Uddannelse
Læsetid: 7 min.

Regeringen ville sikre flere unge med handicap en uddannelse. Men der er kun sket lidt

Ved sin tiltrædelse ville S-regeringen sikre, at flere unge med handicap fik bedre muligheder for at uddanne sig. Men selv om der er taget skridt i den rigtige retning, så mangler det store skridt mod mere fleksible uddannelser stadig. For mange med især psykiske handicap får fortsat ingen uddannelse
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har lovet, at der kommer en akutplan til FGU’erne inden udgangen af august.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har lovet, at der kommer en akutplan til FGU’erne inden udgangen af august.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
22. august 2022

Unge med handicap skulle have mere tid til at få sig en uddannelse. Det var et af Socialdemokratiets forslag op til Folketingsvalget i 2019. Også i forståelsespapiret, som S-regeringen lavede med støttepartierne, står, at unge med funktionsnedsættelser skal have bedre mulighed for at få en uddannelse.

Men hvordan er det så gået med det de seneste tre år? 

Selv om danskerne de seneste årtier er blevet mere veluddannede, så er det gået modsat blandt unge voksne med handicap. Her har færre fået en uddannelse i forhold til tidligere, viste en analyse fra Det Centrale Handicapråd i 2018. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeanette Jensen

Man kan derudover tilføje følgende problem:
I forhold til ansøgning om handicaptillæg, der kan gives til studerende ved videregående uddannelser og erhvervsuddannelser med fysisk og psykisk varig funktionsnedsættelse , er der en sagsbehandlingstid på op til 8 måneder.
Tillægget skal kompensere studerende for manglende mulighed for tage erhvervsarbejde sideløbende med studie. Ingen studerende kan længere klare sig for SU alene.
Tidligere anvendte man ofte revalideringsbestemmelserne til at kompensere studerende med begrænsinger, men selv om ordningen fortsat findes, er den de facto lagt dø i kommunerne, og anvendes stort set ikke. Der har derfor også være en kraftig stigning i antal som modtager handicaptillæg siden ordningen blev indført. Ikke overraskende da de forbundne kar selvfølgelig også findes på dette område.

Den lange sagsbehandlingstid, hvor den studerende i øvrigt i nogen grad selv skal være aktiv i i.f.t. selv at fremskaffe dokumentationen for funktionsnedsættelsen, er ikke just befordrende for unges mulighed for at påbegynde og gennemføre uddannelse. Er der ikke ro omkring økonomien, er der heller ikke ro omkring studie.
De mere ressourcestærke studerende i denne gruppe, som kan få hjælp i netværk og familie, kan måske klare sagsbehandlingstiden, mens andre uden samme muligheder aldrig kommer i gang med uddannelsen, fordi de ikke har samme muligheder.
Dermed er ordningen reelt blevet en hjælpeordning for de "bedre stillede unge" i gruppen af udfordrede. Har man set det før i velfærdsdanmark?
Ja, for søren det sker hele tiden - bare spørg i psykiatrien.

At 3 ud af 4 ansøgere til handicaptillæg så rent faktisk ender med at få bevilget tillæg, er positivt, men mange unge kan desværre kke vente 8 måneder og kommer derfor ikke i gang med uddannelse.
Som Nyrup sagde engang; "Kan vi ikke gøre det bare lidt bedre"?

Anne Katrine G. Gelting, Søren Fosberg, Anne Svendsen, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar