Baggrund
Læsetid: 7 min.

Råvarepriserne er i frit fald verden over. Så hvorfor er det stadig så dyrt at købe ind?

Priserne i supermarkederne er ikke fulgt med de hastigt faldende råvarepriser på alt fra hvede til palmeolie. Tidligere har butikker udnyttet de høje forbrugerpriser til ekstra fortjeneste. Men som udgangspunkt vil dagligvarepriserne følge med ned, understreger eksperter. Det sker typisk bare med et par måneders forsinkelse
En del af forklaringen på, hvorfor prisfaldene i råvarepriser ikke kommer forbrugerne til gode ligger i, at supermarkederne udnytter den nuværende prisbobel på fødevarer til øget fortjeneste, mener forsker i fødevareøkonomi. Priserne vil dog falde, forsikrer fødevarekæden Coop.

En del af forklaringen på, hvorfor prisfaldene i råvarepriser ikke kommer forbrugerne til gode ligger i, at supermarkederne udnytter den nuværende prisbobel på fødevarer til øget fortjeneste, mener forsker i fødevareøkonomi. Priserne vil dog falde, forsikrer fødevarekæden Coop.

Sigrid Nygaard

Indland
4. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er blevet en kostbar affære at købe ind, det har de fleste nok lagt mærke til.

På sociale medier bliver prismæssige højdespringere på hverdagsfornødenheder delt: En bakke økologiske æg til 53 kroner. En pakke dansk Lurpak-smør, som koster det dobbelte af i udlandet.

Og prisstigningerne på supermarkedshylderne nåede pludselig et politisk niveau, da Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt blandede sig.

»Hvis det her er rigtigt, skylder Arla os danskere et svar …« skrev han akkompagneret af en selfie med sænkede øjenbryn om de smørpriser, som en bruger havde delt på Facebook.

Der er mange årsager til den høje inflation, som i øjeblikket presser priserne i vejret i både Danmark og resten af verden. Krigen i Ukraine. Efterdønningerne af corona. Flaskehalse i forsyningskæderne, opridser Henning Otte Hansen. Han er seniorrådgiver på Københavns Universitet, hvor han forsker i fødevareøkonomi.

»Vi så allerede de første prisstigninger i midten af 2020. Siden er prisboblen bare vokset, og den fik et ekstra nøk opad med invasionen i Ukraine,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Svaret er meget simpel. Hvorfor sælge en liter mælk for 10 kr. når du kan få 15 kr. for den. Koncerner som Arla skovler penge ind med stigende energi priser og inflation som undskyldning.

Alexander Zwisler, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Erik Nielsen, ingemaje lange, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Carl S. Rasmussen, Mogens Holme, Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Helle Bovenius, Steen K Petersen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Selv under coronakrisen var Danmark i gennemsnit 40 % dyrere end andre lande i Europa.
Det på trods af, at erhvervslivet blev hjulpet gennem krisen med diverse favorable ordninger.

"Danmark er det dyreste land i EU"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-06-21-danmark-er-det-dyreste-land-i-eu

Erhvervsgiganter som Mærsk profiterer uforholdsmæssigt meget på den nuværende forsyningskrise.
De har et overskud på over 200 milliarder, en femtedel af den nationale økonomi, men det gavner ikke staten synderligt, idet de kun betaler 4% i skat.

"Mærsk skovler penge ind, men få af dem ender i statskassen"
https://nyheder.tv2.dk/business/2022-08-03-maersk-skovler-milliarder-ind...

Og hvorfor er elpriserne steget så meget, når Danmark kun bruger narurgas og fossil energi i begrænset omfang i forhold til andre lande i EU?

"Den primære årsag til de stigende elpriser er, at prisen på den fossile naturgas er mere end ti-doblet siden sidste efterår. Markedet for el fungerer nemlig sådan, at det er den dyreste nødvendige elproducerende enhed, der til enhver tid bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det internationale marked. Ofte er der behov for et dyrt gasfyret værk, som derfor sætter prisen i elmarkedet."

https://www.danskenergi.dk/fakta-fokus/hvorfor-stiger-elpriserne

Profitten er altså sikret, uanset hvor mange vindmøller og solceller, der producerer el.
Samtidig følger hverken lønnen eller de offentlige ydelser med prisstigningerne, der også sker på boligmarkedet.

Der er ingen form for dyrtidsregulering eller kompensation til folk, der må gå fra hus og hjem på grund af prisernes og huslejerneshimmelflugt.

"Flere lejere kan ikke betale husleje og får lejemålet ophævet"
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/flere-lejere-kan-ikke-betale-husleje-o...

Sådan er det jo..

Sonja Rosdahl, Mikael Benzon, Alexander Zwisler, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Erik Nielsen, Carsten Sperling, Lene Basballe, gorm petersen, John Andersen, Ruth Sørensen, Gitte Loeyche, Inger Pedersen, Merete Andersen, Peter Wulff, David Zennaro, Marianne Stockmarr, William Kern, Poul Reynolds, fin egenfeldt, Kim Houmøller, Mogens Holme, Ebbe Overbye, Holger Nielsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Tryggestad, John Johansen, jens christian jacobsen, Anders Hüttel, Tajs Køngerskov, Steen K Petersen og Jeppe Theodor Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Hvis du ikke ved, hvad inflation er for en størrelse, så undre du dig sikkert ikke over olieselskaberne har et gigantisk rekord stort overskud på 733 milliarder kroner indtil videre for 2022.

Har du gasfyr, så ved du nu, hvad ekstra regningen på 15- 30.000 kr. går til. En ny Yacht, en ny Rolls Royce, et nyt Rolex ur og luksus ferie i Caribien for aktionærerne. Og Gud, hvor har de fortjent det.

Mikael Benzon, Alexander Zwisler, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Holger Nielsen, Torben Arendal, Helle Bovenius og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Da inflationen hærgede i 1960'erne og 70-erne var politikerne mere optaget af almindelige danskeres levevilkår end i dag, og Folketinget vedtog en omfattende lovgivning om pris- og avancestop. Ved prisforhøjelser i detailleddet skulle virksomhederne kunne dokumentere, at forhøjelsen var begrundet i prisstigninger i det foregående led, produktion eller engros-leddet. Monopoltilsynet (i dag Konkurrencestyrelsen) kunne nedsætte priser og avancer, konfiskere uretmæssige avancer og indbringe sager for domstolene med krav om bødestraf.

Det er helt åbenbart, at der i dag fastsættes priser og opnås avancer, der ligger langt ud over, hvad stigninger i råvarepriser, transportomkostninger m. v. kan retfærdiggøre. Vi ser det f. eks. på fødevarepriserne i supermarkederne, hvor varer, der før kostede 8 eller 12 kr., nu koster måske henholdsvis 15 eller 38 kr. Al tale om en inflation på 8 - 9 % er ren vildledning.

Men Folketinget er blevet en institution, der hovedsagelig interesserer sig for folketingsmedlemmernes og partiernes egne økonomiske fordele, og ikke kunne drømme om at indføre pris- og avancestop. Og slet ikke huslejestop, som det fandtes for en generation siden, eller skat af kapitalgevinster. Gid regeringen ville vågne op og gå til valg på de virkelige problemer: ulighed, skatteunddragelser, kapitalgevinster, fattigdomsgrænse m. v.

Det er ikke så mærkeligt, at uligheden øges hver dag i dette samfund. Og mon ikke alle de borgerlige partier modtager støtte f. eks. fra A. P. Møller?

