Der er mange milliarder at hente i at effektivisere den offentlige sektor, mener De Konservative.
Partiets store skatteplan, som den seneste uge er blevet kritiseret af blandt andet Venstre for at ville koste velfærden dyrt, sænker samlet skatter og afgifter med 40 milliarder kroner frem mod 2030. En stor del af finansieringen kommer fra et årligt produktivitetskrav i den offentlige sektor på 0,4 procent.
Det løber i alt op i 17,8 milliarder kroner ifølge De Konservatives egne beregninger. Heraf skal 11,1 milliarder kroner findes i daginstitutioner og inden for social- og ældreområdet, sundhed samt uddannelses- og undervisningsområdet, viser en ny analyse fra tænketanken AE.
Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, som er medforfatter på analysen, mener ikke, at det er muligt at realisere så store milliardbesparelser på effektiviseringer.
»Det er reelt en grønthøster ud over hele vores velfærdssamfund, som vil betyde en forringet offentlig service på områder som børnene i daginstitutioner, eleverne i folkeskolen, de syge og de ældre,« siger hun.
Mette Abildgaard citeres for at "hun »bestemt« mener, det er realistisk at effektivisere for 11,1 milliarder kroner frem mod 2030, uden at det går ud over velfærden."
Overraskende nok er det ingen gennemdokumenteret analyse at man "»bestemt« mener" nogetsomhelst.
Førsteprisen for en rådden argumentation fra en ellers sympatisk politiker!
Jeg vil græmme mig fra nu af og til næste valg, hvis de Konservative får regeringsansvar efter førstkommende folketingsvalg?
Jeg kan tillade mig at "mene" noget om samfundsmæssige problemer og deres løsning, men jeg er heller ikke valgt landspolitiker, endsige ordfører for et parti, der håber at gafle statsministerposten!
"I 2015 fik den daværende V-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen indført det såkaldte omprioriteringsbidrag, som blandt andet betød, at bevillingerne til de videregående uddannelser blev beskåret med omkring 1,3 milliarder kroner i 2019 sammenlignet med niveauet i 2015. S-regeringen afskaffede omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet fra 2020."
Men nu kommer der helt andre boller på suppen; Lars Løkke Rasmussen vil nemlig også give sygeplejerskerne højere løn, og udtaler som om han aldrig selv havde været statsminister:
"Ifølge Lars Løkke er problemerne med at skaffe nok personale i sundhedsvæsenet så store, at man politisk bør sikre højere løn til sundhedspersonalet:
"Vi nærmer os lidt en nødretssituation," advarer han."
https://www.altinget.dk/artikel/loekke-vil-haeve-sygeplejerskers-loen-de...
Nøj, hvor giver det stor troværdighed! ;)
"Det konservative skatteudspil har sammen med dets mildest talt dubiøse finansiering kun fået rosende ord med på vejen af den liberale tænketank, Cepos, der næsten med statsgaranti også har haft en finger med i spillet."
https://pov.international/soeren-papes-egotrip-kan-vinde-valget-for-kons...
@ Torben Siersbæk
Hvad mener du med, at Mette Abilgaard er sympatisk?
Jeg har flere gange set hende i DR-Debatten, helt sort i øjnene, høvle løs på de kontanthjælpsmodtagere, der vovede at stille op..
(Uden moderering fra værten, Clement Kjersgaard)
Jeg mener ikke, hun er den mindste smule sympatisk, endsige empatisk.
@ Eva Schwanenflügel
Aktuelt er flere kommuner, hvis navne jeg ikke vil nævne, men som alle er den slags, der kaldes "højborge" med et partinavn sat foran, gang i en lille personalejustering, som viser hvilken valgkamp vi kan forvente.
