
Det kan vist ingen være i tvivl om, og jeg har heller ikke set nogen prøve art benægte det. (Derimod kan man vel eventuelt være uenig i selve beslutningen – det er jeg nu ikke – men det er en anden diskussion.)
Når det så er sagt, var selve forløbet, måden beslutningen blev truffet på, da bestemt kritisabelt. Men dét er ikke gået ud over nogen – heller ikke minkavlerne. Som i øvrigt får deres lovbestemte og rigelige kompensation.
Tak for redelig klumme!
Opslag på Skandale: 1: begivenhed, forhold eller andet der vækker forargelse eller strider mod den almindelige moral. 1a: offentlig forargelse og opstandelse
ORD I NÆRHEDEN
protest murren i krogene mukken i krogene surmuleri i krogene misstemning krusning ballade. (kilde: ordnet.Dk)
Jovist, Man kan vist godt diskutere begrebet skandale eller måske snarere i hvilken form eller udfra hvilken præmice noget er en skandale.
Den diskussion skal medierne nok sørge for at holde i gang. Tænker jeg.
Det behov tror jeg nu ikke jeg som vælger har? Kan jeg snart få politik på bordet så jeg kan se hvad det er der kan være muligt - hen over midten?
Det politiske ansvar ligger i minksagen hos Folketinget. Danmark er nemlig slet ikke klar til at håndtere en krise, der er mere omfattende end den kan løses i en enkelt sektor (f.eks. mink). I Danmark hersker nemlig et sektoransvarsprincip. Derfor var helvede løs, da minksmitten i Nordjylland begyndte at sprede sig til nordjyderne. Uagtet alle var enige om, at der prompte måtte skrides til handling, så var der ikke lovhjemmel til at agere central kriseledelse. – At Danmark ikke kan håndtere komplekse katastrofehændelser, har politikerne ikke SELV forstået. Derfor de uskønne mudderkampe. PILEN PEGER ALTSÅ PÅ AT FOLKETINGET SELV STÅR MED DET POLITISKE ANSVAR.
Niels Johan Juhl-Nielsen
25. august, 2022 - 22:28
Det har du fuldstændig ret i Niels. Corona krisen er en årtusind tsunami.
Foreslår Information, at vi skal stoppe magtkritik af løgn, bedrag og magtfuldkommenhed?
Ingen kritik af dårlig regeringsførelse - der ovenikøbet har kostet menneskeliv?
"Minkskandale forsinkede coronahjælp til plejehjem
Mens regeringen og myndighederne i november 2020 kæmpede febrilsk med at håndtere minkskandalen, forsømte man at gribe effektivt ind over for coronaepidemien, der på samme tidspunkt eskalerede kraftigt
og endte med at koste et betydeligt antal ældre livet på landets plejehjem.”
https://www.berlingske.dk/samfund/minkskandale-forsinkede-coronahjaelp-t...
En kommentar til:
”Minkkommissionen lægger til grund, at hun ikke var bekendt med, at der manglende hjemmel til at aflive samtlige mink i landet”.
Nej, men det omvendte spørgsmål for en departementschef i spørgsmålet om hjemmel må netop være, om vedkommende sikrer sig eller i det mindste kræver det undersøgt, om den nødvendige hjemmel er til stede.
Det drejer sig jo ikke om at undgå at bryde en lov, men om at sikre sig, at det nødvendige lovgrundlag er til stede.
I den givne situation må det absolut have været oplagt at sikre sig, at hjemmel var til stede, inden eksekveringen af en sådan beslutning blev iværksat.
Det specielle ved det forslag og det cover, der blev fremlagt på mødet i Koordinationsudvalget, var at det var et helt nyt forslag udarbejdet i Justitsministeriet, på forhånd godkendt af Barbara Bertelsen (BB), der var kommet med ændringsforslag.
Mødematerialet og coveret fra ressortministeriet Miljø – og Fødevareministeriet var på mødet reduceret til bilag.
Da ingen af de tilstedeværende departementschefer var til stede på mødet i egenskab af eksperter i forvaltningsret, og ingen af dem havde haft tid og mulighed for at sætte sig ordentligt ind i det nye forslag med hjælp fra forvaltningsekspertisen i deres ministerier, kan ingen af dem formodes med sikkerhed at have kunnet konstatere, om der var hjemmel til det nye forslag.
