Vi forstår på valgkampen og analyserne efter valget, at Sveriges nye flertal vil slå ind på noget, som kaldes »den danske vej«.
Og i svenske medier kan vi læse, hvordan meningsdannere med henvisning til Danmark nedtoner risikoen ved at lukke Sverigedemokraterna, et parti med nazistiske rødder, ind i magtens centrum.
»Svenskerne stemte på Danmark – ikke Ungarn,« som avisen Expressen formulerede det på lederplads.
Sverige og Danmark har, forekommer det os, længe fungeret som hinandens strategiske fjendebilleder: Danmark skulle være et land, hvor racisterne var kommet til magten, og Sverige har af mange danskere længe været betragtet som et fejlslagent humanistisk eksperiment, hvor man ikke kan sige, hvad man mener, og hvor man kollektivt fortrænger problemerne med indvandring.
'Den danske vej...fungerer kun fordi andre nationer ikke gør det samme.'
Forskellene mellem minoritetspolitik i Sverige og Danmark er forsvindende små, og andre lande i Europa er med lidt forskellige nuancer ligeså restriktive som Danmark.
Men indrømmet, danskerne var nogle af de første strammere i Europa
Så to-tre år for sent, Lykkeberg.
Beklager at vi har smittet jer med fremmedfjendskhedsvirus.
Jeg tror egentlig at i har båret den hele tiden.
Jättebra, Information.
Skal da ikke følge Danmarks eksempel som er totalt dehumaniserende og fremmedfjendsk og en skændsel for landet. Krav til flygtninge ja men skal behandles som medmennesker med mulighed for en fremtid
Det er da ikke nogen landskamp! Men forskellige dele af henholdsvis den svenske og den danske befolkning og ikke mindst landenes politikere i indbyrdes opgør. Her kan det let komme til at blive sådan at "de andre" ses som fjender. Her "de andre blandt os" - danskere mod danskere, svenskere mod svenskere. Og tilsvarende hvor som helst. Men gør det godt for noget eller nogen?
Lige som vi har en højrefløj blandt de etniske danske, har vi en højrefløj blandt muslimske indvandrere.
Det er denne muslimske højrefløj, de mere eller mindre rabiate muslimer, som dominerer indvandrermiljøerne, i hvert fald når når det gælder kvindefrigørelse eller rettere kvindeundertrykkelse.
Her i landet som i Sverige er det pga indvandrerghettoerne meget lettere at udøve den sociale og fysiske undertrykkelse af potentielt, oprørske, frihedssøgende kvinder, end det er i et stort land som Iran.
Kvinderne har samtidig ikke mange chancer i vores samfund, når de ikke får hjælp, fordi den politiske venstrefløj hjælper dette muslimske "establishment", ved at gøre alt hvad de kan, for at standse kritik i det hele taget. Det må vi bare ikke!
Det er ikke nemt at være muslimsk kvinde i hverken Danmark eller Sverige, når man er oppe mod så mange. Læs bare indlæggene her! Man kan undre sig over, at der ikke er danske kvinder, som ser problemet og går i aktion og hjælper?
Danmark har været det førende land i Scandinavien når det gæller humanisme, men det er mange år siden. Idag er danmark det førende slyngel stat i Norden.
Når kagekonen med de 50 stramninger, starter sit private parti , og vandrer vant omkring på "Borgen" som en frisk ny klæket parti leder, en som på grund af sin kriminelle fortid ikke vilde få arbejde som flaskedreng i det lokale supermarked, ikke få arbejde i børnehaven eller medlem af hjemeværnet. Idag regner hun med at blive minister.....måske justitsiminister, som en omvent "Alberti" .
Det er fordi danske kvinder på venstrefløjen mener, at danske mænd først bør interessere sig for voldsramte, danske kvinder, før de beskæftiger sig med muslimske kvinder. Hvorfor står hen i det uvisse.
Dynamikken i samfundet og de politiske mål og især ambitioner blander sig voldsomt med denne problematik.
Samtidig med modtagelsen af flygtninge kæmpede politikerne med at løse strukturelle problemer i samfundet, og deres svar var forringelser af velfærden og nedsættelse af forbruget, bl.a. igennem begrænsninger i nettoløn og sociale indkomster. Det var konsekvenserne af de radikales kup imod Svend Auken.
Det blev meget værre under de liberalistiske regeringer, uden at nogen anfægtede det, bl.a. fordi det var lykkedes at løfte almindelige bladsmørere op i den hellige middelklasse - og den vej gik det også snart med folk i den offentlige sektor, der ikke længere var beskyttet af tjenestemandsansættelse.
På den ene side kunne man argumentere for forringelser af velfærden, fordi man pirkede til den misundelse, der kunne ligge i, at flygtninge - der var de eneste, vi modtog - fik adgang til den samme velfærd som indfødte danskere, der fra vugge til grav havde bidraget til den relative velstand - og på den anden side medførte disse forringelser en utilfredshed over de fremmede, fordi folk blev ringere stiller (fordi vi ikke må forskelsbehandle).
