Interview
Læsetid: 6 min.

Vi har forskellige forventninger til drenge og piger. Det kan føre til skævhed i skole og uddannelse

Drengene sakker bagud i skolen og uddannelsessystemet. Ny ekspertgruppe skal se på, hvordan betydningen af køn kan mindskes i dagtilbud, skole og på ungdomsuddannelserne. Formand for gruppen mener, at det især handler om at se på de forskellige forventninger til drenge og piger
Danske elever – især drengene – ligger i top, når det gælder tiltro til egne evner sammenlignet med de øvrige OECD-lande, siger Claus Holm, der er formand for en ny ekspertgruppe, som skal se på, hvordan betydningen af køn kan mindskes i dagtilbud, skoler og på ungdomsuddannelser. Arkivfoto

Danske elever – især drengene – ligger i top, når det gælder tiltro til egne evner sammenlignet med de øvrige OECD-lande, siger Claus Holm, der er formand for en ny ekspertgruppe, som skal se på, hvordan betydningen af køn kan mindskes i dagtilbud, skoler og på ungdomsuddannelser. Arkivfoto

Magnus Hove Johansson

Indland
5. september 2022

Udviklingen er langtfra ny. Drenge har i årtier klaret sig dårligere i skolen end pigerne. Pigerne er buldret frem på de videregående uddannelser de seneste år, mens flere drenge ender uden uddannelse. Derfor blev der i juni nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan de faglige forskelle mellem drenge og piger kan udlignes ved at komme med bud på, hvordan betydningen af køn kan mindskes både i dagtilbud, skole og på ungdomsuddannelserne.

De seneste år er forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit vokset i skolen, og i 2019 var forskellen i afgangskarakterer oppe på 1,5. Det er især i danskfaget, at der er forskel på karaktererne, og en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at køn også har betydning for, hvem der fuldfører en ungdomsuddannelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Igen en akademisk forklaring og løsning på vores drenge udfordring i skolen i dag...forventning :-o
Jeg synes at Per Schultz Jørgensen i Politiken beskriver og helt rammer plet med at vi drenge bruger vores hænder/er fysiske i vores læring. Praksis...og den er helt forsvundet fra folkeskolen - selv SFOen er blevet læring vha af ord. Mange af mine elever kan ikke samle eller skille en knallert af i dag - så hvordan kan de så vælge at blive metalarbejder, tømrer eller elektriker. I Finland har de værksteder til de udfordrede drenge, så måske ligger løsningen lige for.

https://politiken.dk/del/tgw0E_AAxSJw

Martin Mortensen, jens christian jacobsen, Inge Nielsen, Ole Olesen, erik jensen, Ove Junne og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Filip Meyer, jeg ser ikke, at folkeskolen har ændret sig væsentligt i mange årtier, men drengene laver nok noget andet udenfor skolen end tidligere. Som ung knægt rendte min bror og jeg og rodede med biler i baghaven, mens unge drenge i dag snarere spiller computerspil.

Det er en kolossal ændring. Og den ændring har naturligvis konsekvenser for, hvilken fremtid de drenge vælger - og om de overhovedet vælger en fremtid.

Marianne Rosenkvist , Inge Nielsen, Ove Junne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Det er fint nok, at en ekspertgruppe blandt andet skal undersøge årsagerne til de faglige forskelle betragtet ud fra køn, men det bekymrer mig i den sammenhæng, at Claus Holm tilsyneladende allerede ved, hvad årsagerne er, og hvordan man skal rette op på problemerne. Hvorfor så overhovedet gå i gang med disse undersøgelser.

Det er fint med antagelser og hypoteser, men hvad med at sikre sig noget evidens, inden man udtaler sig alt for skråsikkert.

Når Claus Holm er optimistisk i forhold til, om det kan lade sig gøre at rette op på kønsskævhederne, så skyldes det, at redskaberne allerede er der. Der er både forskning i, hvad man gør ved forventningsfattigdom.

Bjarne Toft Sørensen

Den udfordring, Claus Holm står over for, forventer jeg vil blive langt mere omfattende og kompleks, end hvad han ifølge sin fremstilling i artiklen betragter den som.

Problemstillingen drejer sig mere bredt om forskelle i den socialisering, som drenge og piger i vores samfund bliver udsat for.

Hvad er socialisering?

"Socialisering er indlæring af færdigheder og normer. Det er en proces, der hele tiden finder sted i større eller mindre grupper og i samfundet generelt.

Socialiseringsprocessen er bestemt af mange faktorer, især familien og opdragelsen (primærsocialisering), skolegangen (sekundærsocialisering), mediernes påvirkning, daginstitutionerne, deltagelsen i arbejdslivet, arbejdsløshed samt økonomiske og kulturelle forhold".

https://denstoredanske.lex.dk/socialisering

Marianne Rosenkvist , Inge Nielsen, Alan Frederiksen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Erfaringer.
Det er det, man overser.

Elever har været igennem lærere, der var både vildt inspirerende og empatiske, og blev fyret i den anledning, og lærere der var autoritære og mobbende, og i samme anledning fortsatte.

Fordi vilkårene.

Ingen lærer må være fantastisk og vidunderlig. Så falder hammeren.

Og det har intet at gøre med 2013.

Eva Schwanenflügel

Lærere har favoritter.

Nogle lærere synes, at drenge er de bedste til fysik og matematik, mens andre mener, at drenge skal bedrive sport og ikke pive over småting som en forvredet ankel eller dårlig mave.

Drenge opdrages til at tro, at det de udøver er det vigtigste, snarere end det de føler for.

Drenge får ikke lov til at føle.

Anna Olsen, David Zennaro, erik jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Igen var vi et andet sted i 70erne, hvor lærerne i høj grad formåede ikke at gøre forskel efter køn.
Jeg kan ikke sige, at de drenge, jeg gik i klasse med, var specielt fysiske og gik voldsomt meget op i det, ikke engang sport, hvor interessen for holdsport jo siden er eksploderet.
Men vi havde nok en bedre idé om, at skolen var skolen, og fritid var noget andet, bortset fra lektierne. Der var en anden frihed og langt flere muligheder end i dag.
Der var også en mere ligefrem adgang til dannelse, som også mange børn havde adgang til, igennem et fjernsyn, der tog sig seriøst som medium for det i virkeligheden og samfundet faktisk eksisterende.

Filip Meyer, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Inge Nielsen, David Zennaro og erik jensen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Børn lærer, at de skal uddanne sig, få sig et godt 37 timer om ugen job, stifte familie, få børn, ligesom deres forældre og deres forældre før dem. Dvs. være til mest mulig gavn og nytte med hensyn til at bidrage til samfundets samlede velstand. Det drejer sig om at præstere på alle områder i livet. Ikke noget under, der er nogen der får præstationsangst.

I stedet burde det dreje sig om, hvordan kunne du tænke dig at leve dit liv liv? Hvad gør dig lykkelig? Vil du gøre arbejde til en central del af dit liv eller ønsker du at arbejde så lidt så muligt? Det er frihed.

Måske burde Paul Lafargue´s bog "The Right to be Lazy" fra 1883 være pensum i skolen.
"The Right to Be Lazy (French: Le Droit à la paresse) is a book by Paul Lafargue, published in 1883. In it, Lafargue, one of the most famous socialists of all time,[citation needed] sharply opposes the labour movement's fight to expand wage labour, rather than abolish or at least limit it. According to Lafargue, wage labour is tantamount to slavery, and to fight as a labour movement for the extension of slavery is preposterous.[1] In the book Lafargue proposes the right to be lazy, in contrast to the right to work, which he deems bourgeois."
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Right_to_Be_Lazy

Paul Lafarge citerer den tyske filosof Gotthold Ephraim Lessing: "Let us be lazy in everything, except in loving and drinking, except in being lazy."

René Arestrup, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Martin Mortensen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Drenge modnes senere end piger, så de burde måske starte senere i skole. En anden ting - drenge har gennemsnitligt dårligere sociale færdigheder end piger, og det bliver "straffet" med dårligere karakterer. En norsk skoleforsker, Ann Margareth Gustavsen siger: "Når en lærer vurderer, at en elev er dårlig til at følge skolens regler, har det en afsmittende effekt på lærerens vurdering af elevens faglige evner" ...

https://forskning.no/skole-og-utdanning/derfor-far-gutter-for-darlige-ka...

Ps. og så er mange af de fag som drenge kan lide forsvundet fra folkeskolen og de kreative fag er blevet akademiseret ...

Bjarne Toft Sørensen, Ole Olesen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Dagens debat er især fokuseret på kønnets indvirkning på individets fremtidsmuligheder -og denne debat skal vel også til.
Problemet er at den får os til at gå let hen over kastens betydning!
Undertiden ønsker jeg mig tilbage til 70erne, hvor kastevæsenet var langt mere oppe i den offentlige debat.

Drenge gør ikke noget som helst, Ulrik Mortensen, de reagerer på det, omverdenen fodrer dem med. Ligesom piger.
Vi er faldet for lette biologiske forklaringer, der kan fratage voksne deres ansvar for børnenes interesse og opmærksomhed i skolen.
Intet er vigtigere for børns udvikling end en positiv opbakning til det, de beskæftiger sig med, og det halter ganske gevaldigt i en tid, hvor alle har nok i deres eget.

