Interview
Læsetid: 5 min.

Alex Vanopslagh: Jeg er først og fremmest flov

Efter dages tavshed taler LA-formanden nu for første gang om sin boligsag. Han fastholder, at han ikke har snydt bevidst, men forklarer, at han vil rette ind efter de undersøgelser, der er i gang – selv om han ikke selv vil fremlægge resultaterne
Under Informations interview med Alex Vanopslagh forklarer han, at han aldrig har sat sig ind i reglerne for Folketingets medlemsboliger.

Under Informations interview med Alex Vanopslagh forklarer han, at han aldrig har sat sig ind i reglerne for Folketingets medlemsboliger.

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Indland
23. september 2022

– Har du snydt dig til en gratis medlemsbolig?

»Nej, det mener jeg bestemt ikke, jeg har.«

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh brød torsdag eftermiddag flere dages tavshed og kontaktede via sin pressechef Information for at give et interview om sin boligsag.

Information har i flere artikler afdækket, hvordan Alex Vanopslagh var indregistreret på en adresse i Struer og derfor har fået stillet en gratis medlemsbolig i København til rådighed af Folketinget.

LA-formanden har erkendt at have brudt reglerne for, hvor meget man må bruge medlemsboligen. Og som beskrevet i Information har han efter eget udsagn opholdt sig så lidt i lejligheden i Struer, at flere juridiske eksperter vurderer, at han har handlet i strid med CPR-loven.

Siden første afsløring har både Struer Kommune og Københavns Kommune indledt undersøgelser af, om Alex Vanopslagh har været indregistreret i strid med loven.

Hidtil har Vanopslagh afvist at stille op til interview og i stedet holdt sig til at sende skriftlige svar på mail. Nu taler han for første gang med Information om sagen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Willy Johannsen

Jeg har på en måde sympati med manden.
Han har opført sig som en idiot.
Blot ved jeg ikke, om han også er det...
Og så er han jo på en måde undskyldt...

William Mannicke

Alex har nu haft flere dage sammen med sine spin doktorer til at tilrettelægge en (bort)forklaring:

”Jeg snyder ikke, jeg har måske været lidt uopmærksom, så jeg er flov, men ikke overtrådt loven med vilje.”
Nej, nej da, Alex er jo hverken blevet informeret om CPR loven ogfolketingstilskud til dobbelthusførelse i forbindelse med han selv sat sin underskift på en lejekontrakt, ( af noget billigt lort) og fået både betalt husleje og diæter for dobbelt husførelse.
Nej, nej, de regler er jo sværere at forstå end en finanslov...

Go`dav, do; den må du længer ud på landet med,
selv i Skive.

Helle Jensen, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Lars Jørgensen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Flemming Jensen, Lizette Olsen, Carsten Munk, Inge Nielsen, Thomas Helbo Hansen, Peter Aarslev, Holger Nielsen, Per Kortegaard, My Eliasson, uffe hellum, søren ploug og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Undskyld, sagde tyveknægten til dommeren, og så var der sag ude af verden
Eller var den? Og er Vanopslaghs sag også ude af verden?

Det kan der godt elabores en hel del på.

Et interessant og ofte tilbagevendende spørgsmål - når der konstateres strafbare forhold - er nemlig, om nogen i det hele taget vil anmelde lovovertrædelsen, og da hvem. Især hvis lovbryderen har sagt undskyld.

I princippet kan hvem som helst anmelde hvad som helst til politiet, som dog ofte vil afvise anmeldelser, hvis anmelderen ikke har en retlig interesse. Hvis en læser af Information f. eks. anmelder det forhold, der er omtalt foran, til politiet, vil anmeldelsen formenlig ikke føre til politimæssig efterforskning, men gå direkte i papirkurven.

Anderledes stiller det sig, når eller hvis en myndighed bliver opmærksom på en lovovertrædelse, der eventuelt kan føre til tiltalerejsning, indenfor myndighedens forvaltningsområde. Er myndigheden i så fald forpligtet til at anmelde forholdet til politiet? Eller er det et helt frit skøn, afhængig af, om myndigheden finder forholdet alvorligt nok, eller om hvem personen er etc.?

Spørgsmålet har for nogle år siden været drøftet i Folketingets retsudvalg, der i 2005 afleverede udvalgsspørgsmål nr. 104 til justitsministeren. Spørgsmålet og svaret ligger på nettet, og er indsat nedenfor.

