Stemmeret
Læsetid: 6 min.

Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget

Når folketingsvalget udskrives, vil flere end hver tiende borger være en del af et demokratisk B-hold, som ikke kan sætte kryds ved rød eller blå blok
Hver tiende borger i Danmark kan ikke stemme ved det kommende folketingsvalg. De er nemlig ikke danske statsborgere, og det skal man være ifølge grundloven, hvis man skal have stemmeret til folketingsvalg.

Hver tiende borger i Danmark kan ikke stemme ved det kommende folketingsvalg. De er nemlig ikke danske statsborgere, og det skal man være ifølge grundloven, hvis man skal have stemmeret til folketingsvalg.

Lasse Kofod

Indland
14. september 2022

De kan være født i Danmark, de kan have boet her i mange år, de kan have stiftet familie og fået børn, fast arbejde og betalt skat, og de kan stemme til kommunalvalg og måske også europaparlamentsvalg – men de kan ikke stemme til folketingsvalget. De er nemlig ikke danske statsborgere, og det skal man være ifølge grundloven, hvis man skal have stemmeret til folketingsvalg.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er der per 1. juli 490.964 udenlandske statsborgere i Danmark mellem 18 og 100 år, svarende til 10,3 procent af den voksne befolkning. Tilbage ved folketingsvalget i 2019 udgjorde andelen af voksne udenlandske statsborgere 9,4 procent, og ved valget i 2015 var den otte procent.

 

»Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte, og den hænger sammen med to ting: Dels en globaliseret verden, hvor folk flytter mere rundt, dels har man i årtier gjort det sværere og sværere for udlændinge at få et dansk statsborgerskab,« siger valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Konsekvensen er ifølge ham »en demokratisk marginalisering« af en voksende del af befolkningen.

»Paradokset er, at vi sagtens kan kritisere, når dele af befolkningen i andre lande udelukkes fra at stemme: Vi kunne se det i sin tid i Sydafrika under apartheid, vi kan se det i dag i Israel i forhold til palæstinensere, og vi kan navnlig se det i disse år i USA. Men når det gælder vores eget land, er der ikke rigtig nogen, der problematiserer det.«

Det demokratiske B-hold

Kigger man på de enkelte kommuner, bliver – med Roger Buchs ord – »den demokratiske marginalisering« endnu mere tydelig. I omegnskommunerne Ishøj og Høje-Taastrup er andelen af ikke stemmeberettigede voksne henholdsvis 25 og 20,7 procent. I København er tallet 19,5 procent. Til sammenligning er den i hele Region Nordjylland nede på 7,1 procent.

»Det er voldsomt, at 25 procent af Ishøjs voksne befolkning ikke kan stemme til folketingsvalg,« siger professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han ser en fare ved, at der lidt efter lidt udvikler sig geografiske lommer, hvor mange borgere ikke interesserer sig for politik, fordi de ikke kan stemme til folketingsvalg.

»Der udvikler sig et demokratisk A- og B-hold. Vi kan se, at det bliver i familierne. Hvis din mor eller far ikke stemmer, så stemmer du heller ikke selv. Så det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis du har oplevet, at far og mor ikke stemmer, for så er du ikke taget med ned i stemmeboksen som barn, og du har ikke fulgt med på valgaftenen,« siger han.

– Man kan jo få ret til at stemme ved at få dansk statsborgerskab?

»Hvis du først får dansk statsborgerskab som lidt ældre, så står du over for en stejl læringskurve, især hvis du kommer fra en familie, der har tradition for ikke at stemme.«

Han peger på, at selv om borgere med udenlandsk statsborgerskab efter nogle års bopæl i Danmark kan stemme til kommunal- og EP-valg, så er den gennemsnitlige valgdeltagelse blandt de udenlandske statsborgere nede på omkring en tredjedel af danske statsborgeres.

»Du får altså et B-hold, der ikke ser nogen grund til at engagere sig politisk, når de ikke kan stemme til folketingsvalg, og det er med til at skabe en nedadgående spiral.«

Kort fortalt er der i dansk politik to modsatrettede politiske opfattelser af problemet: Den ene går ud på, at adgangen til dansk statsborgerskab skal være let for derigennem bedre at kunne integrere udlændinge. Den anden mener, at statsborgerskab er en gave, som en udlænding først skal gøre sig fortjent til, og derfor skal vejen være lang og stejl.