Christina Laugesen, Marianne Rosenkvist , Eva Schwanenflügel, Bjarne Toft Sørensen, Inge Nielsen, Alan Frederiksen og Hans Schjørmann anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Steffen Gliese - drengehjerner udvikler sig generelt langsommere end pigehjerner. F.eks. https://www.information.dk/kultur/2008/03/drengehjerner-skoleliv

jens christian jacobsen

Det er rigtigt når Claus Holm skriver, at svenskerne har interesseret sig for det, der derovre kaldes for 'pojkkrisan' i skole og uddannelse. Men det skyldes ikke, at det er fordi drenge er drenge at de sakker bagud ift. piger i den svenske skole. Det skyldes noget så gammeldags som klassetilhørsforhold, etnicitet - og racisme.
Det vi og svenskerne ved er, at drenge med forældre med lav uddannelsesbaggrund og af udenlandsk herkomst risikerer at sakke bagud i skolen. Vi ved også at klasse og etnicitet er kategorier, som forskningen i lang tid har vidst er mere udslagsgivende end køn, når det gælder uddannelsesfremgang.
Hvorfor Claus Holm ikke ved det, ved jeg ikke, men andre har vidst det i årevis. Derfor er en ny debat og 'drenge versus piger' håbløs bagefter, unuanceret og alt for generaliserende.
Men vi ved også, at drenge og piger blev udskilt efter de første PISA-undersøgelser i 2010erne. Det skete fordi det var 'nemme' kategorier der ikke krævede opfølgende forskning. Alle kunne se, at drenge præsterede dårligere end piger især i sprogfag og i nogle naturfag og drengene præsterede bedre i idræt, historie, matematik og fysik/kemi. Og det passede jo fint med det omgivende samfunds kønsstereotypier: Drenge keder sig i fag, hvor de ikke kan aflæse egen præstation med det samme og gerne rangeret ift. de andre drenges præstationer i klassen. Og pigerne var gode til 'snakke- og følefagene' - det vidste enhver lærer jo i forvejen osv osv.
Men som Heikkilâ, professor v. Malardalens Hogskola skriver, så er problemet betydelig mere komplekst. Fx forventer samfundet og forældrene mindre af drenge der kommer fra uddannelsesfremmede baggrunde, men mere når drenge kommer fra middel- og overklassen. Pigerne, viser det sig, har færre forventninger generelt og uanset klassebaggrund, men det skyldes ikke at de er piger, men at piger præsterer relativt uafhængigt af forældreforventninger og som regel i overensstemmelse med egne evner og målsætninger. For drengene gælder i øvrigt, at de siden 2010erne både i Sverige og Danmark har præsteret bedre end kønsforskerne havde forventet og dårligere i de traditionelle 'drengefag.' Selv pigerne har præsteret ringere ift. hvad man ud fra historien kunne forvente at de ville.
Og så til sidst til Claus Holm og andre der altid mener, at det er lærernes skyld alt hvad der sker og ikke sker i skolen: Masser af undersøgelser viser, at når forældrenes forventninger til drengene stiger, så stiger eller falder deres præstationer uafhængig af lærerens erfaringer, uddannelse og pædagogik. Det der ofte, men ikke altid afgør om disse drenge præsterer ift. forventninger er om skolen og det omgivende samfund ser på dem med skepsis fordi de er brune, muslimer eller taler et svensk med accent.
Det bliver spændende at se, hvad Holm & Co finder ud af. Forventningerne er ikke høje.

Heikkila, M. (2015) Lärande och jämställdhet i förskola och skola, Liber

Christina Laugesen, Bjarne Toft Sørensen, Steffen Gliese og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Marianne Rosenkvist

Hvor fantastisk at det kommer et nyt narrativ. Vi har godt nok skulle høre på vås om feminiseret skole i mange år.

Alle der tilbringer tid i folkeskolen vil opleve, hvordan drenge bliver bedt om at tørre borde af færre borde af end piger. At stemme må larme mere før de tysses på. At de må slå mere, før det har konsekvens.

Der er færre krav til drenge. Det skal der laves om på.

jens christian jacobsen

Marianne Rosenkvist- de eksempler du nævner forekommer naturligvis. Ligesom der sikkert stadig er lærere, der forventer bedre faglige præstationer af piger end af drenge, eller at pigerne forventes at hjælpe klassekammerater i højere grad end drenge osv. Men du kan ikke finde belæg for, at lærere i FS stiller færre krav eller har færre forventninger til drenge. Skolen og det omgivende samfund har måske kortere lunte overfor drenge end overfor piger: Drenge henvises over dobbelt så mange gange til PPR, og de påføres langt hyppigere sanktioner i skolen end piger.
Hvis der er et 'kønsproblem' i skolen skyldes det andre forhold, som jeg beskrev i et tidligere indlæg her i strengen.