Konklusionen i ministeriets svar er interessant, idet ministeriet giver udtryk for, at myndigheder, der fører tilsyn med om loven overholdes, har en pligt til at politianmelde lovbrud. Oversat til almindeligt dansk vil det betyde, at Folkeregistret formentlig er forpligtet til at politianmelde, hvis der i den konkrete sag er sket et lovbrud, ligesom Folketingets administration formentlig tilsvarende er forpligtet til at politianmelde, hvis boligtilskud er udbetalt, uanset at betingelserne for at opnå boligtilskud for det pågældende folketingsmedlem ikke er overholdt.

Det er således ikke Folketingets administration, der skal bedømme, om forholdet er strafbart, eller hvor alvorligt det er: den vurdering foretages hos politi og anklagemyndighed. Og det har for så vidt ingen betydning om folketingsmedlemmet siger "undskyld" eller siger - som Støjberg - "jeg ville gøre det igen.

Her kommer citatet fra det nævnte udvalgsspørgsmål og -svar:

"Besvarelse af spørgsmål nr. nr. 124 (2005) fra Folketingets Retsudvalg.

(Alm. del).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse om, hvilke forpligtelser - lov-
bestemte såvel som ulovbestemte - offentlige myndigheder har til at afværge eller
anmelde truende eller begåede forbrydelser. Spørgsmålet bedes besvaret senest
tirsdag den 3. januar 2006.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det generelle udgangspunkt i dansk ret er, at der ikke gælder nogen pligt til at anmelde et formodet strafbart forhold. Som en undtagelse kan nævnes straffelovens § 141, hvorefter der gælder en strafsanktioneret pligt til at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge visse nærmere angivne alvorlige forbrydelser, om fornødent ved anmeldelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige forvaltningsmyndigheder har pligt til at indgive politianmeldelse i tilfælde af formodede lovovertrædelser begået af private, herunder selskaber, er ikke lovreguleret. Spørgsmålet ses heller ikke nærmere behandlet i den retsvidenskabelige litteratur.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil besvarelsen af spørgsmålet bl.a. afhænge af, hvilke opgaver den pågældende myndighed varetager på det pågældende lovområde.

Det må antages, at forvaltningsmyndigheder, der netop har til opgave at føre tilsyn med, at borgerne overholder lovgivningen, efter omstændighederne har pligt til at indgive politianmeldelse i anledning af konstaterede lovovertrædelser, jf. herved betænkning nr. 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 162, samt Karsten Revsbech, Lærebog i Miljøret, 3. udgave (2002), s. 437."

Lars Jørgensen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Dorte Sørensen, søren ploug og William Mannicke anbefalede denne kommentar

Det må være ret nemt at undersøge, om der har været noget forbrug i lejligheden i Struer. Har der været flyttefolk og dermed inventar i lejligheden?

Hvis ikke hænger han vel på den, ligesom enhver anden fusker der bliver afsløret i at have en fupaddresse mens de bor sammen med en kæreste som hæver boligsikring og forhøjet børnetilskud.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, William Kern, Steen K Petersen, Per Kortegaard, erik pedersen, Dorte Sørensen, Joy Nitav, søren ploug, Inger Pedersen og Peder Meyhoff anbefalede denne kommentar

Han kan godt have brugt lejligheden i Struer. Det er vel en praktisk og billig måde at skabe gode rammer for samkvem med sønnen. Problemet er kun om han har brugt lejligheden så lidt at han ikke lovligt kan have folkeregisteradresse der (og om han dermed også har snydt mht. folketings-lejligheden). Det har han, indrømmer han, altså ikke brugt lejligheden nok, og dermed snydt både de offentlige myndigheder og Folketinget. Det skal naturligvis politianmeldes.

Det er muligt at han er naiv - som én skriver. Det kunne det faktisk tyde på når han tror han kan slippe ud af problemet ved at opsige også lejemålet i Struer. Hvorfor gør han dog det? Har han ikke fortsat behov for nogle rammer til samkvemmet med sønnen. Hvor skal det samkvem foregå fremover?

erik jensen, Jan August, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Erik Nielsen, Ole Olesen, Holger Nielsen, erik pedersen, Dorte Sørensen, søren ploug og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Kriminel - eller bare (for) dum...???

- og dertil efterhånden tilsyneladende for lidt nærværende far til at kæmpe for den bolig, der i sin tid var undskyldningen/bortforklaringen , var essentiel...for samværet med barnet...at begyndte at koste kroner...
Hvad siger I i LA - og jeres vælgere?

Og hvad siger du selv: Er statslige "slavegørendefor underklassens lønmodtagere " støttekroner til ekstra bolig vigtigst? Eller en bolig, hvor du kan opretholde et familieliv med din søn? Eller i den sidste ende: Dit eget valg med et liv sammen med din søn, som "Andre folks penge" ikke skal punge ud for...?

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Flov. Ja, det bliver man, når ens lovbrud bliver opdaget. Flov over selve det at blive opdaget. I grunden ikke over selve handlingen, for så ville man jo ikke have begået den.

Hvis det ikke var blevet opdaget, var der faktisk slet ingen grund til flovhed. Så var det smartness.

Steen K Petersen, Peter Wulff, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Carl S. Rasmussen, Holger Nielsen, Kurt Wissendorf Møller, Kim Houmøller, erik pedersen, Joy Nitav, søren ploug og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Mathias Petersen

Mange politikere er jo ret glade for samkøring af registre der registrerer snart hvad som helst om os borgere. De er også vældig begejstret for det ude i kommunerne ~ tænk fx på “Gladsaxe modellen”.

Var det ikke smart også her at kigge i registrering af el- og varmeforbrug i den Struer-lejlighed i pågældende periode? Det kunne måske sige noget om Alex’ husker helt rigtigt ang. ophold i boligen?

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Er overskriften:

Alex Vanopslagh: Jeg er først og fremmest flov.......eller

Alex Vanopslagh: Det er ikke en situation, jeg er særligt stolt af

I går var den det første.........not anymore!

Brian W. Andersen

@ William Mannicke

Snarere jurist(er) og evt. politisk strateger, end spindoktorer, fordi det er begrænset, hvor meget han kan have brug for sidstnævnte. Han er uddannet lobbyist, han blev kaldt "Danmarks bedste retoriker" samme år som han vandt DM i Debat og han arbejdede som Public Affairs konsulent frem til den dag han kunne udskifte lønudbetalingen fra Grace PA med en fra Folketinget. Alex Vanopslagh ved nok om at spinne en historie til at magtfulde personer og firmaer har betalt ham gode penge for at gøre det. Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og American Chamber Of Commerce er nogle af dem, som har syntes at han er pengene værd.

Og noget af det han siger er sikkert sandt nok. F.eks. tror jeg gerne på at han har underskrevet erklæringer på at overholde reglerne, uden at have læst reglementspapiret. Dels fordi dette er en normal adfærd blandt personer, der føler sig berettigede og meget (bedre)vidende, og dels fordi han har tilbragt mange år i et ungdomsmiljø, hvor alle lange regelsæt betragtes og behandles som slutbugeraftaler i softwarelicenser: Klik på Ja for at komme videre i en fart og brug lortet som du har lyst til uden begrænsninger. Man kan godt kalde dette for naivitet eller for dumhed, men det er arrogance, så jeg lader både min sympati og empati ligge i lommen.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Tvivlen skal altid komme den anklagede til gode. Så lad nu de relevante myndigheder bestemme sig for om der er foregået noget ulovligt og i så fald lad domstolene dømmme manden på samme præmisser som alle andre der her gjort, om ikke det samme, så noget tilsvarende. Når er eventuel straf er udstået, burde sagen være af verden - hvad den selvfølgelig aldrig helt vil være for en politiker, men det er nu engang sådan det fungerer og det burde den unge lovsnedker om nogen være bekend med. I mellemtiden er der ikke andet at gøre end at gå på jagt efter flere gode historier fra den virkelige verden.

I det mindste vil det klæde Vanopslagh at tilbagebetale husleje i FT lejligheden samt uretmæssig modtagelse af diæter, men han "kaster op over" alle de virksomheder, der gerne vil have økonomisk hjælp fra staten i forbindelse med Corona, energipriser, inflation mm.
Den unge politikers troværdighed er som tynd is, der er ved at smelte under ham.

Steen K Petersen, Tina Peirano, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ole Olesen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Wissendorf Møller

En beboer fra en nabokommune, der i dag er minister blev for ikke længe siden taget i den samme manøvre, iøvrigt i den tid van har siddet i folketinget, så det er forbløffende, at han er uvidende om forholdet. Men det kan godt være, at vi skal ud i ‘gode gange tre’ før alle har fået det lært.

