ventetid ved domstolene
Læsetid: 10 min.

Politikernes stramninger har overbebyrdet domstolene. Pengene er slet ikke fulgt med

Sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole er blevet uacceptabelt lange. Det skyldes ifølge dommerne, at politikerne er gode til at vedtage stramninger af retspolitikken, men knap så gode til at afsætte de penge, som det kræver at behandle de komplicerede sager, der følger med
Sagsbehandlingstiden ved domstolene er steget eksplosivt de seneste år. Ifølge dommere og repræsentanter for byretterne er det største problem, at sagerne er blevet mere komplicerede og derfor kræver længere tid.

Sagsbehandlingstiden ved domstolene er steget eksplosivt de seneste år. Ifølge dommere og repræsentanter for byretterne er det største problem, at sagerne er blevet mere komplicerede og derfor kræver længere tid.

Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Indland
3. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er ikke noget nyt problem, men det bliver mere og mere alvorligt.

De danske domstoles sagsbehandlingstider er de seneste år steget så meget, at stort set alle aktører er enige om, at konsekvenserne er uacceptable. En rapport fra Rigsrevisionen viste i maj, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en domsmandssag er steget med næsten 80 procent, sager uden domsmænd med 70 procent, mens det tager 60 procent længere tid at gennemføre en tilståelsessag i dag end i 2016.

Borgerne venter altså nogle gange i årevis på at få deres sag afgjort med negative konsekvenser både for de tiltalte og forurettede: Vidner glemmer deres forklaringer, der må gives strafrabatter til dømte, fordi de har ventet så længe, og tiltalte oplever, at deres liv går i stå, mens de venter på at komme for domstolen, selv om sagen egentlig for længst er færdigefterforsket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Er der en sammenhæng til "forbrug" af jurister og dommere til rigsret mm?......eller ?

Inger Pedersen

Jamen selvfølgelig.

Her som alle andre steder: Sundhedsvæsnet, daginstitutioner handicapinstitutioner, politiet, forsvaret, grøn omstilling, forskningen, you name it...

Politikerne lover - med karrieresultne embedsmænd som nyttige idioter - guld og grønne skove - meen...: Det må altså helst ikke koste noget...

Netto, altså.

Så mens den ene styrelse får tilført midlertidige midler det ene år, må styrelse to skære ned - næste år får styrelse to tilført midlertidige midler, når katastrofen er blevet offentlig - mens styrelse tre må skære ned... og sådan fortsætter cirkuset i en evindelighed, mens faglig kompetence forsvinder, og ingen aner, hvad der egentligt foregår.

Hvor længe skal vi vente på, at der kommer politikere - og dermed embedsmænd - der vil tage ansvar for konsekvenserne af deres beslutninger i stedet for at betale med Matador-penge i et pyramidespil???

Inge Lehmann, Erik Tvedt, John Damm Sørensen, Lene Basballe, Dorte Sørensen, William Kern, Gitte Loeyche, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Marianne Stockmarr, Morten Balling, fin egenfeldt, Arne Albatros Olsen, Flemming Sørensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Peter Meyling

Ja,når man den ene gang efter den anden kræver hårdere straffe og en generel hårdere retspolitik, så har det selvfølgelig konsekvenser for politi,fængselsvæsen og domstole.
Det er en himmelråbende inkompetence vi ser hos de partier der traditionelt er regeringsbærende.

Inge Lehmann, Erik Tvedt, John Damm Sørensen, Ole Olesen, Dorte Sørensen, Gitte Loeyche, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Flemming Sørensen, David Zennaro og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Husker at have læst, om et Dansk Justitsministerium, - som for år tilbage, havde så mange penge, (som hidrørte fra afgifter på udstedelsen af både nye pas & kørekort,) at deres pengebjerg var ved at vokse dem over hovedet. Mere, vil have mere, og fanden flere. Kunne Det Danske Justitsministerium, ikke tage at få alle deres penge, til at gøre noget gavn, i stedet for, at hyle efter endnu flere penge, imens de selv "slæber til dynge. ???

Brian W. Andersen

@ Inger Pedersen

Vi skal slet ikke vente på, at der kommer politikere - og dermed embedsmænd - der vil tage ansvar for konsekvenserne af deres beslutninger i stedet for at betale med Matador-penge i et pyramidespil. Hvis vi gør det, så kommer vi til at vente forgæves for evigt.

Vi bør i stedet for komme i gang med samle os i vælgerforeninger og derigennem opstille og vælge nye kandidater/politikere. Det var sådan vi byggede velfærds og retssamfundet i første omgang og det er sandsynligvis den eneste måde at vi kan genopbygge de dele vi har mistet af dette igen. Der var en gang i Danmark, hvor 3 ud af 4 hustande deltog i udvælgelsen af kandidater, men i dag gøres dette af ca. 100.000-110.000 partimedlemmer, selvom vi i mellemtiden er vokset til at være 5,9 millioner mennesker i Danmark, så over 4,5 millioner danske borgere blot fungerer som stemmekvæg. Dette er ikke hvordan man passer på et demokrati og det plejer at være sådan at det man ikke passer på, det mister man.

Inge Lehmann, Inger Pedersen, Ole Olesen, Lene Basballe, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Signalpolitik er da det nemmeste i hele verden !

Inge Lehmann, Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Det offentliges ressource problem løses ikke af at tilføre flere ressourcer. Det gælder sundheds systemet, retsvæsenet og undervisnings området. (Dog næppe det sociale område). De strukturer, der er opbygget synes at belaste systemerne indefra således at der bliver stadig færre kræfter til at håndtere kerneopgaver. Konsekvensen er en stigende svækkelse af systemerne indefra og af tilliden til dem udefra. Situationen er farlig fordi det synes at være en selvforstærkende proces hvor inkompetence og mistillid accelerer.

Måske er vejen frem, at systemerne tager "skeen" i egen hånd og skaber etisk forsvarlige indre handlingsnormer. Altså begynder at handle efter egen personlig følelse af ordentlighed. Det betyder også at tilsidesætte regler/love som er en belastning for tilliden til systemet. Det kan kun ske indefra.

Det system jeg kender bedst er undervisningssystemet; her må relationen mellem elever/studerende og lærere styrkes. Og det psykisk/mentale område: her må der etableres et samarbejde mellem behandlere af alle former og de såkaldt etablerede behandlere således, at alles begrænsninger i behandlingssyn, -evner og -muligheder kan overkommes gennem gensidige udvekslinger. På det sociale område må de fysisk og psykisk handicappede sikres en respektfuld og accepterende ramme i mødet med systemet.

Kort sagt bør systemer og struktur ændres så vi risikerer mere, kontrollerer mindre og giver enkelt individet sin pligt og ansvarlighed tilbage. Med lov skal land bygges, men ikke ødelægges. Og med fordybede relationer, respekt og samtale skal land stabiliseres.

Måske kan vejen indledes med at Folketinget samtidig med at der udskrives valg vedtage en lov, der annullerer de bestående lovsystemer, henviser til alles pligt til at handle så fornuftigt ud fra erfaring som muligt i overensstemmelse med anerkendte dyder. Det nye Folketing kunne så begynde lovarbejdet fra grunden. De kunne starte med en ny lov, der sikrede statens indkomster indrettet således, at de der havde opbygget de største formuer de sidste 50 år skulle betale mest til samfundets genopretning.

jens peter hansen

Tager det længere tid at dømme en 12 mdr. i brummen mod tidligere fx 6 mdr ?

Domstolsreformen i 2007 var, ligesom den samtidige politireform og den forudgående kommunalreform, resultatet af en ganske urealistisk men forblændet tro på, at centralisering er lig med effektivisering.

De tre reformer -for slet ikke at tale om centraliseringerne på skatte- og ejendomsvurderingsområdet - beviser klart, at det modsatte er tilfældet, for på alle områderne er kvaliteten mindsket, effektiviseringen udeblevet og omkostningerne eksploderet.

Ærgerligt at dansk politik og centraladministration er styret af uvidenhed, manglende erfaring og inkompetence.

Det siger næsten sig selv, at det ville give store vanskeligheder at nedlægge størstedelen af landets dommerkontorer og politistationer. Det skortede da heller ikke på advarsler, men Løkke og støttepartiet DF var i nullerne forblændet af tanken om centralisering og allerhelst skulle også regionerne nedlægges.

Så vi vælgere ligger, som vi selv redte for 20 år siden.

Inge Lehmann, Inge Nielsen, Erik Tvedt, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Brian W Andersen

Den løsning, du oreslår, passede perfekt til landbosamfundet med stabile bo- og erhvervssteder samt industrisamfundet med relativt permanente arbejdssteder i forrige århundrede.

Det lyder smukt - men jeg er seriøst i tvivl om, hvorvidt det er en løsning i en verden, hvor grundlaget for alt er usikkert og fleksibelt.

Men jeg aner ikke, hvad jeg skal foreslå at stille i stedet.
Og som det ser ud lige nu, er der vist langt mellem dem, der måtte have et seriøst bud...

Peter Meyling

@jens peter hansen
Du melder dig ind i gruppen der kommentere uden at have læst indholdet.
Dommeren kommer med gode forklaringer på hvordan det hænger sammen.

Domstolsreformen i 2007 var, ligesom den samtidige politireform og den forudgående kommunalreform, resultatet af en ganske urealistisk men forblændet tro på, at centralisering er lig med effektivisering.

De tre reformer -for slet ikke at tale om centraliseringerne på skatte- og ejendomsvurderingsområdet - beviser klart, at det modsatte er tilfældet, for på alle områderne er kvaliteten mindsket, effektiviseringen udeblevet og omkostningerne eksploderet.

Ærgerligt at dansk politik og centraladministration er styret af uvidenhed, manglende erfaring og inkompetence.

Det siger næsten sig selv, at det ville have store skadevirkninger at nedlægge størstedelen af landets dommerkontorer og politistationer. Det skortede da heller ikke på advarsler, men Løkke og støttepartiet DF var i nullerne forblændet af tanken om centralisering og allerhelst skulle også regionerne nedlægges.

Så vi vælgere ligger, som vi selv redte for 20 år siden.

jens peter hansen

Peter Meyrling du har ret, jeg kan ikke læse artiklen . Nogle gange spekulerer jeg nu på om visse dommere ikke travlt med alt muligt andet, som gir lidt gysser til sommerhuset. Er det sådan at der flere forhold som idag er kriminelle som ej var det tidligere Eller hvordan.?

jens peter hansen

Sorry Meyling