Den høje mistrivsel blandt studerende er langtfra ovre. Det viser en ny analyse fra den akademiske fagforening DM. Selv om studierne for længst er genåbnede, og der er sat diverse sociale tiltag i gang, så svarer 18 procent af de 1.126 studerende, som har svaret på undersøgelsen, at de ’ofte’ eller ’altid’ føler sig ensomme på studiet
Tidligere DM-undersøgelser af trivslen blandt de studerende viser, at selv om andelen, der ’ofte’ eller ’altid’ føler sig ensomme er faldet en smule siden sidste år, ligger den stadig syv procentpoint højere end før corona.
Det er især blandt studerende, som ikke har nogen venner på studiet, at ensomhedsfølelsen er udbredt. Hver sjette studerende, der har deltaget i undersøgelsen, har ikke nogen venner på studiet, og knap halvdelen af dem føler sig ’ofte’ eller ’altid’ ensomme på studiet.
Det er voldsomme tal, mener formand for de studerende i DM, Tom Weinreich.
»At hver femte føler sig ensom på studiet, er voldsomt. Studerende er jo folk, der har en dagligdag på studiet, arbejde og familie. Så man ville forvente, at de har det bedre, efter at vi er kommet tilbage til normalen med forelæsninger, arrangementer og fredagsbar på studiet igen,« siger han.
At mange studerende stadig føler sig ensomme på studiet, undrer dog ikke professor Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning. Coronaperioden har været et kæmpe indgreb i mange unges liv, fordi ungdomsårene meget handler om, hvem der er med, og hvem der ikke er med i det sociale liv.
»Coronaperioden har nogle eftervirkninger, hvor du kan have slået dig på det sociale, fordi du ikke var blandt de fem eller 50, der måtte være med, og det kan gøre de unge og studerende mere usikre. Den sårbarhed kan man nemt tage med sig videre,« siger Noemi Katznelson.
Studiemiljø er svært at genopbygge
Tom Weinreich mener også, at coronaperiodens nedlukninger har gjort langt mere skade, end man umiddelbart skulle tro. Studiefællesskabet er mange steder »bombet tilbage til stenalderen«, fordi de ældre, der stod for aktiviteterne, er blevet færdige, mens de yngre studerende, der er begyndt under corona, ikke er blevet sluset ind i de aktiviteter, der er på studiet, forklarer han.
»Mange steder slås de hårdt for at få genopbygget et godt studiemiljø,« siger Tom Weinreich.
Normalt er de sociale aktiviteter på studiet drevet af studerende, men lige nu er det svært at finde folk, fordi de studerende også er pressede, siger han. Nogle studerende er kommet bagefter på studiet eller har lavvande i kassen efter coronaperioden, hvor mange mistede deres studiejob, og det sidste halve års prisstigninger har kun gjort studenterøkonomien værre.
Derfor forstår DM-studenterformanden godt, hvis nogle studerende vælger sociale aktiviteter på studiet fra, selv om det er her, de kunne få opbygget et netværk.
Under og efter coronanedlukningerne har der været et stort fokus på at få gjort noget for at mindske den voksende ensomhed og mistrivsel blandt de studerende, og selv om visse studiesteder har gjort en stor indsats, synes Tom Weinreich generelt, at der er sket for lidt i forhold til at få pustet liv i studiemiljøet igen.
»Universiteterne har ikke gjort nok, og det, de har gjort, har ikke haft den store effekt, som man kan se på de her tal. Selv om der nogle steder er fine små initiativer, har de andre steder sovet i timen,« siger Tom Weinreich.
Store kræfter at tøjle
Også på Aarhus Universitet (AU) viser den seneste studiemiljøundersøgelse fra efteråret 2021, at 45 procent af de studerende, som har deltaget i undersøgelsen, ’nogle gange’, ’ofte’ eller ’altid’ føler sig ensomme på studiet. Knap 10.000 AU-studerende har svaret, og hver femte af dem oplevede desuden stærke stresssymptomer i dagligdagen.