"Justeringen" er ganske simpelt at når en sygeplejerske forlader en stilling som kommunens ledelse mener er svær at genbesætte i den aktuelle mangel på sygeplejersker, så nedlægges pågældende stilling og dennes opgaver uddelegeres til de tilbageværende ansatte. Og trylle-rylle-rylle, så er der lige pludselig ingen sygeplejerskemangel i pågældende kommune, samt lidt flere penge i kommunekassen, så vi alle kan se at denne kommunale politiske højborgs ideologi virker til at løse tidens store problemer.
Syge og svage borgere betaler selvfølgelig prisen i form af unødvendige lidelser og afsavn, men da man meget smart også har anvendt samme form for aldersprioritering som i de seneste par år er blevet udviklet i CoVid-19-stategien, så rammer det ikke så meget de ældre, som yngre syge. Dag for dag medfører det problemer, men da det tager tid for klager, protester og modstand at bygges op, så rammer skandalen først medierne en gang efter at vi har være ved valgurnerne og alle ministerposter og folketingssæder er blevet besat af de politikere vi skal leve med i de næste 4 år.
Hvis man kunne dø af politikerlede, så havde jeg været begravet for længst.
@Eva Schwanenflügel - 04. september, 2022 - 22:30
"Hvad mener du med, at Mette Abilgaard er sympatisk?"
Min opfattelse af Mette Abildgaard er, at hun typisk leverer klar tale. Og at hun ofte formulerer sig fornuftigt.
Jeg har i meget lang tid (flere år) ikke set Kjærsgaards Debatten på DR2, fordi dens format befordrer korte svinere i stedet for - ja, debat.
Jeg er ikke nu og har aldrig stemt konservativt eller andet borgerligt, og det kommer jeg heller ikke til! Jeg har det marginalt bedre med den konservative samfundsopfattelse (at samfundet har ansvar også for dårligt stillede) end med den økonomiske liberalisme, som er Venstres baggrund.
For mig at se er Konservatives valgudspil mere liberalistisk end konservativt!
Lille korrektion:
"Jeg er ikke nu" konservativ "og har aldrig stemt konservativt " .....
Findes der data og erfaringer på, at de konservativ borgmestre er mere effektive i deres drift af velfærdsområder i deres kommuner end andre danske kommuner?
Jeg gruer for, at de konservative får magt som de åbenbart har agt. Jeg har som Torben Siersbæk også haft det marginalt bedre med den traditionelle konservative ideologi frem for Venstres liberalisme, men det valgoplæg de her præsenterer, der roses af Cepos og som bygger på, at man mener, tror , håber, at det kan gennemføres uden at det koster på velfærden, er direkte skræmmende. Kommunerne skærer allerede nu ind til benet på fx handicapområdet. Jeg har en søn, der har CP (spastiker) som følge af en fødselsskade. Han modtager i dag førtidspension, men har hidtil kunnet klare sig . Han er netop blevet kraftigt skåret i hjælpen fra kommunen, hvis han også skæres i andre ydelser, ved jeg simpelt hen ikke, hvordan han skal leve. Jeg er så trist, at man er villig til at ofre levende mennesker for skattelettelser til de velbjergede.
@Peter Rod - 05. september, 2022 - 11:55
"Findes der data og erfaringer på, at de konservativ borgmestre er mere effektive i deres drift af velfærdsområder i deres kommuner end andre danske kommuner?"
Nej.
Og hvis nogen påstår noget andet, så våser de.
Kommunestyret er anderledes struktureret end den nationale regering.
Og til overflod fastsættes de kommunale budgetter anderledes end finansloven.
De kommunale partier har ikke mulighed for at opløse kommunalbestyrelsen i utide, og omkonstituering i valgperioden er yderst sjælden. Jeg kan ikke umiddelbart huske, at jeg har hørt om det.
Desuden er den kommunale økonomi så stramt styret af folketing og regering, at enhver tale om hvem, der er bedst til ditten og datten i en kommune, det rene propaganda.
Når priserne på el og varme i daginstutioner, skoler og sygehuse stiger med 10 % hvor skal de penge så komme fra når man også skal skære ned i udgifterne?
Gad vide, hvordan Abildgaard vil forbedre ledelse og arbejdsgange, og hvilke dokumentationskrav, hun vil sløjfe? Og hvad er det for noget nyt teknologi, hun mener, der skal tages i brug?
Det kunne være rart, hvis politikerne blev bedt om at fortælle, hvordan de rent faktisk har tænkt sig, at deres reformer osv. skal implementeres.
Torben Siersbæk:
'..Og hvis nogen påstår noget andet, så våser de'
På din sædvanlig bramfrie måde - så vil jeg gerne våse. Til gengæld kan alle andre selv se efter:
https://benchmark.dk/Media/F/6/Benchmarking_af_kommunernes_udgifter_til_...
Bilag 1 viser de samlede udgifter til administration i hver kommune i DK. Det kræver dog, at man ved hvor de konservative har borgmesterposten.
Uforholdsmæssig høje, administrative udgifter kan tilskrives uklar ansvarsfordeling af ledelse, roller og processer, at de digitale muligheder og systemer ikke udnyttes fuldt ud, samt at der er et fravær af fællesprincipper, faglig ledelse og prioritering i det daglige.
@jens christian jacobsen - 05. september, 2022 - 15:53.
I kommunerne ledes administrationen af en kommunaldirektør.
Kommunaldirektørposten er ikke en post, der nybesættes efter kommunevalg.
Det er administrationen, der udarbejder budgetforslag, og med ganske få ændringer vedtages budgettet typisk i bred enighed.
I 1990'erne var Peter Brixtofte det store dyr i (især) Venstres åbenbaring. HAN kunne administrere med meget lave omkostninger.
Desværre skyldtes hans popularitet - og de lave administrationsomkostninger i Farum - en mere end kreativ anvendelse af indenrigsministeriets autoriserede kommunale kontoplan.
Jeg var meget tæt på en kulegravning af administrationsomkostninger i en af landets store kommuner, hvor både særdeles skrappe økonomimedarbejdere OG spidse konsulenter fra KL, støvsugede økonomistyringen meget grundigt.
Dette arbejde bekræftede, at forskelle i administrative omkostninger fra kommune til kommune i meget høj grad skyldtes forskellig anvendelse af kontoplanen.
Sådanne forskelle (aka. kreativ bogføring) vil ikke blive afsløret af nok så mange rapporter fra Indenrigsministeriet, hvor kommunernes administrationsomkostninger opregnes og sammenlignes.
Derfor: vås!
Torben Siersbæk - at påstå at en kommunes administration foregår uafhængig af den politiske ledelse lyder som - vås.
Men jeg vidste, jeg kunne leve op til dine forventninger!
Ak ja.
En kommune er en politisk LEDET organisation. Ligesom et aktieselskab er LEDET af en bestyrelse.
Altså TOPledelsen.
Ledelsen udstikker retningslinjer (som i en kommune udmøntes i et budget), som ADMINISTRATIONEN arbejder efter.
Administrationen modtager ikke instruks fra borgmesteren - hvad du ville have vidst med et større kendskab til livet i sådan en organisation - og derfor er tildeling af børnehavepladser, byggetilladelser, natbevillinger og meget andet, ikke et politisk spørgsmål.
Det er ADMINISTRATIVE opgaver.
Borgmesterposten(/poster) og udvalgsformands-/rådmandsposter FORDELES efter d'Hondts metode.
F.eks. er Københavns kommune - surprise - ikke kun underkastet socialdemokratisk ledelse, ligesom Helsingør ikke ikke kun er underkastet konservativ ledelse.
I Odense jublede de unge konservative, da Jan Boye blev borgmester i 2006, for NU skulle der føres borgerlig politik.
De havde lige så stor indsigt, som den du lufter, nemlig meget lidt, så det blev ikke specielt anderledes - heller ikke på administrative omkostninger.
