Finanspolitik
Læsetid: 5 min.

Eksperter om Nationalbankens markante anbefalinger: Der kan være behov for opstramning, men ikke på det niveau

Nationalbanken anbefaler at gennemføre en hård finanspolitisk opstramning på en procent af bnp svarende til cirka 25 milliarder kroner for at dæmpe inflationen. Økonomiske eksperter vurderer, at det kan blive nødvendigt med stramninger, men ikke nødvendigvis af den størrelse
Nationalbankens direktør Lars Rohde har netop fremlagt bankens dystre prognose for den økonomiske udvikling i de kommende år, hvor banken spår, at inflationen lander på 8,6 procent i år.

Nationalbankens direktør Lars Rohde har netop fremlagt bankens dystre prognose for den økonomiske udvikling i de kommende år, hvor banken spår, at inflationen lander på 8,6 procent i år.

Ida Marie Odgaard

Indland
23. september 2022

Det var en markant udmelding, som nationalbankdirektør Lars Rohde onsdag kom med. Inflationen skal bringes ned, og det kræver en stor opstramning af den økonomiske politik i Danmark, lød det. 

Og måske var den for markant, vurderer Jeppe Druedahl, der er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han kalder det en »bastant« udmelding og forstår ikke, hvorfor Nationalbanken anbefaler at stramme finanspolitikken betragteligt.

»Jeg har svært ved at se, hvad det er for nogle tegn, banken ser, når den vurderer, at der er en risiko for en løn-pris-spiral. Jeg vurderer, at der er flere af risikoelementerne, der peger mere i den anden retning. Det kan være dårlig vækst på eksportmarkederne, fortsatte udbudsproblemer eller faldende boligpriser. Det står ikke klart for mig, hvordan man når frem til en så håndfast konklusion om en finanspolitisk opstramning af den størrelse,« siger han.

Onsdag fremlagde Nationalbanken en dyster prognose for den økonomiske udvikling i de kommende år, hvor banken spår, at inflationen lander på 8,6 procent i år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"»Jeg har svært ved at se, hvad det er for nogle tegn, banken ser, når den vurderer, at der er en risiko for en løn-pris-spiral. Jeg vurderer, at der er flere af risikoelementerne, der peger mere i den anden retning. Det kan være dårlig vækst på eksportmarkederne, fortsatte udbudsproblemer eller faldende boligpriser. Det står ikke klart for mig, hvordan man når frem til en så håndfast konklusion om en finanspolitisk opstramning af den størrelse,« siger han"

Jamen det er vel en sms fra Statministeriet/BBB - der har brug for en god undskyldning for ikke at nå alle de mål, de ellers havde sagt, de ville opnå...?
Nu er de jo - herefter - NØDT til skære ned...
Næh, næh, ikke fordi de har lyst til det, eller fordi ders egen politik var uholdbar, men... desværre...

Uha - nogle af parametrene for uhæmmet vækst viser tegn på mulig afmatning. Det "nødvendige" middel er naturligvis nedskæringer, og nedskæringer skal konkret forstås som forringelser for de fattigste 80%.

Selv danskere kan da ikke være så dumme, at de falder for "nødvendighed" af forringelser for de 80%, for at øge mulighederne for de 2% rigeste? Really?

Når der er overophedet vækst, er det et godt tidspunkt at systematisere alle de småting, som vi allesammen er trætte af at betale for. Måske skal den gratis børnetandpleje justeres op, så vi dækker 30-40 årige?

Måske skal vi "work smarter not harder", så arbejdsledige fremover kun skal arbejde 20 timer om ugen, for at kvalificeres som fuldtids? Det er vigtigt at erkende, at der er en helt ligegyldig skelnen imellem "syg", "invalid", og "arbejdssky".

Jeg vil da hellere se katte-videoer og lægge puslespil og strikke, men jeg ælsker boeing, så jeg arbejder nok nogle år endnu. De mange, mange danskere, som umuligt kan holde til fuldtids slavearbejde, de skal sgu da have RET til at skrue lidt ned, og have et anstændigt liv, uden at slide sig selv ihjel, for at andre kan score kassen.

Torben K L Jensen

Tyskland har nationaliseret landets største gasselskab der er i gang med at bygge Europa´s største LNG-terminal oven i natonaliseringen af to russiske olieraffinaderier.
Det vil også garantere gasforsyningen til Danmark så Nationalbankens malen fanden på væggen har jo allerede givet forbrugertilliden et gevaldigt hak nedad der måske starter den spiral nedad som alle frygter. Det er at skyde sig selv i hovedet når man ikke erkender at størsteparten af inflationen kommer udefra. At bruge argumenter fra 70´ernes oliekrise er mildest talt åndssvagt i en globaliseret verdensøkonomi der er under forandring. Wammen har ret. Anker´s kur vil virke dennegang.

John Scheibelein og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvordan gik det lige, da man strammede op i kølvandet på Finanskrisen og ville spare sig ud af den, (eller rettere, at det skulle gå ud over dem, der ikke var rige og havde andel i at foranstalte krisen..)

Resultatet var, at det tog meget længere tid at komme nogenlunde på fode igen, med massevis af working poor og et Sydeuropa i laser og pjalter.

Lars Rohde lever i fortiden, og skal på pension om lidt.

John Scheibelein, uffe hellum og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar