Portræt
Læsetid: 7 min.

Steen Carlsen gamle fotoalbum fra 1950’erne viser, at grønlænderne blev spændt for slæderne i Upernavik

Som seksårig kom danske Steen Carlsen sammen med sine forældre til Upernavik på Grønlands vestkyst, hvor faren skulle være lagerforvalter for Den Kongelige Grønlandske Handel. Farens gamle fotoalbum viser, at grønlændere i den lille koloni blev brugt som trækdyr, når der kom forsyninger fra Danmark
Det var kolonibestyreren i Upernavik, der bestemte, at der ikke skulle bruges slædehunde, når godset fra forsyningsskibet skulle slæbes op til handelsstationen, husker Steen Carlsen.

Det var kolonibestyreren i Upernavik, der bestemte, at der ikke skulle bruges slædehunde, når godset fra forsyningsskibet skulle slæbes op til handelsstationen, husker Steen Carlsen.

Magnus Hove Johansson

Indland
8. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Grønlændere hadede at blive spændt for slædernes skagler. Det var en ydmygelse. For en grønlænder var det det samme som at blive sat i en hunds sted.«

Steen Carlsen peger på amatørfotografiet, som hans far har taget. Året er 1958, og man ser fire grønlændere trække en hundeslæde, mens to skubber bagpå. Slæden er tungt lastet, pakket med kasser og kurve, som er sejlet op fra Danmark, og nu skal varerne trækkes det sidste stykke vej op fra pakhusene på havnen til Upernaviks eneste butik, der – som det meste andet i byen – tilhører Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Langt nede ad den snedækkede klippe anes i baggrunden det lille forsyningsskib fra Danmark.

»Der var langt flere hunde i Upernavik end mennesker, men kolonibestyreren mente, at det var dyrt at holde hunde, og når man nu i forvejen havde grønlændere ansat, så var det billigere,« siger han og trækker lidt på skuldrene, inden han tilføjer:

»Måske var der også en bagvedliggende holdning hos kolonibestyreren om, at så kunne grønlænderne mærke, hvor de hørte til. Men hovedparten af danskerne mente, at det var grænseoverskridende.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

En syv otte år senere sejlede jeg bl.a. med grønlandske handels skibe på vestkysten. Til losning og lastning kom grønlandske og danske fremmedarbejdere. Fremmedarbejderne blev lønnet væsentlig højere en grønlænderne.

Det forsvarede man med den forklaring, at når grønlænderne fik deres løn, så så man dem ikke igen, før den var brugt.

Så den slags primitive væsner, der ikke havde lært at skrabe mere til sig, end de havde brug for, måtte naturligvis diskrimineres, også lønmæssigt.

Alan Frederiksen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, David Zennaro og Fie Ankjer Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Herrefolket" kom til Grønland og gad ikke sætte sig ind i grønlandsk kultur! Grønlænderne skulle absolut lære dansk kultur. Sådan var det på Grønland dengang, ligeså mange andre steder på jorden, overfor de oprindelige beboere.
Knud Rasmussens tilgang til de arktiske kulturer var respektfuld og indsigtsfuld, men meget få andre, havde samme forstandige adfærd. Det rider stadig de oprindelige folk, som en mare!

Alan Frederiksen

Filmen »Inuk Woman City Blues« er en collage af triste skæbner og filmisk reportage fra den moderne storby. Den skildrer livet for grønlandske kvinder i Vesterbros misbrugsmiljø i København:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/gr%C3%B8nlandsk-tristesse

På et tidspunkt blev grønlændere forvist fra Vesterbro Torv, hvis de indtog alkohol eller lignende. Som etnisk dansker kunne man fortsat indtage alkohol på torvet. Gud ved hvor Politiets bemyndigelse til at diskriminere kom fra?

jens peter hansen

Hvordan tror man man fik forsyninger ude på landet når sneen havde lagt sig og øer og landsbyer var blevet isolerede?