På baggrund af hændelsesforløbet må ALLE de direkte involverede departementschefer fra henholdsvis Miljø – og Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet siges at have haft et ansvar for, at hjemmelspørgsmålet og spørgsmålet om afklaringen af hjemmel i relation til det ny forslag IKKE blev rejst på mødet.
Den minister, der skal gå videre med beslutningen fra mødet og melde den ud over for offentligheden, i dette tilfælde Statsministeren, skal meget klart have at vide, at det må hun ikke gøre som om, at hjemmelspørgsmålet er afklaret, hvis dette IKKE er tilfældet.
I så fald vil der være tale om en vildledning af offentligheden. Det helt fundamentale ansvar i den sammenhæng er hendes departementschefs, altså Barbara Bertelsens.
Man kan som minister meddele en beslutning om aflivning af alle mink, men man må ikke opfordre til iværksættelse af eksekvering af beslutningen, før man har sikret sig, at der er hjemmel til dens gennemførelse.
Som der videre korrekt står i artiklen:
” Men hun burde have rejst spørgsmålet om hjemmel, vurderer kommissionen, som blandt andet også fremhæver, at hun selv havde tilrettelagt en »forceret proces«, og at beslutningen om aflivning var »af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde«.
I betragtning af, at det i højere grad end de øvrige departementschefer var statsministerens, der havde krævet ”tilrettelagt en forceret proces”, må hun vel i den sammenhæng siges at have haft et særligt ansvar, i hvert fald hvad det angår, og det var hende, der IKKE fik advaret sin minister før den vildledende udmelding til offentligheden.
Hvis der ikke kommer klare udmeldinger fra andre ministerier i spørgsmålet om hjemmel, må der ligge en initiativpligt hos Barbara Bertelsen. At ingen meddeler noget vedrørende hjemmel til hende, er ikke det samme som, at alt kan betragtes som værende i orden vedrørende spørgsmålet om hjemmel.
Det er netop denne forcerede situation alt for alvorlig til.
For alle direkte involverede departementschefer må det siges at have været særligt skærpende, at der i den pågældende sag var tale om noget meget vidtgående af intensiv karakter og uden fortilfælde, som kommissionen gør opmærksom på.
Når det drejer sig om ansvaret for at sikre sig, at hjemmel på forhånd er til stede, så Statsministeren i en så alvorlig sag som denne ikke kommer til for tidligt at melde noget forkert ud til offentligheden (og ikke mindst minkavlerne), mener jeg, at helt centrale aktører som Barbara Bertelsen og Johan Legarth slipper for nemt med henholdsvis advarsel og irettesættelse.
Netop, Niels Johan Juhl-Nielsen, jeg har påpeget i mange indlæg, at den virkelige skandale var, at der ikke forelå et lovgrundlag, som ville gøre det muligt for en regering at foretage det fornødne under en situation som den, vi stod med, og at netop revisionen af lov om hold af dyr, som var sket i Ellemann-Jensens ministertid, burde have taget højde for behovet for evt. at måtte aflive alle individer af en dyreart, hvis de udgjorde en risiko. Formuleringen i paragraffen er lige nøjagtigt så kryptisk, at den faktisk kan læses, som om der er hjemmel.
Egentlig var jeg også tilbøjelig til at mene, at man efterhånden burde komme videre, men efter de seneste begivenheder har sagen udviklet sig til noget værre rod. Nu ikke kun på det politiske plan, men nu også på det sagligt formelle plan.
Det hele havde sådan set været meget mere enkelt, og overskueligt hvis alle embedsmænd gik fri. Men det er udtryk for en total inkonsekvens, at de ansvarlige embedsmænd på næsthøjeste niveau sendes hjem, mens det højeste niveau kan blive.
Hvad Rigspolitichefen end har begået af fodfejl i sin håndtering, så gjorde han det efter ordre fra Bertelsen. Og givet vis med hårdt pres for at forcere processen. Det giver derfor ingen mening, at han skal sendes hjem, mens hun kan blive.
@ Frederik Schwane (20:42)
En fin fremstilling fra din side, men du er for overbærende i forhold til, at der er tale om helt fundamentale forvaltningsforsømmelser i relation til hjemmel (basal forvaltningsmæssig viden), som begås af de højeste i forvaltningen, nemlig departementschefer.
