Denne artikel er delt af Bo Elkjær

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Bo vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Politik
Læsetid: 6 min.

Alex Vanopslagh erkender: Har brudt reglerne for gratis folketingsbolig

På papiret har Alex Vanopslagh haft adresse i Struer og har derfor fået stillet en gratis bolig i København til rådighed af Folketinget. Efter Informations undersøgelse af LA-formandens boligforhold erkender han nu at have brudt reglerne og opsiger både medlemsbolig og sin jyske lejlighed
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.

Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.

Asger Ladefoged

Indland
21. september 2022

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har brudt reglerne i forbindelse med den lejlighed, han har fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.

Det erkender han nu, efter at Information har stillet spørgsmål til bemærkelsesværdige forhold ved hans boligsituation.

Officielt har partilederen siden juni 2020 haft adresse i en lejlighed i Struer, og det er på grund af hans cpr-registrering i denne jyske lejlighed, at han har haft ret til folketingslejligheden i København.

»Da jeg fik din henvendelse, tog jeg kontakt til Struer Kommune og Folketingets jurister og fik der opklaret, at jeg altså ikke har overholdt reglerne i 2021, da jeg i det år har opholdt mig mere end 180 dage i folketingsboligen,« skriver Alex Vanopslagh i et mailsvar til Informations journalist.

Partilederen har nu opsagt de to lejligheder og må samtidig give afkald på et skattefrit tilskud på over 30.000 kroner årligt for dobbelt husførelse, som han hidtil har fået.

Formanden for et parti, der harcelerer mod »frås« med offentlige midler, har altså ikke levet op til de regler, der gælder for den lejlighed, han har fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.

»Det er selvfølgelig mit ansvar alene at have styr på reglerne – og da jeg fandt ud af, hvordan reglerne er, opsagde jeg straks både folketingsbolig samt min lejlighed i Struer,« skriver Alex Vanopslagh.

Ifølge partilederens mailsvar til Information er han desuden blevet vejledt af Struer Kommune om, at han befinder sig »i en gråzone«, fordi han muligvis har større tilknytning til sin kærestes lejlighed i København, hvor han »indimellem overnatter«, end til lejligheden i Struer, hvor han altså officielt har haft adresse.

»Jeg ønsker naturligvis ikke at befinde mig i nogen gråzoner«, skriver Alex Vanopslagh.

Som reaktion på Informations research indleder Københavns Folkeregister nu en undersøgelse af, hvorvidt Alex Vanopslagh har overholdt lovgivningens bestemmelse om, at man skal have sin folkeregisteradresse der, hvor man faktisk bor.

Gaden i Struer, hvor Alex Vanopslagh (LA) har adresse.

Gaden i Struer, hvor Alex Vanopslagh (LA) har adresse.

Astrid Dalum

Weekender i det jyske

Tidligere var Alex Vanopslagh i flere år bosat i Københavns Kommune. Her boede han, da han blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation i 2017, og da han ved valget i forsommeren 2019 blev valgt ind i Folketinget.

LA-lederen forklarer i en mail, at han har et barn fra et tidligere forhold, der bor med moren i en midtjysk by godt en time fra Struer. Ved udgangen af april 2020 flyttede han fra sin lejlighed i København. Derefter boede han hos sine forældre, indtil han fandt lejligheden i Struer i juni 2020, hvor han ifølge Informations opslag i CPR-registret blev registreret den 6. juni 2020.

»I stedet for at komme rendende hos mine forældre hele tiden valgte jeg i 2020 at sælge min lejlighed i Vanløse og i stedet finde mig en lille lejlighed i Struer, så jeg havde mit eget sted, når jeg havde weekender i det jyske,« skriver Alex Vanopslagh.

Alex Vanopslagh oplyser, at han nu vil flytte sammen med sin kæreste i København. Samtidig har LA-lederen bedt Folketinget vurdere, hvorvidt han skal betale godtgørelse for folketingslejligheden tilbage.

»Jeg retter naturligvis ind efter dem,« skriver han.

Information tog første gang kontakt til Alex Vanopslagh med spørgsmål om boligforholdene den 1. september 2022. Nogle dage efter fik Alex Vanopslagh registreret navne- og adressebeskyttelse, så det ikke længere var muligt at slå hans adresse op i for eksempel CPR-registret.

Han har benyttet lejligheden i Struer »i ferier og i weekender« i forbindelse med samværet med sin søn.

»Det har jeg tænkt var inden for bogen, når nu jeg jo arbejdede i København og fik stillet en medlemsbolig til rådighed af Folketinget.«

Alex Vanopslagh har afvist at stille op til interview med Information. I sine mailsvar kan han ikke svare klart på, hvor ofte han rent faktisk har opholdt sig i lejligheden i Struer. Men han afviser, at der har været tale om en proformaadresse for at få adgang til en af Folketingets medlemsboliger.

»Jeg har ikke en præcis opgørelse over, hvor ofte jeg har opholdt og overnattet hjemme i Struer. Det er hvert fald under 180 dage årligt – formentlig et sted mellem 60-80 dage om året,« siger Alex Vanopslagh.

Information har talt med flere personer, der enten bor eller kommer i ejendommen. Fire personer afviser at have set Alex Vanopslagh i opgangen. En enkelt nabo mener muligvis at have set ham en enkelt gang i opgangen.

En mangeårig genbo til ejendommen fortæller, at hun aldrig har set Vanopslagh ved adressen.

Indleder undersøgelse

CPR-loven kræver, at man registrerer sig på den bopælsadresse, hvor man regelmæssigt opholder sig. Det forklarer Jøren Ullits, der er lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.

»Anvendes flere boliger, skal man registreres dér, hvor man har sin primære tilknytning,« siger han.

Det er kommunerne, der har tilsynspligt med reglerne.

»Ifølge CPR-lovens § 10 skal kommunen rejse en sag, når de får en formodning om fejlregistrering. Den formodning kan rejses på baggrund af din research,« siger Jøren Ullits.

– Alex Vanopslagh siger, at han har været i en gråzone, som han ikke har været opmærksom på. Hvad tænker du om det?

»Ukendskab til loven diskulperer ikke.«

Information har bedt Københavns Folkeregister om en kommentar til sagen. I et mailsvar skriver kontorchef Trine Oliveri, at de ikke tidligere har haft anledning til at undersøge Alex Vanopslaghs bopælsregistrering.

»Folkeregistret kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt Alex Vanopslaghs bopælsregistrering i CPR er korrekt, men jeg kan oplyse, at Folkeregistret på baggrund af dine oplysninger vil undersøge Alex Vanopslaghs bopælsforhold efter CPR-lovens § 10, stk. 1,« skriver kontorchefen til Information.

I forbindelse med en sådan undersøgelse vil Folkeregistret bede om dokumentation for, at adressen er den primære bolig. Det kan for eksempel betyde, at man skal dokumentere, hvor ens ejendele er, samt fremlægge regninger for elforbrug, vand og andet, der kan dokumentere, at det er der, man har sit primære ophold.

Flere lignende sager

Det er ikke første gang, at et folketingsmedlem er på kant med reglerne om Folketingets boliger.

I 2015 var socialdemokraten Simon Kollerup i centrum for en lignende sag. Dengang kunne Ekstra Bladet afdække, at den nuværende erhvervsminister uberettiget havde fået en lejlighed stillet gratis til rådighed og et skattefrit årligt tilskud på 30.000 kroner, selv om han reelt ikke boede på sin folkeregisteradresse i Thy, men i en ejerlejlighed i København.

Simon Kollerup valgte efterfølgende at tilbagebetale det skattefri tilskud på 30.000 til Folketinget.

Sidste år måtte socialdemokraten Tanja Larsson så trække sig som partiets boligordfører, efter at Ekstra Bladet havde afdækket, at hun havde udlejet sin andelslejlighed i København, mens hun selv boede få kilometer derfra i en lejlighed stillet gratis til rådighed af Folketinget.

I 2015 blev også Liberal Alliances forhenværende leder, Anders Samuelsen, beskyldt for misbrug af sin folketingslejlighed ved i strid med reglerne at have udlånt lejligheden til sin søn, bror, naboer og Liberal Alliances ungdomsparti.

Alle folketingsmedlemmer bliver ellers orienteret om betingelserne for brug af Folketingets boliger, oplyser Claus Brask, der er presseansvarlig i Folketingets Formands- og Direktionssekretariat.

Han vil ikke kommentere den konkrete sag om Alex Vanopslagh, men skriver i en mail, at orienteringen om reglerne generelt sker i forbindelse med et folketingsmedlems overtagelse af boligen.

Folketingets Administration orienterer i forbindelse med et folketingsvalg om muligheden for at få stillet en medlemsbolig til rådighed. Ordningen gælder som udgangspunkt kun medlemmer valgt uden for Sjælland, og tildelingen sker ikke automatisk, men kræver en aktiv ansøgning fra det pågældende folketingsmedlem.

»Folketinget stiller derefter vederlagsfrit en bolig til rådighed for ordinære medlemmer af Folketinget, der ifølge CPR har bopæl uden for det sjællandske område,« skriver Claus Brask.