Derfor overrasker tallene fra DM-undersøgelsen ikke Niels Lehmann, der er prodekan på Arts, som ifølge studiemiljøundersøgelsen er det fakultet, hvor studerende er hårdest ramt.
»Det er desværre ikke overraskende, at de studerende er ensomme og stressede, for corona var et kæmpe afbræk, så det er meget store kræfter, vi skal tøjle,« siger Niels Lehmann.
Han er enig i, at universiteterne skal gøre mere for de studerendes trivsel og studiefællesskabet. Et vigtigt sted at sætte ind er for ham at se de første år på studiet, hvor de nye studerende skal indsocialiseres til studielivet.
»Det er et forsøg på at vise de nye studerende, at studiet bare er et arbejde. Meget ofte lægger de nye studerende et stort pres på sig selv, og det fordrer, at vi fra universitetets side hjælper de studerende ved at skabe gode rammer for deres studieliv,« siger Niels Lehmann.
Hvis de studerende taber fornemmelsen af, at de godt kan finde ud af studiet, trækker de sig nemlig også tilbage i sociale sammenhænge, forklarer prodekanen. På den måde hænger faglig og social trivsel tæt sammen.
»Når du har en følelse af, at du mestrer dit fag, så melder du dig også ind i foreningslivet og tager del i den sociale del af studielivet,« siger Niels Lehmann.
Han kan godt genkende problemet med, at de frivillige studenterdrevne aktiviteter på studiet har haft det svært under corona. På Arts kunne de allerede i 2020 se, at mange af de mere end 115 foreninger på fakultetets studier begyndte at falde fra hinanden. Derfor ansatte de en trivselskoordinator, som skulle redde foreningerne igennem corona.
Det lykkedes i de fleste tilfælde, og siden har trivselskoordinatoren stået for at hjælpe studenterforeningerne med at lave arrangementer. Ligesom fakultetet har haft en ekstra pulje penge til aktiviteter, forklarer Niels Lehmann.
Han mener dog også, at det generelle pres på de studerende i forhold til at blive hurtigere færdige på studiet er en del af forklaringen på mistrivslen.
»Der er ingen tvivl om, at det faktum, at de studerende har kortere tid og færre SU-klip, får konsekvenser for de sociale aktiviteter på studiet, ligesom det er med til at give de alvorligt høje stresstal,« siger Niels Lehmann med henvisning til, at næsten hver femte studerende på AU har stærke stresssymptomer i dagligdagen.
Noemi Katznelson mener dog også, at coronaperioden kan have ført til, at mange studerende har vænnet sig til at klare sig hjemme og ikke være sociale. Men det er dog vigtigt at holde øje med de mere langsigtede konsekvenser af coronaperioden for de studerende og få gjort noget ved studielivet, mener ungdomsforskeren:
»Der skal stadig noget ekstra til for at få sat gang i fællesskaberne, så uddannelsesinstitutionerne må tage et større ansvar her, end de plejer, selv om det ikke er nogen nem opgave.«
Det "moderne" vil gøre os alle til digitale robotter uden menneskelighed og dybe forhold. Hurtig, hurtig, hurtig. Ingen tid til refleksion. Hvem og hvad man er blev begravet da verden gik online.
Den digitale online kultur ødelægger de sidste rester af medmenneskelighed. Og ikke nok med det. Det 100.000 vis af kæmpe datacentre verden over, som holder hele denne uvirkelige digitale verden kørende sluger så meget strøm så det nærmest ikke er til at forstå. Alene ét Google datacenter i syd Norge under planlægning kommer til at bruge 10% af hele Norges strømforbrug. Mange frygter deraf store prisstigninger på strøm i syd Norge, som i forvejen er hårdt ramt af mangel på vand til at drive deres vandkraftværker pga. klimaudfordringen. Det bider sig selv i halen.
Tænk bare. Èt datacenter sluger 10% af et helt lands strømforbrug. Det udleder dermed en enorm mængde CO2 som forårsage klimaudfordringen, som er årsagen til den manglende vand til de syd norske vandkraftværker. Thjaaa, tralala.
Godt nok er vi mennesker. Men vi er også aber og en del af naturen udviklet til at leve i sameksistens gennem milliarder af år.
Ikke så sært så mange mistrives i det her "moderne". Hvis man ville udsætte aber for det vi mennesker efterhånden skal udstå, så ville en dyreværnsforening straks få det stoppet.
Ikke for at underkende ovenstående, men jeg er også bekymret for selvopfyldende profetier qva den megen fokus på mistrivsel - og den manglende fokus på at skabe menneskelig styrke til at håndtere livets op/ned bølger.
Påvirkning fra de unges voldsomme brug af sociale medier.....og følgen af influencere, giver en overdreven og usund "sammenlignings-kultur".
Rent psykologisk er ensomhedsfølelse (følelse af tilskuerrolle) faktisk en grundfølelse hos rigtig mange mennesker, uanset om de færdes i mange sociale sammenhænge og omgangskreds.
Det er faktisk meget normalt .....ikke nødvendigvis sjovt - men normalt....og der er mange personlighedstyper, så jagten på at passe ind/ligne de andre (som vi tror de er), kan være ret meget op af bakke, hvis man ikke styrkes i -dels troen på egen styrke, dels forståelsen af "afsenderne" af forventningerne/idealerne/trendsætterne/mf har af motiver......f.eks politiske (holdninger, stemmer), eller tjene penge på en (trends, events, indkøb, alkohol, byture olign.), eller evt ønsker sig "førerrollen" (den "seje") i gruppen/klassen.
Styrk de unges selvbillede.
Værst af alt ved moderne studieliv er den evige trasken efter at delafslutte fag hvert semester. Alle disse tåbelige småeksaminer står i vejen for et grundigt fagligt arbejde med at penetrere sit fag og få det ind under huden - og så gå til eksamen, når man er klar til det.
I virkeligheden bør man glæde sig over, at folk studerer på måder, hvor de dels bruger deres faglighed i diverse aktiviteter, om det så er arbejde eller socialt, dels venter med at afslutte, til de har nået et fagligt niveau, hvor de kan opnå gode karakterer.
Studiestart er ofte forbundet med det store kulturelle brud for en person, måske afsked med ufaglærte forældre, hjembyen og de kendte forventninger og krav. Det bemærkelsesværdige er jo, at så mange unge faktisk overlever og trives uden meget mere end almindelige op- og nedture. Hvad gør de rigtigt?
Det spændende ved corona-krisen var jo, at mange fandt ud af, hvor dejligt det var IKKE at have studiekammerater eller kollegaer. Friheden ved bare at kunne klappe laptoppen i og være fri for smalltalk og høflighedssamvær, som jo er en kulturel ting og ikke enhvers behov. Eller være fri for at give kram. At have mulighed for at arbejde alene og uden afbrydelser. For de introverte var nedlukningen et Paradis.
Når de introverte efter genoåbningen møder dem, der faktisk har brug for det sociale, så opstår der afstand. Det kan ikke løses med endnu flere sociale aktiviteter, men italesættelsen af, HVOR forskellige behov vi egentlig har. Der skal skabes et rum for de sociale og et rum for de ikke sociale typer, så vi alle kan ånde.
Derudover handler ensomhed ikke udelukkende om sociale relationer, men bunder i det indre følelsesliv. Man kan have de bedste studiekammerater, men hvis ens eksistens føles komplet irrelevant, vil man være ensom. Er man et voksent barn af alkoholiker, vil ensomhed og forladthedsdepression være en følgesvend uanset, hvor stærkt et netværk, man har. Ensomhed opstår også ved tab af identitet; når man føler sig (eller er) anderledes; når man mangler andres forståelse etc.
De forskellige årsager til ensomhed kan ikke symptombehandles med samme præparat - flere fællesskaber. Måske skulle vi tale meget mere om de forskellige facetter af ensomhed, så de unge kan genkende sig selv og tage fat i det arbejde, der ligger i at komme ensomheden til livs. 'Ensomhedens filosofi' af Lars Fr. H. Svendsen er et godt sted at starte. Næsten alt, hvad han troede, han vidste om ensomhed, viste sig at være forkert.