Kommentar
Læsetid: 5 min.

Venstre vil have tillid i beskæftigelsessystemet, men dele af nyt udspil bygger på det modsatte

Venstre vil nedlægge jobcentrene og erstatte dem med en ny indsats over for ledige. Partiet vil blandt andet møde borgerne med tillid og mindre kontrol, hvilket mange i systemet længe har efterspurgt. Andre tiltag lyder dog som en videreførelse af den logik, som i første omgang har ført til kritikken af jobcentrene
Venstre kritiserer, at der i Danmark bruges rigtig mange penge på beskæftigelsesindsatsen sammenlignet med andre lande i Europa, samtidig med at mange borgere forbliver ledige i lang tid. Ifølge tal fra KL i 2019 er Danmark er imidlertid det land i Europa, hvor den største andel ledige kommer i job fra ét kvartal til et andet.

Venstre kritiserer, at der i Danmark bruges rigtig mange penge på beskæftigelsesindsatsen sammenlignet med andre lande i Europa, samtidig med at mange borgere forbliver ledige i lang tid. Ifølge tal fra KL i 2019 er Danmark er imidlertid det land i Europa, hvor den største andel ledige kommer i job fra ét kvartal til et andet.

Sigrid Nygaard

Indland
19. august 2022

Der er igen kommet fokus på landets jobcentre med et nyt valgkampsudspil fra Venstre, som ønsker at gentænke beskæftigelsesindsatsen. Partiet vil nedlægge jobcentrene i deres nuværende form med argumenter om, at de er dyre at drive og ikke i tilstrækkeligt høj grad hjælper folk i arbejde.

»Selv om vi bruger mange ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats, er effekten ikke derefter,« skriver Venstre.

De seneste år er det blevet populært blandt politikere at kritisere jobcentrene for enten ikke at leve op til beskæftigelsesmål eller at ødelægge arbejdsløse borgeres liv. Kritikken giver også i mange tilfælde mening, for der er eksempler på beskæftigelsesindsatser, som er både meningsløse og unødvendigt bureaukratiske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Hvorfor skal man straffes for at være ledig??

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Søren Cramer Nielsen, Peter Wulff, Rolf Andersen, Per Klüver, Christian Mondrup, Carsten Munk, Inger Pedersen, Kristian Spangsbo, Dennis Tomsen, Arne Albatros Olsen, Ervin Lazar, Bjarne Tingkær, Flemming Sørensen, David Zennaro, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er basalt set tre muligheder i tilgangen af arbejdsløse mennesker:

a) Arbejdsløse mennesker er driverter, som ikke skal have midler til at overleve for fra fællesskabet.
Lad dem overleve i kraft af kriminelle eller lad dem dø.

b) De er nogle dovne driverter, som skal presses ud i at yde en arbejdsindsatsindsats til fælleskabets bedste, så de kan lære at holde op med at være dovne. Ydmygelse og fattigdom hjælper også på motivationen.
Ellers må de kriminalisere sig eller dø.

c) Tage udgangspunkt i virksomhederne og det faktum, at der er mennesker de ikke vil ansætte og give ordnede arbejdsforhold og løn,
og finde ud af, hvad der kan gøres, her om noget.
Have tillid til at nogle af de mennesker som er uinteressante for virksomhederne har en berettigelse til livet og overlevelse - og måske endda på sigt en værdi - og give dem de overlevelsesmuligheder, de har behov for i et moderne, civiliseret samfund..

Rasmus Kristiansen, Jane Jensen, Inge Lehmann, John Scheibelein, tove helbo, Carsten Wienholtz, Søren Cramer Nielsen, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Per Klüver, Christian Mondrup, Carsten Munk, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Kristian Spangsbo, Ove Junne, Anders Reinholdt, David Zennaro, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Inge Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

Ideen om at afskaffe eller omlægge jobcentrene er ikke ny og pibler op som bobler i vand lejlighedsvis.
Ny Borgerlige vil også afskaffe dem.
Det samme vil Frie Grønne.
Der er sikkert flere, men ingen af partierne kan jo blive enige om, hvad der skal i stedet og hvad det må koste...andet end med sig selv

Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Lillian Larsen, Per Klüver, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Undskyld tastefjel. I forstår nok meningen.

Inge Lehmann, John Scheibelein, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Nå, jeg kan da ellers nok huske Venstre som en af de partier, der har været allermest ihærdigt bag etableringen af dette mistillids- og mishandlingssystem af arbejdsløse og syge.

Man er ualmindelig naiv, hvis man tror Venstre, Socialdemokratiet og andre borgerlige partier har ændret holdning. Personligt ville jeg ikke forvente mig noget positivt fra den kant.

Rasmus Kristiansen, Erik Tvedt, Inge Lehmann, John Scheibelein, Bente Kølle, Carsten Wienholtz, Søren Cramer Nielsen, Peter Wulff, Carsten Munk, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Per Klüver, Christian Mondrup, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Kristian Spangsbo, Ole Olesen, Dennis Tomsen, Flemming Sørensen, Egon Stich, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Thomas Jørgensen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Venstre har selv været arkitekterne bag jobcenteret, der blev indført i 2007 af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen med stor fanfare.

Nu skulle der endelig gøres op med alle de dovne og svindlende arbejdsløse, der hellere ville ligge hele dagen i hængekøjen istedet for at 'tage et arbejde'.

De skulle have færre penge og mere pisk, mente Venstre efter austerity-forbilledet.
Så blev lønnen trykket, og det var godt for erhvervslivet.

Derfor indførtes alskens rigide regler og kontrolsystemer, der naturligvis over årene bare blev værre og værre, i begyndelsen fordi finanskrisen i 2008, der blev forårsaget af bankernes uansvarlighed, helt overraskende for neoliberalisterne, medførte mange flere arbejdsløse.

Gennem årene er der akkumuleret mere end 30.000 sider med love og regler for de arbejdsløse, som ikke en kat kan finde rundt i.

Det vil Venstre nu rydde op i, påstår de, ved at spare 3 milliarder.

Det vil sige:
- Flytte de stærke ledige over i A-kassen
- Fyre medarbejdere i jobcenteret
- Øge kontrollen med kontanthjælpsmodtagerne, (som de kalder 'snydere')
- Nedsætte ydelser for dem på kontanthjælp og hjemsendelsesydelse
- Sanktionere kontanthjælpsmodtagere og folk på hjemsendelsesydelse hårdere, eventuelt helt tage deres ydelse fra dem
- Privatisere beskæftigelsesindsatsen
- Inddrage NGO'er i beskæftigelsesindsatsen

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-15-venstre-vil-lukke-alle-jobcent...

Venstre forholder sig på ingen måde til at 75% af kontanthjælpsmodtagerne er syge og handicappede, og for længe siden burde have fået en førtidspension.
De burde slet ikke befinde sig i beskæftigelsessystemet.

https://sind.dk/nyheder/ny-undersoegelse-jobcentre-goer-sygemeldte-mere-...

Mange bliver mere syge af fastholdelsen i jobcenteret, og tusinder dør i ressourceforløb, før eller kort efter de får den førtidspension, de faktisk har ret til.

https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-til-politikerne-faa-skrevet-re...

Men disse mennesker skal bare sanktioneres hårdere og/eller have frataget deres magre ydelser fuldstændig, mener Venstre.

Socialrådgiverne er på ingen måde imponerede:

"Venstres udspil til en ny beskæftigelsesindsats virker både virkelighedsfjern og historieløs. Sådan siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup.

Venstre er netop kommet med et beskæftigelsesudspil, hvor de foreslår at lukke jobcentrene og spare tre mia. kroner. Udspillet peger på en række problemer, Venstre selv har været med til at skabe. Tilbage i 2007 var Venstre arkitekterne bag jobcentrene: en masse procesregler og stram styring, som skulle presse mennesker i job.

– Og så står det hen i det uvisse, hvad der skal komme i stedet, og hvor pengene skal komme fra. Bortset fra et forslag om privatisering, som vi tidligere har set slå fejl, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup."

https://socialraadgiverne.dk/venstres-beskaeftigelsesudspil-loeser-paa-i...

Hvordan afbureaukratisere beskæftigelsessystemet, når man lægger op til øget kontrol og flere sanktioner?
Det vil blot kræve endnu mere overvågning og nidkær afkrydsning i skemaer.
Reglerne (de 30.000 sider) består jo stadig.
Med andre ord, spidsroden skal ikke afskaffes, den skal intensiveres!

Men selvfølgelig gør de fleste medier lige hvad Venstre lagde op til, nemlig skriver at 'Venstre vil afskaffe jobcentrene'.
Så får Venstre måske kapret nogle vælgere, der kun læser overskrifter, og får leflet for deres egne borgerlige støtter, der også havner i jobcenteret, fordi de så kan se frem til at komme på A-holdet i A-kassen.

Det er og bliver en komplet gratis omgang for Venstre.