Alex Vanopslagh fastholder, at der ikke er tale om »en proformalejlighed.«

»Det er heldigvis også tilladt at bo i noget gammelt lort uden et finere borgerskab som naboer. Det har fungeret fint for mig og min søn, når vi har været der – og enhver, der kender mig personligt, ved, at jeg ikke har de store, fine fornemmelser i forhold til mine materielle omgivelser,« skriver Alex Vanopslagh.

 

Bo Elkjær læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Lise Lotte Rahbek

.. andre folks penge?

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Christian Skoubye, Marianne Rosenkvist , David Zennaro, Søren Cramer Nielsen, Morten Jensen, Bjørn Pedersen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kåre c. Hedlund, Rolf Andersen, Mikael Bjerrum, Ingrid Olsen, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Sonja Rosdahl, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, My Eliasson, Holger Nielsen, Per Rønne-Nielsen, Martin Christensen, Thomas Jørgensen, Herdis Weins, Dorte Sørensen, søren ploug, Hans Larsen, erik pedersen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr og William Mannicke anbefalede denne kommentar

nå det var hans lommer skattepengene skulle i - og han siger SF er grådige

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Marianne Rosenkvist , David Zennaro, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ingrid Olsen, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Sonja Rosdahl, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Herdis Weins og William Mannicke anbefalede denne kommentar
William Mannicke

“ I am only in it for the money;
Your money”
:-))

Christa Una Ryholt, Marianne Rosenkvist , Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, C Thorndahl, Niels Makholm, Herdis Weins, søren ploug, Torben Bruhn Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Tak, Information for lidt graver journalistik.

En smart politiker med undskyldninger her fra og ud af folketinget,
utroværdig hykler,

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Marianne Rosenkvist , Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Mikael Bjerrum, Carsten Munk, Inger Hørup, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Sonja Rosdahl, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, My Eliasson, Holger Nielsen, Thomas Frisendal, Jan August, Martin Christensen, Henrik Madsen, Thomas Jørgensen, Niels Makholm, Frederik Schwane, erik pedersen, Herdis Weins, Mathias Petersen, Jørgen Tryggestad, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
William Mannicke

»Det er heldigvis også tilladt at bo i noget gammelt lort uden et finere borgerskab som naboer. Det har fungeret fint for mig og min søn, når vi har været der – og enhver, der kender mig personligt, ved, at jeg ikke har de store, fine fornemmelser i forhold til mine materielle omgivelser,« skriver Alex Vanopslagh.

Når man nu ikke har fine fornemmelser, så det jo fint at naboerne betaler huslejen..

Gud fri mig vel, går den så går den,... lad pøblen betale

erling jensen, Christa Una Ryholt, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Carsten Munk, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Sonja Rosdahl, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Niels Makholm, Herdis Weins, søren ploug og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
William Mannicke
Christa Una Ryholt, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Allan Nørgaard Andersen, Holger Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jamen, hvem kan modstå fristelser?
Bare ærgerligt, at det bliver opdaget...
Er man politiker eller en slyngel?
Begge dele, naturligvis....
Det hører med til faget....

Christa Una Ryholt, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Okay, hvis nogle skulle undre sig over mine udgydelser vedr. Alex:
Jeg undre mig sådan set selv; ..

Alex er af flere udråbt til en talentfuld liberal politiker, vittig, slagfærdig og ikke mindst med pålidelighed/ troværdig.
Når han så viser sig, bare at være en almindelig små fifler, jah, så er det skuffende.;

men sådan er det åbenbart ..

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Sonja Rosdahl, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Herdis Weins, Ebbe Funk og Jan Guldager anbefalede denne kommentar

Det er måske ikke kun ministrenes brug af kreditkort, der bør undersøges nøje.

Folketingsmedlemmernes brug af deres mange økonomiske muligheder bør også efterprøves.

Har folketingsmedlemmer også kreditkort stillet til rådighed til befordringsudgifter m.v.? Her er måske også noget, Informations ferme journalister kan afdække.

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Thomas Jørgensen, erik pedersen, Dorte Sørensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det tricks med at bo i København og have en fuskadresse med tilskuddet til fordobbelt husføring er nu ingen nyhed - fx. blev den bl.a. tidligere justitsminister Lene Espersen også taget i den øvelse.