Men det har i virkeligheden ikke noget med flygtningene at gøre, det har alene at gøre med, at vi 1) havde en massiv arbejdsløshed, som vi delvis bekæmpede ved at lade danskere arbejde i flygtningesektoren, og at vi 2) bebrejdede flygtningene, vi ikke havde integreret, at de ikke bidrog. - Vi bebrejdede dem også, at de benyttede sig af den grundlæggende ret til forskellighed, der var kendetegnende for Danmark, og konsekvensen har været, at vi har arbejdet på at afskaffe denne forskellighed for i stedet at skabe en konformisme, der også er gået ud over samfundets dybeste grundlag, familien.
Som bosat i Sverige mener jeg, det er en stor misforståelse at tro, at det svenske valg kommer til at medføre store ændringer i landet udlændingepolitik. Den blev allerede efter flygtningekrisen i 2015 strammet så meget, som EUs fælles regler tillader, og dem er Sverige i modsætning til Danmark bundet af (Danmark har retsforbehold).
Bevares man kan ændre på retorikken, og man kan gøre det sværere at blive svensk statsborger (det er i dag meget let). Men det har ingen betydning for, hvor mange udlændinge, der kommer til Sverige, hvilket i princippet er det eneste emne, der hører under overskriften "udlændingepolitik".
Så kan man stramme retspolitikken, og det vil man sikkert gøre, da svenskerne med rette synes, det er mindre fedt at have Europa-rekord i banderelaterede skuddrab. Men det bliver i praksis nok så meget "blødere" redskaber, der kommer til at have en effekt, som eksempelvis de ting, man allerede har gjort i Malmø omkring forebyggende arbejde.
Hvor den borgerlige svenske regering virkelig ser ud til at komme til at gøre en forskel er i økonomisk uansvarlighed. Blandt de mærkesager, de borgerlige partier gik til valg på, var suspendering af det såkaldte amortationskrav for boligejere og lavere afgift på benzin og dieselolie. Det sidste formentlig ufinansieret og det på et tidspunkt, hvor den svenske nationalbank kæmper hårdt for at få den tårnhøje inflation ned.
Som i Danmark er benzin cirka 10% dyrere, end den var for 5 år siden, hvilket er langt mindre end, hvad de fleste fødevarer er steget i pris. Men for en borgerlig regering er intet åbenbart helligere end retten til at forurene ved at brænde benzin af i sin privatbil på et tidspunkt, hvor der er generel mangel på energi i Europa.
@Willy Johannsen
Sikke en omgang vrøvl.
Ja der er udfordringer blandt et absolut mindretal af danske muslimer, men de er en ekstrem lille minoritet der får alt for meget fokus relativt til deres størrelse (man kan undre sig hvorfor). Danske muslimske piger i alle deres afskygninger, religiøse som ikke religiøse, med eller uden tørklæder stormer frem uddannelsesmæssigt, socialt, økonomisk mm. Så medmindre at du har reel data på hvem og hvor mange det drejer sig om, så er det desværre oppe i dit hoved at alt dette foregår. For på nær enkelte uheldige og ulykkelige tilfælde, så er det en helt anden realitet vi ser.
Der er til gengæld store problemer med unge rodløse indvandrer drenge, der lokkes ind i bander og andre uheldige fælleskaber og skaber meget af balladen og utrygheden i både DK og SE, men det er altså ikke religion der er skyld i dette, men snarere at de er socialt udstødte, og opdrages af gadens kultur.
@Michael Kamp
Vedrørende mit vrøvl, så kan jeg ganske enkelt konstatere, at hovedparten af de veluddannede muslimske kvinder - som stormer frem - rent faktisk gør det med tørklæder på.
Og jeg tør godt vædde hvad som helst på, at det ikke altid eller sjældent er af fri vilje.
Den sidder i fars bukselomme...
De fem anbefalinger fra Lykkeberg og Skou Andersen , er præcis så fluffy og uforpligtende formulerede, at den svenske indvandringspolitik fra de sidste 40-50 år sagtens ville kunne rummes indenfor disse parametre. De lyder nogenlunde som de Radikales partiprogram på udlændingeområdet - mindretalsbeskyttelse, retssamfund, internationale løsninger. Og ærlig talt: "lyt til jeres modstandere og lav jeres egen politik" hvor er det epokegørende i dette? Ok, nu har vi lyttet til de håbløse nationalister fra Skåneregionen, og så gør vi ellers, som det passer os!
Mit råd nummer 6 til de svenske politikere må være: Kopier Sverigesdemokraternes retorik og politik i mindste detalje eller bedre, forsøg at overgå dem. Så skal I nok blive af med Jimmie Åkesson i løbet af de næste par valg.