Rasmus Kristiansen, Jane Jensen, Erik Tvedt, Inge Lehmann, John Scheibelein, Bente Kølle, tove helbo, Søren Cramer Nielsen, Freddie Vindberg, Peter Wulff, Lars Løfgren, Per Klüver, Inge ambrosius, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Jørgen Larsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Kristian Spangsbo, Ole Olesen, Brian W. Andersen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Tingkær, Poul Søren Kjærsgaard, Ove Junne, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Marianne Lundberg og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Thomas Vestergaard

Alternativet vil lukke jobcentre, men i vi vil modsætning til Venstre ikke møde borgere med mistillid og sænke ydelser. Derimod vil vi indføre borgerløn og give borgerne rettigheder til at bestemme hvordan de skal agere. Så få sagsbehandlere til borgerne så der bliver en genkendelighed.
En kortere sagsbehandling ressource forløb er op til 5 år. Det kan kortest ned til 1 år. Generelt er der for lange sagsforløb i jobcentre og det stigmatiser borgere.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Kristian Spangsbo og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg studsede lige over denne her: Samtidig gjorde arbejdsmarkedsforskerne fra Aalborg Universitet en sjov observation i forbindelse med arbejdet med deres bog. Det viste sig nemlig, at borgerne ofte følte sig hjulpet af jobcentret. Det kunne være alt lige fra at blive henvist til et sundhedstilbud, få styr på sin gæld eller blive visiteret til en bolig.

Hvilke arbejdsløse borgere er spurgt og hvordan blev der spurgt om denne hjælp de har fået (som 'sjovt nok' IKKE handler om at have landet et lønnet stykke arbejde)?
Det er de færreste, som anser jobcentermedarbejderne som monstre. De er bare mennesker, som er ansatte til at udføre et svært administrativt stykke arbejde, og for at forhindre, at de kommer til at føle sympati for deres klienter, sørger man i jobcentrene for en stadig rotation af klienter mellem beskæftigelsesrådgiverne. Det bidrager til den forråelse som jobcentermedarbejder må igennem, for at de kan holde deres arbejde ud.

PS.Jeg lover lige migselv en gang til at lade være med at poste indlæg uden jeg har læst dem igennem, når distraktionerne er for mange, som i går. Det var da virkelig jammerligt skrevet og formuleret. :-/

Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeanette Jensen

Der findes rigtig mange forskellige sandheder i jobcenterland. Der findes sandheder, hvor mennesker hen af vejen på trods bliver hjulpet ind i varige arbejdsfællesskab, som mange ikke så muligt.
Der findes sandheder, hvor mennesker efterlades til sig selv i årevis og møder 25 forskellige jobcentermedarbejdere undervejs.
Der findes sandheder om mennesker, som når de møder kravet om at stå til rådighed, selv griber magten og finder et arbejde. Kontrakten i samfundet er jo, at dem der kan arbejde, skal arbejde. Det er jobcentrenes opgave at sørge for at dette sker.

Altså er det et meget kompleks arbejdsfelt, vi har med at gøre.

Nu er det så gået hen og blevet det område, hvor det ene parti efter det andet vil hente finansieringen til deres valgløfter eller allerede besluttede reformer.
Arne pensionen finansieres jo allerede af penge fra ungeområdet i jobcentrene på både Ø og F mandater.
Der er nærmest konsensus om at tage penge fra området fordi myten er at jobcentrene er ondskabens højborg i modsætning til sundhedspersonale, folkeskoler, børnehaver, som grundæggende er omgæret af befolkningens sympati.

Der ER problemer i jobcentrene med alt for mange groteske sager. Det er ubestridt. Det skal man være både blind og døv for ikke at registrere.
Området er dog helt grotesk detailstyret lovgivningsmæssigt MEN samtidigt i praksis mange steder grundlæggende bange for at udnytte lovgivningen til fordel for borgere fremfor system/kommunekasse/lokal djøf-regime.
Når Jobcentrene er havnet på offerbordet er det derfor også selvforskyldt.

Fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening(DS) tager intet ansvar, men synger i stedet den faste sang om uhensigtsmæssig lovgivning, for mange sager, manglende tid til "socialfagligheden" - en faglighed som de ikke selv er i stand til at definere og det forstår jeg for så vidt godt for den findes i rigtig mange udgaver. Tro mig jeg har set denne "faglighed" udfoldet på hele skalaen. Meget godt arbejde, men også meget helt grotesk dårligt.
Seneste har DS foreslået en afklaringsgaranti på et år for at modvirke langvarige sager. I udgangspunktet sympatisk. Men når der er ventetid på f.eks. psykiatrisk behandling på op til et år, er det jo så som så med afklaring før der kan tilbydes rette hjælp og behandling som ofte er det, der kræves for at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle gange er der jo plausible forklaringer på, hvorfor nogle modtager kontanthjælp i 2-3 år.

Man kan kritisere jobcentrene i graven, hvis man ønsker det.
Problemet er dog, at området er så kompleks og aktørerne så defensive, at ingen kan komme op med gennemarbejdede svar på, hvad man vil sætte i stedet udover at ændre navneskiltet på facadebygningen.
Læg dertil at det i høj grad er særdeles svært at forklare, hvorfor Jobcentrene trods alt overvejende leverer et samfundsmæssigt vigtigt arbejde. Forestil Jer blot hvor mange borgere, der findes, hvor Jobcentrene er den eneste kontakt de har til velfærdssamfundet. Ikke fordi jobcentret har ønsket at være det, men fordi borgere enten er på venteliste til andre indsatser eller er afsluttet fra andre indsatser. Mange steder i psykiatrien kan man stå på venteliste i halve og hele år til et behandlingstilbud. Når hjælpen i Psykiatrien så endeligt tilbydes og borgere f.eks. måtte udeblive, afsluttes de igen og skal starte HELT forfra. Og så er der kun jobcentret tilbage. Jeg har set dette ske mange gange, så mens andre indsatser afslutter og afventes må borgerne "nøjes" med kontakt med en jobcentermedarbejder, som så skal forsøge at finde en mening med det hele, som borgeren kan være i.

Det efterlader en farlig cocktail, hvor nogen tror, at hvis bare vi får private spillere ind og giver valgfrihed, så bliver det hele meget bedre. Det gør det ikke, det bliver i længden både dyrere og dårligere, men på sigt får man måske skabt det første skridt i retning af et privat marked, hvor der kan opstå kvalitetsindsatser, men for egen regning eller for egen forsikring. Således som man vil se det på ældreområdet, børneområdet, sundhedsområdet, skoleområdet(udvikling der allerede godt i gang i.f.t. privat og friskolen).

Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Freddie Vindberg

Ideen synes at være den, at det skal være så ubehageligt som muligt at få en pose penge udleveret om måneden, mens andre knokler for pengene i mere eller mindre relevante stillinger, hvor de som udgangspunkt skal have 8 timers søvn og 8 timers fritid.

Jeg ved ikke, om Buckminster Fullers citat har relevans i forhold til emnet, men den klinger godt:

“We should do away with the absolutely specious notion that everybody has to earn a living. It is a fact today that one in ten thousand of us can make a technological breakthrough capable of supporting all the rest. The youth of today are absolutely right in recognizing this nonsense of earning a living. We keep inventing jobs because of this false idea that everybody has to be employed at some kind of drudgery because, according to Malthusian Darwinian theory he must justify his right to exist. So we have inspectors of inspectors and people making instruments for inspectors to inspect inspectors. The true business of people should be to go back to school and think about whatever it was they were thinking about before somebody came along and told them they had to earn a living.”

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Peter Wulff, Daniel Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Jeg har INGEN kritik af jobcenter-medarbejderne. De gør virkelig det bedste, de kan, inden for de rammer, der er givet.

Jeg har såmænd prøvet begge sider af 'skranken'. En gang blev jeg,som arbejdsløs gammel direktør, sendt i aktivering i nogle uger som 'virksomhedskonsulent' i mit eget jobcenter.

Opgaven var at skabe kontakter mellem de arbejdsløse og forskellige virksomheder, og sørge for at, alt papirarbejdet med løntilskud osv. blev løst.

Min fordel i den aktivering var, at jeg véd, hvordan virksomheder (små som store) tænker, og jeg er god til at tale med mennesker. Jeg tror faktisk, det lykkedes mig at få 2-3 borgere i job i løbet af de uger, jeg var i aktivering i jobcenteret. Jeg tror faktisk, jeg fik en frisør fra Ishøj til et job i en salon på Amager.

MEN: Opgaven for jobcentrene er altså stor. De skal både hjælpe den unge arbejdsløse indvandrer med ringe sprogkundskaber. Og de skal hjæpe sådan en som mig med erfaring+ fra det private erhvervsliv og akademisk uddannelse.

Idéen om at opdele jobcentrene lidt mere i forskellige dele er altså ikke helt tosset. I hvilken grad, det skal privatiseres ... tjaa ...

Jeg har engang fået glimrende 'outplacement service' fra AS3, men jeg tror ikke, at de ville være de bedste for kvinden med tørklæde og dårligt dansk.

Man kunne tænke sig en lidt mere 'outplacement' tankegang i arbejdet med at hjælpe borgerne til at finde et nyt job. Ikke så meget pisk.

Om det skal løses af det private, det offentlige, a-kasserne, fagforeningerne ... Jeg tror på en kombination.