Christa Una Ryholt, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Sonja Rosdahl, William Kern, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Tja, for andre overførselsindkomstmodtagere ville mindre få STORE konsekvenser!
Udeboende med reel adresse hos mor vil jo få besøg af politiet.
Misbrug af tankkortet til en privat snickers og/eller 1/2l mælk kunne meget vel betyde politianmeldelse inden jeg fløj 15 meter ud af butikken jeg ARBEJDEDE (svært ord politikere ikke kender) for
Og så vil de parasitter have respekt HA-HA!!!!!

Christa Una Ryholt, John Scheibelein, Inger Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Inge Lehmann og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Bliver han så anklaget for bedrageri?

Christa Una Ryholt, Dan Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og Per Rønne-Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi lever i et samfund hvor de "bredeste" skuldre snyder mest.
Det kan jeg med 100% sikkerhed sige efter 15 års ansættelse i SKAT.

Christa Una Ryholt, Inge Nielsen, Inger Jensen, David Zennaro, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Ingrid Olsen, Inger Hørup, Susanne Kaspersen, Erik Nielsen, Ole Olesen, Inge Lehmann, Inge ambrosius, Holger Nielsen, Jan August, Kim Houmøller, Bente Kølle, Peter I Crawford og Martin Christensen anbefalede denne kommentar
Peter I Crawford

Meget arrogant omtale af boligen og kvarteret i Struer. Det er boliger for almindelige borgere. Hvorfor hænge dem ud? Birgitte Hansen

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Inge Nielsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Carl S. Rasmussen

Det siges vi har de polktikere vi fortjener.
Jeg syntes bestemt ikke vi har fortjent dem der ikke kan finde ud af gældende regler.
Det er bekymrende med de mange sager om misbrug, uanset de forskellige søforklaringer.
Jeg føler mig udtryk ved det er de samme der skal varetage lovgivningen, det viser de jo gang på gang de ikke alle har moral til.
Helt galt bliver det når de skal skal udspørges af forskellige kommissioner, da breder der sig et udtalt hukommelsestab blandt dem.
Kære vælgere nu er der snart valg, vælg på hvad de har bedrevet, ikke på det de påstår de vil arbejde for.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Jane Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Minna Rasmussen, Rolf Andersen, Mikael Bjerrum, Ingrid Olsen, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Underligt at vi som samfund skal tilbyde og betale folketingspolitikere en bolig i København, hvis de bor længere væk end Sjælland. Det tager fx kun en time at køre med tog fra Odense til København.
Hvis man er dagpengemodtager, skal man tage job op til to timers kørsel væk fra ens bolig. Kunne vi ikke indføre den samme regl for folketingspolitikere?

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Morten Jensen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Anita Bondo, erik pedersen, Carsten Wienholtz, Minna Rasmussen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar

Det er da fint at den slags afdækkes, også i min avis. Men jeg holder nu Information blandt andet i forventning at det ikke fylder hele forsiden, som det gør i dagens avis som jeg fik ind ad brevsprækken. Det er en af forskellene på Information og Ekstra Bladet – troede jeg: at man ikke prioriterer stoffet efter skandaleværdien. Som appellerer til ... nåja, visse af ovenstående kommentarer kunne måske undværes.

Holger Nielsen, Helene Thorup Hayes og Økonomisk Institut Københavns Universitet anbefalede denne kommentar

Det er total dobbeltmoral, når det er OK at LA-formanden bruger 'andre folks penge' til sig selv. Også når manden ikke ønsker at stille op til interview med Information og tidigere i markante udtalelser har kritiseret regeringen for manglende åbenhed overfor pressen.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Nååe ja, manden har jo - formodentligt - selv betalt for sine underbukser i modsætning til en anden partileder ??

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I et debatindlæg om minksagen i Jyllands-Posten 3. december 2021 skrev Alex Vanopslagh bl.a. følgende:

"ud fra en betragtning om ret og uret er det bedøvende ligegyldigt, om Mette Frederiksen vidste, at hun brød grundloven, da hun holdt sit katastrofale pressemøde den 4. november 2020. Alligevel har støttepartierne dækket sig ind under, at det afgørende er, om Mette Frederiksen var vidende om, at hun brød grundloven. Det svarer jo til at frikende en spritbilist, hvis det ikke kan bevises, at pågældende havde hørt efter i teoriundervisningen."

Alligevel tillader Alex Vanopslagh sig nu den enestående frækhed at bruge uvidenhed som undskyldning for at have overtrådt CPR-lovens bestemmelser om registrering af folkeregisteradresse. Reglerne for personer, der anvender flere boliger, er ellers klokkeklart beskrevet i CPR-lovens paragraf 7. Hans forsøg på at slippe for en bødestraf ved udokumenteret at skyde skylden på Struer Kommune vil derfor næppe holde i retten, hvis han fortsat nægter at erkende sig skyldig i grov uagtsomhed.