Mikael Benzon, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Erik Nielsen, Carsten Sperling, Lene Basballe, Erik Boye, Dennis Tomsen, Inger Pedersen, Merete Andersen, Peter Wulff, Kim Houmøller, David Zennaro, Marianne Stockmarr, fin egenfeldt, Flemming Sørensen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Tryggestad, Torben Arendal, Helle Bovenius, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Jeppe Theodor Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Hørt henne hos Arlas hovedkontor: "Hvordan ser dagens inflationstal ud i dag?" "Nååå, 7,5%. Jamen, så hæver vi da lige priserne med 7,5%"

Husleje kontrakter indgået siden 2015 giver udlejer ret til at hæve huslejen årligt med inflationstallet for oktober måned. År efter år. Har du en husleje på f.eks. 8.000 kr. i 2021 og inflationstallet for oktober 2022 lyder på 8%, så kan din husleje stige med 640 kr. til 8.640 kr.. 2023 8%, 2024 6%, 2025 4%. Det bliver til ikke så lidt. 10.286 pr. 1. januar 2026. Og det for al fremtid. Uanset om udlejer grundet inflation reelt har fået tilsvarende udgifter eller ej.

Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Marianne Stockmarr, Poul Reynolds, Holger Nielsen, Claus Nielsen, Anders Hüttel, Steen K Petersen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Så præcist samlet op, Eva Schwanenflügel!

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Peter Wulff, Mogens Holme, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange tak, jens christian jacobsen :)

Martin Sørensen

Det er en meget kortvarig omgang luft, spekulanterne tømmer deres lagre nu for at høste deres gevist, før høsten er i hus så de dumper ud på marked, i et dump før der igen kommer et opkøb med et pump. priserne, ergo er priserne svingende men i en opadgående retning generelt. men sådanne markeds tilpasninger er helt normale her lige før høsten sætter ind. og i et marked der har svindende forsyninger ja der vil prisen generelt stige og det tager så et par månder før vi mærker det i supermarkederne hvor vi vil få et lille prisfald her i begyndelsen af efteråret for at se priserne stige igen sidst på efteråret og vinter forår. med en ny pris rekort der så igen vil føre til at vi ser et dump ud på markederne, for at bevist og sænke priserne fra spekulanternes side af i sommeren 2023.

Jeppe Theodor Lindholm

I øvrigt. Mærsk betaler ikke skat grundet en gammel særaftale. Med et rekord overskud på 117 milliarder kr. for første halvår af 2022 burde Mærsk betale 25 milliarder kr. i selskabskat på 22%. Men de gør Mærsk ikke. De betale derimod en fast tonnageskat på deres skibsflåde. Helt uafhængig af overskuddet.

Hvis du kunne få del i den samme særaftale ville det svare til du ikke længere skulle betale skat af din indkomst, men kun vægtafgift på din bil. Ikke andet.

Igennem tiden har det kronede og højt profilerede Mærsk skabt sig uforståelige store fordele i det danske samfund på bekostning af den danske befolkning. Men vi fik da et operahus som starten betaler driften af.

Christel Gruner-Olesen, John Johansen, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Peter Wulff, Kim Houmøller, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke rette skytset mod Mærsk, men mod de politiske beslutningstagere, der har ansvaret for den lovgivning, der ignorerer den stærkt voksende ulighed i samfundet. Og derved giver frit løb for spekulationsgevinster, skattefri indkomster, ubeskattede formuer, skatteunddragelse, misbrug af offentlige midler..

Ved folketingsvalget vil politikerleden sandsynligvis føre til groteste resultater, for borgerne føler sig magtesløse og er mere end parate til at blive forført af taskenspillere og demagoger. Udvalget af partier er voldsomt stort, men ingen af de håbefulde kandidater tager fat på en reel debat om og reelle forslag til at modvirke uligheden. Stadig større grupper af befolkningen marginaliseres, og al erfaring fortæller os, at det vil føre til social uro.

Men prøv at gå ind på de mest kendte politikeres Facebook-profiler og se, hvad der optager dem: selvpromovering, småskænderier, døgnets tilfældige aktualiteter med inspiration hentet fra Ekstrabladets forside eller TV's Godaften Danmark.

Intet tegn på, at ret mange af vore folkevalgte nogensinde har hørt om kampen mellem fattigdom contra kapitalisme, værktøjer mod korruption eller om at stadig større dele af samfundets værdier samles på stadig færre hænder. Der er 243 registrerede partinavne og vel 15, der stiller op, men er der et eneste af dem, der for alvor kan opsamle den flodbølge af harme, frustration og utilfredshed, der lurer under overfladen?

Egon Stich, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Morten Wieth, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Steen K Petersen, Merete Andersen, Peter Wulff, Marianne Stockmarr, Flemming Sørensen, Mogens Holme, Carl S. Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

De udsving i priserne vi ser lige nu er primært et udtryk for almen panik.

Imidlertid er vi f.eks. globalt blevet over tre gange flere mennesker siden anden verdenskrig, og vi har ikke fået flere marker at dyrke på (fordi der ikke er mere uudnyttet land), så for at holde folk i live har vi produceret mere og mere effektivt. F.eks. vha. kunstgødning, pesticider og brug af fossil energi til traktorer mm.

Denne "effektivisering og handel" har medført at størstedelen af menneskeheden har haft råd til at købe mad, fordi produktionen er steget i takt med befolkningstallet. Imidlertid når vi i disse år til et punkt, hvor produktionen ikke kan effektiviseres yderligere, tværtimod. Vi kommer til at mangle energi, gødning, mad, vand mm. Samtidig vil klima og andre omstændigheder reducere bla. arealudbyttet globalt.

Priserne kan snildt komme ned igen her og nu, men man gør klogt i at indse, at mad vil blive dyrere og dyrere i fremtiden, indtil vi bliver så få mennesker tilbage, at udbud igen matcher efterspørgsel. Bemærk at der IKKE kommer flere fødevarer på verdensmarkedet, selvom man trykker flere og flere penge.

jens christian jacobsen

Det amerikanske handelsministerium rapporterede i slutningen af ​​december 2021, at virksomhedernes avancer havde ramt det højeste niveau i 70 år. og man hører en masse ufuldstændige og modstridende forklaringer på, hvorfor dette fortsat sker.
Den amerikanske senator Elizabeth Warren satte tingene på plads, da den amkerikanske nationabanks direktør Jerome Powell i sidste måned blev indkaldt for Senatets bank-, bolig- og byudvalg. Elisabeth Warren (Massachusetts) gav en lektion i, hvad profit og urimelige avancer er for størrelser:
Her et enkelt citat:
'Hvis du er en virksomhed, der har destrueret eller nyder godt af et fravær af konkurrence og desuden opdager, at markedet længe har været sparket til hjørne, er det nemt for dig at hæve priserne for dine kunder og maksimere din profit. Er det fordi du risikerer at miste din virksomhed?' spurgte Warren
Jeg tror hendes spørgsmål var retorisk. Hun har jo svaret. Og hun er ikke engang socialist.

Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Kim Houmøller, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
gorm petersen

Hvis markedsøkonomi havde været en god ide, ville mindst een af verdens store multinationale koncerner have brugt det som internt styringsredskab.

Mig bekendt benytter alle planøkonomi, fordi de ikke har tillid til, at deres egne medarbejdere er ærlige nok til at "sælge elastik i metermål".

Indtil det sker, ser jeg ingen grund til at satse på markedsøkonomi.

Anders Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

I Bilka i Randes gik folk amok fordi de havde smør på tilbud for 10 kr. pr. pakke. De skubbede og masede løs på hinanden. Særligt de lidt ældre generationer. At klimaet går rabundus interesser ingen. Men smør på tilbud er tilsyneladende værd at dø for.

Det siges man bliver mere og mere vis med alderen. Jeg bliver mere og mere forbløffet.

Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Jeg bliver simpelthen så imponeret af den økonomiske ekspertise, der demonstreres i kommentarerne.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar