Flere retsordførere erkender, at de øgede byrder, den stramme retspolitik har pålagt de danske domstole, er blevet overset.
For når der vedtages strengere straffe, bandepakker, strammere udvisningsregler eller ændret voldtægtslovgivning, bliver spørgsmålet om de ressourcer, det kræver hos domstolene, stort set aldrig berørt.
Mens både anklagemyndighed, politi, kriminalforsorgen og familieretshuset de seneste år har fået tilført store milliard- eller millionbeløb, så har domstolene fået bemærkelsesværdigt lidt. Det betyder, at de nu kæmper med rekordlange sagsbehandlingstider.
Ifølge Samira Nawa, der er retsordfører for De Radikale, »burde det være logik«, at der følger penge med ud i alle led, når lovgivningen bliver strammet.
»Når vi laver lovgivning på retsområdet i Folketinget, så bliver det opfattet meget værdibaseret. I alle andre spørgsmål, vi diskuterer, er det første spørgsmål, der bliver stillet: Hvad med finansieringen? Men det spørgsmål kommer aldrig nogensinde op, når vi diskuterer stramninger på retsområdet,« siger hun.
Britt Bager: »Hver gang vi laver en stramning, skal vi have et punkt, der hedder: Hvad kommer det her til at betyde ude i retterne. På samme måde som vi nu forholder os til, hvordan vi skal finde de fængselspladser, der er brug for. Der har vi også tidligere haft en tendens til at sætte straffen op uden egentlig at kigge på, hvor mange fængselspladser det koster, og om vi har dem.«
Ja, TÆNK, om det kunne brede sig?
At hver gang, folketingspolitikerne vedtager en lov, skal de have et punkt, der hedder: Hvad kommer det her til at betyde ude i den konkrete virkelighed for dem, der skal have det til at fungere...
Og tænk hvis der kunne udvides til; hvilke sociale konsekvenser får vore retspolitikker, derude 'i virkeligheden'? Hvilke konsekvenser får vore krigspolitikker og vore miljøpolitikker? Og tænk, hvis punkterne kunne blive belyst af de mennesker, det handler om, og ikke kun af en kynisk kværn fra ideologisk disciplinerede akademikere, indolente erhvervsfolk og indhegnede embedsmænd? SÅ ... ville der - måske? - komme en smule fut i fejemøget.
Kunne politikerne ikke tage en tørn som fængselsbetjente i samfundets tjeneste, sådan som Lars Løkke Rasmussen har foreslået de unge skal) ?
Så har jeg en stærk forudanelse om, at de ville tænke sig lidt mere om, inden de vedtog strengere straffe og nye regler for snart sagt alt, der rører sig.
Jeg vil foreslå at vi sender dem til fronten ved Donbass, så de kan vise at de reelt har røv i bukserne, fremfor at lade andre dø for sig.
Det er vist ikke påvist at øgede straffe fører til mindre kriminalitet. Det er til gengæld påvist, at hvis samfundet polariseres og hvis de dårligt stillede får færre chancer så øges valg af kriminelle løsninger. Mon ikke man kunne begynde at lægge krusen om: Mere støtte til de svageste, betalt af de akkumulerede gevinster som misbruget af de svageste har skabt hos de bedst stillede. Derfor omlæg statens indkomster! Det er også et faktum at omfanget af kriminalitet falder, når indkomstniveauet er normalt. Så i stedet for at øge udgifter til domstole, retsvæsen etc. kunne vi mere hensigtsmæssigt give pengene til værdigt trængende og alt så tage dem fra de store formuer. Det er utroligt som vores system retter smed for bager!
Alt andet lige kunne det måske fører til en tilbage rulning af den efter 1990 ´erne accelererende forarmelse, som "væksten" har skabt i vesten.
En bekendt af mig har lige fået en bøde på 5000kr. på grund af en lommekniv på 3cm. som sad i hans nøglebundt.
Den sag kommer nu til at køre ved domstolene.
Det startede med Mette Frederiksens spinoverskrift "Ingen knive i nattelivet" da hun var justitsminister.
Hele systemet mistænkeliggør sine borgere med sin stadig strammere retspolitik.
Det er så nemt at kræve hårdere straffe når man skal fiske stemmer.
Nu siger Britt Bager så at det "ikke er af ond vilje".
Men det er jo lige præcis hvad det er.
For det handler handler jo om nogle politikere der først og fremmest tænker på sine egne nemme stemmer frem for befolkningens ve og vel.
Jeg tror at vore politikeres adfærd kan forklares af bl.a. følgende forhold:
- Afmagt overfor en systemverden, som ikke kan kapere realiteternes verden
- Pres/påvirkning fra stærke økonomiske og strukturelle interesse(nte)r
- Styrkelse/fastholdelse af egen karriere/position (altså opportunisme)
- Lommefilosofiske idealer og egen snusfornuft
Hvis politikere og journalister ikke havde en så påtaget kort hukommelse ville de ikke slippe afsted med påstanden i overskriften.
Hver gang der blev lavet stramninger blev de advaret og især af hele domssystemet, der sagde, der ikke var ressourcer til det.
Men det var jo bare en mening, som alle andre.
Borgerlighed betyder mere og mere vi alle skal være lydige, efterleve de kristne værdier, være autoritetstro, samt lære at gå strækmarch.
For så bliver alt godt igen. Selv klimaet retter ind.
Borgerlighed betyder social kontrol gennem kristne værdier.
I betragtning af, i hvor høj grad den siddende regering (eksemplificeret af "overvågning-er-frihed"-Hækkerup) og såmænd også den foregående regering har været fuldstændig ligeglad med alt, der hedder retssikkerhed for borgerne, er det ikke nogen overraskelse, at det efterfølgende giver problemer.
Men fat mod! Regeringen har varslet tiltag til nye lovændringer, der vil strømline straffesagsprocessen noget mere. (Det sker godt nok på bekostning af borgernes retssikkerhed og til gavn for politi/anklagemyndigheder, men dét er vel ikke noget problem for alle vi andre retskafne borgere ...?)