Torben Lindegaard

Mikkel Merrild, Alex Vanopslaghs husvært i Stuer,
udtaler til Information i fredags:

»Og fra udlejers side kan jeg vel godt sige, at jeg har en ejendom
med seks lejligheder, hvor der er vand og varmeaflæsning,
og jeg har normalt forbrug på alle seks lejligheder.
Det ligger helt almindeligt, som det plejer, der er ikke noget, der skiller sig ud.«

https://www.information.dk/indland/2022/09/opgangen-huller-loftet-fugtsk...

Så har Alex Vanopslagh brugt lejligheden i et vist omfang -
måske passer 60 - 80 gange om året meget godt ??

Men lad mig i øvrigt indrømme med det samme,
at jeg ikke er overvældende forarget.

Selvfølgelig må Folketingslejligheden ikke bruges mere end 180 døgn
om året - det ligger fast - men om Vanopslagh i øvrigt har tilbragt tiden
udenfor Folketingssamlingerne i kærestens lejlighed i København
eller i sin lejlighed i Struer - hva' rager det dog alle os andre.

Dorte Sørensen

Nej hvad rager det dog alle os andre.

Men når manden samtidig råber - brug af andre folks penge ved hver en given lejlighed - så er det da mystisk at han selv udnytter systemet og endda omgås lovgivningen - for ikke det med at han ikke har læst de betingelser som han har fået udleveret i hånden til underskrivning. Det billedet skaber ikke tillid til Folketingsmedlemmerne.

Steen K Petersen, Tina Peirano, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Ih hvor forargelse og retskaffenhed bliver luftet. Mon alle de forargede har læst de kontrakt de selv har indgået med eksempelvis facebook og google? Næppe. At Information har investeret så meget energi i sagen er bekymrende. Ekstrabladet må føle sig truet.

Torben Nielsen.

Du har uden tvivl helt ret i, at mange ikke har læst brugerbetingelserne for Facebook og google.

Men blander du ikke ting lidt sammen?

Er der ikke forskel på en politiker, der skriver under på en erklæring om sine bopælsforhold plus overtræder CPR-lovens regler om registrering i folkeregistret for derved at kunne få stillet en folketingslejlighed til rådighed eller modtage et betydeligt økonomisk tilskud til sine boligudgifter. Og så en tilfældig google-bruger, der ikke har læst alle betingelserne for at kunne google?

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Erik Nielsen, Kim Houmøller og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Skriver han og under på vigtige sager i Folketinget uden at have læst dem?
Manden viser bare hvor lidt politisk talent der skal til for at sidde i Folketinget og det er han bestemt ikke ene om.

Nej ikke i forhold til forargelsen. De favorable regler folketingspolitikere har omkring rejseregler, boligforhold og løn blandt andet kan generelt vække til forargelse, berettiget, eller uberettiget. Om overskridelsen af grænsen for retten til fribolig er 80 eller 180 bo dage er i min optik ikke så vigtig, men naturligvis skal gældende regler overholdes.
At Information sætter tre journalister på sagen er måske at skyde gråspurve med kanoner. Mon Vanopslagh er den eneste folketingspolitiker der der ikke har gennemlæst og forstået bo reglerne.

Det r nemt at kontrollere om han har boet i lejligheden - men ikke hvis der har boet en anden der og den gode folketingspolitiker får penge for udlånet...
Tjah mulighederne er mange hvis man tænker kriminelt...
Men nej reglerne var bare ikke til at gennemskue...
Og det kommer fra manden som for tiden kører en kampagne under mottoet - du kan godt - det klinger hult nu...
Hvor er det nemt at give andre besked om at tage sig sammen - !
Dejligt at pressen bruger lidt tid på heltene i blå blok...

Det r nemt at kontrollere om han har boet i lejligheden - men ikke hvis der har boet en anden der og den gode folketingspolitiker får penge for udlånet...
Tjah mulighederne er mange hvis man tænker kriminelt...
Men nej reglerne var bare ikke til at gennemskue...
Og det kommer fra manden som for tiden kører en kampagne under mottoet - du kan godt - det klinger hult nu...
Hvor er det nemt at give andre besked om at tage sig sammen - !
Dejligt at pressen bruger lidt tid på heltene i blå blok...