På en meget alvorlig baggrund, meget forceret og med meget alvorlige konsekvenser. Det er retsfølelsen og tilliden til myndighederne, der er på spil.
Processen var forfærdelig i betragtning af, at vi lever i et retssamfund. Det er jo ikke Polen, Ungarn eller Rusland, der er tale om.
Alle minkene var jo nok blevet aflivet under alle omstændigheder.
@Bjarne Toft Sørensen 00:32: Du har da i hvert fald ret i den allersidste af dine sætninger her.
Tak for sober dækning.
Savner dog klargørelse af den detalje, at det ikke var hele aflivningen af mink, der savnede hjemmel. Men at det kun var én af zonerne. - og altså en ret lille del af minkene, der ikke var hjemmel for.
Når oppositionen er så aggressiv, og når den aldrig af sig selv frivilligt indrømmer, at kritikken gælder et afgrænset område, - så blir det så meget desto mere væsentligt at påpege præcist hvor, kritikken er legitim.
I en ophidset folkestemning blir en fjer let til mindst fem høns....
Tak for en rigtig god gennemgang af Anton Geist og for første gang i lang, lang tid er jeg også blevet klogere af at læse et kommentarspor!
Vi må i alt det her ikke glemme at “oven over” det hele lå Wuhan spøgelset, (at vi havde fået en variant i DK der gjorde at vi som land kunne blive totalt isoleret). Når hele Minksagen til sin tid skal beskrives bør vi også se på forløbet fra første gang varianten blev beskrevet op til beslutningen om at alle mink skulle aflives.
Skal det forståes sådan at regeringen havde været bedre tjent med en hårdere bedømmmelse af BB i minkkommisionens rapport? Jeg mener, det jo svært efterfølgende for MF at skille sig af med BB, når hun kun har fået mild skældud.
Hvis det samme var sket under Lars Løkkes ledelse, altså at mink var blevet aflivet uden hjemmel, var det aldrig blevet en stor sag. For det første ville minkavlerne aldrig risikere at vælte en Venstre-ledet regering, så deres kritik ville være afdæmpet.
For det andet ville blå blok aldrig nedsætte en kommission. Det ville gå lige som med Støjbergs lovbrud, altså at blå blok lukker sig om sig selv og nægter at starte en kommission.
For det tredje ville det ikke være en stor sag for medierne. Det bliver nemlig først stort for medierne, når en ministers eller en regerings liv er på spil., og det ville der ikke være tale om her. Der ville blot være en dækning af nogle samråd, og størstedelen af befolkningen ville nok tænke, at herregud, ja, var det nu så slemt, at nogle mink blev aflivet nogle dage for tidligt.
Hvis man ejed en hel masse mink
i bure, er Staten så flink
at den rigt kompenserer:
“Gid vi havde lidt flere",
siger ejerne nok, med et blink ...
(Undskyld!!)
Nu har minkkommissionen jo slået fast,at legalitetsprincippet og dermed grundloven er brudt.
Det er slået fast af kompetente folk.
Nej, Frederik Schwane det var ikke bare "nærmest" en overtrædelse af grundloven,det VAR en overtrædelse af grundloven.
Alt andet er udenomssnak.
Man kan ikke have et embedsværk der ser stort på helt grundlæggende demokratiske principper.
Det skal ikke bagatelliseres.
Der er en direkte parallel til Tibet-sagen,hvor embedsværket også så stort på grundloven.
Det undergraver demokratiet.
Det ville virkeligt klæde de mange Mette-støtter at tage skyklapperne af og forholde sig til fakta.
Det er lige så stort et problem, hvis det sker under en blå statsminister.
Theo Lindemann
Mette Frederiksen har gjort et fantastisk arbejde de seneste tre år. Hun vil gå over i historien. Ikke så sært det blå hold er ved at dø af misundelse.
Måske fordi hun gør hvad blå blok selv ville have gjordt.
Et overskud på statsfinanserne på ikke mindre end 91 milliarder kr. indtil nu for 2022. og det på trods af der blev brugt langt over 300 milliarder for at holde Danmark kørende under corona krisens første år. Ikke mindst de danske virksomheder blev der taget hånd om.
Hvad med forholdene på vores skoler, sygehuse plejehjem og ikke mindst psykiatrien?