At være 'abejdsløs' er altså mange forskellige ting, og det er et stort krav at stille til kommunens Jobcenter at løse alle disse mangeartede opgaver.

Eva Schwanenflügel

@ Rolf Andersen

Se, det er ét problem med jobcenteret; at de fleste ikke forstår hvad der foregår hen over hovedet på dem.

Hvad betyder for eksempel "outplacement service", og hvad/hvem er AS3?

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Og du skriver ikke hvad du mener om Venstres tilsyneladende forslag..?

Rolf Andersen

@Eva Schwanenflügel - 19. august, 2022 - 16:31

Kære Eva: At du ikke forstår min sprogbrug, understreger jo netop min pointe. Det er ALT for meget at forlange af et kommunalt jobcenter, at de skal kunne håndtere både det arbjedsløse unge menneske, der ikke er helt sikker på det danske sprog og så den gamle direktør, der sagtens kunne arbejde som konsulent i næsten hvilken som helst funktion.

Som sagt: Jeg har – med forholdsmæssig succes – været i aktivering i kommunen. To gange, i to forskellige jobs som konsulent. Og når jeg har set, at de har søgt nye medarbejdere i fuldstændig tilsvarende stillinger - som jeg har arbejdet med - i aktivering, har jeg naturligvis søgt … men, hmmmm ;)

Jobcenteret har nu givet mig en 'Outplacement Konsulent'.

'Outplacement' er noget, en virksomhed bruger, når de vil hjælpe nogle medarbejdere videre, efter virksomheden har afskediget dem. Der er så nogle kompetente, private organisationener (f.eks. AS3), der har erfaring med branchen og kan hjælpe medarbejderen med at finde et nyt arbejde i.

Det er meget brugt i industrien af mange årsager:

1: Man vil gerne hjælpe medarbejdere man (desværre) har måtte afskedige videre i karrieren af moralske årsager, man vil også gerne bevare et godt forhold til ham/hende. Det kunne jo være, man mødes igen, og så skal der ikke være alt for mange 'bad feelings' mellem den virksomhed, medarbejderen nu arbejder for.

2: I selve nedskæringssituationen skaber det altså også en øget moral blandt de tilbageblevne medarbejdere, når de kan se, at selv om firmaet fyrer medarbejdere, så behandler man den ordentligt

Rolf Andersen

@Eva Schwanenflügel - 19. august, 2022 - 16:34

" PS. Og du skriver ikke hvad du mener om Venstres tilsyneladende forslag..? "

Nej, men nu har jeg læst det. Og jeg skal læse det igen ... tankevækkende ;)

ingemaje lange

Rigtig mange på kontanthjælp er SYGE mennesker som overhovedet ikke burde befinde sig i det f..... system som ikke gør andet for syge mennesker end at gøre dem mere syge.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rolf Andersen

Jeg synes desværre dit svar til mig illustrerer min pointe alt for tydeligt.

For det første blev du selv hjulpet ved nærmest stadig at være ansat, selvom du var blevet en aflagt direktør, for man behandler forhenværende direktører helt anderledes end andre.

For det andet det der med, at man jo nødigt skulle møde én igen man havde behandlet ringe..
For 'du er én af vor egne', und soweider.

For det tredje, du oplever at have hjulpet andre; fedt.
Men har du nogensinde været helt nede selv, hvor du blev påtvunget ressourceforløb eller aktivering selv om du var syg?

Jeg tror, du er en rigtig god person.
Men du har vist ikke begreb om, hvad der foregår, når man ramler ned på kontanthjælp eller ressourceforløb..?

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Minder mig lidt om dengang Glistrup ville afskaffe militæret og erstatte det med en telefonsvarer (husker desværre ikke hvad den svarede). I sig selv en udmærket idé (tag det fra en militærnægter), men måske også lige lidt til den idealistiske side (og det skulle komme fra mig!). Under alle omstændingheder er beskæftigelse og den måde den tilvejebringes på altid, som i hver gang, et godt emne i enhver valgkamp. Og nu vi er ved idealisme, så er her et rigtig irriterende idealistisk forslag: Afstem lønnen efter hvor slidsomt/ubehageligt/farligt arbejdet er, altså med ligefrem proportionalitet. Ne,j vel? Derfor tager vi (eller I, jeg kan mærke jeg er ved at blive lidt træt) bare diskussionen igen og igen, hver gang der er behov for den. Fx. op til en valgkamp.

Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

Søren Kristensen:
"Vi overgiver os" - på russisk :)

https://www.youtube.com/watch?v=CRdCU8JW8Zw