Der er unægtelig et element af proportionsforvrængning i Informations dækning af denne sag. Ja, ja AV er blevet taget med fingrene i kagedåsen og har måske indrettet sit liv på en måde, der ikke honorerer reglerne omkring folketingsboliger og godtgørelse for dobbelt husførelse. Det er naturligvis lidt småpinligt for ham og objektivt set er det også forkert. Men foregår der vitterlig ikke ting i dette samfund, som i langt højere grad kalder på Informations begrænsede journalistiske ressourcer?

Eva Schwanenflügel

Når det gælder modtagere af offentlige ydelser som for eksempel kontanthjælpsmodtagere, har Liberal Alliance altid været meget hjælpsom overfor kommunerne, når det gælder om at opfange sociale bedragere, der åbenbart florerer helt vildt meget i de arbejdsløses rækker.

Som udgangspunkt er arbejdsløshed selvforskyldt i LA's ideologiske meningsmåling, og derfor er alle, der befinder sig i beskæftigelsessystemet som følge deraf dovne nassere.
Det gælder også dem, der opgiver at bo ét sted, men i virkeligheden bor et andet.

Til formålet at advare om eventuelle sanktioner ved overtrædelse af love og regler, har kommunerne forfattet en såkaldt "Erklæring om oplysningspligt", som skal udfyldes og underskrives hvert halve år fra starten af ydelsen.

Den skal folk læse igennem og forstå før de underskriver og afsender den til kommunen, ellers falder hammeren prompte.

Her er et uddrag af Billund kommunes vejledning i Erklæring om oplysningspligt, der er i overensstemmelse med alle andre kommuner:

"Misbrug af offentlige ydelser sker ofte, fordi borgeren ikke er klar over, hvilke oplysninger man har pligt til at give og til hvilken afdeling. Vi håber derfor, at vi med denne side kan give et overblik over, hvornår vi skal have besked om forhold, som kan have betydning for de offentlige ydelser."

Altså, borgeren SKAL gøre sig bekendt med reglerne!

Herefter følger en detaljeret gennemgang af alle reglerne.

Tilsidst kommer sanktionerne ved manglende overholdelse af disse mange regler:

"Hvad sker der, hvis du ikke overholder oplysningspligten?

Vi vil som hovedregel indkalde dig til en partshøring. Skulle du ikke have overholdt din oplysningspligt, vil din ydelse blive stoppet, og har du modtaget ydelser med urette, vil de blive krævet tilbagebetalt.

I værste fald vil der ske politianmeldelse, som kan straffes med bøde eller fængsel.

Vi samarbejder med SKAT og Politi, og vi er en del af de myndigheder, som er med i det fairplaysamarbejde, som regeringen har iværksat."

https://billund.dk/borger/%C3%B8konomi/socialt-bedrageri/oplysningspligt...

Derfor er det dobbeltmoralsk og hyklerisk, at Alex Vanopslagh forsvarer sig med, at han har skrevet under på regler, han aldrig har gennemlæst, og at han slipper for de sanktioner, han selv mener, dem på bunden af samfundet fortjener i rigt mål!

Ingrid Mohr, Brian Andersen, Dorte Sørensen, erik pedersen, Ole Olesen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel 23. september, 2022 - 18:08

Alex Vanopslagh skal ikke slippe for de sanktioner,
der måtte blive stukket ud af myndighederne - selvfølgelig ikke.

Men så er det altså heller ikke værre.

De Folketingsmedlemmerne, der får stillet lejlighed til rådighed af
Folketinget, skal have folkeregisteradresse udenfor Sjælland -
og de skal beholde denne folkeregisteradresse -
og Folketingsboligen må højst benyttes 180 dage om året.

Vanopslagh har erkendt at have beboet Folketingsboligen i mere
end 180 dage om året. De sanktioner, der måtte følger af dette, skal
han selvfølgelig pålægges.

Men om Vanopslagh så i den resterende tid har boet i sin lejlighed i Struer,
eller har boet hos kæresten i København .... altså hvad rager det dog alle os andre.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Dine argumenter forstærkes mærkeligt nok ikke af at blive gentaget ;)

Torben Lindegaard personligt vil jeg gerne vide hvorvidt en folketingskandidat er ærlig og troværdig. Den viden bruger jeg til at vurdere om de er min stemme værdig eller ej.
Fremturer man offentligt med en nidkærhed som AV gør, må man gå ud fra at dennes sti er ren og tåler offentlighedens nidkære fokus

Eva Schwanenflügel

I forlængelse af min kommentar til
@ Torben Lindegaard:

Der er åbenbart forskel på folks overførselsindkomster, og hvordan socialt bedrageri skal anses, alt efter om man er fra toppen eller bunden af samfundet.