Det sejler.... hvori lægger de 3 års fantastisk arbejde med deres mandater og overskud på finaserne siden det stadig sejler. i min optik er det kerne blå økonomisk politik og socialt ansvar er der ikke meget af. De svage i samfundet har fået det sværere trods landets rigdom.
Fantastisk er nok ikke lige ordret. vel er hun en god politiker men social demokratiet kerne værdier er rykket til højre og Rawanda aftalen kunne selv Rasmus Paludan blive misundelig over.
Peter Meyling, du skriver, at "man kan ikke have et embedsværk der ser stort på helt grundlæggende demokratiske principper". Men er det en sand beskrivelse? Jeg synes ikke, at de her mennesker "ser stort" på loven.
Du og jeg kan vel også komme til at begå fejl i trafikken uden at det betyder, at vi dermed er ligeglade med færdselsloven.
@Lasse Nielsen
Legalitetsprincippet handler om magtens tredeling og er et helt fundamentalt demokratisk princip.
En af embedsmændene udtalte at det var "out of mind".
Det vil jeg kalde at se stort på grundloven.
Det var jo netop hans forbandede pligt,at sikre sig at loven blev overholdt.
@Lasse Nielsen
Jeg må også lige tilføje, at din sammenligning med trafikforseelser er helt ude i skoven.
@Peter Meyling
Dit citat "out of mind" er helt ude i skoven. Det var ikke det Henrik Studsgaard sagde, da han blev afhørt af Minkkommissionen.
Ukendskab til loven fritager som bekendt ikke for ansvar.
Læs derfor disse betragtninger af Eva Smith i dagens nyhedsbrev fra Altinget:
https://www.altinget.dk/artikel/eva-smith-minkkommissionen-og-folketinge...
Gad vide om oppositionen med succes kan holde en "mink" kampagne gående i månedsvis, hvis der nu ikke bliver udskrevet valg i efteråret. Måske ikke lige de Radikales ønskedrøm, da de så skal vælge mellem noget der ligner pest eller kolera.
Men det kunne MF jo lade blive deres problem.
Tak til Information for at reflektere over det hysteri, der har bredt sig.
Det mest skandaløse i minksagen er efter min opfattelse journalisternes rolle. De har kraftigt bidraget til at køre sagen helt ud af proportioner - jævnfør de første mange kommentarer ovenfor som sætter minksagen i rette perspektiv.
At politikerne manipulerer og ser bort fra faktuelle forhold er desværre ikke længere overraskende. Det er blevet helt normalt for politikere at promovere sig selv ved at svine andre til. Desværre virker det tilsyneladende - så det bliver de jo nok ved med. Selv den rare Pape er begyndt på tilsvining - efter han nu skal samle stemmer til at blive statsminister.
Journalisterne har passivt tilladt politikere fra blå blok at tilsvine ministre og embedsmænd i uhyrlig grad - især statsministeren og dennes departementschef har været udsat for grove overgreb. Ofte har journalister/ kommentatorer hjulpet med til det. Journalisterne har end ikke formået at spore diskussionerne ind på hvad minksagen faktisk drejer sig om. Når de blå partiledere, div eksperter og journalister konsekvent taler om
"ulovlig aflivning af et helt erhverv"
er problemet så, at det var ulovligt, eller er problemet, at alle mink blev aflivet ? Kunne I journalister venligt prøve at få det afklaret. Prøv venligst at forstå hvor vigtigt det er at separere diskussionen i disse to helt forskellige elementer.
Spørg f.eks. lederne af de forskellige partier om hvilken af de to elementer (evt. begge) de mener er grundlovsstridigt og på alle måder katastrofale. Så kunne vi måske begynde at diskutere hvad sagen egentlig drejer sig om.
Det er mit indtryk, at de fleste journalisters selvforståelse er, at de først og fremmest oplyser folket, holder øje med magthaverne og kæmper for ytringsfriheden. Det gør de jo også. Men kære journalister. De fleste af jer er altså samtidigt ansat i underholdningsindustrien. Prøv med lidt selvkritik/selvreflektion.
Måske bør vi have en instans der kontrollerer den 4. magt i vores land.
Blå blok vil ikke tale om alle de møgsager de selv har lavet. Skattelettelser hvor pengene ikke var til stede, jeg tænker på deres afgiftslettelser på store og dyre biler, der skulle betales via motorvejsskat, med forbillede fra Tyskland, den lukkede EU. Pengene skulle findes et andet sted. Alt det lort blå blok har på havelågen vil de ikke tale om. Jeg er ret sikker på, at hvis de blå havde magten var COVID krisen ikke håndteret så godt som MF har gjort. Regeringen har ikke haft særlig god tid til, at lave politik, først COVID19, så Ukraine og nu inflationskrisen. Alt det vil de blå ikke tale om, de vil kun svine MF til for minksagen, men har vi hørt fra blå blok, at de var en medvirkende årsag, at minkavlerne fik tårnhøje erstatninger, og hvor mange minkavlere var konkurstruet? Ikke et ord om det fra blå blok. Jeg mener at de blå heller skulle gøre det de er valgt for, nemlig at lave politik for hele folket, der trods alt betaler deres kontanthjælp.
@Ole Olesen
Det, Henrik Studsgaard sandsynligvis refererede til, er den praksis, hvor der i ministerier træffes beslutninger, der endnu ikke er hjemmel til at føre ud i livet.
Først træffes beslutningen, og så diskusteres tilvejebringelse af hjemmel bagefter. Det sker som regel uden de store problemer. Denne hjemmel tilvejebringes så typisk ved en folketingsbeslutning i løbet af nogle få dage.
Det var dog en alvorlig fejlvurdering fra Studsgaards side ifølge kommissionen, fordi der var tale om "--- en »forceret proces«, og at beslutningen om aflivning var »af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde«, som der citeres i ovenstående artikel.
De ting/emner, der fylder i medierne, er de ting/emner som PRESSEN synes der skal fylde !!!!
Ikke ud fra et sandhedskreterie (selv om de bilder sig selv det ind), men ud fra politisk manipulation !
Det er beskæmmende hvad de har -og stadig gør - lader Løkke slippe afsted med uden synderlig kritisk "kritisk graverjournalistik".
Der ligger - en absurd- facination af manden og V som i nogen grad minder om fordoms tids facination af "en vis herres meritter" ......facination gør blind og døv.
Pressen tager ikke deres samfundsansvar alvorligt !......selv den licensbetalte (tv2 i særdeleshed).
Det er PRESSEN som gentacer gentager gentager ordene : magtfuldkommen, minkkatastrofe , grundlovsbrud, tillidstab, osv osv. Som i reklamer ved de at gentagelser skaber "virkelighed ". Pressens vinklinger er stærkt politiserende.
Anders Langballes bog om journalister og pressen, beskriver det klart......og SÅ var han forsvundet fra mediebilledet !
Tak for nuanceret journalistik fra denne journalist.
Nuværende regering får min stemme, fordi de blå vil, som der også står andre steder vil smadre hele velfærdssystemet, som vores forfædre har bygget op i over 100 år. Det er blevet stille og roligt ødelagt over de sidste 40 år, og får (som også andre skriver) blå blok magten, så er der risiko for, at vores velfærdssamfund bliver lagt i graven. DE lavlønnede får ikke råd til ret meget os dem der er på offentlig ydelse får intet. Står det til Søren Paphoved, skal alle i hele arbejderklassen arbejde til de bliver båret til graven, og hvis jeg husker rigtig så er DA endnu værre for selv om du har et større handikap, skal du arbejde dig ihjel, alder uden grænser. Han har sit på det tørre, og har ingen erfaring i hvad få midler betyder, han kan ikke slå det op i en ordbog, for han kan ikke læse. Folk som ham får mit pis over kogepunktet, der er politikkere i samme bås.
Blå blok vil ikke tale om alle de møgsager de selv har lavet. Skattelettelser hvor pengene ikke var til stede, jeg tænker på deres afgiftslettelser på store og dyre biler, der skulle betales via motorvejsskat, med forbillede fra Tyskland, den lukkede EU. Pengene skulle findes et andet sted. Alt det lort blå blok har på havelågen vil de ikke tale om. Jeg er ret sikker på, at hvis de blå havde magten var COVID krisen ikke håndteret så godt som MF har gjort. Regeringen har ikke haft særlig god tid til, at lave politik, først COVID19, så Ukraine og nu inflationskrisen. Alt det vil de blå ikke tale om, de vil kun svine MF til for minksagen, men har vi hørt fra blå blok, at de var en medvirkende årsag, at minkavlerne fik tårnhøje erstatninger, og hvor mange minkavlere var konkurstruet? Ikke et ord om det fra blå blok. Jeg mener at de blå heller skulle gøre det de er valgt for, nemlig at lave politik for hele folket, der trods alt betaler deres kontanthjælp.
At man ser stort på grundloven generelt i embedsværket er Tibet-sagen netop et rigtigt godt bevis på.
Og at der en sammenhæng med det i minksagen,synes jeg faktisk er meget klart.
Det kan man da vælge at lukke øjnene for.
Men kors hvor er det naivt.
Der var netop artikler af denne karakter jeg lagde til grund, da jeg i sin tid besluttede at tegne abonnement på Information. Ingen andre danske medier er efter min mening i stand til, eller i hvert fald interesserede i, så detaljeret og præcist at beskrive en for os almindelige borgere så kompleks, nuanceret og vigtig sag, så det er til at forstå.
Tak for en fremragende artikel, Anton!
Hej Peter Meyland
Hvis bare du (please) og de andre fra blå blok (please) vil forstå at ALLE - jeg gentager ALLE - er enige om at beslutningen om at aflive alle mink var ulovlig ----- men at vi er mange der mente/mener, at det var nødvendigt at aflive minkene af hensyn til folkesundheden - så kunne vi måske derfra få en fornuftig diskussion. Det er altså KUN sidstnævnte vi er nogle/mange der citat: " lukker øjnene for". Er det svært at forstå, at man skal skelne skarpt imellem disse to forhold.
@Jørn Sørensen
Det ville være prisværdigt hvis du gad at ulejlige med at stave mit navn rigtigt.
Copy/paste er ikke så svært.
Jeg tilhører på ingen måde blå blok.Og når du prøver at sætte folk i bås på den måde,så viser det jo meget godt,at du nægter at forholde dig til indholdet i mine argumenter.
Jeg er udmærket klar over de ting du peger på.
Men vi er så nogle der mener,at grundloven er ret vigtigt og at embedsapparatet har af at holde sig inden for rammerne til hver en tid.
Jeg mente det samme under Støjberg-sagen og det ændrer sig ikke fordi regeringen er rød.
Din rød/blå snak har kun til formål at afspore debatten.
Fra pressemødet d. 5. nov. 2020. :
Statsminister Mette Frederiksen: Og så er vi nået til det sidste spørgsmål i dag. Værsgo!
Olivia Høj Fälling, Dagbladet Børsen: Olivia fra Dagbladet Børsen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om regeringen vurderer, at minkavlerne de har krav på fuld erstatning, som det foreskrives i bestemmelsen om ekspropriation i Grundloven?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver ordet til erhvervsministeren.
Erhvervsminister Simon Kollerup: Ja, det er jo en diskussion, der har påkørt nu et døgns tid. Og det er vi i gang med at få en juridisk vurdering af. Det bliver der kigget meget nøje på, men det ændrer ikke ved, at uagtet om det måtte være tilfældet eller ej, så er regeringen indstillet på, at både minkavlerne, følgeerhvervene og alle de andre erhverv i Nordjylland, der bliver ramt nu, skal selvfølgelig have en god økonomisk hjælp. Der er en stor opgave at løfte på vegne af hele dansk erhvervsliv og dansk økonomi. Og det er vi selvfølgelig klar med et økonomisk sikkerhedsnet under. Men det konkrete i forhold til ekspropriation, det er i gang med en juridisk vurdering lige nu.
https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-5-november-2020/
Det er da dejligt at se, at der i det mindste var EN vågen journalist på mødet d. 5. nov. 2020, der brugte ordene : Grundlov og Ekspropriation.
Og hvad kom Simon Kollerups jurister så frem til? Og hvornår?
Det fik vi aldrig svar på før det var for sent.
Jørn Sørensen: Hvor meget ved du egentlig om forfatningsret og forvaltningsret?
Beslutningen om at aflive alle mink var ikke ulovlig, men det var ulovligt af statsministeren at give befolkningen og ikke mindst minkavlerne indtryk af, at der var hjemmel til at kræve en sådan aflivning gennemført, når det endnu ikke var tilfældet, og at love belønning for straks selv at gå i gang med aflivningen.
Forudsætningen for en fornuftig diskussion er deltagernes viden om og anerkendelse af de fundamentale principper, som et demokratisk samfund som vores hviler på, og dermed også en viden om, hvilke forfatningsretlige og forvaltningsretlige principper ministre og embedsmænd har tilsidesat i forbindelse med minksagen.
Forståelsen af brud på forfatningsretlige og forvaltningsretlige principper i vores samfund har ikke noget at gøre med, om man stemmer på partier i rød blok eller blå blok.
Men en sådan forståelse er nok forudsætningen for at indse, at det, der er sket, er noget som man forventer kan ske i bananrepublikker og endog i autokratisk orienterede stater som Polen og Ungarn.
Hvis vores statsminister ville anerkende, at der var tale om en skandale, så kunne hun måske overbevise en stor del af befolkningen om, at hun tog minksagen alvorligt, og at vi ikke er på vej til polske eller ungarske tilstande i Danmark.
Thomas Jørgensen
26. august, 2022 - 09:21
”Hvad med forholdene på vores skoler, sygehuse plejehjem og ikke mindst psykiatrien?”
Du glemte lige børnehaverne.
Ja, hvad er der med det? Jeg har selv en datter, som er gået ud af folkeskolen for 2 år siden. Hun har været enormt glad for at gå i skolen i 9 år. Ikke en eneste gang har hun ikke haft lyst til at gå i skole. Tværtimod. Så det må sandelig være gået noget ned af bakke på 2 år. En stor del af problemet tilfalder nok forældrenes tiltider absurde krav – Særligt nogen mødre har mistet jordforbindelsen. For et par uger siden kunne man alle vegne læse om en Mor som gik bananas fordi hendes barn havde spist en småkage i børnehaven. Og sådan noget usundt skulle hendes barn bestemt ikke spise… På det her internet har alt det med at gå i selvsving med raketfart helt ude af enhver fornuft og kontrol.
Men det som er den væsentligste baggrund for de problemer du adresserer, er over 20 års systematisk økonomisk rundbarbering af den offentlige sektor af skiftende borgerlige regeringer med Anders Fogh Rasmussen (V) eller Lars Løkke Rasmussen (V) på statsminister kontoret. Læg så en kommune sammenlægning og nedlukning af alle landets lokale sygehuse for at lade dem genopstå som et kludetæppe af fem seks centraliserede supersygehuse, hvor hele arbejdsmiljøet skal genopfindes med et fingerknips. Så har du lidt af en uløselig knude. Dertil kommer, at der har været mangel på læger og sygeplejersker i årtier. Det begyndte med de statsstøttede privathospitaler, som både suge personale og økonomiske midler ud af de offentlige sygehuse. Så kom der sundhedsforsikringer oven i i de borgerliges kamp om at nedbryde den offentlige sektor.
Det er ikke Socialdemokratiet, som har nedbrudt den offentlige sektor. Det har de borgerlige partier og det systematisk og bag nedrullede gardiner med Dansk Folkeparties som brækjern. Og det fortsætter de med som du kan læse om de massive skattenedsættelser til de absolut rigeste i landet på bekost af dem der knap har nok.
Bliver Pape statsminister, så vil der komme indnu flere økonomiske udfordringer for landets offentlige børnehaver, folkeskoler, sygehuse, ældrepleje. Kun to steder vil der så ikke blive skåret ned. Politi og forsvar.
@Bjarne Toft Sørensen
Du rammer den "lige i røven"
Både mink-sagen og Søjberg sagen har afsløret en total mangel på respekt og forståelse for grundlæggende demokratiske principper.
Og det er ret trættende at høre på,at det hele bare er pressen eller de blå der er efter Mette.
Åbenbart er tiden til relativisme, og selvfølgelig hægtes 'skandalen' som fænomen for det værdipolitiske øje, mest det borgerlige brillestel. Med den herskende relativisme så er der jo intet andet end stemning og flertal der dømmer, og konstruerer skandalen. Bare til oplysning, for mig og ordbogen er en skandale formet af handlinger der ofte handler om magt og personlig vinding, enten de er politiske, økonomiske, sportslige eller seksuelt motiveret. Så kan man jo vælge. Var Mette Frederiksen motiver magt for magten skyld? Var det økonomisk vinding? Var det politisk?Var det personlig vinding? Eller? Med mine briller nej, det var en fej, som blev indrømmet og med et ønske om at løse en sundhedskrise? Hvis det er en skandale? Ja så gider jeg ikke høre på hvad du har sig. .Betragter dit synspunkt som en fejl og overdreven reaktion på 'narrativer' der skal forføre dig til at finde 'skyldige'. Med mindre du med substans kan frembringe beviser for handlinger eller motiver der falder under fænomen skandale?
@Torben Kjeldsen
Tro mig,det er ikke kun borgerlige der kræver at grundloven overholdes.
Det er muligt at du mener at grundlæggende demokratiske principper er ligegyldige.
Men Mette kommer til at tabe stort hvis ikke hun udviser lidt mere selverkendelse.
Peter Meyling
Hvor fremgår at jeg mener at grundliggende demokratiske principper er ligegyldige? Hvad mener du konkret med at MF skal erkende? Hun har erkendt ' sin fejl', har stemt for en undersøgelse, som er gennemført? Svar på hvad der en skandale i forhold til MF's handlinger? Og som jeg skriver med substans der falder under fænomenet skandale?
@Torben Kjelsen
Jeg synes det fremgår meget klart, at du enten ikke forstår eller respektere, at det er en ganske alvorligt sag,at man bare har tilsidesat legalitetsprincippet.
Men måske forstår du bare ikke hvad det drejer sig om?
At sige at det ikke er en skandale,kunne tyde på en virkelig manglende indsigt i grundloven og hvorfor vi overhovedet har den.
Peter Meyling
Der var tale om grundlovsbrud. Der er handlet uden lovhjemmel og at handlingen at slå raske mink ihjel udenfor 7.5 km zonen er i strid med legalitetsprincippet, det mest fundamentale princip i retsstaten. Det er fastslået. Spørgsmålet er alene om der er omstændigheder der giver ansvarsfrihed og straffrihed. Med mindre du har anden dokumentation, så mener jeg ikke, at jeg noget sted i Minkkommisionens beretning, kan læse, at der er begået handlinger med slette hensigter. Kun fødevareministeriet handlede selvom der manglede hjemmel. det fik jo konsekvenser. Min analogi er her; kører du over et kryds med lyskurv, hvor det røde lys ikke er tændt, så er du delvis fritaget for ansvar. Du skal altid orientere dig og køre efter forholdende, men i dette tilfælde kan vi betegne din kørsel som ambulancekørsel. Du ønskede at redde en syg person i bilen. November 2020 stod vi overfor en sundhedskrise, regeringen ønskede at begrænse smitte og sammenbrud i sundhedsvæsnet. Sikken en skandale ' ironi' kan forekomme.
@Torben Kjeldsen
Ifølge Den Danske Ordbog må bl.a. Mette Frederiksens udmelding på pressemødet d. 4. november såvel siges at have karakter af en fejl som at have karakter af en skandale.
Hun melder bl.a. ud, at der skal iværksættes aflivning af alle mink, og at forskellige myndigheder allerede har fået besked om at gå i gang med forberedelsen af dette arbejde.
Det skete på trods af, at der d. 4. november ikke var hjemmel (legalitetsprincippet) til iværksættelse af aflivning af alle mink.
Som kommissionen gør opmærksom på, var der tale om en helt særlig situation ”en »forceret proces«, og at beslutningen om aflivning var »af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde« ” (citeret fra artiklen).
At Mette Frederiksen på det tidspunkt ikke var klar over, at hun manglende hjemmel til en sådan iværksættelse, gør hverken fra eller til med hensyn til spørgsmålet, om det var en skandale eller ej.
Det er jo først og fremmest embedsværket, ikke mindst hendes departementschef, der har pligt til at forebygge, at en statsminister ikke kommer i en situation, hvor hun kommer med udmelding om iværksættelse af aflivning af alle mink, uden at hjemmel er til stede.
Som der står i ovenstående artikel:
”Og naturligvis er det en skandale, når ti ledende embedsmænd af en kommission bliver vurderet til at spille en så problematisk rolle i sagen, at de kan drages til ansvar for det”.
Anvendt kilde: Den Danske Ordbog.
Fejl: ”handling som har uønskede konsekvenser eller er i modstrid med gældende regler”.
Skandale: ” begivenhed, forhold eller andet der vækker forargelse eller strider mod den almindelige moral”.
Sider