Landspolitisk er det en helt anden snak, sådan som artiklen beskriver konsekvenserne af en konservativ valgsejr.
Og det må vist være nok om kommuners ledelse for denne gang.
Torben Siersbæk - din tiltro til harmonisk og konfliktfri sameksistens mellem kommuners administrative og politiske lag er imponerende naivt. Så du må lige tåle lidt mere vås fra mig, der har gennemført 18 større evalueringer i danske kommuner gennem årene.
Siden kommunalreformen i 2007 er der, som du åbenbart ikke ved, sket det at indflydelse og politiske beslutninger i stadig øge omfang er gledet ud af politikeres hænder over til embedsværk og direktioner i landets kommuner. Det skyldes ikke nødvendigvis kommunale embedsmænds magtønsker, men er iflg. afdøde kommunaldirektør Jens Chr. Birch en følge af væksten i statens regulering af kommunerne med langt bredere opgaver og med større og mere komplekse kommuner. Birch tilføjer og det er også min erfaring, at der er sket en øget professionalisering af den kommunale ledelse og organisation, som forstærker ubalancer mellem den politiske og den administrative ledelse, især efter 2007. Det medfører et styrings- og ledelsesdilemma mellem en professionalisering af ledelsen af kommunerne og folkevalgte lægmænd og –kvinder når de skal styre store komplicerede velfærdssystemer i et samspil med stærke faglige professioner og en professionel administrativ ledelse. Birch mener, at politikerne skal have en stærkere rolle i bestyrelsesarbejdet, der samtidig mindsker den professionelle administrative ledelse. Enten må man forbedre de lokale politikeres vilkår for at udøve politisk ledelse af de store velfærdsområder, - velfærdsledelse - eller alternativt give de lokale embedsmænd en mere selvstændig og markant rolle som statens forlængede arm, således som det kendes fra USA, Australien og Canada.
Og det må vist være nok om dysfunktioner mellem det kommunale, administrative lag og kommunalpolitikere for denne gang.
https://www.denoffentlige.dk/bloggere/lederskabshoeringen/politisk-ledel...
@jens christian jacobsen - 06. september, 2022 - 17:55
"din tiltro til harmonisk og konfliktfri sameksistens mellem kommuners administrative og politiske lag er imponerende naivt."
Jeg synes nu ikke, at det er en harmonisk og konfliktfri sameksistens, jeg fremstiller...
Mit perspektiv fra arbejdet i en kommunal administration - igennem mange byrådsvalgperioder - giver nok et andet billede end et antal (eksterne?) evalueringer i kommuner.
Under ingen omstændigheder kan jeg se relationen mellem det politiske og det administrative i kommunen som konfliktfyldt!
Det er indlysende, at kommunalreformen i 2007 medførte besværligheder i de kommuner, der blev lagt sammen, hvor forskellige administrative og politiske kulturer skulle fungere sammen. I det forløb kan jeg tænke mig at en række nye kommuner har haft behov for punkt(?)evalueringer, og at de kan have afsløret tilpasningsproblemet (konflikter?) både i det politiske og i det administrative område - og i samspillet mellem dem.
Du peger på, at dine 18 større evalueringer (uspecificeret - som det nødvendigvis må være i en kommentastrøm som denne) med universel gyldighed afslører et generelt problem med konflikt mellem politisk ledelse og administration.
Min mere langvarige personlige erfaring med én kommune kan - indlysende - ikke være noget udsagn om hvordan forholdene er i 98 andre kommuner.
Men den erfaring, kombineret med det kommunale styres indretning og underordningen af kommunerne under indenrigsministeriet og folketinget, får mig til at fastholde, at dit konfliktbillede er ukorrekt.
Du formulerer dig nu også om, hvordan kommunestyret bør indrettes. Det kan enhver have sin mening om, men det er næppe højrelevant i artiklens sammenhæng.
Hvad der måske er mere relevant er, at den pt. billigst administrede kommune har socialdemokratisk borgmester.