Hvad værre er, som lovgiver der konstant er ude med riven efter 'sociale bedragere', bør man som minimum selv sørge for ikke at gøre sig skyldig i at bedrage.

Sidst, men ikke mindst, som Hanne Pedersen siger, er troværdighed det vigtigste for, om man har lyst til at stemme på politikere.

Det skaber udbredt politikerlede, når der så åbenlyst er forskel på folk!

Brian Andersen, William Kern og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Eva Schwanenflügel 23. september, 2022 - 20:07

"Dine argumenter forstærkes mærkeligt nok ikke af at blive gentaget ;)"
citat fra læserbrev

Næh .... men måske 10-øren faldt hos dig..

Der er ingen Djævel - heller ikke Vanopslagh - der fantaserer om,
at han skulle kunne slippe for de sanktioner, der måtte følge af de
handlinger, som Information har oprullet omkring Vanopslaghs boligsituation.

Det er helt din egen fabuleren.

Folketingets administration er bedøvende ligeglade med, om Vanopslagh
har læst regelmenter eller ej - det eneste, der betyder noget, er hans
underskrift på, at han vil overholde regelmentet for brug af Folketingets
lejligheder.

Derfor har du misforstået det, når du tror at hans forklaring skal tjene
som et forsvar - men det er ikke et forsvar; men netop en forklaring .... sanktionenerne vil falde alene, fordi han har skrevet under på ét og
gjort noget andet.

For mig at se bunder dit raseri imod Vanopslagh i, at du ikke kan døje
hans politik- og så kan du heller ikke døje ham.

Men du burde være klog nok til at kunne holde personen ude fra hans
politiske standpunkter.

Boligsagen er ikke politik.

Torben Lindegaard

@erik pedersen 23. september, 2022 - 20:19

Jeg er stort set enig i dit ovennævnte læserbrev.

Jeg kan heller ikke klare politikeres ragen til sig.

Jeg siger bare i Alex Vanopslagh sagen, at ....
spis nu brød til, så er det heller ikke værre.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Har du overset min kommentar 20:49?

Og jo, boligsagen er politik, for det handler om at man siger ét som politiker, men gør det man opponerer imod i privaten.

Ikke just tillidsvækkende.

Tjae, man fornemmer tydeligt, at valget nærmer sig og at medierne - alt efter anskuelse - lægger i kakkelovnen til diverse karaktermord. Berlingske har i dag en længere, top-prioriteret og lige så tyndbenet historie om Sikkandar Siddique.

Så nu er vi alle blevet så kloge:

Alex Vanopslagh er en hykler og Sikkandar Siddique er en moralsk anløben opportunist.

Hu-hej hvor det går!

Arbejdsløse eller sygemeldte der kommer til at overse en af de indviklede regler de er underlagt, får konsekvent "med den store hammer", hvis de overser eller glemmer en detalje.
Kurt Rasmussen

På den ene side: Alex har været udbrændt/stressnedbrændt i et halvt år - nok for kort tid til at være helt rask. Og han har ønsket et sted at være sammen med sin søn i Skive. Og han var i et forhold, der udviklede sig undervejs.

På den anden side: Han er en begavet og skarp yngre mand med neoliberalisternes følelse af ret til at snyde staten. Selvfølgelig vidste han at han var på meget tynd is - hvis han havde fundet det umagen værd at tænke på det. Det hjalp Information ham med. Og det ligesom Detektor hjalp ham med at indse, at hans eksempel, at privat jobcenterudgave havde flotte resultater i vistnok Hjørring, var helt modsat, for det var det almindelige jobcenter, der havde fundet på noget klogt og smart. Jo, man kan godt gøre noget godt uden at skulle tjene ekstra penge på det, Alex og andre vildfarne.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og erik jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jan August 25. september, 2022 - 11:55

".... med neoliberalisternes følelse af ret til at snyde staten."
citat fra læserbrev

AHA - er det sådan det hænger sammen ?
Neoliberalisterne føler alle sammen, at de har ret til at snyde Staten.

Det er godt, at du kan forklare alle os andre tingenes rette sammenhæng.