»Det er den sidste opfattelse, der har været dominerende i retorik og lovgivning de senere år. Men langt hen ad vejen er det en trossag, hvad der er rigtigst. Rent empirisk findes der analyser, som støtter begge opfattelser,« siger professor Kasper Møller Hansen.

Tre lokale kandidater

Information har spurgt tre folketingskandidater, der er opstillet i Ishøj, som sammen med Vallensbæk indgår i Brøndbykredsen, hvordan de oplever problemet?

»Hver fjerde er for meget. Det er for stor en del af befolkningen,« siger justitsminister Mattias Tesfaye, der har været kandidat for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen siden 2014.

Ricki Vejsmose er nyudpeget kandidat for Venstre, og han går til valg på at fremme Vestegnen og ikke mindst bekæmpe støjen fra de mange motorveje, der gennemskærer valgkredsen.

»Det er trist for vores demokrati, at vi har så stor en gruppe, der ikke kan få lov til at tage aktivt del og stemme. Vi skal tilskynde til, at alle tager del i den demokratiske proces,« siger han.

SF-kandidaten Alexander Bruhn Skjøth mener, at det er »et grundlæggende demokratisk problem, når en stor befolkningsgruppe ikke bliver hørt i den sammenhæng, hvor der bliver bestemt over dem«.

For ham betyder det dog ikke noget specielt, når han snart skal føre valgkamp.

»Når jeg er ude og trykke hænder med borgerne, står jeg ikke og vurderer, om det er en borger med eller uden stemmeret. De er lige meget værd i mine øjne. Min kampagne og mine valgplakater drejer sig om to emner: Boliger, som alle kan betale, og at alle har ret til at være sig selv,« siger Alexander Bruhn Skjøth.

Heller ikke Mattias Tesfayes valgkampagne i Ishøj er indrettet efter det høje antal borgere uden stemmeret.

»Vi husstandsomdeler til alle postkasser, også til de områder, hvor der bor mange udlændinge. Men det betyder da noget, når jeg står nede i Ishøjcentret og taler med folk og deler røde roser ud. Der er rigtig mange, der kommer hen og snakker, selv om de ikke har stemmeret,« siger han.

Han møder to grupper af udlændinge. Dels en stor gruppe, ofte tyrkere eller kurdere, som har været i Danmark i mange år. De er velintegrerede og ved meget om politik, og hvad partierne står for. Men de har bare ikke stemmeret, fordi de ikke har fået søgt om statsborgerskab. Og så er der en anden gruppe, som består af østarbejdere, mest polakker, samt familiesammenførte fra Thailand, Filippinerne eller Afrika.

»Så sent som i lørdags talte jeg med en kvinde fra et østafrikansk land. Hun talte flydende dansk med lidt accent, men hun ville ikke opgive sit afrikanske statsborgerskab. Så få dobbelt statsborgerskab, sagde jeg, så får dine teenagebørn det automatisk. Men jeg oplever, at mange bare ikke lige har fået det gjort. Jeg synes, at folk skal have stemmeret, hvis de er fuldstændig velintegrerede og taler flydende dansk. Det er da mærkeligt, at de kan være her i landet i 30 år eller mere uden stemmeret,« tilføjer Mattias Tesfaye.

Siden Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, er det blevet sværere for udlændinge at få dansk statsborgerskab. Bid for bid er kravene om kendskabet til Danmark, dansk sprog, beskæftigelse, selvforsørgelse og ren straffeattest blevet skærpet, og mange udenlandske statsborgere kan derfor af den ene eller anden grund være afskåret fra at kunne få det – også selv om de pågældende gerne ville kunne stemme ved folketingsvalg.

Sådan en borger har Venstre-kandidat Ricki Vejsmose mødt for nylig:

»På et lokalt kræmmermarked mødte jeg en mand, der havde læst og boet i Danmark det meste af sit liv. Han var veluddannet, og det samme var konen, men her var det en fartbøde, der var årsagen til, at han ikke kunne få statsborgerskab. Det gør ham jo ikke til et dårligere medmenneske, og selv om jeg ikke lige ved, hvor snitfladen skal ligge, så har jeg svært ved at se, at det var dét, der var meningen,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Elgaard Larsen

En del har jo selv valgt ikke at få dansk statsborgerskab for at beholde et andet statsborgerskab. Og de kan derfor stemme til parlamentsvalg i et andet land.

Jeg har selv boet i et andet land og stemt til folketingsvalg i Danmark.

Jeg synes, at det er rimeligt, hvis man kun kan stemme til parlamentsvalg i eet land.

Carsten Bjerre, John Scheibelein, Inge Nielsen, Niels Makholm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Måske ville løsningen være at give kommunerne et større selvstyrer - så de selv må bestemme hvor meget de må bruge at deres skatte indtægter , osv........

Hvis Folketinget holdt op med at detailstyre alt og alle så fik de selv bedre til til lovforberedelser af de store perspektiver som klimaproblemer, rammer for opførslen af billige boliger, uddannelses indhold , osv...osv.... samt bedre tid til sagligt og fagligt at kunne påvirke EU i forbindelse med alle deres direktiver.

Man kunne meget enkelt løse problemet ved at udvide stemmeretten for de udlændinge, der i dag har stemmeret til kommunevalg og regionsvalg, hvor stemmeretten ikke er knyttet til statsborgerskab.
Vi kan i et demokrati ikke acceptere, at op til 25 pct. af beboerne i en kommune holdes ude af så vigtig en del af demokratiet, som valget til den forsamling, som vedtager de love, som gælder også for dem, er.
Lad bopælen og ikke passet afgøre, hvilket land man kan stemme i. Det burde man arbejde for internationalt. Som hovedregel i hvert fald.

Rolf Andersen, uffe hellum, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen, Luiza Labouriau og Ruba Altawil anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et PS. Med større selvstyrer i kommunerne så kunne det voksende B-hold også få reelt indflydelse på deres hverdag og herved følge sig bedre inddraget - når desværre et flertal i Folketinget mener, at muslimer ikke kan/vil være dansker.

Tak for at tage emnet op. Man skal heller ikke underkende, at det faktisk er dyrt at få dansk statsborgerskab, og det holder helt klart mange tilbage.

Gitte Loeyche, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Helene Thorup Hayes og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er tre kriterier for valgret i DK: Indfødsret, alder og fast bopæl i riget. Danskere i udlandet er som grundregel derfor også udelukket fra at stemme til folketingsvalg.
De danske valgretsbestemmelser virker ualmindeligt tilbagestående i andre europæiske lande, men nu er flertallet og mentaliteten i kongeriget som den er, og derfor har ændringer lange udsigter.

Henrik Plaschke, uffe hellum, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk, Søren Løvborg, Marianne Stockmarr, Luiza Labouriau, erik jensen og Lars Jensen anbefalede denne kommentar

Den moderne utålmodighed er heldigvis reguleret af grundloven, som næppe kan finde et flertal for revision.
Der går generationer, før man er integreret i et nyt land og en ny kultur, og derfor er det ikke urimeligt, at man først efter omtrent 100 år opnår stemmeret til parlamentet i en indvandret slægt.
Nu er det forandret, men Tyskland lod jo f.eks. i årtier simpelthen ingen få statsborgerskab, netop for at beskytte sine parlamentariske institutioner og nationale egenart.

Line Palle Andersen

Jeg boet i Malmø i over 12 år, og har i hele denne periode arbejdet i Danmark. Da jeg altid har arbejdet i offentlige virksomheder, så har udfaldet af folketingsvalget stor betydning for mit (kommende) arbejdsliv. Selvom jeg har dansk statsborgerskab, så kunne jeg efter to år udenfor Danmarks grænser ikke stemme i Danmark, hvilket jeg ikke synes er rigtigt, da jeg også betaler skat i Danmark.
I Sverige bibeholder man sin ret til at stemme til folketingsvalget uanset hvor i verden, du bor, så længe du fortsat er svensk statsborger. Det synes jeg, at Danmark kan lade sig inspirere af.

David Zennaro, Rolf Andersen, uffe hellum, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Klaus Carsten Pedersen

Hvor mange danske statsborgere er uden stemmeret her, fordi de bor i udlandet?

Klaus Carsten Pedersen

Der er ingen officiel statistik, men forskellige skøn. Det højeste jeg har set er 250.000. Ikke alle er vel fyldt 18 år. Men op imod hver tyvende danske statsborger kan altså ikke stemme her på grund af bopæl i udlandet. Og de fleste af dem kan formodentlig heller ikke stemme til parlamentsvalg der, hvor de bor. Det er også et demokratisk problem, som vist er temmelig enestående for Danmark.

Eva Schwanenflügel

Det er om at gå i så små sko som overhovedet muligt, når det gælder statsborgerskab til 'udlændinge', som ellers bor, uddanner sig og arbejder hele deres liv, eller sågar fødes her.

En skaldet fartbøde er nok til at det rødbedefarvede pas for evigt er udenfor rækkevidde.

For visse andre gælder det, at de er 'rensede' efter udstået straf, og straks kan vende tilbage til stolen i Folketingssalen..!

Peter Bryde Poulsen, Rolf Andersen, Erik Nielsen, uffe hellum, Inger Pedersen, Alvin Jensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Klaus Carsten Pedersen
Du kan få en idé om antallet ved at søge på nettet. Hvis bare de mest indledende tal står til troende, klarer danskere i udlandet nemt spærregrænsen (4 mandater). De relevante er dem, som er udstationerede, på studieophold eller på andre tidsbegræsende udlandsophold. Der bliver i begrænset omfang taget hensyn til dem eller blev, for det er nok til at fremkalde hudlidelser hos rettroende nationalister.

Naturligvis skal man have dansk statsborgerskab for at stemme til et folketingsvalg. Det er lovgivningen vedrørende statsborgerskab, der er problemet. Uanset at du har boet i Danmark i 13 år, er dansk gift, har dansk barn, bestået danskprøver og tests, fået en mellemlang uddannelse som sygeplejerske (!), konverteret til kristendommen, haft frivilligt arbejde i grundejerforening, i skolebestyrelse, i partiforening etc.
Gentagne stramninger slukker hvert halve år lyset for de, der VIL være danske statsborgere. Det er beskæmmende og uværdigt af de skiftende regeringer.

Carsten Bjerre, Alan Frederiksen, David Zennaro, Torben Siersbæk, Rolf Andersen, Erik Nielsen, uffe hellum, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er PINLIGT, når en demokratisk diskussion grundlæggende drejer sig om, hvilke borgere, der skal forhindres i at have repræsentation.

I USA har vi adskillelse af skattepligt og "vælger-registrering", så mange millioner betaler skat og sender deres børn i skole, men vi forhindrer dem i at stemme.

Der er ikke noget som helst forvirrende over blå bloks forsøg på at skabe samme system i Danmark. Den anti-demokratiske bevægelse, som ønsker at slaver ikke skal have stemmeret, har været velkendt siden den amerikanske borgerkrig.

Segmentet, som arbejder for mere tortur ("lov og orden"), hvor brune drenge skal have tæsk af politiet, hvis de tror, de er noget; det samme segment synes også, det er en god ting, når 25% af voksne borgere i en kommune ikke har repræsentation på tinge.

Det segment bryder sig normalt ikke om, at vi drager paralleller til de andre partier, der historisk har haft samme opfattelse som dem selv. De ved jo godt selv, at der ikke er noget moralsk ståsted for at være fortaler for slaveri og modstander af demokrati. Det er jo ikke rart at måtte indrømme, at fx socialdemokratiet har en solid vælger-kerne af fascister.

Jeg kan sagtens grine af, at jeg som amerikaner kan stemme uanset hvor jeg bor, men at jeg kun kan stemme hjemme i andedammen, hvis jeg har en lokal adresse, det er jo bare for sjov alligevel, jeg kan da være ligeglad med, om gelænderet omkring gadekæret bliver malet. Men jeg kan absolut ikke se det morsomme i, at Danmark ikke giver nye borgere stemmeret, så hurtigt som muligt. Det er at skyde os selv i foden, demokratisk set.

I et demokrati skal alle borgere have stemmeret.

David Zennaro, Torben Siersbæk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

"Han peger på, at selv om borgere med udenlandsk statsborgerskab efter nogle års bopæl i Danmark kan stemme til kommunal- og EP-valg, så er den gennemsnitlige valgdeltagelse blandt de udenlandske statsborgere nede på omkring en tredjedel af danske statsborgeres." Siges der om kommunalvalgdeltagelsen.
Ja så, nogen overvældende interesse ser det jo ikke ud til at være tilfældet, men naturligvis skal statsborgerprøven være til at bestå uden de smålige forhindringer og urimelige stramninger der er blevet introduceret de sidste mange år. Med hensyn til danskere der bor i Thailand, Tyrkiet ellerØæ- Spanien er jeg ikke sikker på at jeg ønsker at de skulle kunne stemme til Folketingsvalget. I Sverige kan man og lige nu kan udenlandssvenskerne komme til at bestemme hvem der skal lede landet. Det opfatter jeg egentlig ikke som fair.

Niels Elgaard Larsen, 2022 – 01:12

Din påstand at - ”de kan derfor stemme til parlamentsvalg i et andet land” er ikke rigtigt. I hvert fald ikke for australske statsborger. Har du været ude af landet i 3 år mister du automatisk din stemmeret. Derfor har jeg ikke stemmeret til parlamentsvalget hverken i Danmark eller Australien eller noget som helst andet land.

Expatriate voting rights are a complicated issue, with many Australian expatriates disenfranchised by the current Australian electoral voting system. Electoral law prevents Australian citizens who are overseas from enrolling to vote if it is more than three years since they left Australia to live abroad. These expats, who have been deleted from the electoral roll by the Australian Electoral Commission (AEC), will remain unable to vote in Australian elections until they again become resident in Australia.

jens peter hansen

Alle statsborgere i DK har stemmeret til Folketinget., Uffe Hellum. I USA forhindrer man egne statsborgere i kunne stemme. I øvrigt er det kun godt 50% i USA der benyttet sig af muligheden, mens den ligger langt over 80 i vores lille rædselskabinet.

Jørgen Mathiasen

@Jens Peter Hansen
Prøv at læse §29 i Grundloven eller læs ovenfor. Der er 3 (tre) kriterier for valgretten, og danske statsborgere / udlandsdanskere får frataget valgretten, hvis de ikke opfylder alle tre kriterier.

Desuden kan straffede og folk på overførselsindkomster efter Grundloven få frataget stemmeretten, hvad der aldrig nævnes, for det ødelægger bare stemningen.

William Mannicke

Desværre lider Ulrik Dahlin artikel af en grundlæggende mangel, den skulle være kørt i gennem Center For Vild Analyse.

Problemet er ikke, at 10 procent ikke har valgret; de kunne nok finde ud af indfødtretsprøven, lige som de godt kan finde ud af , at få kørekort, hvis de vil... For de fleste er det dyrere at tage et kørekort

Nej, hvis vil man skabe interesse for at deltage i folketingsvalg/statsborgerskab, drejer det sig ikke om at vælge til,
men om at vælge fra !
Problemet er flertalsprincippet for nogen, i stedet for flertal imod nogen.

Hvis vi vil have demokratisk konsensus, må ”Robinson ”princippet skrives ind i Grundloven.
Vi skal stemme de opstillede til folketinget ud, ikke ind.

Så ender vi med et folketing, vi er mindst uenige om,

Det vil med andre ord sige, at de første der bliver stemt ud er:
Mette F, Jacob E. Søren P osv. osv.

Så står vi med en række ukendte og uerfarne, der bare på vores alle sammes vegne, skal klare ærterne...
Og det kan de jo nemt gøre ligeså godt...

jens peter hansen

Folk der er gjort umyndige har nu stemmeret til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg. Det drejer sig om små 2000. Kriminelle har valgret, men folk der bor fast i udlandet har det ikke. Hjemløse har valgret . Man kan naturligvis diskutere om udenlandsdanskere skal have valgret. Jeg synes ikke tennisspillere og bankejere i Monaco og Dubai skal stemme til valg der foregår i DK.

Niels Elgaard Larsen

@John Andersen.
Det varierer fra land til land og omstændigheder, det var derfor jeg skrev "en del".

Jeg kender personer, der har permanent opholdstilladelse i Danmark og allerede kan stemme til parlamentsvalg i to andre lande.