At Alex Vanopslaghs søn fremover angiveligt får væsentligt sværere ved at være sammen med sin far i 60-80 dage om året, fordi faren har opsagt lejligheden i Struer for at spare 30.000 kroner om året, slår også dybe skår i billedet af en sympatisk og kærlig far.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Asger Arnbjørn, Henrik Madsen, Kim Houmøller, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det skal kunne betale sig at være politiker..

(Det kan det sandeligt også!!!)

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Dejlig artikel, men ikke nogen overraskelse hvis man ved hvad LA faktisk har stemt på . Det er jo også LA ig Vanopslagh, der i løbet af deres "Du kan godt" kampagne, har talt for den personlige frihed og ansvar, og at det ikke bør statens ansvar at beskytte krænkelsesparate woke-typer:

LA stemte rungende ja til loven mod "Utryghedsskabende Tiggeri". Som altså gør AL tiggeri ulovlig. Med henvisning til hvor "utryghedsskabende" den (åbenbart?) er.

Synligt fattige personers frihed er altså mindre værd end Alex' og LA's krænkelsesparathed og deraf følgende behov for statsbeskyttelse.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Ruth Sørensen, David Zennaro, René Arestrup, Morten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

§ 57. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24, stk. 1.

2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1. pkt.,

3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12, stk. 2, § 16, stk. 4, § 20, stk. 1 og 2, og § 26, stk. 1,

4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3. pkt., §§ 44 og 47 samt vilkår fastsat efter § 32, stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36, 3. pkt., og § 40, stk. 1, eller

5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 4, og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.

-------
Om højere straf er forskyldt efter anden lovgivning afhænger af om det kan godtgøres, at der var en berigelseshensigt. Anklagemyndigheden har bevisbyrden.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Ole Meyer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den citerede paragraf 57 er selvfølgelig fra cpr-loven. "Anden lovgivning" henviser - hvis det drejer sig om forbrydelser med berigelseshensigt - til straffeloven.

Uha uha - hvem skal kaste den første sten ???

Lise Lotte Rahbek

Dan Jensen
Det har A.V. gjort adskellige gange mod mindre heldige individer i sin egenskab af formand for et neoliberalt parti.
Nu må han søbe den kål, han selv har spyttet i.

Christa Una Ryholt, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inger Jensen, Ole Olesen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

"......jeg kan oplyse, at Folkeregistret på baggrund af dine oplysninger vil undersøge Alex Vanopslaghs bopælsforhold efter CPR-lovens § 10, stk. 1,« skriver kontorchefen til Information."

Folkeregistret kan f. eks. begynde med at faktatjekke oplysningerne i Information, bl. a. oplysninger fra naboer etc. De kan desuden bede Vanopslagh om en skriftlig redegørelse og om at indsende dokumentation for sine bopælsforhold, f. eks. erklæringer fra udlejeren på de to adresser, el- og vandregninger, forsikringspolicer for indbo m. v. , registreringsadresse for privat autobil, medlemskort/kvitteringer fra lokale foreninger i Struer, lånekort fra bibliotek, bankkontoudskrifter etc. der kan dokumentere, at hans hjem er i Struer. I skattesager, hvor en skatteyder skal dokumentere sine bopælsforhold, er det almindeligt at skatteyderen fremskaffer oplysninger om rejsedatoer, billetkøb etc., og for Vanopslaghs vedkommende kunne det være relevant at se på brobizz-oplysninger fra Storebælt, og/eller køb af fly- og togbilletter til rejser mellem landsdelene.

Lidt besværligt, måske, men det er det også for skatteydere, når skattevæsenet kræver dokumentation for antal overnatninger på en bestemt adresse. Og slet ikke umuligt at dokumentere sådanne data.

Er det ikke tilfældet, rejser det et spørgsmål, der - afhængig af svaret - kan være alvorligt for Vanopslaghs poli8tkse karriere, nemlig om Vanopslagh har opnået økonomiske fordele (boligtilskud fra Folketinget), og om det er sket for "dermed at skaffe sig eller andre uberettiget vinding", jf. straffelovens kapitel 28.

Ja, det kan faktisk komme til at se ret alvorligt ud, medmindre myndighederne vælger at sætte kikkerten for det blinde øje. Om det sker, eller om det begynder at ligne et anklageskrift mod politikeren, er ikke let at vide. Erfaringen viser, at det ofte er lettere for eliten at slippe for videre tiltale end det er for den jævne befolkning.

Christa Una Ryholt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar