Det blev hyldet verden over, da 110 lande på sidste års klimatopmøde i Glasgow lancerede et løfte om at mindske klodens udledninger af den aggressive drivhusgas metan med 30 procent i 2030.
Det højtprofilerede ‘Global Methane Pledge’ blev en af de største historier på den største klimapolitiske verdensscene og blev af Joe Biden kaldt en »game-changing commitment«. Et afgørende vendepunkt.
Med i aftalen var også Danmark, anført af klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Men her knap et år efter klimatopmødet er Danmark stadig milevidt fra at leve op til budskaberne i det store metanløfte.
Det viser et nyt notat udarbejdet af Greenpeace på baggrund af Energistyrelsens fremskrivning fra juni 2022. Her fremgår det, at de vedtagne politiske aftaler kun vil reducere medtanudledningerne med 0,33 millioner ton i 2030, hvilket svarer til fire procents reduktion i 2030.
»Alt i alt er det simpelthen for sølle. Det viser, at metanløftet er mere talk end walk,« siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland fra Greenpeace.
I hvis klimaregnskab tæller metanudledningen fra lækkede på Nord Stream 1 og 2?
Finnemann Juhl - da udslippet ikke er på dansk område tæller det ikke med i vores regnskab.
Atmosfæren tæller alle udledninger.
Også dem fra læk på gasledninger i internationalt farvand - og fra militær selv om de kun i meget lille omfang rapporteres til FN.
https://militaryemissions.org/
"Siden 2010 er der ikke sket noget fald i landbrugets drivhusgasudledninger."
Hvornår stilles der krav til dem? Når der bliver to torsdage i en uge?
'Den største kilde til metanudslip er landbrug, og Danmark har derfor en relativt høj udledning sammenlignet med andre lande.'
Den oplysning svarer ikke til Mejeriforeningens oplysninger. Her ligger Danmark klart under eksempelvis Sverige:
https://maelken.dk/baeredygtighed/baeredygtig-produktion/metangas-fra-koer/
'Siden 2010 er der ikke sket noget fald i landbrugets drivhusgasudledninger.'
Rigtigt. Landbrugets udledninger desværre meget andet end metan: Lattergas, CO2 fra planeomsætning i jorden, udledninger fra gødning mm
Når man lancerer løfter unden bund i virkeligheden, er en manglende indfrielse en selvfølgelig konsekvens. Lad os nu få noget rationalitet ind i klimapolitikken, så den ikke udelukkende bygger på fantasi og dydssignalering.
Kære Kim Houmøller
Tak, det er jeg klar over, men i hvis regnskab?
Regeringen prioriterer jo til enhver tid vækst, materielt forbrug, fly, biler og arbejdspladser over klimaet. Så det kan jo ikke overraske nogen. Arbejdspladser skal vi selvfølgelig have, men den vestlige verden kommer ikke udenom at skulle skrue ned for forbruget af alt. Det indser vi nok først, når det virkelig er for sent og naturen ramler omkring os indenfor de næste 10-20 år. Og så er det virkelig for sent. Men det er jo ikke kun i Danmark vi har det erkendelsesproblem. Meget få mennesker vil give afkald på ting og den convenience de giver i tilværelsen.
@Rune Stilling
Hvilket realistisk scenarie ser du for en verden uden vækst? Hvis du fik lov at bestemme, hvordan skulle vi så indrette verden? Du taler om konsekvenserne af vores nuværende livsstil, men det er jo lige så interessant at kigge på konsekvenserne af det verdenssyn du abonnerer på. Kan du give os lidt indsigt i dette? Før vi har nogle reelt implementerbare alternativer at sætte op mod vores nuværende livsstil, er der i mine øjne overhængende risiko for at kuren bliver værre end sygdommen.
@Torben - Tak for spørgsmålet. Prøv at læse anbefaling 6 og 7 i Borgertingets anden samling (side 25-29)
https://kefm.dk/Media/637810331230866622/Borgertingets-anbefalinger-ande...
Derudover er der forsket ret meget i, hvordan samfund med nulvækst kan lade sig gøre. Problemet er, at vækst og resourceforbrug hænge uløseligt sammen (tro ikke på, hvad S forsøger at bilde os ind, de aner ikke, hvad de taler om).
I første omgang bliver det en kæmpe opgave at komme af med al den gæld og kapital, som er bundet op i forventerninger til fremtidig vækst. Det bliver ikke nogen nem opgave. Dernæst skal vi se på, hvordan vi kan klare os, også økonomisk, med at forbruge markant mindre. Ej heller nogen nem opgave.
Men det er det eneste, der kan løse problemet, alternativt må kaste håndklædet i ringen og begynde at bygge diger for alvor og overveje, hvor vores fødevarer skal komme fra, når eksisterende landbrugsarealer bliver ødelagte. Så skal vi vinke farvel til vores grundvand og livet i havene, osv. osv. Og selvfølgelig kan det lade sig gøre, men vi gør det ikke før vi får kniven for struben.
Problemet er, at få mennesker har forstået, hvor fucked, vi allerede er. Og det er ikke alarmistisk, det er fuldstændig veldokumenteret.
@Rune Stilling
Tak for svar. Jeg kan se, at du anerkender, at det vil give udfordringer at droppe vækst og forbrug. Jeg vil fakstisk mene, at disse udfordringer er langt vanskeligere at håndtere, end det er at løse klima- og ressourceudfordringer gennem menneskelig kreativitet. Dette kan vi dog udelukkende vurdere, hvis vi har en gennemgående analyse af de tiltag vi ønsker at implementere. Hvis vi kigger på Borgertingets forslag, kan vi se et gennemgående problem. Problemet er en manglende risk/benefit-analyse af de foreslåede tiltag. Dette bør ellers være helt afgørende for at vurdere, om de foreslåede tiltag er implementerbare. Vi mangler fuldstændig en analyse af konsekvenserne af det foreslåede. Dette er i mine øjne et generelt problem, når vi taler klima. Man kan ikke lave tiltag alene baseret på kritik af det eksisterende. Man skal naturligvis analysere, om tiltagene kan give utilsigtede og muligvis endnu værre problemer, end det/dem man forsøgte at løse i første omgang.
Så hvad er konsekvensen for Danmark hvis vi implementerer forslagene fra Borgertinget?
Hvad vil det betyde for vores evne til udvikling?
I hvilket omfang kan vi forvente at opretholde et samfund med en høj grad af frihed, sikkerhed og stabilitet?
Hvad vil det betyde for vores evne til at løse nuværende domestiske problemer, og risikerer vi, at der kan opstå nye?
Vil konsekvenserne kunne skræmme andre fra at benytte samme tilgang?
Hvordan overbeviser vi Kina og Rusland om at gå samme vej?
Er vi overhovedet sikker på, at tiltagene vil have den ønskede effekt?
Dette er bare nogle få spørgsmål, som kunne være relevante at besvare.
Jeg er her klar over, at man ved at antage det totale kollaps appellerer til, at vi kan se bort fra konsekvenserne. For hvad kan vel være værre end dommedag? Her må vi så i første omgang se på dokumentationen for, at vi er fucked. Uagtet hvad man kunne tro, når men læser mainstream medier, så er det i hvert fald ikke den konklusion som IPCC kommer med. Hvor er det, du finder dokumentationen for denne påstand? Det må vel også stadig være sådan, at det der foreslås skal være bedre end det, det skal afløse. Før vi har analyseret til bunds om dette er tilfældet, har vi ikke en ny vej at gå.
Det er et åbenlyst problem, at vores politikere på den ene side, naturligvis, er helt klar over konsekvenserne ved at hæmme vækst. Samtidig forsøger at kapre de stemmer, der ligger i klimasagen. Resultaterne af denne modsætning er netop klimaløfter, som er umulige at realisere. Samtidig maler politikerne sig selv op i et hjørne, hvor de bliver tvunget til at implementere kontraproduktive løsninger, som ser godt ud på papiret, men som ofte er direkte skadelige. Når vi så blander dette problem med forsigtighedsprincippet, så har vi for alvor katastrofen. Dette betyder, at vi ikke bare fejler i at løse klimaudfordringerne, men at vi samtidig skaber nye stadigt større problemer. Vi kommer til at mærke en lille forsmag på dette til vinter.
Vi befinder os i en situation, hvor vi hæmmer den udvikling, der er afgørende for, at vi i tide kan løse de problemer, som vi uundgåeligt skaber i vores bestræbelser på at sikre gode livsvilkår for alle mennesker. Jeg underkender naturligvis ikke, at vores nuværende måde at leve på, ikke kan holde i det lange løb. Men det samme gjorde sig gældende for 100 år siden. Det gjorde sig gældende for 500 år siden. Det gjorde sig gældende for 1000 år siden. Siden agerbrugets udbredelse har mennesket ikke på noget tidspunkt levet bæredygtigt. Vi skal gå fra at betragte mennesket som problemet og bæredygtighed som løsningen til at betragte bæredygtighed som problemet og mennesket som løsningen. Vi kan ikke løse problemerne med afvikling. Vi skal løse dem ved kontinuerlig udvikling. Forudsætningen for dette er velstand.